Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Vil gerne have nogle gode råd :)
Forfatter: 
Dato:  28-11-2015 22:20

Hej allesammen.

jeg er 11 år og jeg har redet i 6 år. De to sidste år har jeg haft helpart hvor jeg selv skulle passe hesten og jeg kunne komme hver dag, hvis jeg havde lyst. Det første år har jeg redet en unghest og tilredet den i gallopen. De andre år har jeg redet rideskole. Jeg har altid rigtig gerne ville have en pony som jeg kunne lære at kende og knytte mig til. Jeg føler selv at jeg er ved at være klar, men mine forældre har aldrig haft med heste at gøre. Jeg er lige ved at få over talt dem, men ved ikke om det kan lade sig gøre når de ikke kan hjælpe. Jeg ville rigtig gerne have nogle gode råd. Det ville være skønt ??

0
0
Svar på denne tråd
 
 Den første forhindring: økonomien
Forfatter: 
Dato:  29-11-2015 10:03

Det kan sagtens lade sig gøre at have hest/pony uden forældre, der ved noget om det. Det vigtigste er nok, at du altid har en voksen at gå til med spørgsmål (hvad skal du gøre, hvis hesten får en skramme. Hvis den begynder at stikke af i ridningen. Hvis den begynder at bukke osv.)

 

Men det allervigtigste (og kedeligste) er desværre den med pengene. Det er ret væsentlig, at man er realistisk. Jo, det kan være, at den indkøbte pony kan gå uden sko nu, men så til sommer hvor du rider meget i skoven og hovene slides, så skal der måske sko på = udgiften stiger til tre gange så meget.

 

Dyrlægeregninger kan dækkes delvis af forsikringer, men man skal selv kunne lægge 1-10.000r. ud mere eller mindre med det samme, hvis dyrlægen skal på besøg en dag.

 

Udstyr går også i stykker. Det er nok de færreste af os, der har gået "et helt hestliv" uden at knække en tøjle, grime, slidt en støvle op, smadrede dækkener osv. Meget kan heldigis købes brugt til en god pris. Sadlen skal også tilpasses årligt (måske sjældnere). Det koster også op mod et par tusinde.

 

Dine forældre skal vide så præcist som muligt hvad de går ind til, så I ikke ender med kedelige skænderier over aftensmaden.

 

Ud fra det du har skrevet, så virker du om en rigtig fornuftig pige, der tænker sig om og det er jo også en kæmpe fordel!

Held & lykke :-)

3
0
Svar på denne tråd
 
 Hvad med trailer?
Forfatter: 
Dato:  29-11-2015 18:43

Tusind tak :)

Nogle råd til hvad jeg skal gøre med trailer osv? Det har vi snakket meget om nu hvor jeg gerne vil til stævner og mine forældre kan ikke køre med en trailer.

tak.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Stævnedeltagelse
Forfatter: 
Dato:  29-11-2015 22:38

Enten må du køre med andre (hvis du har en veninde, der også skal ud at starte et stævne og hendes forældre må køre med to ponyer) eller også må du finde et opstaldningssted, hvor du forhåbentlig kan ride ud til de fleste stævner.

 

En pony i god form kan sagtens klare at gå 5-10km. til en stævneplads for så at starte en spring- eller dressurklasse og så gå hjem igen. Så kan en af dine forældre være med på cykel eller måske køre i bil til nogen bestemte punkter på ruten, hvor I så lige kan mødes (eks. at I mødes ved en bestemt bro tre kilometer hjemmefra stalden og så mødes igen på stævnepladsen). Eller en veninde kan cykle med dig, for du skal alligevel bruge en hjælper til at holde din pony mens du går i sekretariatet. Og så er det bare hyggeligst, at have en at dele dagen og oplevelsen med og få taget et par billeder ;-)

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider