Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Må udlejer lukke for varmen?
Forfatter: 
Dato:  28-09-2015 15:11

Hej.

 

Må udlejer godt lukke for varmen?

Her i lejligheden har vi et problem; udlejer lukker for varmen om sommeren og desuden hver eneste nat kl. ca. 21 til 07.

Det betyder, at vi nu sidder og hundefryser i 17 grader OG at man hver eneste vintermorgen står op til en lejlighed på 12 grader.
Der står ikke noget om det i lejekontrakten. Vi har alle betalt vores varmeregninger.

Må udlejer det?

 

Mvh
Heidi

0
0
Svar på denne tråd
 
 NEJ..........
Forfatter: 
Dato:  28-09-2015 15:33

I henhold til lejeloven paragraf 11 må en udlejer IKKE lukke for varmen

Vedrører mangelen det lejedes forsyning med lys, gas, varme, kulde el. lign., kan lejeren ved fogdens bistand skaffe sig adgang til ejendommens installationer for at afhjælpe mangelen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udlejeren uberettiget har afbrudt det lejedes forsyning med lys, gas, varme, kulde el. lign.

 

Dvs. du kan gå til fogedretten og de vil så tage fat i udlejer - jeg ville dog starte med et anbefalet brev til udlejer

2
0
Svar på denne tråd
 
 du kan endda
Forfatter: 
Dato:  28-09-2015 15:36

forlange lejen nedsat i de måneder du har været generet af at han har lukket for varmen.. Men det vil nok blive dit ord mod hans

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  28-09-2015 18:16

Som de andre siger, NEJ det må han ikke!

Og gud en idiot, det er jo hundekoldt nu om natten! Jeg har skam varme på nu, og er stadig nødt til at sove med nattøj.


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Fyringssæson
Forfatter: 
Dato:  28-09-2015 20:42

Det er ikke sikkert at det er udlejer der lukker for varmen om sommeren. Det sker faktisk overalt, da fyringssæsonen går fra 1. oktober til 1. maj.

Der er sikkert også natsænkning på anlægget for at spare på varmen. Jeg kender ikke reglerne herfor, men det er ikke sikkert, at det er udlejer der er skyld i dette.

Jeg har slet ikke tændt varme endnu, det er jo stadig lunt.

 

Læs ev. mere her http://sommerluk.dk/?page_id=770

eller søg selv på fyringssæson.

 

Og tag en sweater på. ;-)

 

Lene


Courage is being scared to death but saddling up anyway.

 

2
5
Svar på denne tråd
 
 Start da med at forhøre dig ...
Forfatter: 
Dato:  28-09-2015 21:29

... hos udlejer, inden du starter med anbefalede breve, osv.

 

Du skriver ikke noget om, hvad opvarmningsform der er. Det er dog ikke sikkert at udlejer lukker for varmen om natten, det kan være anlæggets indstilling eller en begrænsning i kapaciteten (hvis varmeanlæg er et ikke-kontinuerligt fyr). Derudover har lejemålets stand også noget at sige, da nogle lejemål kan være så ringe isolerede at de er umulige at holde ordentlig opvarmede om vinteren. Det er selvfølgelig ikke i orden at man ikke har tilstrækkelig varme, så forhør dig hos udlejer først og se om der er mulighed for en løsning af den vej.

 


Ægte dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang

3
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  29-09-2015 09:45

Hej.

 

Tak for jeres svar.

 

Selvfølgelig forhører vi os først hos udlejer på en pæn måde, inden vi sender anbefalede breve osv. Alle lejere i ejendommen er dog enige om, at det ikke går, det her, så der bliver lagt et vist pres på ham! Det er en rigtig krejler vi lejer hos, men vi er heldigvis omfattet af lejeloven.


Èt er dog, at der er lukket for varmen om sommeren. Det er nogenlunde til at leve med - vi forventer, at der bliver tændt for varmen d. 1. oktober.

Noget andet er dog, at der bliver lukket for varmen om natten om vinteren. Det betyder, at man står op i en iskold lejlighed, som er flere timer om at blive varm. Det er simpelthen en udgift for os - det ville være billigere, hvis lejligheden ikke skulle opvarmes forfra hver morgen!

Jeg ved ikke præcis, hvilken slags varme vi har - vi har et apperat i kælderen, som har noget med vores varme at gøre.

Heidi

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  29-09-2015 16:14

Lunt? Det kommer vist an på hvad man bor i :P

Den her gamle hulkasse af en lejlighed er absolut ikke lun, jeg har varme på + nattøj og sokker, ellers ryster jeg af kulde om natten.

 

LLO plejer at være til rigtig stor hjælp, hvis det viser sig at være jeres udlejer der krejler lidt for meget.


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sikke en klaphat!
Forfatter: 
Dato:  30-09-2015 08:36

 

Det lyder bestemt ikke rart at han lukker for varmen. Trænker nu heller ikke at det er lovligt, men har i husleje MED varme eller betaler i særskilt for den? Er det efter forbrug eller er det ud fra en samlet taks?

Hvis i selv betaler for varmen så bliver udgiften jo dyrere for jer når det er forfra, hver dag med en kold lejlighed. Uanset årstiden så kan det da ikke være hans problem hvor varmt eller koldt i vil have det!

Det lyder ikke bare ulovligt men jeg vil mene at her er tale om et erstatnings spørgsmål overfor udlejer.

 

En tømre fortalte os i sommer, at et hus ikke har godt af at stå med varme og så uden varme og så med varme osv. da det netop er det klima træ-orm foretrækker. Det er så ikke kun møbler jeg tænker på, men det træværk der er i huset. Har udlejer mon tænkt over det?

 

 

Når jeg læser om sådan en klaphat, så bliver jeg bare endnu mere glad for vores eget lille velisolerede hus, hvor vi slukker for varmen i April og tænder igen... tjaaa, der er ikke varme på endnu, men vi tænder for brændeovenen om aftenen nu så her er lidt lunt om natten. Tænker at der kommer varme i huset engang i Oktober og det er ikke fordi vi er nærrige tværdigmod, men over 25 grader er altså for meget, selv for mig.


 

 

~ Anette

 

vind-alarm-danmark.eu

 

Super SMUK Welsh partbreed hingst fra 2014 sælges

 

Islænder hoppe sælges.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  30-09-2015 20:43

Hej.


Vi er også medlem af LLO!

Vi betaler særskilt varme.

Da denne kære lejlighed er over 100 år gammel og vist ikke er blevet isoleret siden dengang, så går der nogle penge på at varme de 95 kvm op hver eneste morgen! Det er dybt frustrerende.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ikke dyrere...
Forfatter: 
Dato:  30-09-2015 22:53

...at varme op hver morgen, end at have varme på hele tiden, det er faktisk en hel del billigere, men det er jo ikke tilfredsstillende at man ikke kan få varme nok, når man ønsker det.

 

Hvis I betaler individuelt efter forbrug giver det ingen mening for udlejer at lukke for varmen, udover at han hjælper med at holde Jeres varmeudgift nede.

 

I bør vide hvad opvarmningsform der er, det står i lejeaftalen og kan være afgørende for Jeres muligheder for at få forbedret forholdene.


Ægte dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  01-10-2015 18:29

Beklager spam... Men jeg har altså hørt at det ikke kan betale sig at lukke/åbne for varmen hele tiden, medmindre varmen er lukket mindst to dage i træk. Fordi det koster ekstra meget at skulle varme lejligheden op fra "kold" hver morgen, frem for at vedligeholde varmen.

 

Kan ikke huske hvor jeg har det fra dog, men bruger selv den "regel".


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Du har ikke ret
Forfatter: 
Dato:  01-10-2015 19:16

Varmefluxen bestemmes af temperaturgradienten. Det betyder at varmen forsvinder hurtigere ud gennem vægge og vinduer/døre ved en stor temperaturforskel end ved en lille. Der skal derfor kontinuertligt indfyres en meget højere varmeeffekt ved 20 grader end ved 12 grader. Det er også derfor at nogle varmeanlæg har natsænkning, det sparer en hel del mere energi end den lille mængde ekstra energi anlægget skal bruge på at hæve temperaturen igen næste dag. Det er jo også billigere i energi at lave kaffe to gange om dagen selvom vandet skal varmes op, fremfor at lade kaffemaskinen stå tændt hele dagen.

 

Skulle du være i tvivl om det er rigtigt, så konsultér dine fysikbøger (eller måske din lærer) igen.


Ægte dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang

0
2
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  01-10-2015 20:01

Jeg springer bøgerne over. Har hverken fysikbøger eller en lærer ved hånden ;)

Det var blot et "husmor råd" jeg havde fået med på vejen, og har egentlig levet efter det. Syntes det gav god mening, at det koster mange penge at varme en kold lejlighed op konstant, frem for blot at have det på vedligehold (til en hvis grænse, da det kommer an på temperaturforskellen).

 

Men så blev jeg det klogere.


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  02-10-2015 10:00

 

 

Stadig ingen varme - men nu en VVSer på vej. Her er hundekoldt!

Jeg har læst flere steder, at det sparede på varmen, at lade den køre om natten. Jeg har selv hverken fysikbøger eller lærer, så dem kan jeg heller ikke konsultere.
Måske skulle jeg lave en grundig google-søgning og blive klogere.

 

Jeg kan bare kun forestille mig, at radiatorerne ville komme på overarbejde om morgenen... Klokken 22, når de slukker, er lejligheden nogenlunde lun. Radiatorer på 3, temperatur 20-21 grader.
Om natten falder temperaturen til omkring 15 grader. Alle møbler er iskolde. Når man så tænder om morgenen kommer raditorerne virkelig på overarbejde og kører på fuld knald i flere timer - først efter middag begynder der at være til at være i lejligheden igen. Men selvfølgelig; hvis varmen kører hele natten, så kører raditorerne jo i 9 timer mere. Det koster måske endnu mere end de timer om formiddagen, hvor varmen kører i højeste gear.
... og noget helt andet er så fornemmelsen af at stå op i bælgragende vintermørke- og kulde!

 

Vi betaler forøvrigt allerede stort for at varme denne gamle hulkasse op. En anden lejer fik en efterregning på 10.000 kr!

Hvad kan jeg sige; LAD VÆR MED AT LEJ PRIVAT!!!

Heidi

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hov hov
Forfatter: 
Dato:  02-10-2015 10:24

Jeg har været privat udlejer i mange år og har, så vidt jeg ved, aldrig haft lejere der har frosset. Jeg har dog gennem årene fået en del nye lejere, der har oplevet nøjagtig det samme som dig; at de har lejet noget der var i for dårlig stand og derfor umuligt eller meget dyrt at holde ordentligt varmt. Næste gang du lejer, så tag et grundigt kig på lejemålets stand, især på energimærkningen som nu også er lovpligtig på lejeboliger. Den er lavet ud fra en sagkyndigs grundige gennemgang af boligen. Derudover kan det være en god idé at forhøre hos andre lejere i ejendommen eller allerbedst hos den forrige lejer om varmeforbruget, da det kan variere rigtig meget og mange udlejere har en tendens til at pynte lidt på tallene, når man spørger til varmeforbruget. Det gælder især ældre lejemål og lejemål med oliefyr, som er absolut no go, hvis man ikke vil ruineres af varmeregningen.

 

Du skal påregne en noget større varmeudgift, hvis du får varme på om natten også, så begynd allerede nu at spare lidt op til dette (eller til indskud til en varmere lejlighed) .


Ægte dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang

0
0
Svar på denne tråd
 
 Svar ...
Forfatter: 
Dato:  02-10-2015 10:44

 

Om det er lovligt eller ej, det skal jeg ikke kloge mig på. Men jeg kan ikke lade vær med at tænke på, om jeres kedel trænger til et eftersyn. Det er meget normalt med natsænkning og sommerlukning i beboelsesejendomme, men det virker ikke som om jeres kedel kan følge med.

 

Seas NVE, har en liste med gode råd, i forhold til alle opvarmningstyper. www.seas-nve.dk/privat/spareraad/ hold-paa-varmen/opvarmning-af-din- bolig

 

 

 

\\ Pernille

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  02-10-2015 15:19

 

"Hvis du installerer dag/natsænkningssystem, der om natten sænker temperaturen i boligen med 4 til 5°C, kan du spare 10 til 15% på energiforbruget. Temperaturen bør dog ikke sænkes til under 16°C, for så går besparelsen tabt ved genopvarmning. Nogle nye termostater har indbygget mulighed for natsænkning"

Så skal jeg nok ikke klage over, at der er natsænkning på - her blive nemlig ikke koldere end 16 grader.

Vi sparer også sammen til efterregningen på varme! ;D


Heidi

2
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg lider også under samme problem..
Forfatter: 
Dato:  03-10-2015 20:35

Jeg har gået og spekuleret over det samme. Vores udlejer er startet med at lukke for varmen sidste år, og vi havde ikke varme på i 3 måneder. Til dagligt er jeg webdesigner hjemmefra hvor jeg laver hjemmesider, og ærlig talt så er det ikke særlig sjovt at sidde og fryse.

 

Nu har udlejer lukket for varmen igen, men denne tråd har opfordret mig til at tage kampen op og kontakte udlejer. Vi vil have varmen tilbage :-)

 

Vi vil selvfølgelig gerne spare på varmeregningen, men nu bliver det koldere, og jeg håber at udlejer kan se det fra vores side :-)

 

De bedste hilsner,

Nicolai Sørensen, Creative Design

1
1
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider