Så blev det desværre min tur til at aflive min hest 
Beklager hvis det næste er noget rodet - er lidt udenfor mig selv pt 
Faxa blev i går aftes aflivet - formodentlig pga. en svulst i leveren. Fandt hende da jeg kom for at fodre kl. 11 (de går i løsdrift), der lå hun ude på folden - fik en MEGA dårlig fornemmelse, og hvorfor ved jeg virkelig ikke, for de ligger tit og flader ud på den måde på det tidspunkt. Det føltes bare helt forkert.
Kaldte på hende, hun kom på benene og galoperede ind som hun plejer, hvorefter hun smed sig i boksen og fik sig lagt fast. Fik hende fri og ud igen, ringet efter dyrlægen som kom og gav hende 50/50% chance - for hun kunne simpelthen ikke afgøre om det var en gevaldig omgang luft (hun var noget opspilet i højre side) eller om det var tarmslyng der lå så langt fremme at hun ikke kunne nå det.
Eftersom 50% chance jo er ganske rimeligt, fik hun noget beroligende og smertestillende og så var der jo kun at vente og se tiden an 
.
Allerede efter 1 time lagde hun sig, men virkede egentlig bare træt. Dyrlægen ringede efter et par timer, og vi aftalte at se tiden lidt an, for om ikke andet var hun smertedækket (skulle vare 24 timer). Men, 2 timer senere begyndte hun at blive urolig og jeg kunne ikke holde hende på benene. Ringede derfor til vagtdyrlægen som desværre havde 1 times kørsel, hun var dog rigtig flink til at ringe et par gange og orientere om at hun havde talt med min faste dyrlæge, og at hun var på vej.
Sad hos hende hele tiden (var slet ikke væk fra hende fra jeg fandt hende) og rejste jeg mig blev hun med det samme "søgende", så håber og tror på at det har hjulpet hende at jeg var hos hende - på trods af mit tuderi...
Faxa havde det SLET ikke godt, ikke fordi hun ville rulle sig en masse, men hun var "væk" og lå bare med lukkede øjne. Hun svedte ikke og pulsen var fin, slimhinderne var dog "træslse" - så var forberedt på at min grimme anelse kom til at holde stik
Vagtdyrlægen kom og undersøgte, gav mere smertestillende og blev ret hurtigt enig med sig selv om at det tyede kraftigt på en svulst/tumor i leveren siden al medicin var nærmest virkningsløst. Jeg blev enig med hende om at det var tid til at stoppe.
Vi trak Faxa ned hvor Daka ville kunne få fat i hende, hun fik lov til at græsse lidt, og så fik hun 2 ml. beroligende. Kunne med det samme se at beslutningen var rigtig, for hun blev da lidt dopet, men hun plejer at være TOTALT væk efter 0,5 ml... Hun fik de 3 blå sprøjter og lagde sig pænt ned, dog med lidt forsinkede reaktioner i form af benspjæt - men ikke noget vildt.
Derefter var der lidt praktisk arbejde, da jeg jo skulle have fat i en foldkammerat til den unge (Faxa´s afkom på 8 år). Ringede til en god ven som har en god flok heste, og selvom han havde gæster, arrangerede han straks at jeg kunne hente trailer og hest 
Så nu har jeg fået en rød vallak på gæstevisit, han er supersød og røde og ham hygger sig allerede - heldigvis, orkede ikke hvis jeg skulle til at bøvle med det også...
Daka har lige været og hente Faxa, og selvom det er rart at hun er væk, så er der bare så tomt så tomt Kan slet ikke forstå at jeg aldrig mere skal se hendes skønne blide ansigt, skridte hende en tur eller se hende fjolle rundt sammen med røde
RIP min smukke dejlige højt elskede hoppe 
Trine (Faxa)
