Jo der er altid en risiko for at der dannes nyt arvæv, men en sædstrengsadherence er ikke blot arvæv, de opstår oftest fordi sædstrengen er klippet for langt nede og dermed har haft chance for at gro fast indvendigt i forbindelse med arvævsdannelsen og dette kan blive enormt smertefuldt for hesten.

Min dyrlæge kastrere aldrig stående, netop fordi han dermed ikke kan komme langt nok op til at afklippe sædstrengen i forhold til hvad han kan når hesten er lagt ned. Men dermed ikke sagt at sædstrengsadherencer ikke kan opstå hos heste kastreret lagt ned, det er alt sammen en bunke af ting som skal gå op i en højere enhed, at dyrlægen kommer langt nok op på sædstrengen, at hesten holdes moderat aktiv efter kastrationen og at helingen foregår uden komplikationer.

Men jo der er altid en risiko ved re-operation, det er her man som ejer sammen med dyrlægen skal vurdere om det er en reoperation som skal til eller ej.

mvh

Mie

Min hest blev kastreret liggende i december i forbindelse med at jeg købte ham. Desværre fik han alligevel konstateret sædstrengsadherance i maj måned (5 måneder efter kastration). Jeg opdagede det ved en markant ændring i hans gangartsmønster, ømhed i lænden, at han ikke kunne finde hvile på nogen af sine bagben og andre småting. Jeg valgte at få ham opereret i juni måned og var selv med til operationen. På trods af liggende kastration, var der stadi noget af sædstrengene tilbage og disse havde hæftet sig fast på inderlårsmuskulaturen. Der var et meget kraftigt træk i dem - som to elastikker der var strammet hårdt ud og hæftet fast. Hver gang han har trådt ind under sig og lukket i hasen har det givet et voldsomt træk i sædstrengene, og så er der jo ikke noget at sige til at hans gode haseaktion og indundergriben langsomt forsvandt.

Motion er sindssygt vigtigt efter operationen for at undgå ny arvævsdannelse, men eftersom det sidste sædstreng er fjernet, er der ikke noget smertefuldt der kan komme i klemme i arvæven

jeg gad så godt at se en meget udførlig analyse af denne kasterationsproblematik, for der er godt nok nogle ting som skurer i mine ører.

for det første: det lades til at selv heste som har været kasterert liggende i fuld narkose, kan udvikle arvæv som sætter sig forkert. Ergo kan det ikke alene være et spørgsmål om stående eller liggende, men om alder, anatomi og hestens fysik generelt.

For det andet: et af de vigtigste argumenter er ikke hesten, men dyrlægens arbejdsforhold. I " gamle" dage bliv mange hingsteplage "fixet" ved at de blev bedøvet og kasten inde i ridehallen, hvor bunden er blød og hesten ikke kommer tilskade når den rejser sig. Præcis samme metode bruger de fleste dyrlæger når de skal kasterere liggende, men de insisterer på at hesten skal køres ind til et langt og dyrt ophold på klinikken. Argumentet er, at det er mere hygiejnisk. Der har jeg så hørt en dyrlæge fra KBH Zoo sige præcis det modsatte: at de fortrækker at ordne dyrene hjemme hos dyret selv, da den så ikke risikere at blive udsat for fremmede bakterier.

en kasteboks på en dyreklinik er altså heller ikke et sterislt rum..

For det tredje:

Dyrlægerne er godt nok vage til at beskrive præcis hvad proplemet er- at sædstrengen er klippet for langt nede, er ikke nogen forklaring-for problemet er jo, at det er arvævet omkring sædstengens afslutning som vokser forkert og går ud i nogle muskler som kan aktivires og trækker sig sammen - Så når hesten bevæger sig udløser bevægelsen et træk som så skaber en "modspasme"fordi sædstrængen er hæftet til musklen med arvæv.

Så er det jeg spørger: hvorfor han mange af disse heste så ikke de problemer hele tiden? den burde jo ikke kunne stavre rundt på folden..

For det fjerde: Jeg har set billeder af heste som har fået skåret en ordentlig del af, incl en god luns af musklen..Det må da danne en del arvæv? men det strammer så ikke?

Så er der også det, at man ikke har undersøgt "raske" heste- hvor udbredt er det her? og er der kun nogle bestemte heste som bliver ramt? er der en særlig uhensigtsmæssig anatomi som resulterer i dette? I england er man f,eks ikke udsat for mange heste med det problem og en undersøgelse på 500! heste viste at stående kasteration gav flere komplikationer i form af hævelser og mulige bløndninger, men den liggende i fuld narkose havde en 1% dødelighed- det skal man altså også lige tage med..

En anden undersøgelse pegede på,at alder har stor betydning - jo yngre hesten er og jo mere bevægelse den får, jo færre komplikationer.

Så tænk hvis man helt kunne undgå at få sin hest opreret to gange i narkose ved blot at kasterere når hesten er under 1 år? det ville jo være vigtig viden.

Så alt i alt: jeg synes der er meget få konkrete beviser og ordentlige undersøgelser som retfærdiggører at mange hingste skal i fuld narkose, nogle flere gange! Den liggende og lukkede kasteration er åbenbart hverken en garanti mod forkert arvæv og den har tilmed en øget dødelighed. Med de odds ville jeg gerne se lidt mere medicinal evedens, tak

Leonidas:

Jeg synes du kommer med rigtig interessante pointer i dit indlæg. Jeg ville også gerne se flere videnskabelige undersøgelser omkring problemet - Tyskland er vist godt i gang.

Stående kastrationer efterlader mere sædstreng, da det ikke er muligt at klippe lige så langt oppe som ved en liggende. Det øger risikoen for fastgroelse af sædstrengene modsat de liggende kastrationer, hvor sædstrengen klippes længere oppe. Jeg forstår så ikke at man ikke bare fjerner hele sædstrengen fra starten. På trods af liggende kastration fik min jo alligevel fjernet det sidste af sædstrengene ved operation.

Mht. om hestene ændrer sig på fold: Det er der RIGTIG mange der også gør - inkl. min egen. Min blev købt utilredet. Han bevægede sig virkelig lækkert inden kastrationen, men efterfølgende blev hans gang gradvist forringet - også på fold! Desuden viste han andre tegn på irritation i stalden, som skrevet i indlægget ovenfor. Andre heste uundlader at skafte ud når de tisser, undlader at galopere på folden osv. Så symptomerne viser sig altså ikke kun under ridning. Dog er det jo klart at en hest nemmere kan kompensere for smerter ved f.eks. at skåne sig selv og bevæge sig anderledes end når den er i arbejde under rytter.

Det siges ganske rigtigt at de bakterier der kan komme i såret ved en stående kastration er med til at øge risikoen for arvævsdannelse og for mig giver det fin mening. Nok er det bakterier fra vante omgivelser, men vi snakker jord, tis og l*rt, fluer og støv i et åbent sår. Jeg var som sagt med under operationen af min hest. Kasteboksen var naturligvis ren, men måske ikke 100 % steril. Dog var det heller ikke her han blev opereret, men på et operationsbord hvor alt foregik 100 % sterilt. Han blev barberet i operationsområdet, afsprittet, tildækket osv. De dyrlæger der kastrerer liggende i et ridehus eller andre steder kan jeg ikke se adskiller sig meget fra den stående kastration, bortset fra at de kan klippe længere oppe...

Jeg siger ikke dette som modargument til dit indlæg, Leonidas - blot for at bidrage til diskussionen... Jeg synes det er meget interessant, og jeg håber det er noget der vil blive forsket mere i

jeg syntes det er enormt interesant, at læse de forskellige vikler på debatten om dette "nye" fænomen. det er da et træls problem at løbe ind i, og dyrt bliver det også med gentagende oprationer på klinik.

jeg har fået kastreret en del hingsteplage, altid før de blir 2,5 år og altid stående, og de er blevet klaret ude på engen på døgnfold, sidst på sommeren, så har vi ordnet måske 5-8 plage på en gang, og her efter har de gået videre på døgnfold, smerte dækket de første par dage, så de bevæger sig lidt rundt, men ikke mere end at de stadig passer på sig selv.

Og da næsten alle hingstene er ny kasterert, slås de ikke noget videre det første stykke tid efter, da de alle er mere eller mindre ømme, så faren for at det springer op, er langt mindre end gevinsten ved at de går mange sammen ude på døgn fold, i bakket terræn. Naturlig bavægelse for at græsse og følge flokken, minimere både hævelsen og minsker ardannelse.

jeg har aldrig haft en vallak med "sygdommen" og jeg har heller ikke hørt noget om, at nogen af de andre på vores fælles oldenborg drenge fold, med fælles stående kasteration, skulle have dannet det generende (dyre)arvæv.

der findes faktisk to former for liggende kastrationer og derfor kan det være lidt misvisende..

den ene er den "gode gamle" hvor de "kastes" på marken og tages liggende...

på kliniken lukkes såret med det samme igen, fordi der ikke lave blodstop, (så vidt jeg husker det blev forklaret). og derved bliver der ikke noget "dødt" væv der skal falde ud, som ved en alm, kastration..

den stående er jo med masser af bedøvelse men ikke så meget at de falder og derved mindre risiko.

Jeg har fået kastreret en stående og sikke meget bøvl det gav, måtte have dyrlæge ud to gange pga puds der blev ved med at falde ud..

de andre jeg har fået kastreret har været liggende på marken og det vil jeg vælge fremadrettet, så længe hingsten er ung..

min dyrlæge anbefaler faktisk først den kliniske hvis de er over 2 år..

så det optimale må da være hvis du har en hingst, du ikke ved skal bruges til avl, så få den kastreret hurtigst muligt..