for nogle år siden havde jeg en hoppe der fødte et dødfødt føl. Føllet blev liggende i folden til hoppen og de andre heste gik væk fra det. Det tog et par timer.

min første hest blev bare 1 år da han blev aflivet pga brækket skulderblad. han blev aflivet på folden, og så fik de 3 andre heste lov til at gå samme med ham indtil de selv gik.

Da min pony blev aflivet havde han gået sammen med sin veninde i 15 år... han fik lov til at gå på græsfolden hele formiddagen inden dyrlægen kom og der var fin ro på flokken... i det øjeblik dyrlægen kørte igen, gik hoppen helt amok! hun sprang rundt, var på vej igennem hegnet og vrinskede og vrinskede... jeg gik ud og hentede hende for at gå en tur med hende - vi kom ned forbi marken hvor den lille Pjok var lagt til at sove og Cindy trak meget tydeligt hen mod ham... hun fik lov til at snuse og puffe og efter få min kunne hun gå roligt videre - hun vidste at Pjok var væk <3

Da min første hest blev aflivet lod jeg hende ligge på folden, så fik de andre en chance for at sige farvel. Hun var fører hoppe og især min ene shetlænder var ulykkelig og stod længe og skrabede på hende inden hun gav op og gik, men efterfølgende var der ingen kalden og helt ro på flokken.

De heste der er blevet aflivet efter hende har jeg ville gøre det samme med, altså lade de andre heste snuse og sige farvel, men de heste jeg har nu går simpelthen i panik hvis de nærmer sig en død hest. Desværre gør det også at der er en masse uro i flokken den første tid efter en kammerat bliver aflivet.

Så jeg ville helt sikkert lade flokken sige farvel, men du skal være opmærksom på at du kan risikere at hestene ikke har lyst.

Mvh Britt

Har også fået aflivet en unghest. Han gik sammen med hans bedste ven, født og opvokset sammen. Så Majjar var helt oppe at køre da dyrlægen kørte. Han blev også trukket hen til ham for at snuse, han turde dog næsten ikke at røre ved ham, men det gav lidt ro. Desværre kunne han se ham fra folden af, så han blev ved med at kalde til daka hentede den anden hest. Ville dog helt klart vælge at gøre det samme igen, når den tid (forhåbentlig om maaange år) kommer igen

fordi I deler jeres erfaringer. Jeg har mulighed for at åbne foldene, så hun selv kan gå til og fra den fold, Bosso skal aflives på. Så kan hun selv bestemme.

Er ked af at din hest skal aflives.

Jeg istemmer mig også at lade bedste hestevenner komme hen og snuse.

Dyr kan også føle sorg, men de lægger ikke de samme "overnaturlige" følelser i død som os mennesker gør, for os er døden et tabu ofte.

Heste ved hvad død er og jeg tror det er sundt for dem at se, at foldkammeraten ikke er i live længere. Jeg tror de bliver ængstelige, hvis kammeraten bare pludselig er væk uden forklaring.

Træls situation at stå i.

Har oplevet en plag falde og brække et ben på folden (fuldstændig flad mark). "Selvfølgelig" en Lørdag aften....

Den blev aflivet på stedet. Der var absolut intet at gøre da benet kun hang fast i huden.

Efterfølgende var det (trods alt), facinerende at iagtage, hvordan de andre heste gik hen og snuste til den. Det var som om det lige skulle "bekræftes" og så gik livet ellers videre.

Vi fik en frontlæsser til at transportere den ud til vejen og det reagerede de overhovedet ikke på.

10 år senere, fik jeg aflivet en hest der kom tilskade (men som kunne gå ud fra folden). Der gik jeg ud med alle hestene så de kunne tage afsked, men nogle var overhovedet ikke interesseret i den døde hest og andre snuste.. Det er meget forskelligt, hvordan de reagere.

Jeg står i samme situation som dig og skal til at tage afsked med førehoppen på 26 år. Hun kommer ikke til at ligge på folden, men jeg regner med at alle skal om og sige farvel. Tiden må vise hvordan de resterende tager det.

Det bliver nok mere spændende at se, hvordan rangordnen fremover bliver, om der går fuldstændig kaos i hirakiet.

Da vi fik vores lille pony aflivet sidste forår havde jeg min hoppe ovre og sige farvel - han var hendes "sutteklud" i gennem mange år - altid kunne han ofres til løverne hvis hun blev bange så for mig var det vigtigt at hun forstod at han var borte. De havde fulgtes at i næsten 10 år!

Først ænsede hun ham ikke - tror ikke hun forstod - han lå jo bare der... - men jeg insiserede på at hun snuste til ham - det gibbede i hende - og hun snuste en ekstra gang for lige aat være sikker og så vendte hun tilbage til græsset.

Hun har ikke vist tegn på sagn - og vores nye pony har fået lov til at overtage pladsen som løvemad

Jeg er glad for at jeg insisterede - også fordi han blev fjernet umiddelbart efter - så hvis hun ikke havde opdaget det kunne hun have endt med at mangle ham. På en eller anden måde var hele flokken HELT klar over at han var borte......

stor pris på jeres svar. Hun går nu på den fold, hvor han ligger. Han blev skudt for 1,5 timer siden. Hun skifter mellem at snuse til ham, græsse og vrinske. Men hun er langt roligere nu, hvor hun er kommet op på den fold, hvor han ligger.

Udfordringen er nu at finde en ny foldkammerat.

Heste er super nøgterne mht. liv og død.

Nogen kan reagere lidt kraftigt og vige - lad dem.

Andre vil snuse og "afmystificere" og så er det det.

Jeg oplevede med min egen hest i sommer, at vi skulle ud på ridebanen. Der var lige blevet aflivet en hest (foldkammerat) kun en time før og den lå lige ved siden af stien ud til banen med pressening over. Min hest blev lidt "hvad er det???" men nærmede sig forsigtigt. På trods af presseningen, så fandt han hovedet og snusede til det nogen sekunder og tog en tot græs.

Så red vi en lille time på banen og på vejen tilbage gik vi forbi som om at der slet ikke lå en hest.

Vi havde en meget akut aflivning af vores shetlandspony for et halvt års tid siden.

Den store som gik i løsdrift med pony og var hendes allerbedste ven var total ulykkelig. Hun kaldte og kaldte og forstod ingenting at vi bare kørte væk med pony og hun aldrig kom igen.

Pony blev nemlig aflivet på KVL pga meget akut tarmslyng med en 2 procents chance for overlevelse trods operation

Lara ændrede sig de næste par dage til at være ulykkelig, stille og slet ikke sig selv - til at være arrig, ondsskabsfuld og agressiv mod andre heste. Jeg har aldrig set hende sådan før, ALDRIG. Hun er normalt verdens mildste og sødeste hest mod andre heste og trækker sig normalt med det samme hvis der optakt til noget som helst ballade.

Vi fik nemlig lånt en fold buddy til hende, men hun angreb den søde, stakkels hest og vi endte med at måtte skille dem af. Så hun gik faktisk alene i sin løsdrift en måneds tid. Hun nægtede andre heste i hendes løsdrift.

Så købte vi en ny pony og hun blev glad igen.

Men jeg ville ønske hun kunne have set sin pony død. Det ville have hjulpet hende enormt.

Min vallak faldt død om af akut hjertestop og hans foldven var meget urolig inde i stalden for han kunne høre noget skete i ridehuset og vi blev enige om at ham skulle ind og se hvad som var hændt.....min hest begyndte at sveje vrinskede og var urolig lige han faldt om så derfor vidste hans ven der var noget galt.

Vi tog ham i snor og lod ham gå derhen, han skubbede med mulen og begyndte at skrabe hvorpå han fik et meget sørgeligt blik da han fandt ud af at vennen var død.

Han stod der et par minutter og vendte så om og ville ud.....og siden da vrinskede han ikke mere, så de forstår godt når deres venner er døde,-

Det er nu over et år siden og han har fået 2 nye venner , men han er ikke sig selv og virker nogle gange ked af det...men de gik også sammen mange år og var meget glade for hinanden,-