Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Det blev welsh cob igen!:´D
Forfatter: 
Dato:  01-09-2015 13:26

Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte eller slutte, for hold da op livet kan vende fra den ene yderlighed til den anden! Det burde jeg efterhånden have lært (på både godt og ondt)!

Jeg er stadig i sorg over at have mistet en fuldblod jeg havde kendt længe, men kun nåede at eje 3 mdr da han havde adskillige sundhedsproblemer, hvilket deværre endte med aflivning (læs evt tråden her: www.heste-nettet.dk/forum/14/ 1135684/1135684/) . Det har været en virkelig, virkelig hård omgang både emotionelt og økonomisk (dyrlægereregninger for 45.000 på 3 mdr) og havde besluttet mig for at vente med at købe ny ridehest til næste år, når jeg igen havde sparet op og lige sundet mig ovenpå det hele.

 

I overvejelserne har jeg haft PRE/Lusitano eller welsh cob igen. Jeg har undersøgt en masse om PRE og især PSL og for at gøre en lang historie kort, så fravælger jeg i denne omgang disse racer, da man ud over at skulle se sig RIGTIG godt for, heller ikke er uden risiko at importere til dk. Jeg nåede derfor frem til at vælge "det mere sikre", nemlig welsh cob igen da jeg igen skal nyde at have hest og ikke være så forfærdeligt bekymret for 1000 ting hele tiden, når man har en syg og psykisk meget vanskelig hest. Hestene skal jo være dét der gør vores hverdag bedre og det skal jo være sjovt at have hest ikke?

 

Jeg har haft adskillige welsh cobs gennem tiden, men især min første welsh cob som jeg fik i en alder af 15, har været dén der har gjort allerstørst indtryk på mig af samtlige heste jeg har haft mellem hænderne. Gennem årene har jeg nok ledt efter en der kunne matche ham, men ingen har været så meget som i "nærheden af ham".

Jeg er medlem af en welsh-facebookgruppe og her dukkede et opslag op -ikke rigtig en salgsannonce som sådan, men en ejer af en fantastisk welsh cob søgte efter en helt bestemt person, der kunne have mod på at få noget godt ud af hendes 5-års gadedreng.

Da jeg så ham her var det som at se en re-inkarnation af Tango -så vildt hvor de ligner hinanden i bygning og sind! Jeg var helt elendig for skulle jo først have ny hest til næste år -og spare op! Men ejer havde skrevet i opslaget at et lån også kunne komme på tale, så efter en del overvejelse kontaktede jeg hende og fik truffet aftale om at se på "Rufus".

Da jeg så ham fik jeg det vildeste sug i maven -og der skal dælme noget til før dét sker når jeg ser på hest og turde næsten ikke håbe på at han kunne være DEN jeg havde ledt efter så mange år!

 

Jeg kom op og hold nu fast, hvor var det en FED fornemmelse! Ahmen altså! Han har sådan en skøn gang og er så lækker at være på, hvilket er temmelig altafgørende idet jeg har en smadret lænd. Dog er han jo en 5-års gadedreng og ejer har hverken tiden eller modet til at gøre noget ved ham, hvilket også lod sig mærke. Når han skal have lidt fart på, ja så kan han godt give nogle hop (hvilket ejer absolut ikke er begejstret for) og Rufus blev så glad, da han fik lov at trave over nogle bomme, at han slog i nogle bukkespring. Han fik så ramt mig lidt uheldigt på hagen, da han kastede med hovedet og fik lavet en rimelig pæn flænge i min hage! Det tapløb af hagen og ejer var meget bekymret og mente jeg skulle på skadestuen, men jeg skulle lige ride færdig (jeg er ikke så pjevset).

Trods 5 timers venten på skadestuen efterfølgende og nogle sting i hagen, så var jeg SOLGT!

Jeg skulle dog se om han havde lysten og talentet til at springe og vi tog op og kiggede på ham igen og han blev så løssprunget med stor glæde og han sprang den ene og den anden vej -for ham var retning ligegyldigt, bare han fik lov at spæne over springene! Jeg prøvered ham igen bagefter og jep, stadig SOLGT og slap uden mén denne gang, så sagen var klar! Jeg måtte have Rufus! Ejer kunne se at vi klikkede helt fantastisk og indvilligede i at sælge mig Rufus på særdeles fordelagtige vilkår og med hjælp fra familie går det! På torsdag d.3/9 skal han handelsundersøges og jeg krydser alt hvad krydses kan for at han går igennem -kan slet ikke overskue hvis han ikke gør, for han er jo min soulmate! I må meget gerne krydse fingre for os også på torsdag!

 

 

Jeg smiler åndsvagt på alle billeder på ryggen af den hest:

Billede

Såååå smuk!

Billede

Meget glad lille hest:

Billede

(første "testdrive" med blodig udgang )

Billede

Der kysses!

Billede

 


Hedin´s Il Divo XX

Inchiline (SWE) XX R.I.P.

Fuldblod - hesten med Xfactor

 

19
0
Svar på denne tråd
 
 Ihhhhh
Forfatter: 
Dato:  01-09-2015 15:40

 

Super stort tillykke. Hvor er det godt at læse at det går dig godt, på den mest forunderlige og fantastiske måde, lige bortset fra det blodbad der... og efter alt det med Inch.

 

Krydser alt, hvad der kan krydses for at han stryger igennem handelsundersøgelsen.

 

Jamen det er nok sådan med de Cob's, at har man først fået dem ind under huden, så blir' de.

 

Hvor stor er smukke Rufus? 3 sokker betyder jo held...

 

Held og lykke med ham og så glæder jeg mig til en opdatering eller mange.


 

 

~ Anette

 

vind-alarm-danmark.eu

 

Welsh partbreed hingst fra 2014 sælges

www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ hest/vis/342805/

Islænder hoppe sælges.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sokker og held
Forfatter: 
Dato:  01-09-2015 16:58

Annette: ja 3 sokker betyder jo held (vist et arabisk ordsprog, så vidt jeg husker?)! Da vi kørte op og se på ham anden gang, var der 2 af de smukkeste, helt skarpe regnbuer hvor han stod -vi jokede med at "guldet findes for enden af regnbuen"!;-P

Ja det er sørme svært at slippe de der welsh, når først man har haft dem! De ligner lidt en lækker, men praktisk SUV, men når man drejer nøglen, er det en Ferrari!:-D

Rufus er ca 1.55 (nok 155+ fremfor-) men har meget ponypræg og er meget racetypisk.


Hedin´s Il Divo XX

Inchiline (SWE) XX R.I.P.

Fuldblod - hesten med Xfactor

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  02-09-2015 09:42

Tillykke, sikke en dejlig hest.

 

Vil da lige sige at det heldigvis ikke er alle fuldblod der har sundhedsproblemer, der findes mange seje imellem, men du har været uheldig.

 

Vh Charlotte


Heste lyver aldrig

0
0
Svar på denne tråd
 
 tjaøhm
Forfatter: 
Dato:  02-09-2015 10:59

Det er så skønt, når den der følelse bare ER der. Min første pony var også helt særlig. Jeg var 12 år og skulle have en rolig lærehest. Tog så ud og prøvede denne lille 5-års welsh cob blanding, og kan huske hun drønede rundt fuldstændig uden for min kontrol og kun havde to gear - parade eller galop... Spring var en oplevelse - hasarderet Men da jeg kom ned på jorden sagde jeg til min mor, at det skulle bare være hende, og der var ikke noget at gøre. Vi blev de bedste venner og hun vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte

 

Så stort tillykke med din fine, fine dreng. Han ser bare så charmerende og smuk ud. Glæder mig til at se en masse til jer fremover.


PAAtvaers

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Iiiihhhhhh
Forfatter: 
Dato:  02-09-2015 15:31

hvor ser han skøn ud! Og skøn læsning I to får da rigtig mange gode år sammen

 

Jeg har selv tabt mit hjerte fuldstændig til Welsh, og er på udkig efter den helt rigtige pt. (Tidl. har jeg haft DV). Forstår din facination!

 

Rigtig meget held og lykke med i morgen - og husk at give en update

0
0
Svar på denne tråd
 
 svarer lige
Forfatter: 
Dato:  02-09-2015 19:12

Charlotte:

Jeg tror også jeg har været meget uheldig med Inchi -skønt han har været svær at have for alle der har haft ham i stalden. En hest der har været løbet og brugt som han var, er der en vis risiko ved at tage ind. Men jeg gav ham alt hvad der var muligt og min anden fuldblod "Divo" som jeg har købt rå direkte fra avler er en helt anden hest og stortrives!

 

Paatvears:

Ha ha! Ja det lyder lidt som min første welsh cob hvor springningen også foregik i hæsblæsende tempo! Men ja det er så sjældent at man virkelig får den der følelse at alting går op i en højere enhed! Han er vanvittig smuk og har sådan en skøn, glad og sjov personlighed og glæder mig helt vildt til at komme igang med at lære ham en masse og bare blive bedst buddies!

 

Frøken mademoiselle:

Jo tak er også helt væk i ham og kan næsten ikke være i min krop af spænding over handelsundersøgelse imorgen! Gys! Hvilken slags welsh er du på udkig efter? De er jo svære at finde hvis det skal være en D´er med højde og være redet, men er man ude efter en yngre model med top-afstamning, højde og fantastisk sind, bør du lægge et besøg ind forbi Bent Thygesen, Stutteri Kildegaard! Han er en uovertruffen avler og hans dyr har virkelig et godt temperament!

 


Hedin´s Il Divo XX

Inchiline (SWE) XX R.I.P.

Fuldblod - hesten med Xfactor

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Gik han igennem
Forfatter: 
Dato:  03-09-2015 21:52

Han ser godt nok lækker ud! Gik han gennem handelsundersøgelsen?


Sagde Johanna

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 update!
Forfatter: 
Dato:  04-09-2015 09:43

YAY! Rufus fløj igennem handelsundersøgelsen! Han er dog ikke røntgenundersøgt, men dyrlæge sagde at han var en stærk og robust lille hest, som "man ikke lige kunne få til at ømme sig" efter palpering og tryggen!

 

Da vi kom hjem tog han alt i stiv hov og de 2 andre synes han var vildt spændende! Da det var ved at skumre, valgte jeg at lukke dem direkte ind på stald.

Her til morgen kom de ind på hver deres fold og står stille og roligt og vænner sig til synet af hinanden inden jeg lukker dem sammen.

 

Ihh han er simpelthen så smuk og dejlig og kan simpelthen ikke "se mig mæt på ham"!

 


Hedin´s Il Divo XX

Inchiline (SWE) XX R.I.P.

Fuldblod - hesten med Xfactor

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Første gang på hans nye fold
Forfatter: 
Dato:  04-09-2015 10:00

Billede

 

Billede

 

Billede

 

Billede

 


Hedin´s Il Divo XX

Inchiline (SWE) XX R.I.P.

Fuldblod - hesten med Xfactor

 

7
0
Svar på denne tråd
 
 Welsh cob
Forfatter: 
Dato:  05-09-2015 09:27

Stort tillykke med Rufus, jeg er sikker på du er den helt rigtige for Rufus :-) Det bliver spændende at følge jer.

 

Der er en kraftigt stigende efterspørgsel på welsh cob'er til ridning, jeg er welsh cob avler og kunne sælge flere end jeg avler.

 

Efter i mange år kun have vist mine frem til shows er jeg begyndt at få hingstene redet, og det syntes jeg faktisk er rigtigt sjovt at man kan stå som tilskuer og være stolt at ens avl :-)

 

Jeg havde 2 DV hopper til bedækning i år, mon ikke der kommer flere næste år.


Bent


Welsh Cob avler


www.kildegaardstud.com

2
0
Svar på denne tråd
 
 svarer li
Forfatter: 
Dato:  05-09-2015 13:22

Bent T:

Jo tak! Tror også jeg kan få noget rigtig godt ud af ham!

 

Der er nemlig en stigende interesse mht (redne) welsh cobs og det er da et dejligt luksusproblem, at du ikke kan følge med mht efterspørgslen! Ha ha ha!

Jeg tror helt sikkert at du vil kunne mærke på bedækningerne, at dine hingste bliver redet og de ser jo skidegodt ud under rytter! Og det er jo super for welsh-racen at deres popularitet øges!


Hedin´s Il Divo XX

Inchiline (SWE) XX R.I.P.

Fuldblod - hesten med Xfactor

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 juhuuuu
Forfatter: 
Dato:  06-09-2015 09:24

Tillykke med ham, han er fiiiin:0)


Foderplaner udarbejdes af uvildig hestekonsulent, cand agro

Boots tilpasses og sælges, flere mærker på lager

Hit aktiv stald i Herlev. Ledige staldpladser fra marts/april

1
0
Svar på denne tråd
 
 Forresten
Forfatter: 
Dato:  06-09-2015 10:39

 

så er jeg da overrasket over, at du ventede 5 timer på skadestuen! Oplyste du, at det var en hest som havde nikket dig en skalle?

 

Min part siger nemlig, at hun altid oplyser, at hun er kommet til skade pga. ... fordi en hest gjorde ... og så er hun straks først i køen.. (ja, ok, hun er nu aldrig kommet galt afsted pga. min hest. ) hun har været ret uheldig i en periode.


 

 

~ Anette

 

vind-alarm-danmark.eu

 

Welsh partbreed hingst fra 2014 sælges

www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ hest/vis/342805/

Islænder hoppe sælges.

0
0
Svar på denne tråd
 
 ved hvem
Forfatter: 
Dato:  06-09-2015 11:14
Bent T. er ;-) Og følger med på Facebook. Super lækre hingste og afkom!
En redet, trafiksikker Welsh Cob sec D er drømmen, men du har ret, det er nærmest umuligt at finde (eller betale sig til).

Det bliver formentlig en plag, og dem er der heldigvis mange af.
Men lige pt har jeg ikke så travlt grundet private omstændigheder. Men skulle jeg tilfældigt falde over drømmen, så er jeg nok ikke i "pause-mode" længere 😍

Heste sladrer ikke - men det burde tilskueren gøre!

Stop dyremishandling.

 

 

Nu med egen hest igen :-) Kongshøjs Happy Ending - Welsh sec. A.

Welsh Cob med smukt sind og ydre søges til blivende og kærlig ...

0
0
Svar på denne tråd
 
 svarer li
Forfatter: 
Dato:  06-09-2015 15:33

Keppie: Jo tak! Ja det blev jo en welsh for ham her -han er HELT speciel for mig fordi han bla. minder så meget om min første welsh cob, om har haft gjort så stort indtryk på mit "hesteliv"! Han har virkelig en tiltalende personlighed og fedt temperament -udseende og gang siger sig selv.

 

Shagya:

Ja jeg fortalte at det var en hest jeg havde fået i hovedet, men da jeg ikke havde hovedpine eller ondt i nakken, kom jeg pænt bagerst i køen!

 

Frøken Mademoiselle:

De kan findes i 20-30 tusind kroners prisklassen, men det er ikke tit de er til salg og man skal være ret hurtig når de viser sig på salgssiderne. Jeg har haft solgt et par stykker og de stod kun til salg 14 dage til en måned, selvom det var krisetid og mange havde svært ved at få solgt.

Men det skønne ved at få et plag er også at man kan præge den selv!

 


Vedkiær´s Rufus (Welsh Cob)

Hedin´s Il Divo XX (Fuldblod)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 20-30.000
Forfatter: 
Dato:  08-09-2015 14:33
Er da ikke mange penge... De heste er jeg ikke stødt på. Men det er jo også netop dét, der er problemet ;)

Heste sladrer ikke - men det burde tilskueren gøre!

Stop dyremishandling.

 

 

Nu med egen hest igen :-) Kongshøjs Happy Ending - Welsh sec. A.

Welsh Cob med smukt sind og ydre søges til blivende og kærlig ...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Shagya
Forfatter: 
Dato:  10-09-2015 11:23

Shagya: jeg tænker ; hvem der bare kunne nøjes med 5 timer på skadestuen, jeg faldt af min hest og brugte 16 timer fladt på ryggen med krave på? og der skulle 'kun' tages røntgen af fod og nakke..... Havde næsten mere ondt i ryggen af at ligge i samme stilling så længe?

 

Undskyld det var lige et sidespring.

 

Super lækker hest!!!


Venlig hilsen

Mie Jensen

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Tillykke!
Forfatter: 
Dato:  14-09-2015 09:26

Stort tillykke med pony hesten!

Han ser rigtig skøn ud. Jeg har altid været fan af hans far! ;)

Ser frem til at se ham live til diverse shows ;)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Welsh gruppe
Forfatter: 
Dato:  14-09-2015 12:44

Hej, hvad hedder den welsh Facebook gruppe?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Wooooot
Forfatter: 
Dato:  14-09-2015 19:14

Fedt med et match - og når det er der må man jo bare slå til ;)


 

Støt Politihestens Venner!

Se www.politihesten.dk

 

Enhver ser hvordan du ser ud - men kun få ved hvem du er...

0
0
Svar på denne tråd
 
 til lykke
Forfatter: 
Dato:  15-09-2015 08:56

Til lykke med din welsh.

 

Jeg er selv med i klubben over dem som ikke skulle have ny hest (hverfald ikke lige med det samme) og faldt over en skøn 3 års hoppe welsh cob som jeg bare forelskede mig dybt i, selvom jeg vidste at jeg ville få et gevaldigt sadelproblem så var jeg ikke i tvivl at hun skulle med mig hjem. Jeg er bestemt ikke blevet mindre forelsket i hende.


Hilsen Helle

1
0
Svar på denne tråd
 
 svarer li
Forfatter: 
Dato:  16-09-2015 13:29

Mia:

16 timer med krave for at vente på røntgen?! Dét er f***** ikke i orden!! Jeg havde lavet en scene af den anden verden!

 

Nannamusen: Jo tak! Hans far er dælme godtnok også en lækker fyr! Gaaal han kan flytte futterne! Jeg glæder mig allerede sindsygt meget til at showe ham, når han er "tæmmet"!

 

Nadjakh:

Kan ikke huske om jeg snublede over ham (eller faldt FOR ham) på "os med welshponyer og Cob´er" eller om det var inde på welshforeningens facebookside, men én af de 2!

 

Walli *Holm*:

Det er nemlig at gribe chancen og springe ud i det når alt lige pludselig går op i en højere enhed!

 

HelleA:

Mange tak! Ja, nogle gange vil skæbnen tingene anderledes! Hvilken welsh cob hoppe har du erhvervet dig? Hvem er hun efter? Smid evt lige et billede ind -det er jo altid fedt at lære andre Cob-ejere at kende! Mht sadelproblemer så kan brede overbyggede Cobber være en udfordring -især hvis de så er korte. Men der er efterhånden mange alternativer uanset om man er til bom- eller bomløse sadler. Jeg har selv gode erfaringer med Sensation (bomløs) samt Zaldi og Prestige (bomsadler).


Mirain Titan (Welsh Sec. B)Vedkiær´s Rufus (Welsh Cob)

Hedin´s Il Divo XX (Fuldblod)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 øøhhh.....
Forfatter: 
Dato:  18-09-2015 13:04

Jeg skulle jo heller ikke have hest pt...

 

Men så så man lige mig... Jeg skal have en Welsh Cob sec. D igennem handelsundersøgelse på onsdag d. 23/9.

 

Nøøøj, jeg er spændt! Tænk at jeg kan blive hesteejer igen efter 5 års pause fra egen hest.. HÅBER HÅBER HÅBER jeg kommer med i "Welsh-klubben"


Heste sladrer ikke - men det burde tilskueren gøre!

Stop dyremishandling.

 

 

Welsh Cob sec D. med smukt sind og ydre søges til blivende og kærligt hjem.

0
0
Svar på denne tråd
 
 JP The Farrier
Forfatter: 
Dato:  18-09-2015 14:22

Hun hedder Chopins Aura efter H-S Morning Star. Blev 3 i maj og helt fantastisk at arbejde sammen med. Jeg har aldrig holdt så meget af en hest som jeg gør med hende.

 

Jeg har haft målt hende til 144, så er lidt spændt på om hun bliver pony eller hest, hun er ret høj bagtil pt.

 

Sadelproblemet tager jeg til næste år, jeg har haft kig på en sadel som skal speciallaves til hende, indtil videre bruger jeg en ride-on-pad.

Billede

 

Billede

 


Hilsen Helle

1
0
Svar på denne tråd
 
 Svarer lige
Forfatter: 
Dato:  18-09-2015 21:21

Frøken Mademoiselle: så fandt du alligevel én? (Synes du nævnte i en anden tråd at du søgte en Welsh Cob uden held?)

Hvad blev det så til? Spændende er det ihvertfald!:-D

 

HelleA: hun er da også fin! Kan godt huske din tråd, hvor du "flashede" hende! Morning Star er også en vildt skøn dreng! Hvem har hun så på morsiden?

 

Ja ryggen er lidt kort og lænden lidt lang plus overbygget -men det er jo typisk Cob.;-) hvis du er til bomløse og dressursadel, vil jeg helt klart anbefale en Sensation! Katrine fra Optimalsadel.dk er kanon til at vejlede og man kan få en demosadel på prøve. Mht bomsadler er Globus, Prestige samt engelske mærker der laver "cobsadler".;-)


Mirain Titan (Welsh Sec.B )Vedkiær´s Rufus (Welsh Cob)

Hedin´s Il Divo XX (Fuldblod)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 3 søskende til Aura
Forfatter: 
Dato:  22-09-2015 11:13

Jeg er så heldig at have 2 helsøstre, deres mor Ilar Emma eft. Nebo Daniel, og har lige solgt deres lillebror fra i år, efter Kildegårds Ramses.


Stutteri Vica

Welsh cob

v/ Vicky Stolberg & Camilla Alring

www.stutterivica.dk

En´gang welsh, altid welsh !

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg skrev
Forfatter: 
Dato:  22-09-2015 15:18

det i denne her tråd JP The Farrier Men jeg fik en besked fra en der havde en welsh cob hoppe (havde glemt hvad der stod i min status ). Jeg var ikke på udkig efter hest lige nu, da jeg har en lånehest.

Men skæbnen ville at det efter noget tid alligevel blev mig, der skulle købe denne hest. Så i morgen skal der krydses fingre. For da skal hun igennem handelsundersøgelse. Ih hvor jeg håber!!


Heste sladrer ikke - men det burde tilskueren gøre!

Stop dyremishandling.

 

 

Welsh Cob sec D. med smukt sind og ydre søges til blivende og kærligt hjem.

0
0
Svar på denne tråd
 
 søskende
Forfatter: 
Dato:  22-09-2015 20:50

Vicky, det lyder interessant .

 

Hvor gammel er de søskende, hvor høje er de (eller forventede højde) og hvordan er de temperament?

 

Aura er allertiders, tager alt med ro, men er også meget bestemt og hvis jeg presser lige en tand for meget så "opdrager" hun på mig. Tror aldrig jeg har haft en så arbejdsvillig og følsom hest som Aura er. Hun overrasker mig gang på gang. Hun er meget snakkende og kyssende, hun kan lide alle mennesker og gør at man bare føler at der er et helt specielt bånd med hende.

 

Jeg er altså bare ellevild med hende


Hilsen Helle

0
0
Svar på denne tråd
 
 Helle A
Forfatter: 
Dato:  22-09-2015 21:35

Jeg kender en hel del til Aura via Heidi, som du købte Aura af.

og har også haft "lånt" Aura til en afkomssamling i 2014. Alt det kan du læse mere om på min hjemmeside, hvis du har lyst.

 

Disse 3 søstre minder 100% om hinanden på alle tænkelige måder!! Det er helt utroligt. Jeg har nemlig haft en masse dialog omkring Aura og mine sammen med Heidi.

 

Mine hopper er 2 og 1, så de er kommet lige efter Aura.

Mht. Højden så er deres mor 140 cm og far 149 cm. Min 2 års holder ponymål og det vil jeg bestemt også mene Aura kommer til.

1 års'en er jeg lidt usikker på da hun pt. Er næsten lige så høj som 2 års'en.

 

Jeg har lagt billeder ind af dem alle i din tråd om Aura.


Stutteri Vica

Welsh cob

v/ Vicky Stolberg & Camilla Alring

www.stutterivica.dk

En´gang welsh, altid welsh !

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Din signatur
Forfatter: 
Dato:  25-09-2015 16:04

Jeg kan se din signatur pludselig har ændret udseende .. hi hi, er der mon noget jeg har overset

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider