Kirstine: jeg havde præcist samme tanke.
Først da jeg læste sætningen, troede jeg faktisk at det var en generel indrømmelse fra øjenvidnerne - altså at de mennesker her, som er i stald med hende til dagligt (går jeg ud fra?), ser væk.
Da jeg læste sætningen færdig kunne jeg forstå at de rent fysisk så væk i det splitsekund det skete..
Men for fanden da, nogen må da have set den anden vej længe og mange gange.
Jeg går lige ud af et sidespor:
Jeg bliver lidt træt, når TV2 (og andre) kun skriver om ridesporten, når noget grufuldt eller tragisk er sket. De skriver om denne mishandler, og om ponyen Tarzan.
Hvor er alle vores fantastiske, danske topryttere henne i medierne? Hvor skriver de om, at danske ryttere nu er udtaget til store turneringer?
Nej, det er da bedre at skrive om et eller andet fodboldhold på bunden spille en eller anden ukendt turnering. Altså hvad?
Det er som om alle medier lukker øjnene for, at hestesport faktisk ER stort i Danmark. Nej, der skal kun skrives om fodbold og tennis, på trods af vi har mange dygtige ryttere, der klarer sig godt på topniveau.
En skam at vores sport kun nævnes, når det omhandler mishandling.
Jeg fortalte min kæreste om hele denne sag og hendes død, og som han sagde: "det er vel bare poetic justice".
Ja, det er det vel. Jeg tror egentlig ikke på karma.. Og jeg kan heller ikke få mig selv til at frydes over et andet menneskes død. Men jeg giver andre ret i, at det var på tide en af hestene endelig sagde fra. De kræ kan finde sig i alt for meget.
At den så sagde fra med dødelig udgang og hun dermed ikke lærte noget af det, ja det er frygteligt synd for familie og pårørende..