Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Hvad stiller man op med landejendom?
Forfatter: 
Dato:  01-10-2015 10:51

Dette er bestemt ikke en annonce, men jeg overvejer om man vil kunne leje en landejendom ud, hvis man ikke er interesseret i at sælge og hvad prisen i givet fald kunne være.

 

Sagen er den, at vi bor på en dejlig landejendom, og egentligt gerne vil blive ved med det, men forskellige ting gør, at vi taler lidt om at flytte. (Vi har begge langt til arbejde og lange arbejdsdage, der gør at vi alligevel ikke får særligt meget glæde af al vores plads.)

 

Salgsmarkedet er jo ret sløvt her ude på landet, men vi er heller ikke helt sikre på, om det er det rigtige.

 

Ville udlejning være en mulighed? Er der nogen der har prøvet det, og hvad er jeres erfaringer med det? Her tænker jeg både som lejer og udlejer.

 


Hilsen Mette

 





0
0
Svar på denne tråd
 
 erfaring
Forfatter: 
Dato:  01-10-2015 11:28

Jeg kan kun fortælle om den erfaring jeg har gennem mine forældre. De blev skilt og vi blev nødt til at leje vores hesteejendom ud i en periode, indtil den blev solgt.

 

Jeg vil sige, at du skal være helt sikker på hvilke mennesker der lejer din ejendom, og alt skal simpelthen skrives ned på kontrakt. Jeg ved ikke, om mine forældre bare var uheldige, men de fik en ejendom tilbage, der var så godt som ødelagt.

 

Der var skimmelsvamp i hele husets stueetage (som var nyrenoveret da de lejede det), fordi lejerne ikke havde haft råd til at varme huset op gennem vinteren. (De var blevet informeret om, hvad det kostede). Desuden stank hele stuen af hunde- og kattepis, på trods af at de ikke havde haft tilladelse til at holde husdyr. Ligeledes var trægulvene i stuen ødelagte af rivemærker, samt flere af dørene.

 

Foldene var ødelagte, fordi de havde haft for mange heste gående på dem. Stalden var ligeledes fyldt med svamp, fordi der var for mange heste stuvet sammen, og på grund af manglende udmugning.

 

Den ene af længerne var styrtet sammen i enden, fordi de var braget ind i den med en eller anden form for landbrugsmaskine i forbindelse med at transportere wrap.

 

Desuden var huslejen altid mindst 4-5 dage forsinket.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  01-10-2015 13:21

Hm ja, den historie sætter jo tankerne igang.

Vores ejendom er i god stand, og det skal den jo helst forblive.

 

Det vil ikke være helt billigt at leje. Nok omkring 10000 kr før el og varme.

 

Det kan godt være, det er en dårlig ide.


Hilsen Mette

 





0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  01-10-2015 13:22

Hm ja, den historie sætter jo tankerne igang.

Vores ejendom er i god stand, og det skal den jo helst forblive.

 

Det vil ikke være helt billigt at leje. Nok omkring 10000 kr før el og varme.

 

Det kan godt være, det er en dårlig ide.


Hilsen Mette

 





0
0
Svar på denne tråd
 
 husleje
Forfatter: 
Dato:  01-10-2015 14:17

Vores lejere gav 12.000 kr ekskl. forbrug. Jeg tror også, det vil være en dårlig idé. Jeg tror der er mange, som drømmer om livet på landet med heste og hele molevitten, men som ikke har råd til det, når det kommer til stykket. Der er vel en grund til at de bliver nødt til at leje, frem for at købe.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hykleri
Forfatter: 
Dato:  01-10-2015 14:29

Jeg går med de samme overvejelser, men pg.a. flere dårlige erfaringer fra venner og bekendte er jeg meget betænkelig ved det.

Når skatten er betalt på lejeindtægten, er der måske lidt tilbage, men det meste af det, går nok til alm vedligehold, og hvis man så oveni købet skal til at stor-renovere, når lejerne flytter ud (hvis man da kan slippe af med dem!), så er der ikke meget fidus i det.

 

Omvendt får man jo passet huset og ejendommen, hvis det er en 'ordentlig' lejer', og opfyldt en evt. bopælspligt.

 

Desuden kender jeg mange yderst samvittighedsfulde lejere (og jeg har selv af flere omgange været én af dem), så jeg har ikke helt besluttet mig for, om jeg vil leje ud eller ej.

 

Det er måske lidt hyklerisk, at have den mistænksomme holdning til lejere; især da jeg jo selv drømmer om at leje et hus på landet, når jeg får solgt mit.

 


 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Flere ting at forholde sig til...
Forfatter: 
Dato:  01-10-2015 18:45

...når man udlejer en landejendom. Man bør i højere grad end ved f.eks. en lejlighed lave et baggrundstjek på lejerne, især af deres økonomiske forhold, så man er sikker på at de kan betale både husleje og opvarmning. Som en anden nævner kommer det bag på rigtig mange, hvor meget drømmen om en gård med heste koster, også selvom man kun vil bo til leje. De typiske lejere til en gård er desværre ofte personer, der har for mange heste (og andre dyr). De har ofte allerede en lidt anstrengt økonomi og har fejlagtigt kalkuleret at det er meget billigere at have det hele hjemme. De har bare ikke kalkuleret med to biler, trailer, mere kørsel, foder, hø/halm, hegn, gødning, mødding, drift og vedligehold af maskiner, meget større udgifter til el/varme/vand. Ej heller har de nogen anelse om hvor meget tid det kræver at holde det hele bare nogenlunde ordentligt.

 

Kort sagt bør lejere til en landejendom have helt den samme økonomi, som dem der har råd til at købe. Man skal altså finde nogle lejere, der har råd til at købe en gård, men af én eller anden årsag ikke vil, og de hænger desværre ikke på træerne.

 

Udover at have råd, skal man også sikre sig at lejerne f.eks. kan betjene maskiner, fyringsanlæg, m.m. uden at ødelægge noget. Det lyder måske banalt, men jeg har oplevet folk, der fik harvet ridebanen i stykker og ødelagt kedlen i fyret pga. lejernes fyring med vådt brændsel, som de havde fældet på ejendommen for at spare penge.

 

Der er dog også lyspunkter; Lige præcis med landejendomme er det meget let at sige lejerne op, da landbrugslovens §12 overruler lejeloven. Heri står bl.a. at man kan sige lejerne op med helt ned til 3 mdrs varsel, hvis man selv (eller en ny ejer) skal bebo ejendommen eller ejendommens medarbejdere skal.

 

Hvis I beslutter Jer for at udleje, så rådfør Jer endelig med en advokat og gerne én der sidder på en landbrugsrådgivning og kender til landbrug. Det koster lidt at få lavet en lejeaftale, men det kan klart anbefales.


Ægte dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang

1
0
Svar på denne tråd
 
 Ikke en annonce, men
Forfatter: 
Dato:  01-10-2015 22:01

Jeg ville ønske at det var muligt for mig at leje en mindre landejendom. Jeg har altid drømt om at bo på landet og prøve min barndomsdrøm af.

Men jeg er alene og jeg ved ikke om det vil være realistisk for mig at bo alene på landet eller om det ville blive for meget og for ensomt. Derfor kunne jeg rigtigt godt tænke mig at leje et lille sted og prøve det først, inden jeg køber. Men det virker ret umuligt :-)


 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tjek lejer
Forfatter: 
Dato:  04-10-2015 01:54
Vi bor selv til leje i kraft af at jeg er studerende og hesten står på ridecenter.
Jeg har også haft en drøm om at bo på egen gård med hestene hjemme, men er kommet til den erkendelse at fleksibiliteten i at få dem passet, passer mig og familien glimrende.

Når det er sagt, så med nogle af de lejemål vi har overtaget med tiden, ville jeg simpelthen spørge om ikke lejer gav en kop kaffe først. Man kan lære meget om mennesker ved at se hvordan de bor på deres nuværende adresse.
Samtidig ville jeg heller aldrig være bleg for at give referencer fra mine tidligere udlejere. Selv om vi selv har været uheldige på den konto, så ved jeg de ville sige god for at vi betaler til tiden og passer godt på tingene.


/Patricia

Søger dressurpart til min oldenborg på 172 cm, i det sydlige Århus. Se under Adrian af Egense på min præsentation.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  04-10-2015 13:25

Patricia, det tror jeg faktisk man gør andre steder i verden, altså beder om referencer fra tidligere udlejere. Og det er da en rigtig god ide synes jeg.


 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Vi er nødt til ...
Forfatter: 
Dato:  04-10-2015 14:16

at leje 3 "stuehuse" ud på snart 15. år til forskellige lejere, og jeg hader det.

 

Som udlejer har man INGEN rettigheder hvis lejer misligholder boligen/ejendommen, og indskud rækker som en skrædder i H. ved fraflytning.. Medmindre der bliver lavet civiltsøgsmål efterfølgende. Det er dog udsigtsløst, da vi tit får besked om, at løse kreditorer har gjort udlæg i evt. indskud...

 

Der bliver ikke fyrret tilstrækkeligt, hunde og katte urin indendørs, køkken og andet indbo ligner løgn, rod og gamle biler og skrammel udendørs - og du kan intet gøre. Lejere kan IKKE opsiges, kun ved mangl. betaling af husleje.

 

Den ene lejers kæreste har fysisk truet min mand med en knytnæve lige op til ansigtet, og min mand er ellers altid rolig og venlig.

 

En anden ejendom er nu ved at være tæt på at være en slags rocker-borg med kamp/muskelhunde, "kortklippede" beboere og motorcykler med abnorme styr o.lign - You know....

 

Vi kan bare ikke sige lejerne op.. Jeg ville ALDRIG gøre det...

 


 

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider