Hej.
Jeg har også tænkt den tanke tidligere - hvorfor var der ikke en form for hestebofællesskaber? Hvor man havde egen lejlighed, men også en masse fællesarealer.
Det ville have mange fordele! Man kunne være fælles om at passe hestene og der ville aldrig være langt ned i stalden, når man kom sent hjem fra arbejde. Man ville bo sammen med ligesindede og kunne lave en masse hyggelige arrangementer. Med god samvittighed kunne man blive i stalden til 10 med sine rideveninder, fordi lejligheden var kun 25 meter væk!
Jeg tænkte meget på det tidligere, men jeg må alligevel indrømme, at med tiden har fået lidt "kolde fødder" ved tanken...
Prøv at tænk på hvor intrigante hestepiger er. I mange af de stalde, jeg har været, har det været sådan, at samtaleemenet altid var den rytter, som der ikke lige var i stalden og hendes måde at passe hest på - hvilket selvfølgelig altid var den forkerte måde!
Og tænk lige, hvis man i et kollektiv skal blive enige om, hvad hestene skal have at spise...! I en stald jeg var, var det diktatur, men alligevel blev foderplanen ændret hveranden måned, fordi et nyt produkt skulle afprøves.
Så må den ene hest ikke få græs, så skal den ene hest ud om natten og ind om dagen - så skal den anden det modsatte. Man kan ikke blive enig om smed, fordi den ene vil have nogle særlige sko, den anden vil være barfordshest. Så er der hø, halm, wrap, træspåner, træpiller, tørv, hamp, løsdrift, bokse, bidløs, klassisk, spring, skovtursryttere...
Bare tanken om at være 5-6 mennesker, der skal nå til enighed om pasningen af deres heste - når man så samtidig BOR sammen med de mennesker!
Jeg tror kun, at jeg har mødt én eneste person, hvor jeg var enig om måden, man skulle passe hest på i min tid som rytter!
Så skulle man i hvert fald have et manifest, som man virkelig holdt sig til helt fra starten. F.eks. at det var en "hippiestald", hvor der var løsdrift og barfodsheste og man skulle jævnligt holde møder.
Men tanken om at bo sammen med hestemennesker og alle deres fasttømrede idéer hele dagen lang... den er alligevel svimlende! Og måske er det netop derfor, at der ikke findes bofællesskaber!
Heidi