Nu skal jeg så være den "sure gamle tante" for dig

Hvis jeg var dig, så ville jeg lade min hest stå hvor hun står - billigt og godt. Hun har sikkert som de fleste rigtig godt af at blive 4 år både fysisk og psykisk, før de bliver tilredet.

Næste "problem" er, at hvis du er som 95% af alle andre kvinder, som bliver mor - så sker det helt fantastiske naturfænomen - du bliver ramt af ammehjerne

Ammehjerne gør, at der er intet plads til andet end baby i hovedet - fantastisk overlevelsesfænomen for artens vidreførsel Total ødelæggende for enhver form for "anden interesse i livet"

Nu er jeg så "heldig" at jeg ikke kan få børn Men det har jeg lært at leve med, men det gør så også at jeg har haft glæden af at se de fleste af mine rideveninder er blevet ramt af ammehjerne.

Tanken starter ellers godt - de kan SNILDT have både baby og hest - sjovt nok ofte en unghest, fordi den "kan stå stille og vokse" "skal ikke rides så ofte" ect. Og utrolig er al den ridning der kan ligges i hesten under barsel, hvor man jo har rigtig god tid - æhhhhh ikke når man rammer virkelighedens verden. Der er der KUN tid til baby, og hvis det er et rigtigt slemt anfald af ammehjerne, ja så vil man jo ikke en gang afleverer baby til farmand, for at få en time for sig selv, fordi kan han nu......

Næste problem er, at når man bliver mor, så bliver man altså mere opmærksom på, at man har ansvaret for et lille væsen, og har skabt en familie. Derfor forsvinder en hel del af modet hos kvinder, som ellers gerne har sat sig op på halvvilde krikker, og elskede fyrige ukontrollabel heste med det ekstra gear.

Lige pludselig må musse altså ikke rykke med et øre, før mor hopper af hesten - for hun kan ikke passe baby med en brækket arm..... Og den angst i kombi med ungheste, som "skal stå stille og vokse", kun kan rides mellem kl 07-08 eller 2130-22.00, hvor farmand allernådigst må tage sig af baby, det er ikke en god kombi.

Som du nok kan se er alt dette selvfølgelig sat på spidsen - og jeg har enkelte rideveninder, som i kombination med en fantastisk mand og en kontrollerbar ammehjerne, rent faktisk er lykkedes at ride 3 gange om ugen, mens børnene er små. Det har så været i kombi med en god rutineret ridehest, hvor passere/parter glad og gerne vil hjælpe alle de andre dage i ugen

Så var det min unghest, så ville jeg lade den stå til næste år. Her ville jeg så have sparet op til en tilridning i foråret. Hvis du så har tid/lyst/overskud til at ride unghest og være mor samtidig, ja så er alt godt.

Skulle du mangle tid/lyst/overskud så er din hest ung og tilredet, og kan sælges til et godt liv som ridehest hos en anden ejer.

Mvh charlotte

ps og tillykke med at skulle sætte en skøn baby til verden

Personligt kan jeg mærke helt dybt nede i maven om jeg vil en hest eller ej, om vi er det rigtige match eller ej. Den ene hest jeg har ejet var jeg ikke i tvivl selvom han lignede noget der løgn på en mark. Det er hårdt at eje og passe en hest, men jeg mener kilden til at ejerskabet skal bestå er lysten og glæden til at omgås/eje hesten

Så mit råd til dig vil være at mærke efter i maven om Calypse er det rigtige match for dig på sigt? Hvis du virkelig vil den hest mener jeg at du må kunne mærke glæden ved at passe og eje hende og ikke mindst at se og bibeholde hesten sund, rask og glad. Glæde dig til en ridekarriere sammen med den. Hvis ikke du kan mærke den glæde og stolthed over hende, bør du måske sælge.

Det virker til at dine mål har ændret sig fra at ville skabe en military hest du selv tilrider til at ville have en roooooolig konehest du kan bruge når familielivet tillader det. Har jeg ret?

Om Calypse er egnet til det om 2-3 års tid kan jeg ikke svare på, men måske du selv kan det? Hun er selvsagt ikke egnet til det nu i kraft af at hun ikke er tilredet og måske en usikker unghest.

Men kan du se hende opfylde dine drømme på sigt, ville jeg

flytte hende hen et sted hvor du gør det så let for dig selv og attraktivt for andre at passe/ride hende.

På den måde vil du lettere kunne finde en part/låner der kan have interesse i at have hende som sin egen når du ikke har tid. Eller også kan du sende hende i tilridning hos en professionel du stoler på i 2 måneder imens du finder en der kan fortsætte arbejdet når du får hende hjem igen imens du ruger færdigt.

Af erfaring som studerende på kandidaten, med 2 børn undervejs, hus, mand, studijob osv. osv. må jeg dog også lige have med i ligningen at der er riiiiiiigeligt at se til. Jeg ville ikke selv have plads til at eje en hest. Om du har skal jeg ikke stille mig til dommer over, ville blot lige nævne det. For en kærlighed til en hest og mavefornemmelse kan være nok så stor/god, men nogle gange kan man også bare komme ud i at tage munden for fuld til at tingene kan hænge hensigtsmæssigt sammen for alle parter (dig, hest, barn, mand, familie etc).

med Charlotte.

Jeg havde en unghest, der just var startet i tilridning, da jeg opdagede jeg var gravid. Graviditeten var ikke planlagt, men kærkommen, fordi hesten så samtidig fik en dum foldskade.

Jeg tænkte også, at når så bebs var kommet, så var det jo super nemt og lige lufte hest, når hun sov.

Realiteten var en helt anden ting!

Jeg ville lade hesten stå. Søge efter en passer, og hvis du finder en, så finder du en. Gør du ikke, så kan du se hvordan verden ser ud, når bebs arrivere.

Tak for at sætte ord på mange af mine tanker. Synes allerede jeg er blevet en del mere forsigtig, så om modet reelt er der, det ved jeg ikke.
Og pt. er mine tanker jo at baby og hest saaaaagtens kan gå i spænd, men ja, hvem ved
Tak for input. Det eneste der ærger mig ved den løsning med at lade hende stå hvor hun er, er at hun nok ikke ville være særlig meget i hænder, men igen, det er mit behov, ikke hendes. Ridning kan sagtens vente, men jeg ville gerne at hun kunne komme mere i hænder.

Calypse er verdens skønneste hest, og jeg har selv formet hende, da jeg købte hende da hun var 1 uge gammel. Jeg har formået at få formet en hest som jeg er utrolig stolt af, og hun er så utrolig cool, men selvfølgelig unghest.. Så mavefornemmelsen for Calypse er ikke ændret, men måske jeg skal have noget tid til at bearbejde at det ikke bliver det samme som jeg har planlagt.

Tak for jeres inputs - Det var rart at få vendt.

Det er helt sikkert en omvæltning at få barn - men du har jo heldigvis ikke travlt mht hvad du skal gøre.

Havde din hest været 7-8 år,og gående på fx stævneplan, så skulle du nok mere over i at tage en "hurtig beslutning" mht salg.

Men med en 3 års, så har du ikke travlt.

Om hesten kommer i hænder er dit behov, som du selv siger. Hvis det er en hel alm sød og rar hest, så bliver den ikke træls selvom den ikke er så meget i hænder.

Dem man skal have i hænder, dem er man ikke i tvivl om - de er dominante og hurtige på aftrækkeren Og det lyder den dejlige unghest ikke til at være

mvh Charlotte

Det er godt at høre at din mavefornemmelse for hesten er vedvarende. I det tilfælde ville jeg beholde den. Jeg ville måske søge efter en låner part til at starte med som kan have hesten i hænder. Om nødvendigt, hvis det kan skabe flere interesserede og gøre det nemmere for dig ville jeg flytte hesten således flere kunne finde 'pakken' attraktiv, du kan styre slagets gang ift. hestens velvære og det det kræver at opstalde en unghest eksempelvis foldtid, voksepauser, socialisering, kontinuerlig træning (både fra ryg og jord) på hestens præmisser. Det kræver jo selvfølgelig at i kan få det økonomisk til at køre rundt.

Jeg foreslår dette idet jeg mener der ligger rigtig meget horsemanship arbejde i en unghest inden man skal på ryggen af den. Og hvis hun står ude hvor kragerne vender hvor ingen part/låner har interesse, du ikke har tid osv. så går træningen og modelleringen af hesten jo fuldstændigt i stå og dit ejerskab af hende kan potentielt vendes til en konstant dårlig samvittighed, som du allerede selv er lidt inde på.

Jeg vil gerne pointere at jeg absolut understøtter Charlottes forslag om at vente med den egentlige tilriding til 4 års alderen, da mange heste har super godt af dette 'ekstra' år. Så min tanke er at bruge dette år på at sadeltilvænne, ryttertilvænne, jordarbejde, agility, trailerlæsning, trafiksikkerhed, løsspringning, snuse til stævnepladsens påstyr som ung håndhest etc. etc. og så finde en kompetent samarbejdspartner at gøre dette med i form af en part/låner/medejer. Ja det er svært at finde en sådan, nej de hænger ikke på træerne, men de er der!!

På den måde kan du selv være med inde over hestens udvikling uden at skulle gå på kompromis med dit og barnets sikkerhed under graviditeten eller den meget udfordrende ammehjerne og moderinstinktet efterfølgende.

God fornøjelse.

Tilridningen må meget gerne vente til næste år, hvor det efterfølgende vil være meget nemmere at få en part.. Men her og nu, virker det til at det er nærmest umuligt at finde sådan en person som du beskriver, Nanna.. Selvom du beskriver rigtig fint hvad jeg går og drømmer om..

Men ja, det er mit behov, ikke hendes. Hun er heldigvis super sød og nem til daglig, så måske jeg bare må sluge at hun ikke er mere i hænder end hvad jeg kan formå det næste stykke tid ?

Med mindre du akut har brug for penge og der dermed er en ide i at sælge, ville jeg da bare se tiden an. Din hest er da bedøvende ligeglad med om den er 3, 4 eller 5 år når den tilrides.

Giv dig selv tiden til at mærke hvordan det er både at have baby og hest og så vil du være mere sikker på hvad der er den rigtige løsning for jer.

Jeg er SÅ enig med morgan Bortset fra en lillebitte ting. Jeg har twins, og jeg er og har altid været alene med dem. Jeg red tre dage i ugen, indtil de var et halvt år - det var helt perfekt, for deres middagslur var faktisk så lang, at det passede med en ridetur. Nogle gange skulle de så have en flaske, inden hesten kunne blive lynstriglet bagefter, men fred være med det...

Det var så om sommeren. Da det blev vinter, var det noget HELT andet - at skifte en ble i minusgrader er bare ikke ok. Desuden sov de mindre. Og en svedig hest og en afbrudt ridetur uden afskridtning var ikke lige, hvad jeg syntes var ok. Og så vinkede jeg farvel til hesteriet.

Med udgangspunkt i min oplevelse tænker jeg, at der er en god sandsynlighed for, at du godt kan have din hest i hænder - det er lidt lettere at afbryde jord-arbejde uden alt for meget udstyr, end en ridetur med. Enten imens babyen sover, eller imens faren passer. Når hesten står hos en veninde, er der måske også mulighed for at skifte bebs indenfor om vinteren? (Jeps, nogle gange er det altså de små ting, der slår bunden ud af et ellers godt projekt )

Alt kommer selvfølgelig an på babyen, der findes de udgaver, der græder døgnet rundt, og får du sådan en, kommer du nok ikke til at se meget til hesten det første stykke tid. Heldigvis er det de færreste

Men med Charlottes plan synes jeg egentlig også, at du er dækket ret fint ind, og du kan tage ud til hesten i forhold til, hvad du har lyst og lejlighed til - og finder du ud af, at der ikke er plads til hest og baby, så vil du netop have en fin nytilredet unghest, som er klar til at komme videre, hvis det er der, du lander.

mvh. tina

tja.....

min første sov gerne flere timer i træk... og skulle hun komme med et kny stoppede hesten straks og fandt sig gerne i en afbrudt ridetur.....

hun var en erfaren dame....

red hende også da jeg fik nr 2 - han sov ikke helt så meget - men hesten var barnevognstrænet - og hun gik gerne med barnevogn til han sov - og da det blev vinter (gælder begge) red jeg om aftenen når de var puttet....

fik også nr 3 mens jeg red hende.... - dejlig nemt.... endte med at købe min egen sammen med min søster da nr 3 var knapt 1½....

host host - valgte så at der skulle være plads til en part så jeg maks skulle i stald 3-4 dage i ugen - hende har vi endnu på 10ende år

ja vi er måske ikke kommet dertil hvor jeg havde drømt - endnu men hun er da ikke 20 endnu så måske....

Tak for de forskellige inputs, som har hjulpet mig til at forstå og få reflekteret lidt over hvilken vej jeg bør gå ned af.
Jeg er kommet frem til at jeg selvfølgelig beholder hende og at hun bliver stående hvor hun står.
Det er mit behov at hun kommer i hænder og jeg må have hende i hænder så meget som jeg kan overskue at gøre det i løbet af min graviditet og barsel. Hvis jeg skulle være så heldig at finde en evt. part på et tidspunkt, så er det kun en fordel. Hvis vi først kommer på ryggen af hende til næste år eller året efter, så går det nok også.

Heldigvis kan baby medbringes i stalden og til vinter sagtens have mulighed for at blive skiftet indenfor.

Så jeg har indset at tingene måske ikke kommer til at gå som jeg havde planlagt, men jeg bliver nød til at ligge en ny plan.

Hvis jeg så får ammehjerne og mistet modet til min unghest, når baby er ankommet, så må jeg tage stilling til det når jeg står i situationen og tage tingene som det kommer.. så tusind tak for god sparring.

jeg kan skrive med her- for jeg har fået to børn og har stadig hest. ved mit første barn forsatte jeg med at ride som om stort set intet var hændt MEN:

jeg var studerende

hesten stod på et fuldpas sted med ridehal

Så blev jeg enlig mor..og jeg forsatte med at ride MEN:

jeg brugte alle mine penge på babysitter

hesten stod på et fuldpassted med ridehal

jeg red kun mellem 20 og 21 da sønnen sov.

Så fik jeg barn nr 2 og havde på det tidspunkt købt et føl som skulle være arvetager når den gamle skulle pensioneres. og jeg forsatte med at ride..MEN

jeg red min ugnhest til og solgte den. ingen INGEN mor med 2 børn, mere end fuldtidsjob og en familie af tag sig af, har ikke tid til hest. Med mindre at man har en mand og børn man ikke har tænkt sig at være sammen med.

Så nu har jeg bare den gamle hest og vi rider i skoven i weekenderne og hygger lidt på banen 1-2 hverdage om ugen hvis jeg er heldig.- og mine børn er altså 6 og 11 år...

Hvis jeg skulle være helt ærligt, ville jeg få den hest tilredet og skudt af. Du får ikke tid til at ride, og slet ikke unghest. der er ikke mange som gider være part på en hest, de samtidig nærmest gratisk skal tilride for ejeren. Ligenu står den meget billigt og det kan den godt blive ved med. men ikke for evigt. Hvor mange heste ser man ikke lige blive både 5, 6 og 7 år før de bliver tilredne og det er ikke en fordel i mine øjne.( eller i mange andre køberes i øvrigt)

når de er 3-4 år er lettere at håndtere, det er godt for den kommende arbejdsopgave at sener og musker kommer i gang og styrkes. Så hvis din kæreste støtter dig økonomisk, så ville jeg stært overveje at få hesten tilredet og solgt. At planlægge et rideliv efter babyers søvnrytme er dømt til at mislykkes.

Leonidas: Jeg vil gerne give dig ret. Har også 2 børn og ingen hest mere, MEN man bliver en bitter gammel kone hvis man føler sig tvunget til at sælge hesten på forhånd fordi andre siger man skal.

Det er bedre at beslutningen kommer indefra.

Tak for et meget ærligt svar, Leonidas.
Men at få den tilredet og "skudt afsted" bliver nok aldrig den vej jeg vil vælge at gå ned af.
Jeg har brugt 3 år på at forme hesten og tænke over det rigtige foder, træning, osv. for at få en sund og fornuftig hest, så hvis hun skulle rides til i år, ville det blive rolig ryttertilvænding med stop, drej og små signaler, for at stå til næste år inden ridningen skulle startes op igen.. Men det må bare blive projektet næste år og så må jeg se om et evt. salg kommer på tale der.

Jeg ved at parten er svær, men jeg er heldigvis ikke alene, og far er heldigvis hjælpsom, og er begyndt at hjælpe mig den dag jeg fast fodre i stalden nu, så jeg slipper for at løfte på wrap osv. + min bedste veninde, som har hest på den gård i Ringsted som jeg nævnte også har tilbudt at hjælpe med hest + boks når jeg ikke selv kan.

Mine tanker efter jeg skrev det her indlæg, er at det nok er mest hensigtsmæssigt for mig, at flytte hende til den gård jeg allerede kender til næste år, fordi jeg har et netværk af folk som gerne vil hjælpe med tilridning af hyppe, og baby kan medbringes, + der efterfølgende vil være mulighed for part.

Så jeg tror hun bliver stående for nu, og så går vi igang næste år når baby er ruget og så må jeg se hvordan ammehjernen, tiden og det hele forløber. Har heldigvis fundet ud af at jeg har et netværk med nogle dejlige mennesker

Jeg har ingen baby, eller planer om sådan pt. - men jeg er partrytter.

Jeg vil bare lige indskyde - til det Leonidas skriver - at parter til ungheste der skal tilrides, de findes altså. Jeg er fx en af dem. Men jeg forventer så heller ikke, at jeg skal betale for at ride. Der er det en noget-for-noget aftale. Jeg rider gratis, men ejer får uddannet sin hest.

Hvis man går igennem livet med en mavesur indstilling til tingene, så er de dømt til at mislykkes på forhånd - jeg synes det er en sund og fornuftig indstilling TS har til det at have unghest og bebs i maven - uden død og pine at sælge fordi hun er gravid. Hun er gravid - ikke ved at dø. Hvis jeg havde været i TS' sted, så havde jeg også ladet hesten stå hvor den gør nu, og brugt de besparede penge på opstaldning til opsparing øremærket tilridning. En graviditet og fødsel kan ændre mange ting, og skulle du - TS - miste modet til selv at tilride når tid er, så har du sparet op til at få hjælp. Skulle det ikke blive nødvendigt med købt tilridning, så kan de ekstra penge gå til sadelmager og forkælelse.

Tillykke med graviditeten og held og lykke med hesteriet!

\\ Pernille

med kun 1 barn i en stald med fuldpas + ridehal, burde man godt kunne få ridetid- mendet lyder godt nok på mig som om du er ved at sætte dig i en stor taknemmeligedsgæld til mange mennesker.

har du overvejert hvad der sker, hvis de vil have den indløst? eller bare ikke har tid den dag du har brug for hjælp til at fodre?

belært af bitter erfaring og mange år i selvpasserstalde, er den eneste hjælp du altid kan regne med, er den du betaler får...

Så jeg ville godt nok hurtigt få hesten på fuldpas og gerne med hal. Eller kan man meget hurtigt blive stresset over folk som gerne vil hjælpe, men som så lige selv har fået ny hest,job,bil, kæreste.

nogle er vildt heldige og for børn som sover 4 timers middagslure- andre for kolikbørn som kun kan sove på armen med et bryst i munden i 8 måneder..

jeg kan godt forstå du gerne vil beholde- been there og done that, jeg har også prøvet at have en hest fra føl til ridehest. Men jeg måtte altså sande, at det at ride 5-6 gange om ugen ikke er fysik muligt med job+børn+mand.

De eneste kvinder jeg kender som rider "fuldtid, har enten ingen eller voksne børn, arbejder meget lidt og mange af dem er ud over det enlige.Hvilket jo reelt betyder at man kommer til at kunne have hest igen, når børnene er blevet store..

Det er også sådan jeg har det. Mine nevøer er alle blevet rimeligt selvhjulpne som 10-årige (kan og har lyst til at være alene hjemme, har mange legeaftaler osv.), så hvis jeg stadig har lyst til hest til den tid, regner jeg med at det er muligt uden at gå for meget på kompromis med familietid.

...søster har været alene med to børn og en hest. Hun ridder på M-niveau og arbejder fuld tid. Nu bor hun så sammen med sin kæreste, og hesten har hun stadig.

Børnene er nu 5 og 7, hesten er 8 i år. ?

Jeg bliver altid lidt trist, når jeg hører om de kvinder, der slipper alt, når der kommer en baby ind i billedet. Det er fint, hvis man trives med det, personligt ville jeg dø langsomt.

Der med ikke være sagt, at det er realistisk at tro, at man kan det samme som før, men at skulle sætte hele livet på stand-by i årevis?

Ts/ Du lyder næsten lige som jeg, dengang jeg blev gravid med mit første barn.

Da jeg blev gravid så startede jeg med at købe mig en unghest som jeg havde kendt i adskillige år. (Da stutteriet hvor hun kom fra lukkede.)

Set i det berømte bakspejl så var det noget rod. Det blev aldrig det som jeg havde håbet på eller drømt om.

Havde ingen idé om hvad der ventede på baby-fronten, hvorimod jeg udemærkede vidste hvordan man træner en unghest.. Trods velmenende råd fra mere erfarende personer som havde været igennem baby-rumlen. (og stor bekymring fra folk uden kendskab til heste.)

Jeg ville / kunne ikke se at det skulle få den store betydning, da heste altid har været en grundlæggende og meget stor del af mit liv.

At få børn ændre ens liv, forevigt!

Desuden så går det ofte sådan at når man er oven på og baby trives osv. ja, så melder nr. 2 sin snarlige ankomst... og det gentager sig måske med nr. 3 (og 4) også.... Medmindre man da er fast besluttet på, kun at få ét barn og at baby skal forblive enebarn.

Tidsmæssigt så kan der gå en hel del år på den måde!

Bleer med 'remulade', babymos, babygylp mv. bliver næsten ens identitet og hest ens dårlige samvittighed.

Sammenlignet så bliver soldater sendt på overlevelsestur, kvinders overlevelsestur er at får børn... Nogle har det naturligvis nemt, mens andre rammes af mere krævende baby / livssituation.

Det går IKKE uden hjælp!

Jeg var lykkelig bare for at have mine heste (vi har bor på en gård med heste hjemme) og de stunder jeg fik med dem. Manden hjalp med at passe dem og baby så jeg kunne få mine 'åndehuller' uden baby.

Unghesten blev sat ifol og fik et dejligt føl. Jeg blev gravid, igen og hoppen blev igen sat ifol og fik endnu et dejligt føl og jeg blev gravid igen... Det var ved at blive lidt af en ond cirkel. Nu er hoppen (og hendes afkom) for længst solgt. Mit mod er ikke det samme som før jeg blev mor og min tid heller ikke. Imellemtiden er jeg så også blevt alvorligt syg.

I dag har jeg stadig hest og 3 børn. Det balancere og børnene nyder også at arbejde med hestene, dog med forskellig interesse. Og de har selvfølgelig hver deres.. pigerne har faktisk to, hver...

Jeg har stadigvæk hestedrømme, men min gode gamle ridehest er blevet 26 år... Nu må jeg tage mit liv op til revision.

I 2014 fik vi senest føl og købte en jævnaldrende plag (solgte hoppen der var mor til vores føl). Det er mit håb (nu) at den ene plag kan blive en god mor/barn hest på et tidspunkt.

Hormonerne flyver rundt i kroppen på dig ts. Ønsker, drømme og virkelighed skal forenes til fælles glæde og fornøjelse. Det er ikke nemt, men det bliver helt sikkert lærerigt.

Hvis jeg skal råde dig mht. din unghest, så lad være med at lægge for store planer.