i Skotland, England, Frankrig og Tyskland (her bor vi stadig). Så jeg har været lidt omkring - flyttede fra DK for 6 år siden.

Jeg har ikke fortrudt noget Ved ikke, om jeg skal tilbage til DK engang (har fået mig en tysk mand undervejs), det vil tiden vise. Om livet uden for DK er noget for jer, kan I næsten ikke finde ud af, før I kaster jer ud i det. Et godt råd er at undersøge leveomkostninger, husleje, transportomkostninger til DK, etc. GRUNDIGT inden afgang. Vores tid i Frankrig blev negativt præget af, at det var et vildt dyrt område at bo i, og at der er en regel blandt udlejere om, at man kun må have en husleje, der svarer til 1/3 af ens løn. Og siden jeg var (og er) freelancer, ville de ikke godtage min løn, da jeg ingen ansættelseskontrakt har. Dvs. vi kunne kun få en lejlighed, der kostede 1/3 af min mands løn - det rakte til 30 m2 (til 2 mennesker!).

Overvej om I kan leve med at se familie og venner relativt få gange om året (selvfølgelig ikke så slemt rent økonomisk, hvis I bor nær en engelsk lufthavn med gode forbindelser til DK, men begrænsede feriedage, hvis I begge er i arbejde, kan blive et problem).

Jeg har boet godt ti år i England og var rigtigt glad for det.

Det første, der falder mig i øjnene, ved jeres situation er, at I nok skal gøre det nu, mens jeres søn er lille. Ikke at det er umuligt senere, men med min beskedne forståelse for børn ville jeg tro, det er nemmest, inden han for alvor når (den britiske) skolealder og begynder at blive alt for 'formet'. Hvis jeres planer ligger noget ud i fremtiden, så kan I lægge ud med at sætte ham i en international børnehave/skole, så han er forberedt.

Udover eventyret, livsberigelsen og horisontudvidelsen kan man kort ridse det op som:

Fordele ved UK:

- gode karrieremuligheder (lønnen for alm. lønslaver er ganske vist lav, men arbejdsmarkedet er mere fleksibelt (det med at være omstillingsparat tages rent faktisk seriøst!), og der er smarte og helt igennem lovlige måder, hvorpå man kan slippe billigt i skat og tjene mange penge, hvis man er selvstændig.

- man kan få en fed bil for en brøkdel af de danske priser

- fantastisk natur

- meget større udvalg i forretningerne

Ulemper:

- ejendomspriserne er skyhøje næsten ligegyldigt hvor på de britiske øer, man slår sig ned. For det fine sted i sælger her, vil I kunne få et halvt dobbelthus med mikroskopiske rum og et kvart frimærke af en have i en opskyr forstad til en afdanket industriby i Nordengland.

- man er altid fremmed, ligegyldigt hvor mange år man har boet i et fremmed land. Og det er næsten lige så svært at vende hjem, som det var at komme ud - dog afhængigt af hvor længe man var væk og hvor gammel, man er.

- mange ting koster mere eller ds som i DK, fx børnepasning, opstaldning og dyrlæge (smed dog ca. halv pris)

Det var lige et par +'er og -'er - dertil er der jo det med at være langt fra slægt og gamle venner, ikke kun pg.a. det sociale men også, hvis man virkelig har brug for hjælp en dag. Selvfølgelig kan man betale sig fra det hele...

Om det lige passer sig for jer og jeres livssituation, kan kun I selv vurdere. Hvis jeg skulle flytte udenlands igen, ville jeg researche nøje, hvor mine kompetencer kunne anvendes, hvad jeg kunne forvente af boligstandarden, hvad der ville ske, hvis jeg blev syg, og hvordan miljøet passede mig både i fht kultur og klima.

Allervigtigst af alt er, at man har mod på at springe helhjertet ud i det og er åben for at indrette sig efter forholdene.

Og så husk det skattemæssige! det kan virkelig være en jungle...

God fornøjelse!

Sine (Aslan) : Tak for dit brugbare svar, det sidste du skriver omkring 1/3 del mm. det er jo meget relevant viden, og med garenti en god begynderfejl man kan lave.

Hvad mener du med denne sætning ?

" forbindelser til DK, men begrænsede feriedage, hvis I begge er i arbejde, kan blive et problem)."

Kirstine *Jenson*

Mange tak for dit svar.

Det er svigermors hus vi prøver at hjælpe med at sælge Vi bor i en lejelejlighed, og kigger på huse i øjeblikket, og så blev vi fristede til at udforske england.

Vi vil begge kunne temmelig hurtigt få et job derovre, så det ville ikke blive et problem.

Jeg tror vi prøver at lave en for og imod liste, tak for dine fordele og ulember i hvert fald. Kunne godt forestille mig, der er meget at skulle sætte sig ind i, med alt det økonomiske.

Det giver lidt at tænke over, også mht. til vores søn, for du har helt ret.

Jeg havde ikke tøvet uden familie, så var jeg flyttet. Familie der kan de fleste tage en flyvetur, eller vi kan den anden vej. Vi er nemlig ikke vildt tætte, og ser dem langt fra hver uge eller lign.

Der er jo altid nogle ofringer der må til, men hvis de kan opvejes med fantastiske eventyre, så er det det værd. Også selvom der selfølgelig går hverdag i den. - men det er nu heller ikke den vi flygter fra

Må jeg spørge hvorhenne i england du bor ? og om du har fået nogle venner undervejs ?

Hej,

min mand og jeg flyttede til England for 5 aar siden, og vi er faldet rigtig godt til. Vi tror ikke paa at vi nogensinde kommer tilbage til DK, og er faktisk i et dilemma fordi min mand har faaet tilbudt job i Schweiz, og vi vil faktisk ikke rigtigt flytte fra England. Her hoerer vi hjemme!

Vi bor i London omraadet. Huslejen er hoej, og vi regner ikke med at vi kommer til at eje saadan lige med det foerste. Det er rigtig dyrt at have hestene opstaldet medmindre man selv kan passe dem, men paa den anden side tjener vi lidt mere end i DK, saa det haenger sammen.

Vi har nok flere venner her end i DK!

Jeg er meget ked af at jeg aldrig er kommet afsted. Nu er jeg 33 og er af forskellige fysiske årsager nødt til at overveje om ikke det er på tide at få børn, hvilket trods alt er vigtigere for mig. Men ih hvor ville jeg gerne ha boet i for eksempel England eller Irland. Måske kommer det en dag? Held og lykke med jeres beslutning.

Jeg var betydeligt aeldre and 33 aar da vi flyttede til England

Og de har ogsaa hospitaler og fertilitetsbehandlinger herovre, hvis det er det, der skal til

Saa det er slet ikke for sent!

med begrænsede feriedage er, at man pludselig skal bruge lidt mere end en eftermiddag på at besøge sin familie og sine venner i DK Når man skal ud at flyve, så er en lang weekend (min. 3 dage) et must - efter min mening ihvertfald. Feriedagene forsvinder lynhurtigt, hvis man gerne vil hjem til runde fødselsdage, jul, lidt sommerferie og diverse familiefester. Jeg kan se, at I ikke er så tætte med familien, så måske bliver det ikke et issue for jer, men det var det for os. Især fordi vores familier bor langt fra hinanden, så man kunne ikke lige nappe dem begge på én tur.

Jeg boede i Nordengland ca. mellem Newcastle og York + et enkelt år i Winchester en times tid sydsydvest for London (har boet i DK seks år nu).

Hvis jeg skulle tilbage, ville det nok igen blive Nordengland eller det sydlige Skotland, og på den østlige side for der er statistisk set mindre nedbør .

Jeg synes, det er et fantastisk område med flere gigastore naturområder (Cheviots, Lakes, Dales, North York Mors og Pennines) indenfor en dagsudflugt, og der er generelt betydeligt tyndere befolket end fra Manchester og sydpå.

Jeg fik mange venner og også gode venner, mens jeg var der. Briterne er søde og åbenhjertige og nemme at komme ind på. Alligevel blev jeg lidt træt af, selv efter næsten 10 år altid at blive spurgt om, hvor jeg var fra, men det værste var, når kollegerne på arbejde (udviklingsafdelingen i en større kommune) sad og brokkede sig over 'de skide indvandrere' og så vendte sig om til mig med et 'det er selvfølgelig ikke dig, vi mener.'

Ikke at jeg følte mig på nogen måde diskrimineret, men den slags bemærkninger naglede bare fast, at jeg altid ville være fremmed. Integration er en svær ting...

Der er selvfølgelig rigtigt mange andre 'fremmedarbejdere' i UK og især i de større byer, og mange gør det (ligesom de gør i DK), at de fortrinsvist færdes i internationale miljøer og en omgangskreds bestående næsten udelukkende af andre indvandrere enten fra deres eget land eller bare andre kosmopolitter. Men jeg ville jo gerne være en 'rigtig' englænder

Jeg vil ikke afvise, at jeg gør det igen - under de rigtige forudsætninger - selvom jeg nu kun er et par og tyve år fra pensionsalderen...

Min søn flytter til Spanien om 3 uger sammen med kæresten. De har fået job i et skandinavisk firma med et datterselskab beliggende i Torremolinos - meget tæt på lufthavnen. Her afgår der flere gange ugentligt (måske endda flere gange dagligt) fly til Aalborg, hvor vi bor. De er så unge uden børn.

Min veninde, hendes mand og deres 3 børn i alderen 3-8 år, flyttede også til Spanien - Costa del Sol for efterhånden 7 år siden - og de har bestemt ikke planer om overhovedet at flytte hjem igen. De ville gerne prøve at bo i udlandet, og det skulle være et sted, hvor der var varmt, og hvor skoleforhold m.v. ikke var alt for langt fra det danske system. Det fandt de dernede.

Vi er ikke medlem af danske foreninger e.lign. og selvom vi arbejder i internationale miljoer er vores venner overvejende 'indfoedte' Englaendere.

Naturen er fantastisk herovre, og der er saa mange muligheder hvis bare man vil yde en indsats.

Min mand og jeg foeler os som engelske, og vi moeder ikke mange som spoerger hvor vi er fra.

Sine (Aslan)

Altså begge vores forældre er skilt, så der er 4 og i så fald 4 der skulle besøges. Nu er besøgsstatestikken ikke i nærheden at være høj, eller bare mellem(Selvfølgelig kommer det an på hvordan man ser det), så jeg går ikke udfra at det vil betyde det store.
Ikke fra min side i hvert fald...

Rart at høre jeres erfaringer, lige nu synes jeg det er sværest at tage springet. Der er ret mange ting der alligevel skal på plads.

Nok også derfor der ikke er gjort mere ved det, men for dælen altså det er så fristende.
Men der ville jo være mange ting i det, skole, instution, hus, kvarter, penge, alle regler der er forskel fra danmark. Alle papire der skal være i orden.

Har læst mig til der faktisk findes danske skoler, hvor de lære engelsk og der bliver taget hensyn, det beroligere mig lidt.

Det er jo ikke meningen det skal gå ud over børn.

Der er bare så meget der lokker, ikke som sådanne fordele ved landet, bare det med at gøre noget anderledes, leve sit eget liv, prøve noget nyt.

Det er som om alt i dag er så forudsigeligt, mennesker omkring.

Måske det også blot bliver ved drømmen de næste år. (Dog ikke hvis det kun stod til mig).