Det hele startet en morgen, da min dejlige hyps og totale øjesten, skulle læsses i trailer og med mig ud på eventur
Der var en chauffør/ hjælper med da jeg ikke selv har trailer kørekort. Og min kære hjælper har de sidste 30 år selv haft hest eller omgåes dem jævnligt og kender da også min basse okay godt. Men men det endte desværre med at jeg opgav at få min basse læsset... ikke fordi han på nogen måde er dum eller ufornuftig. Men simplehed fordi jeg var nød til at kaste håndklædet i ringen, med hensyn til min hjælper
Min hest, ja, ham er der mange der syntes er følsom, sådan rent sindsmæssigt. Han tåler ikke at der forgår for meget tumlehej med flere der prøver at kommuniker med ham og tyder ens kropssprog hurtigere end man selv nå at opfatte at det har ændret sig. Jeg ser ham så bare, som en hest der er vant til at der bliver lyttet
Jeg går meget op i adfærsmæssig indlæring, da det er det jeg føler gavner mig og min hests partnerskab bedst. Men da jeg stod der i traileren og Basse lige tog sig en tænker på rampen, da det var en ny trailer, der skulle ses og lugtes an. Der begynde det scenarie, jeg personligt synes er det værste ved at være hesteejer Min hjælper syntes det gik for langsomt. Jeg skulle bare tage ved ham og give et ordentlig ryk i snoren, så han kunne komme frem. Hun kunne da også lige give et klap bag i, fordi det plejer at virke med gamle Lotte, smide snore bag op, fordi det plejer at virke med Lotte... alle de her, helt igennem velmente forslag kom i en strid strøm og nej tak, ellers tak blev ikke accepteret. Så det blev en debat Det endte med en hest der ikke forstod med hvem og om hvad jeg kommunikeret og en hjælper der synes jeg var en horsemanships hippi af værste skuffe (Jeg er bare en almindelig dødelig dressur hobbyrytter på LA lav niveau ).
Men hele det her scenarie opsummeret bare hvad jeg altid har fundet "trælst" ved at tage ned på ridecenteret. De velmende råd omkring træning der indholder: Det plejer/ Jeg plejer. Alle os hesteejer derude, vi gør jo til en hver tid vores bedste for vores heste. Og nej vi gør ikke det samme. Men det er hovedsagligt fordi, vi ikke har den samme hest
Så alle jer der læser med derude, kan vi ikke gøre hinanden en kæmpe tjeneste ude i staldene, og huske hinanden på at heste er forskellige og at der ikke er en "one size fits all" løsning på, hverken trailerlæsning, tilridning, indlæring af versader og hvad der ellers er af udfordringer i dagligdagen som hesteejer/rytter, så slipper vi også for at går og blive små muggene på hinanden
PS. Mig og mig kære hjælper er stadig gode venner, på trods af at banen lige skulle kridtes op i bilen, hjem fra stalden