fortæl hende ærligt, at du ikke har lyst til at rejse sammen med hende, for hun er ikke nem at være sammen med.

Fortæl hende ærligt, at hun er nød til at ændre sin være måde, hvis hun vil være sikker på at du gider hende.

Nu hører vi jo kun en side af historien, men ja, det kunne lyde som om at der er en form for personlighedsforstyrrelse - måske af borderline-type hos din mor, ud fra det du beskriver.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre dit bud på hvad du tror det er der gør, at hendes kæreste igennem 21 år kan rumme hende, med den personlighed du beskriver hun har?

Det syntes jeg jo er lidt interessant. Man må formode at han går noget mere op og ned af hende i hverdagen end du og din søster gør, og at han skal ligge øre til et overvældende overload af brokkerier fra en kompleks og nærtagende personlighed som den din mor lyder til at have.

Personer med borderline-type har jo typisk meget svært ved at fastholde de helt tætte relationer og har (hvad jeg har erfaret) behov for konstant at kaste forhold/relationer ud på så dybt vand og kaotiske tilstande, at det er lige ved og næsten at det er for sent at hale det ind og redde det igen, for at vedkommende virkelig kan mærke sine følelser, men også især at opnå følelsen af at blive holdt af/elsket af den anden part.

Mie, der er nu altså stor forskel på at mangle en mor, der opfører sig som en voksen og så have valgt en kæreste.

TS, har ingen anelse om hvordan du skal tackle din mor, men det er i hvert fald ikke dit ansvar at forsøge at underholde hende, sørge for at hun kommer på ferie osv.

Jeg aner ikke om du kan få hende med til læge og få noget hjælp, men ellers kunne du måske søge hjælp i en erfaringsgruppe til at tackle hende, så hun ikke får lov at ødelægge dit liv?

Din mor har været sådan her altid. Det er umuligt at ændre på hende hvis det ikke er et ønske hun selv har. Hvis hun skal ændre på sig selv skal hun først og fremmest have indsigt i hvordan hun fremstår overfor andre. Hun lyder til at hun har det skidt og det er noget du kan bruge til at hjælpe med indsigt. Du kan hjælpe din mor med at analysere de konkrete situationer hvor hun brokker sig over noget. Hermed kan du hjælpe hende til at se en konkret situation fra en anden side, og med tiden kan hun muligvis se at det ikke er de andre der er dumme i den konkrete situation. Det er vigtig ikke at være bebrejdende overfor din mor. Hvis det lykkes at få din mor til at se tingene fra andre sider i konkrete situation vil hun nemmere forstå og derved kunne ændre sin egen fremståen, men dette vil også kræve yderligere hjælp med konkrete forslag.

Husk at det er enormt svært at hjælpe andre med at ændre sig.

Trådstarter, du har et ønske om at ting skal være anderledes og derfor er du væsentlig mere modtagelig for ændringer. Du kan arbejde med dig selv således at du indfører nogle forsvarsmekanismer så du ikke bliver såret eller ked af det når din mor kommer med ubehagelige bemærkninger. Du kan beslutte dig for at nu er din mor som hun er og det har faktisk ikke noget med dig at gøre og uanset hvad hun gør så skal det ikke gå dig på. Det kan lykkes og jeg er sikker på at det vil bedre dit forhold til din mor. Selvfølgelig hjælper det ikke din mor, men som skrevet ovenfor vil det være meget besværligt og langvarigt at hjælpe hende.

mht hendes kæreste, så har han stået model til meget. At de stadig er sammen er mig en gåde. Men han er en sød mand. De bor ikke sammen men ses i weekend og om onsdagen ? .

min søster og jeg har levet med hendes moods siden vi var børn , det samme stod vores far model til.

jeg går aldrig i diskussion med hende, de kræfter vælger jeg ikke at bruge. Hun vender selv, som hun har gjort 1000 gange før. Vi skal til fælles fødselsdag på fredag hos min søster, håber ikke hun kører sit show af der.... Det har hun gjort før, og med tre glas rødvin oveni, er der sgu udsolgt af billetter.

Kender ikke et hjem hvor hun ikke har været hylet ud fra, inkl. mit eget hjem, hvor hun for mange år siden besluttede at flippenes til vores polterabend. Min mand smed hende på porten.

I lange lange perioder er hun stabil og sød og sjov og meget hjælpsom... Hun elsker at blive inviteret op i vores hus i Sverige og sætter meget pris på det samvær vi har, da hun næsten intet har med min søster.

Nåh historien er meget meget længere end dette, men det vil jeg ikke bruge tid på.

Jeg har for længst konkluderet at hun har en skrue løs, men hun er jo stadig min mor, selvom det oftest virker omvendt. Hvad jeg dog ikke har reddet det kvindemenneske ud af gennem tiden.

Jeg håber hun kommer til fornuft og skulle hun folde sig ud på fredag foran et helt fødselsdags selskab, så er det nok sidste gang hun har været i min søsters hjem. Man må håbe hun er kommet til fornuft.

Nu vil jeg nyde min fridag i det skønne efterårsvejr.

Jeg har intet gjort galt, omvendt kæmper jeg heller ikke mere for at gøre hende god eller tale hende til fornuft, det brugte jeg for meget krudt på som barn og ungt menneske.

Det er hendes liv, jeg har mit.

Du lyder fornuftig.

jeg sidder altså og tænker om du nogensinde har givet hende et rigtigt møgfald for hendes opførsel?

hun er dybt grænseoverskridende, og lyder lidt for mig som om der ikke bliver sat nogle grænser,- og så kører hun bare løs... jeg ville gøre det MEGET klart for hende, når hun overskrider grænsen

-i det hele taget må jeg nok indrømme, at jeg havde valgt at holde mig helt væk, ligesom sin søster...

jeg synes det lyder godt som zz skriver, at du skal have bygget nogle forsvarsmekanismer op hos dig selv, hvis du vil fortsætte med at udsætte dig for hendes tosserier

pøj pøj med det

Gjorde det til vores polterabend for mange år siden. Men idag ignorere jeg hende hellere, det tager alt for meget på mit liv hvis jeg skal tage de kampe . Jeg tier hende ihjel istedet. Det er nok ikke det korrekte, men jeg arbejder til dagligt med unge mennesker med massive sociale udfordringer, så jeg kan ikke også være pædagog når jeg får fri.

hun kom som planlagt tilbage denne gang efter to dage. Men hun skrev det sjoveste.... Hun ville ikke bære nag over jeg havde bestilt rejse, bare sp jeg vidste det..... Hold kæft hun er et tågehorn nogen gange. Hun har 100 % en diagnose der aldrig er blevet sat.

jeg lever med hendes skævhed uden at gøre et nummer ud af det. Ikke engang min mand kender til den sidste eskapade, hvorfor gøre det hele værre for mig selv.

Men det du skriver kan jeg godt nikke til, men gider det ikke mere.

Jeg har egentlig kun en ting at sige; PAS PÅ DIG SELV. Det slider hårdt at have et psykisk syg familiemedlem og det er ok at sige fra. Din mor lever jo tydeligvis i et univers, hvor hendes opførsel er ok og det er altså i orden at sætte grænser for hende. Du er jo netop datter og ikke pædagog for hende.