Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Erfaringer med a-vit-kur (isotretinoin)
Forfatter: 
Dato:  03-02-2016 19:09

Hej med jer,

Jeg er journalist og researcher på en historie om a-vitamin-kure mod bumser. Det drejer sig altså om medicinen isotretinoin, som utroligt mange hudlæger er begyndt at give for acne og bumser.

Det virker til at være et meget virksomt præparat. Men det kan også have stærke bivirkninger. Har nogle af jer prøvet det og hvad var jeres erfaringer?

Hvis du er mere tryg ved at skrive til mig direkte, så gør endelig det. Ellers så del her, der er sikkert andre, der kan have gavn af dine erfaringer.

 

Alt godt,

Mette Jensen

0
0
Svar på denne tråd
 
 Julemadn
Forfatter: 
Dato:  03-02-2016 22:37

Jeg er pt igang med min anden omgang af isotretinoin. Jeg fik første tur i foråret 2014. Jeg lider af svær acne og har gjort det i mange år, og første kur fik ikke slået det helt ihjel, men nedsat det noget. Det blussede så op igen i løbet af 2015 og jeg startede igen for tre måneder siden. Min lillebror som også har svær acne, har fået to kure også og døjer stadig med noget der nok nærmest kan betegnes som bylder Dog i mindre grad nu, end før kurerne. Jeg kender dog flere med uren hud i svær grad (altså ikke acne, men "blot" bumser) som har taget isotretioin og er sluppet helt af med generne.

 

De eneste bivirkninger jeg havde første gang var tør hud i ansigt, inde i næsen og på læberne. En god, fed creme til ansigtet og Decubal Dry Spot læbepomade kan holde det næsten helt væk hvis man starter med at smøre når behandlingen begynder og ikke først når man er blevet tør, har jeg erfaret i denne omgang :-) Nu her anden gang døjer jeg meget med muskel og ledsmerter, særligt omkring menstruation hvor jeg også bliver ekstra træt. Det er lidt op ad bakke med smerterne fordi jeg ikke rigtig kan se nogen forskel på huden endnu, men jeg holder ud lidt endnu og håber det bliver bedre :-)

 


 

Hilsen Rikke

Nu med rød musse
Brettings Alapay

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  04-02-2016 09:39

Jeg har været på 2 gange isotretinoin, idet jeg led af voksenacne. Første kur fik jeg som 25-årig, 2. som 28-årig.

Jeg har begge gange haft rigtig god virkning af kuren og er sluppet uden nogen særlige gener, andet end tørre læber og tørre slimhinder i næsen. Efter første omgang kom min acne dog lidt tilbage efter ca 2,5 år (dog i meget mindre grad) og i samråd med min hudlæge besluttede jeg allerede i opløbet at tage en tur mere, som nu, 3 år senere, stadig holder. Hvor jeg før ikke engang ville gå i 7-eleven en søndag morgen uden makeup er jeg nu fløjtende ligeglad.

 

Jeg overvejede naturligvis kraftigt, om jeg turde at tage isotretinoin før jeg gik i gang, og det var pga mine overvejelser, at jeg ventede så længe. I tilbageblik skulle jeg klart have gjort det før, det havde sparet mig for mange sorger. Blandt de sjældne bivirkninger er risiko for depression og i værste fald selvmord, men ærligt: jeg tror der er noget større risiko for at man lider psykisk under at have hud som en teenager i en alder af knap 30 år end der er ved at tage kuren!

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Er planen at blive ved
Forfatter: 
Dato:  06-02-2016 20:56

med at lede indtil du finder nogen der har oplevet voldsomme bivirkninger??

 

Jeg har ikke selv prøvet præparatet da jeg ikke er hårdt nok ramt til at min hudlæge overhovedet ville udskrive det, men jeg har oplevet nogen hvor det nærmest har reddet deres liv - i hvert fald på det sociale plan - fordi acnen var blevet så slem at det kom til at fylde uforholdsvist meget..

 

Acne er en væsentlig faktor når det kommer til depression og social isolation blandt unge og man kan vel ikke være i tvivl om at det er et potent præparat når det dels kun kan udskrives af speciallæger og dels kræver diverse blodprøver før og under behandlingen..

 

Indlægssedlen er fyldt med advarsler og beskrivelser af bivirkninger og faren ved præparatet som i øvrigt er et gammelkendt et af slagsen så det er overhovedet ikke noget hudlægerne lige er begyndt på at udskrive..

 

En eventuel stigning i forbruget kan derimod skyldes flere faktorer hos patienterne.. Dels ved man nu at acne ikke er noget man behøver at finde sig i, heller ikke selvom man er teenager, og dels er fokus på ydre fremtoning kun blevet forstærket f.eks med de sociale mediers fremgang.. Endvidere er der en tendens til at patienterne synes at det er for besværligt at smøre sig hver aften med en creme f.eks fordi effekten klinger af hvis ikke man gør det hyppigt og nogle cremer har den uheldige effekt at de afbleger tøj, sengetøj og håndklæder på grund af indholdet af peroxid.. Derfor efterspørges isotretinoin og også tetracyklin fordi det er nemmere at tage piller..

 

Når det drejer sig om behandling af svære tilfælde af en given lidelse så vil man se at der er behov for at tage skrappere midler i brug med deraf følgende mere omfattende og risikable bivirkninger.. Det samme gør sig gældende om brug f.eks ECT behandling ved svær depression, stærk psykofarmaka ved skizofreni, kraftig kemoterapi ved kræft og brug af binyrebarkhormon ved autoimmune lidelser.

 

Det er fint at sætte fokus på eventuelt opståede ubeskrevne bivirkninger eller risci som er forsøgt holdt skjult men hvorfra stammer ønsket om at gå efter allerede fuldt ud beskrevne og kendte bivirkninger?? Ikke særlig banebrydende

 

I øvrigt er det ikke første gang at journalister går efter dette præparat.. For år tilbage var der en historie på DR om ung mand fik det og herefter begik selvmord.. Der her observeret en tendens til at allerede manifisteret depression blev forværret ved behandling med isotretionin hvorfor det også i indlægssedlen tilrådes forsigtighed ved dette.. Som med så mange andre lægemidler må man her foretage en opvejning i det acne jo som tidligere nævnt også kan forårsage depression..

 

Hvis ikke du allerede har læst det så kan du se beskrivelsen inklusive alle advarslerne og sikkerhedsforanstaltningerne omkring præparatet her:

 

pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/ 7873

 

Det er læsning som er frit tilgængelig for alle så man kan vel godt forvente at patienterne har sat sig ind i det..

 

 

Håber virkelig ikke at lægerne skal til at forsvare deres brug af dette præparat også..

 


Jeg køber aldrig en travhest igen men jeg elskede hende jeg havde over alt på jorden.

 

RIP Seven - 01.04.1990-26.05.2013

 

"Nothing tastes as good as skinny feels" - Kate Moss

0
0
Svar på denne tråd
 
 Akne og isotretinoin
Forfatter: 
Dato:  08-02-2016 21:33

Hej

 

Jeg har været på isotretinoin i 11 måneder i alt (1 kur), pga meget slem akne.

Bivirkningerne var ikke rare. Havde slemme mavesmerter, ondt i øjnene, skøre negle og ekstrem skrøbelig hud - men det var det hele værd :)
Min hud er simpelthen blevet så fin!

 

Håber du finder det du søger.


Nu med Sarona <3

 

R.I.P Ninus :'(

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tjah..
Forfatter: 
Dato:  10-02-2016 09:08

Jeg tog isotretinoin da jeg var 17(er 25 nu), og det hjalp rigtig meget. Jeg har stadig ikke modelhud, men nu er det ikke store plamager i hovedet mere.. Jeg havde de gængse bivirkninger med tør hud, tørre slimhinder osv. Havde ofte næseblod under behandlingen, hvilket jeg nok stadig har en lidt øget tendens til, men jeg har ikke fået undersøgt om det er så unormalt.

 

Jeg er meget enig med Maggiemay ang bivirkning som depression og selvmord, hvis personer der er behandling får det sådan, tror jeg nu også det har mere at gøre med deres akne end med behandlingen.. Jeg havde det selv rigtig skidt med hvordan jeg så ud den gang, og ved at hvis jeg engang selv får børn med bare dens mindste snert af akne, bliver de sendt til læge/hudlæge med det samme så der kan blive gjort noget ved det...

 



/Line

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Isotretinoin
Forfatter: 
Dato:  11-02-2016 20:45

 

Jeg har cystisk akne og har været på en kur med isotretinoin af 6 måneders varighed for nogle år siden.

 

Jeg havde følgende bivirkninger:

- tør og afskallende hud

- tørre slimhinder (øjne og næse)

- svære muskelsmerter (som havde jeg taget 200 kg i bænkpres dagen før)

- depression (hen mod slutningen af kuren)

 

Min cystiske akne gik midlertidigt væk efter kuren, men kom igen for fuld udblæsning 2-3 år efter. I mit tilfælde, hvor aknen skyldes hormonubalancer, vil isotretinoin aldrig kunne fjerne aknen permanent.

 

Så nu er jeg på en spironolacton kur i stedet (som skal vare flere år). Spironolaction gives normalvis til piger/kvinder med PCO og PCOS, da det har antiandrogene egenskaber.

Man bruger spironolacton meget i USA mod akne, da der er langt færre bivirkninger, og disse er også langt mindre alvorlige. Desværre kender hudlægerne herhjemme sjældent til spironolaction som middel mod akne. Jeg måtte selv lave forarbejdet og sende videnskabelige artikler til min hudlæge for at få hende til at overveje at give mig dem.

 

Ulempen ved spironolacton er, at det går langsommere mht. fremskridt, og det kan folk sjældent vente på.

Men de virker, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg aldrig skal i nærheden af isotretinoin igen, men langt hellere vil være på spironolaction i flere år.



NUMSEFISKEN

 

Min blog:

http://fridaspeach.wordpress.com/

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider