Jeg kan godt selv være distræt, men ikke i det omfang du beskriver der. Dog har jeg stået i stald med en der var enormt distræt.
Hun glemte engang sin hest. Da jeg ankom til stalden nåede jeg lige at vinke til hende da hun forlod parkeringspladsen. Da jeg så kommer ind i stalden står hendes hest på staldgangen. Jeg går lige rundt og kigger om der skulle være andre, og det var der ikke. Så jeg ender med at ringe til hende "Guuud! Det havde jeg helt glemt, kan jeg få dig til at sætte hende ud på folden igen?"
Det var en meget mærkelig oplevelse.

ork ja det kunne være mig det der, jeg glemmer alt og render altid rundt fordi jeg ikke kan husker hvad jeg skal, hvor jeg har lagt det og hvad jeg skulle bruge det til.

Det er pænt irriterende, jeg har fået tjekket D vitamin og jern fordi man godt kan blive lidt rundtosset af at mange de ting, jeg havde lavt D-viatmin det er på plads nu, men jeg er stadig lige så distræt.

Jeg hører heller ikke hvad folk siger til mig, stress gør min "distræhed" værre med det gør glæde også haha

Jeg er vild med din positive vinkel på det: at man ikke dvæler ved fortiden.

Og jo, jeg kan også være med i de distrætes klub, men jeg er blevet straffet temmelig hårdt for det, og har derfor lært mig nogle meget rigide regler for de største problemer.

F.eks. skal ALLE aftaler i min kalender og have påmindelser på mail, sms og pop-up. Uden for hjemmet placeres medbragte ting som vanter, tlf., vandflaske altid i tasken, ikke på et bord, aldrig, for så er sandsynligheden for, at jeg ikke for det med mig, for stor.

Jeg er heller ikke god til at have opgaver i kø, jeg skal helst lave en opgave med det samme, ellers kan jeg ikke huske formålet eller metoden, eller de fif jeg har fået. Nu hvor jeg har lært dét, er jeg blevet meget mere effektiv, fordi de ting der skal laves, bliver lavet med det samme, så jeg ikke skal bruge energi på at huske det og evt. udskyde det, og værst af alt omplanlægge.

Til gengæld er jeg super god til at være i nuet, og koncentrere mig om det som er lige nu. Jeg er næsten en hel zen-mester.

Ok, så nærværende er jeg åbenbart heller ikke. Kort efter jeg havde svaret her i tråden, glemte jeg at tage gaflen ud af min mund før jeg begyndte at tygge... Det gjorde ondt.

Det er godt jeg har andre til at finde mine ting for mig. Fire dage efter mobilen var blevet tabt og en dag før jeg havde tænkt mig og købe en ny, havde staldejer fundet den.

Den lå et andet sted på folden ( som ellers ikke er giga stor, men selvfølgelig jord og mobilen sort ), uden at den var kommet til skade og manglede bare noget strøm.

Suuuk, men det bliver nok ikke det sidste jeg mister.

Jeg melder mig til i klubben for distrætte mennesker!

Jeg er også typen der glemmer ting, smider ting som mobiler, pas og lign væk og glemmer de aftaler jeg laver.
Jeg har dog aldrig glemt min hest på staldgangen

Men jeg er så heldig med en super sød kæreste der hjælper mig med at huske mine ting. Han sørger for min mobil er opladet i løbet af natten og at jeg har fået mine briller på og at min pung er i hånden inden jeg går ud af døren.

Jeg er også et kæææmpe rodehovede. Men sådan fungere jeg egentlig bedst, ellers ved jeg slet ikke hvor mine ting befinder sig! Jeg har nogenlunde styr på mit rod!

Ifølge min mor har jeg været distræt siden barndommen. Jeg har været mere end en time om at gå fra skole til fritidshjem, (så der blev ringet om, at jeg ikke var dukket op,) fordi der lige var noget andet interessant på vejen... Jeg har også været på vej til skole iført nattøj, indtil naboen som jeg fulgtes med skraldgrinede af mig. Glemte halvspiste madpakker på bunden af skoletasken. Jeg er generelt et rodehoved, men gør mig umage ikke at genere andre med mit rod, f.eks. på arbejdspladsen. Mand og datter er lige så store rodehoveder, så herhjemme er det helt normalt at bede hinanden ringe til ens mobiltelefon, så man kan finde den igen. Problemet er bare, at datteren ofte glemmer at sætte lyden på igen, når hun er kommet hjem fra skole... Jeg har lavet nogle systemer, der hjælper mig lidt med de vigtigste ting. Alle aftaler - også at jeg skal huske at ringe til nogen - skrives ind i kalenderen på min mobil, som ligger som en widget på startsiden. Så ser jeg den næste aftale hver gang jeg kigger på telefonen. Jeg beder folk om at sende mig adresser eller ting, de gerne vil have at jeg husker, i en SMS, så jeg ikke forlægger den seddel, jeg ellers ville have noteret det på. Mine briller lægger jeg altid på mit natbord eller til venstre for håndvasken. Nøgler lægger jeg altid i jakkelommen - så skal jeg bare huske, hvilken jakke jeg sidst havde på, eller til nød rode lommer igennem på to-tre jakker. Pandelampen er uundværlig når jeg skal aftenfodre, så med mindre manden eller datteren ikke har kunnet finde deres, så ligger den enten lige til venstre for hoveddøren eller i / ved sengen, hvor jeg bruger den når jeg læser om aftenen. Og voila, så er vi nede på 50-60 ting, jeg skal lede efter... De ligger hyppigt der, hvor jeg sidst har brugt dem. Så er det bare, om jeg kan huske det...

Åhh gud hvor jeg kender følelsen! Jeg har siden barnsben været meget distræt og det er bestemt ikke blevet bedre med tiden.

Sådan noget som telefon og lignende glemmer jeg stortset aldrig.

Men dengang jeg var ryger glemte jeg ALTID mine smøger eller mine lighter, enten eller.
Jeg glemmer konstant mine opladere, headsets, hovedpuder, jakker og sko hos andre mennesker. Jeg har sågar glemt min cykel hos min moster og ladet den stå i næsten en måned fordi jeg simpelthen glemte at hente den hver gang jeg var der

Nu er jeg gået over til damp istedet for rygning, nu glemmer jeg tilgengæld at have ekstra dampvæske med i tasken, jeg glemmer at oplade mine batterier eller glemmer hele lortet derhjemme.

Den værste må nok være lægetider og sygehus, det glemmer jeg konstant! Jeg er f*cking 25 år gammel og må stadig ringe til min mutti og bede hende huske det for mig -.-

Et rodehoved er jeg også! Jeg er single så jeg er så heldig at ingen kan kritisere mig Jeg har det med at tage ting med i seng, f.eks. bærbaren har en fast plads i dobbeltsengen og står der næsten altid, oplader ligger der også. Jeg har også et spejl og en pincet stående i vindueskarmen ved siden af sengen, for hvordan skal jeg da ellers plukke hårene fra brynene når jeg mærker der er et?

Ja jeg har faktisk også glemt min kære dreng! Jeg red hverdag hjemmefra og op til min træner på den lille fikse dreng jeg havde, og hver dag efter træning blev han smidt på fold med hendes krikker, fik lov at køle af og vi drak en cola og spiste en toast, der tog jeg engang sadel, trense osv. i hånden også begyndte jeg ellers at gå derudaf. Efter et par minutter kommer min træner ridende med bassen i grime og træktov.

Snak lige om at glemme noget vigtigt

Ork jeg kan genkende jeres beretninger!

Det var værst som barn, jeg glemte ALT om legeaftaler og andet, gik altid glad hjem fra skole og glædede mig til at komme hjem og lege med mine heste, og så kommer vennerne løbende efter mig, fordi jeg har glemt vi skulle lege sammen

Har også glemt min nøgle SÅ mange gange, har haft en MEGET sød morfar der kørte hjem og låste mig ind rigtig ofte

Og ork jeg har glemt mange mange mange ting i skolen, hos legekammerater osv.. Jakker, tørklæder, legetøj, nøgle, osv..

Har glemt et dyrt Burberry halstørklæde på et hotelværelse i Tyskland (don't judge, de var smarte dengang!)

Og jaja, det fortsatte ind i "voksenlivet", jeg er 24 og glemmer rask væk diverse aftaler, hvis jeg ikke skriver dem ned.

Det er dog blevet bedre med årene, fordi jeg er blevet en kalender-nazi. Alt skrives ned i kalenderen, og kalenderen tjekkes flere gange dagligt, senest inden sengetid, så jeg ved om jeg skal noget vigtigt dagen efter.

Min tidsfornemmelse er også helt hen i vejret. Faktisk er jeg overbevist om at min hjerne har en lille fejl på det punkt (har Googlet det, og det findes!).

Med mindre det er en HELT fast rutine, som hvor lang tid det tager at cykle til skole hver dag, så undervurderer jeg ALTID hvor lang tid ting tager.

Er begyndt bare at lægge 10 minutter ekstra til med ALT. Hvor lang tid det tager at gå ned til lægen, hvor lang tid det tager at cykle nye steder hen osv. Jeg må bare lægge ekstra tid oven i min mavefornemmelse.

Så ja, jeg kan være distræt, dog reddes jeg af min kalender!

Og hvis jeg arbejder fokuseret, fx på studiet, så kører det hele fint, jeg har aldrig glemt noget i forbindelse med en patient, for der er jeg 100% fokuseret og alt kører.

Det er lige så snart jeg er hjemme i "hulen", så slår jeg fra og slapper af, mens verden fortsætter udenfor, og jeg glemmer at følge med haha