Min første tanke var at hvor er det bare synd for dig. Ingen skal da gå og være bange for sin egen pony

Jeg har ikke læst dine tidligere indlæg, men tænker at du helt klart skal have noget hjælp - sjælden bliver en pony som du beskriver uden grund. Og din nervøsitet kan være med til at forstærke problemet.

min vurdering vil være at det vil være rigtigt godt hvis du kan få en voksen/erfaren hjælp - håber du kan finde en.

Alternativt, skulle du prøve at søge noget undervisning/ horsemanship. Der findes mange forums/youtube hvor du kan se/lære/læse mere om denne tilgang.

held og lykke

Jeg husker dit tidligere indlæg om din pony. Er rigtig ked af at læse, at du stadig er meget utryg ved ham.

Det er en lang og sej kam du er gået ind til her, men jeg ved du prøver en masse, jeg husker fx din beskrivelse af en longering, hvor det gik gradvist bedre hele tiden.

Jeg ved ikke om jeg turde få part på ham. Det burde næsten være en voksen der havde part, men Cardeux er en pony, ikke?

Er der nogen som helst mulighed for at klemme penge ud til at fp noget professionel hjælp til ham? Jeg ved du allerede har haft nogen ude, men det går ikke du er bange for ham.

Nej, jeg tror ikke det rette for dig er at få en part på din pony.

Du skal i stedet få noget kvalificeret og korrekt hjælp så DU lærer at tackle din pony korrekt når den viser denne adfærd.

Du skal ikke gå rundt og være bange og din pony ender med at blive rigtig farlig. Det er ikke en god cocktail.

Jeg vil sige; Få noget GRUNDIGT og en DYGTIG person ud og hjælp dig i stedet for.

Eller overvej om det er ponyen for dig.

Det er ikke nok du får rideundervisning.

Du skal have noget undervisning i at tackle din pony korrekt fra jorden så i samarbejder. Han må ikke sparke sådan ud efter dig, det ender rigtig galt.

Så når du bliver utryg, er det vigtigt at der er en underviser fra jorden der kan give dig redskaber til HVAD du skal gøre for at tackle det og tackle ponyen

Får meget svært ved at finde sådan en part.. Men måske du kan finde en som er meget interesseret i jordarbejde..

Hej.

Ja, sådan en part kan du godt finde - jeg har selv været netop sådan en part.

Ejeren var blevet bange for sin hest - eller rettere pony. Det var en islænder. Han var kun 6 år og havde lært, hvordan han løb om hjørner med sin ejer, der var førstegangshesteejer. Han var stukket af med hende et par gange, hvilket resulterede i, at hun var blevet så bange for ham, at hun ikke engang turde trække ham udenfor matriklen.

Jeg havde så tidligere redet for hende, hesten stod opstaldet for, og hun anbefalede mig. Jeg er i slutningen af tyverne, men er hverken særlig høj eller vejer særlig meget.
Jeg syntes, at det var en spændende udfordring - jeg skulle her arbejde med både hest og ejer. Plejede kun at arbejde med hesten!

Vi tog en måned, hvor jeg kun trak med ham og hyggede om ponyen. Nogle gange var ejeren der, andre gange var hun der ikke. Fordi de kendte mig i forvejen, havde de jo tillid til mig.

Lidt efter lidt begyndte jeg at ride ham - han var en strid banan! Hans værste vane var, at han pludselig bare løb ned ad sideveje i fuld fart og så kunne han være svær at holde. Men vi tog os et par diskussioner og efter en måned var han også den vane kvit.
Ejeren begyndte at gå med ved siden af og se, at han var sød. Jeg begyndte at ride uden sadel, så sød var han blevet, da han fandt ud af, at man godt kunne stole på sin rytter. Han var blevet nervøs ligesom sin ejer og jeg udsatte ham derfor for de mærkeligste ting - gåtur i halvmørke mellem træerne, hen at kigge på væltede træer osv. Han gik hurtigt fra at være frygtsom til at være nysgerrig!

Da jeg smuttede (jeg skulle desværre flytte) var ejeren begyndt at ride ture på ham og turde gå med ham selv!

Jeg betalte selvfølgelig ikke, men derimod betalte hun for mit dyre skovkort, så jeg kunne ride i skoven. Vi havde et ret godt samarbejde og var jeg ikke flyttet, så var det helt sikkert fortsat.

Så der findes sådan nogle parter derude.
Men jeg tror, vi er ret sjældne...

Heidi

Hej. Jeg kommer til at tænke på hvem der passer ham de dage du ikke er der, og har de problemer med at styre ham? Jeg svarede også i dine andre tråde og godt at du har fundet en underviser der hjælper dig, men det lyder som om en gang om ugen er for lidt , for det er ikke holdbart at du er bange for ham. Måske er det bedst at flytte ham derhen hvor hjælpen er, selvom det ikke er ideelt for ham pga de mange flytninger i hans fortid,men alternativet er at du sælger ham, for du skal kunne håndtere ham og ikke være bange for ham. Din underviser ville have nemmere ved at hjælpe jer hvis du opstalder ham der hvor hun er. Jeg tror ikke på at éngang om ugen er nok for at du kommer videre med ham og får bugt med din frygt.

Vh Charlotte

Tænker umiddelbart at undervisning én gang om ugen ikke rigtig 'batter' i sådan en situation, og en part nok ikke nødvendigvis vil hjælpe - især ikke fordi kan denne så samarbejde med underviseren, gøre tingene på samme måde osv.

Synes faktisk "Doctor Who" kommer med nogle rigtig gode pointer, især den med - at det er okay at sige stop og sætte en grænse for hvornår man skal sige stop.

Hvis han har haft 7 hjem på 5 år er han nok forvirret og utryg etc. og spørgsmålet er vel også om han kan blive til en god pony, og om du har erfaringen nok til at gøre ham til det?

Der er vel også det økonomiske aspekt i det, - hvor mange penge vil man kaste i at have en pony man ingen glæde har af? Både opstaldning, dyrlæge, træning osv. - og så den hårde, hvis han skal videre, skal det så være salg eller skal han i stedet have fred, for ikke at blive kastet mere rundt?

Alternativt er der jo mulighed for at finde en træner som kan tage ham ind, træne helt basics og få styr på ham, lære dig det også, efter de har lært hesten at kende - men vil du kunne stole på ham igen?

Hvordan har du det pt med andre heste og ridning? Du skal jo heller ikke blive bange for det, rent generelt.

Maria: Tilbød din underviser ikke at du kunne flytte ponyen hen til hende? Hvis ikke det kan lade sig gøre, ville jeg finde en horsmanshiptræner og opstalde ponyen der. Hvis det heller ikke kan lade sig gøre, så må du skille dig af med ham. Man har et ansvar for at tjekke sin hest for skrammer og ligende og det er helst hver dag man gør det. Og lige nu er du så bange at du ikke tør gå ud til pony alene, det er ikke holdbart. Derfor, få ham hen et sted hvor du kan få hjælp hver dag.

Vh Charlotte

Nu bor du på Fyn.

Jeg ved der er en BBH Basis Instruktør ved navn Merete Stenner der specifikt kører på Fyn - og som i den grad ved hvad hun laver. Hun er i øvrigt specialist i at håndtere mennenesker der er blevet bange for heste.

Jeg hørte et foredrag online med hende live (webinar som de kaldes) og det var bare super super godt.

Hun ved virkelig hvad hun laver og hun er specialist i at hjælpe mennesker der på en eller anden måde er blevet bange for at ride på deres hest tilbage til ikke at være bange mere.

Hun har selv været bange for det på et sådan niveau at det begræsnede hende helt vildt.

Jeg har selv været ekstremt bange for min hest og jeg har fået enormt meget hjælp. Det der har hjulpet mig aller mest har været kvalificeret undervisning, som gjorde at jeg pludselig kunne håndtere selv meget vanskelige situationer.

Jeg havde selv i en årrække meget glæde af en lang række forskellige undervisere men fælles for dem er at de havde forståelse for at man kan blive angst.

Du kan sagtens få hjælp til at håndtere angsten. Jeg ved hvor svært det er men hvis du finder den rette hjælp så kan du godt. BBH instruktørerne lærer en masse omkring det mentale og de ved lige præcis hvordan de skal håndtere det.