Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Desperat - bliver kastet rundt..
Forfatter: 
Dato:  24-06-2015 21:47

Ja, overskriften er faktisk meget sigende, men i føler jer - udfra overskriften - sikkert lige så forvirret som jeg føler mig lige nu.

 

Det er en rigtig lang historie, en historie jeg ikke er sikker på jeg er klar til fortælle.


Derfor får i den meget afkortet.

 

Min far er død. Min far som jeg ikke har set i 13 år ca. fordi han til sidst ikke kunne overskue sit liv herhjemme i Danmark.

 

Han rejser til Grønland ved vi. Arbejder som kok, det er alt vi ved. Det har han tidligere haft gjort i sine unge dage.

 

Jeg får et opkald i går eftermiddags fra hospital i Danmark om han er afgået ved døden. Kæmpe chok. Jeg er hans eneste slægtninge, hans eneste barn. Jeg tuder og tuder. Nu er alt faktsik for sent.

 

Hvorfor gør man altid tingene når det er for sent, hvorfor tænker man altid på det når det er for sent.

 

Jeg ringer til Hvidovre kommune i håb på at de kan hjælpe mig videre. Jeg skal jo have noget papir på hvad der er af midler i boet så jeg kan få arrageneret en begravelse. Evt. formue, hvem der skal rydde op i hans bo på Grønland, alle de dér praktiske ting jeg aldrig troede jeg skulle stå med som 26 årig.

 

(jeg har heldigvis en fantastisk mor og stedfar som hjælper mig igennem det her)

 

Hvidovre siger jeg skal ringe til Skifteretten i KBH. Det gør jeg. De siger at jeg skal ordne det på Grønland. Øhhh. Tak for hjælpen!.

 

Jeg ringer derfor til Grønlands Repræsentant i Danmark. De er så søde, de hjælper mig videre så jeg får at vide hvor hans arbejdsplads er på Grønland, giver mig telefonnummer til dem.

 

Jeg ringer til Grønland, til den restaurant han er ansat på. Jeg får fat i deres reception, chefen bagefter som lover at give mit telefonnummer hurtigst muligt til min fars chef.

 

Der går en halv time og jeg får en opringning fra Grønland. Det er hans chef som jeg må meddele han er gået bort. Det er han ked af, for udover at være en god ansat er han også hans bedste ven. Men han vidste et godt da han åbenbart var syg og havde været det længe.

 

Vi får en god snak - han er rigtig sød og vil prøve at undersøge hvem der skal tage sig af det hele med boet, formue, værdi osv.

 

Han skriver senere til mig på mail at det er Skifteretten i Danmark - det har deres politi fortalt ham derovre.

 

Åhh gud..

 

Jeg river snart mit hår ud med rødderne. Jeg er så frusteret, ingen kan og vil hjælpe mig med det her. Jeg bliver kastet rundt på optaget linjer på telefonerne, bliver sat i ventekø halve og hele timer for at komme igennem - og så "er det altså ikke her du skal henvende dig". GRRRRRRRRR....

 

Jeg håbede sådan på nogle af jer herinde måske vidste hvordan man gør det her?

 

Det er en gråzone åbenbart, fordi han er Dansk Statsborger, men bor i Grønland, har bopæl i Grønland.

 

Heldigvis ville hans bedste ven selvfølgelig godt hjælpe med at tømme hans bo, sælge hans bil og båd osv når det blev aktuelt.

 

Jeg har tænkt mig at ringe til Skifteretten i KBH igen i morgen. Evt. dansk politi.

 

Har i andre forslag? Hvor pokker skal jeg ringe hen til og hvordan skal jeg nu forholde mig?

 

Hvidovre Hospitals kapel-mand presser på for at høre hvor jeg vil begrave ham osv, forstår jeg jo også godt, han kan jo ikke blive liggende derinde i flere måneder fordi det danske system fejler!

 

Oveni hatten er man jo selvfølgelig stadig ked af det, men jeg er SÅ lettet og glad for at han har haft gode venner, et godt job og et godt liv deroppe alligevel..


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kære Sandra
Forfatter: 
Dato:  24-06-2015 22:15

Kære Sandra

Jeg kan desværre ikke hjælpe dig, men vil blot sige at jeg føler med dig i en svær tid. Det må være en frygtelig tom følelse at stå med, men godt du har din mor og stedfar. Jeg håber nogen kan komme med et mere brugbart svar end dette. Vil blot sende dig mine varmeste tanker...


*** Hilsen her fra ***

 

* korrekturlæsning tilbydes på opgaver, hjemmesider osv. Skriv for mere info. *

 



0
0
Svar på denne tråd
 
 hyr en advokat
Forfatter: 
Dato:  24-06-2015 22:47

Allerførst - det er jeg rigtig ked af at høre, Sandra! Jeg tror, jeg lidt forstår, hvordan du har det, for min far døde i januar. Jeg har ikke set ham i 15 år, indtil sidst i efteråret, hvor han blev stærkt hjerneskadet af en blodprop.

 

Jeg var vred over, at han skulle have den sidste tid - der blev kæmpet hårdt for at holde ham ved livet, noget han aldrig ville have ønsket. Og derefter var han ikke interessant nok / god nok til at prøve på at genoptræne. Men selv om han var meget skadet, følte jeg alligevel, at jeg fik mødt ham lidt og set ham rigtigt til sidst, og det er jeg taknemmelig for, selv om det var en øh... noget beskåret udgave... Jeg kunne sådan ønske det samme for dig.

 

Det må være et voldsomt chok for dig at stå med, og især når du er alene, og de åbenbart ikke kan finde ud af, hvem der skal gøre hvad. Mit bedste råd er at hyre en advokat. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at der er penge i boet til at betale en, men jeg vil udmiddelbart tro, at det er en risiko, som en advokat kan være klædt på til at tage? Jeg ville i hvert fald ringe og spørge en advokat, om det er en mulighed.

 

Vi har en advokat på vores (det er så på grund af stridigheder i familien), og han bliver simpelthen betalt af boet, så vi har ikke sluppet en krone til ham, han trækker sin løn fra boet, inden arven bliver udbetalt. Omkring løn til advokat tænker jeg også, at man kan bekymre sig for, om man kan arve ting fra boet, som man kan mindes ved. Det tænker jeg umiddelbart ikke er så stort et problem - det er de færreste advokater m.fl, der kan forestille sig at vægstykket af lilla-orange stramaj kan dække deres udgifter uden at generere flere salgsudgifter. Jeg synes i hvert fald at du skal spørge, for det lyder som en ret overvældende opgave for en, der ikke lige har styr på paragrafferne.

 

Jeg tænker også, at hvis du har det svært med de år der er gået uden kontakt, så skulle du måske overveje at tage til Grønland for at se din fars hjem og gennemgå hans ejendele, måske sammen med hans ven og chef? Hvis du altså har mulighed for det. For mig var det en vandring tilbage i tiden at komme i min fars hjem (som så for mig også var mit barndomshjem), og det gav mig nogle følelser og nogle forklaringer, som har gjort, at jeg måske forstår lidt bedre....

 

Held og lykke med det!

 

mvh. tina


Barylere rule!
3
0
Svar på denne tråd
 
 Gratis Retshjælp
Forfatter: 
Dato:  24-06-2015 22:49

Kære Sandra,

 

Kondolerer med din fars død. Det lyder som en svær tid - min tanke er, at du kan gå til den gratis retshjælp der findes i kommunerne. Det er nogle gange på biblioteket. Prøv at kig på kommunes hjemmeside. Kig evt. her:

 

www.hvidovreretshjaelp.dk/ ?page_id=12

 

4
0
Svar på denne tråd
 
 Hov forresten
Forfatter: 
Dato:  24-06-2015 23:05

Jeg har endnu aldrig hørt om en advokat, der har taget betaling for den indledende rådgivning, og det er også tit i forbindelse med den indledende rådgivning, at advokaten skaber sig et billede af situationen og dermed, om det giver mening, at h*n går videre med sagen. Som regel er det sådan, at advokater begynder at tage betaling, når de "begynder at skrive".

 

Så når der skal en begravelse på plads, ville jeg ikke vente på retshjælp, som kan have begrænsede åbningstider, men se at ringe til en advokat, der plejer at arbejde med dødsfald, med det samme. Hvis du er bekymret for, hvornår det begynder at koste noget, så start med at spørge om det! :-)

 

mvh. tina


Barylere rule!
1
0
Svar på denne tråd
 
 Jjjjjjjjj
Forfatter: 
Dato:  25-06-2015 00:23

Jeg har desværre slet, slet ikke pengene til at skulle to Grønland. Jeg har tjekket priserne og pr, person tur og retur vil det koste 10.000 kroner.

 

Jeg vil prøve at kontakte gratis retshjælp hvis ikke skifteretten vil hjælpe mig når jeg ringer i morgen. Tak for tippet, det havde vi ikke tænkt på :)

 

Tak for jeres søde ord og tanker.

 

Der er bare ikke penge til hyre en advokat. Det kan heller ikke være rigtigt at han, som dansk statsborger, ikke kan få hjælp til de praktiske ting som undersøge midler i boet, formue, bolig osv når han er død, endda herhjemme.

 

jeg aner slet ikke om han har nogle penge så tør ikke gå udfra han og satse på boet dækker det plus begravelsen.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg kan godt forstår du...
Forfatter: 
Dato:  25-06-2015 11:18

er forvirret/frusteret over denne situation og påvirket af det følelsesmæssige i sagen, men det praktiske burde altså være ligetil!

Det lyder på dit indlæg som om at du gerne vil benytte dig af din arveret og står for begravelsen, men ikke vil står for det praktisk og udgifterne i befindelse med boskiftet? Dette lyder i hvert fald ikke som en helt realistisk plan. En del af det at arve er jo også at man arver det praktisk og økonomiske i forbindelse med boskiftet og opgørelsen af boet, derfor er det jo lidt et sats at påtage sig arveretten af et bo, som man ikke kender noget til.

Du nævner også selv at boet muligvis kan være insolvent? Hvilket jo betyder at du muligvis kan komme til at står med begravelses udgifter? Dog mener jeg at dækning af disse udgifter er fortrinsberettiget, men det kræver jo stadig at der er midler i boet.

Da det lyder på dig som om du ikke har de store økonomiske midler, synes jeg du skal starte med at kontakte en advokat (de giver ofte gratis indledende rådgivning), inden du går i skifteretten for at overtage boet, bare for at have en ide om hvilke udgifter du kan ende op med at have hvis boet viser sig at være insolvent, samt et overblik over hvilke udlæg du vil have inden et evt. boskifte er faldet på plads.

5
2
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  25-06-2015 11:42

Bare lige en tilføjelse:

 

Jeg læser det IKKE som Sandra løber fra sit ansvar og IKKE vil stå for begravelsen. Lige nu går udfordringen vist på at finde ud af om der overhovet er penge i blandt hans egne midler - dvs. boet til at holde penge for.

 

Så det handler vist ikke om at nogen løber fra sit ansvar men om at ingen kan svare på hvor hun kan finde ud af hvilke penge der evt. var til rådighed i forhold til en begravelse og det kan jeg godt forstå er frustrerende.

 

 

Jeg har aldrig stået i det. Så jeg kan ikke hjælp dig.

Synes bare lige en væsentlig misforståelse skulle udredes inden du blev høvlet ned.

 

 

Kondolerer til dig. Det er en hård ting at få at vide uden at være vidende.



 

6
0
Svar på denne tråd
 
 ddddddddd
Forfatter: 
Dato:  25-06-2015 12:14

Julie: Jeg vælger at ignoerer dit indlæg!

 

Hvis du synes det lyder "så ligetil" så er du da velkommen til at komme herhjem og ringe rundt til 100 forskellige instanser som ikke VIL hjælpe dig fordi han er død i Danmark, men bosat i Grønland.

 

Læs nu hvad jeg skriver.

 

Jeg vil bare gerne vide om der er penge i boet til at dække hans begravelse. Jeg har ikke 20.000 kroner af egen lomme til at dække en begravelse. Så må staten stå for det som de også gør hvis man frasiger sig at gøre det selv.

 

Men jeg vil allerhelst selv give ham den begravelse. Derfor er det temmelig vigtigt for mig at vide hvor mange midler/penge han har i boet og hans formue. Men ingen vil oplyse mig noget.

 

Jeg har haft kontakt med Gratis Retshjælp pr. telefon. Hun gav mig nogle paragraffer jeg kunne smide i hovedet på dem. Så nu ringer jeg til Domstolen i Grønland som SKAL videregive sagen til Danmark (Justitsministeriet) hvis ikke de selv vil varetage opgaven.

 

Ergo, SKAL de hjælpe på en eller anden måde med at få en sagsbehandling igang i følge loven.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

0
2
Svar på denne tråd
 
 Helt ok...
Forfatter: 
Dato:  25-06-2015 13:23

Sandra: Jeg kan udemærket forstå hvis du føler dig støt over at jeg bringer noget så upersonligt som økonomi ind i billedet, men det er altså værd at overveje hvor meget man har at gøre godt med inden sagen har gået sin gang. Det jeg mener med ligetil, er at der findes regler og paragraffer for hvordan en sådan sag skal håndteres, også for udlandsboende, mens det følelsemæssig (hvor meget man kan og vil tage sig af) i en sådan sag kan være svært at overskue! Du er også velkommen til ignoerer mit indlæg, jeg gav kun mit input, da jeg desværre fra erfaring ved at det kan være dyrt og tage lang at opgøre et sådan bo, og derfor kan jeg personligt bedst lide på forhånd at vide hvilke evt. udgifter jeg kan ende op med.

 

HorsemanshipFan: Jeg står selv i en situation hvor jeg ikke er interesseret i at står med de tilbageværende udgifter fra et insolvent bo, da jeg på ingen måde kan se hvordan en anden persons gæld er mit ansvar, bare fordi vi er i familie?! Kan på ingen måde se hvilke ansvar man løber fra, ved ikke at påtage sig udgifter i forbindelse med andres gæld?

7
1
Svar på denne tråd
 
 Kompliceret sag
Forfatter: 
Dato:  25-06-2015 14:02

Uanset hvordan denne sag vendes og drejes, så er den yderst kompliceret. Når din far har bopæl i Grønland så er han også skattepligtig i Grønland og der skal beregnes skat for 2015 i Grønland samt han hører under Grønlands arvelov. Det er så kompliceret, at du under alle omstændigheder har brug for en advokat.

 

En anden løsning er at sige rend og hop til det hele og fralægge dig ansvaret for det. Så får du ikke noget fra din far overhovedet og han vil blive begravet sparsomt af staten/kommunen.

 

Prøv evt. at ringe til en bedemand, de er ofte rigtig godt inde i reglerne og kan hjælpe dig med alt det praktiske samt at få fat i de rette myndigheder. Og så må din far blive i sygehusets kapel til du har fået afklaret tingene. Det skal du ikke have dårlig samvittighed over.

2
1
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  25-06-2015 14:30

Sandra for pokker da :(

 

Det er jeg virkelig ked af at høre. Jeg kan ikke forestille mig det følelseskaos, du står i lige nu.

Det er ubærligt at miste - jeg bider mærke i din beskrivelse omkring det at noget er for sent. Du må ikke bebrejde dig selv, at du ikke nåede at se ham (hvis det er det du tænker på).

Sådan nogle ting sker pludseligt og uden varsel. Du har ikke set ham i mange år og kan ikke kende til hans tilstand.

Og at du skal stå med alt det praktiske oven i, det kan jeg godt forstå tærer på dig. At ringe rundt og endda skulle meddele chefen (og bedste ven), at han er gået bort.

Jeg ved ikke hvad jeg andet kan sige, end det er virkelig synd for dig. Alle tanker herfra ihvertfald, jeg synes du er mega sej at du ringer rundt og hænger i telefonkø, og prøve at ordne en god begravelse for din far.

 

Det lyder til han havde nogle gode år på Grønland trods alt, med en god bedste ven. Jeg håber det kan give dig noget trøst og ro.

 

Jeg kan desværre ikke hjælpe med andet, end nogle sølle skrevne ord. Mange er kommet med gode bud.

 

Alle tanker herfra søde Sandra.


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

3
0
Svar på denne tråd
 
 Hhhhhhh
Forfatter: 
Dato:  25-06-2015 16:21

Har haft fat i retshjælp og noget af det i siger er forkert.

 

Jeg har bestemt ret til min arv ligeså meget som jeg har ret til at begrave min far og fx arve hans bil og båd hvis det var det jeg ville.

 

I loven er der netop en paragraf der siger at fordi han ER dansk statsborger kan jeg få sagen afgjort i Danmark, begrave ham i Danmark.

 

Jeg har haft kontakt til besemand, de kan ikke hjælpe før en skifteret eller domstol går ind i sagen e enten Grønland eller Danmark.

 

Har haft kontakt med retten i Grønland. En lidt tung dame i røret at danse med. Jeg skal sende hans dødsattest så den har jeg nu hentet den i Hvidovre.

 

Så ville hun i det mindste prøve at se på sagen. Men sagen vil jeg gerne hurtigt have rykket til Danmark. Må se om hun kan hjælpe mig med finde ud af bo og værdi og pengene osv.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

2
0
Svar på denne tråd
 
 Begravelse
Forfatter: 
Dato:  25-06-2015 16:52

kære sandra

hvor er det en trist og svært situation at stå i..jeg prøvede det samme da jeg var 18 år, min mor døde pludselig af en blodprop i hjernen.

 

Jeg ville gøre dig opmærksom på om din afdøde far er medlem af den danske Folke kirke? Hvis ja, så er der ikke noget, men hvis nej kan en begravelse blive besværlig og mere dyr.

 

Man kan søge økonomisk hjælp i forhold til en begravelse, det gjorde vi - da min mor kun havde gæld og vi som børn på 18, 14 og 8 år ikke kunne betale. Det må bedemanden vide hvordan man gør, jeg kan bare huske at jeg fik et chok da regningen kom. Den lød på ca. 10.00kr

vores mor blev begravet, kiste, gravsten og vedligehold af gravsted. Selvom jeg ikke kommer på kirkegården synes jeg det er rart at vide at hun har sit eget sted.

der er så mange praktiske ting man skal tage stilling til, at det er fuldstændigt uoverskueligt!!

 

Jeg føler med dig og håber at der kommer lidt ro på..


heldige ejer af baby - Bækgårdens Chianti

 

- Med venlig hilsen Noëlle

Mor til Adam 09.06.11 og Isaak 18.08.13

0
0
Svar på denne tråd
 
 Google
Forfatter: 
Dato:  25-06-2015 20:39

Et par minutter gav dette link om dødsbos behandling på Grønland www.gl.dk.domstol.dk/sagstyper/ Doedsboskifte/Pages/default.aspx

måske det kan hjælpe.

 

Kondolerer, det er svært nok at miste sin far men alt det praktiske kan umuligt gøre det nemmere.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Gør mig ondt
Forfatter: 
Dato:  25-06-2015 20:57

Hvor gør det mig ondt for dig.. Mistede selv min far for 2 år siden, vi havde ikke det bedste forhold efter en barndom hvor min far konstant var fuld.. Men så ham dog ca 2 gange om året.. Nu ville jeg ønske jeg alligevel havde set ham mere..

Det må være noget af et chok og så en masse besvær med det praktiske oven i..

Håber de får taget sig sammen og du får den rette hjælp og kan få begravet ham


Hilsen Signe med prinsesserne Karolina, Josephina og Vicktoria

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 dddddddddd
Forfatter: 
Dato:  25-06-2015 22:39

Har heldigvis nu fået en sagsbehandling i gang i Grønland.


Der er helt andre regler omkring begravelse, tilskud osv på Grønland end i Danmark :) Derfor kan jeg ikke gå udfra den danske lovgivning 100 procent når det gælder sagsbehandling i Grønland.

 

Sagsbehandleren virker rigtig sympatisk og dygtig.

 

Han ringer til mig i morgen og forklare reglerne helt præcist med hvordan det foregår. Jeg må gerne begrave ham i Danmark, men pga sagsgangen er i Grønland gælder lovgivning fra Grønland.

 

I Grønland er det staten der betaler begravelsen hvis ikke der er midler i boet og jeg må gerne selv arrangerer den, det skal bare være en alm. "middel-budget" begravelse.

 

Så nu skal jeg lige have en afklaring på ALLE mine mange spg i morgen i telefonen.

 

Jeg skal i Kredsretten i Grønland, men eftersom jeg ikke lige kan rejse derhen gør man det sådan at, jeg bliver indkaldt til Skifteretten i Danmark som gør det igennem video fra Grønland.

 

Pyha.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

4
0
Svar på denne tråd
 
 dddddddddd
Forfatter: 
Dato:  26-06-2015 20:37

En lille update er at vi i dag har snakket med den dommerfuldmægtige som har vores sag i Grønland.

 

Selv HAN er i tvivl omkring hvordan det her skal og vil foregå :S

 

Hold nu op altså. Det er åbenbart en rigtig gråzone. For på den ene side skal boet jo behandles i Grønland (dermed også midler, værdier, formue osv) Men på den anden side døde han jo i Danmark og derfor skal han begraves her (og er Dansk Statsborger).

 

Men da han jo har adressen i Grønland, men er Dansk Statsborger står vi på den ene side på den danske lovgivning og på den anden side på den grønlanske lovgivning omkring begravelse, dødsboer, midler osv.

 

:( Det bliver en laang sagsbehandling denne her.

 

Næste skridt er at vi skal have fat i en bedemand. En bedemand som vil ringe til den kommune på Grønland han boede i fordi det er dén kommune (som i følge Grønlands lovgivning) skal dække hans begravelse (jeg må stadig gerne selv arrangerer den, dog en alm. "middel-budgets begravelse siger man)

 

Jeg prøver lige pt på at tage mig sammen til at tage på kapellet og få kigget på de to store tasker han havde med sig fra Grønland han havde med sig da han blev indlagt på hospitalet hvor han så døde senere samme dag.

 

Det er hårdt, det er svært. Jeg har ikke været på arbejde, 80% af min hjerne kører på højtryk over dette her og der er ikke særlig meget plads til noget andet derinde lige nu. Jeg får angstanfald om natten og jeg kan mærke jeg (og min mor også) er lidt stresset over den gråzone vi er i.

 

Oveni er hesten stok halt med feber og havde vagt dyrlæge på i går. Der er gået infektion i hendes bagben pga et sår (Som vi elers har behandlet og passet efter alle kunstens regler, men det sker nogle gange sagde dyrlægen, at kroppen ikke kunne bekæmpe det selv)

 

Så medicin i lange baner og det piner mig at trække hende ind i stalden for det gør SÅ ondt på hende :( Håber hun snart har det bedre.

 

Måtte lige have lidt luft, tak for alle jeres gode råd og at i gider at lytte :)

 

Vi tager ned til Gratis Retshjælp her hvor jeg bor på tirsdag så snart de åbner.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

1
0
Svar på denne tråd
 
 Kondolere.
Forfatter: 
Dato:  26-06-2015 21:18

Først og fremmest jeg kondolere.
Der næst advare, nu er det jo gråsone , som du siger forskellige lovgivniger, men som jeg har forstået, så er din far død på sygehuset i dk. og Dansk statsborger så skal han vel begraves her i dk.

Efter den danske lov som er noget kringlet,så kan du risikere at stå med din fars gæld, hvis du begynder at tage ting i besiddelse og sælge ud af efterlandenskaberne, Bil båd hvad nu, for så har du vedkendt dig at du vil arve, og så arver du evt. gæld.
Derfor er det bedste du kan gøre er at sætte en advokat til at bestyre boet efter din far, han skal så stå for alt vedrørende din far bo ( hvad han efterlader sig) og vil så få evt. overskydende når alt er opgjort, men "hænger ikke på en evt. gæld..

Det er rigtig sørgeligt at skulle tænke på sådanne sager, men vi har selv kun min far på 82 og min sviger far på 81 tilbage og de har begge hus og gæld, derfor har vi set så nødsagte til at sætte os ind i den danske lovgivning ved rørende arv..

Håber på du får styr på det hele , og endnu en gang kondolere.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jjjjjjjjj
Forfatter: 
Dato:  26-06-2015 23:11

Jeg arver ikke gæld. Hvis der gæld og han ikke har nok penge i boet så bliver det sat som insolvent. Derfor kommer jeg ikke til at hæfte for gæld.

 

Men nej. Det er ikke udelukkende den danske lov der gælder selvom han begraves herhjemme når sagen behandles i Grønland og han har adresse der. Så er det delvist Danmark og delvist Grønlands lovgivning.

 

Det er rigtig kringlet og jeg sætter pris på jeres hjælp, men det er simpelhen så kringlet at jeg er sikker på i ikke kan hjælpe mig i denne sag. Men er glad for jeres gode råd og egne erfaringer her fra Danmark :)

 

Det er sagsbehandlingen i Grønland der skal finde ud af boet og evt gæld, opsparing, pension, alt med værdi i boet, evt kreditorer osv :)

 

Det bliver en rigtig lang proces. Bare det at blive kaldt ind vil tage ca 6 uger.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

1
0
Svar på denne tråd
 
 Jjjjjjjjj
Forfatter: 
Dato:  26-06-2015 23:17

Vil også lige sige at INGEN har prøvet dette før. Hverken i Danmark eller på Grønland. Hverken skifteretten her eller domstolene i Grønland.

 

Derfor er denne sag svær netop fordi lovgivningen er delt. Men vores sagsbehandler skulle have fat i domstolen her i Danmark og bede om hjælp. Så de og nogle flere dommere og jurister bliver nødt til at mødes.

 

Er det stadig svært herefter skal justitsminister indover og nogle andre lovgivninger fra Grønland.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

1
0
Svar på denne tråd
 
 Grønland og Danmark
Forfatter: 
Dato:  28-06-2015 05:49

Sandra,

Allerførst: Jeg er meget ked af at høre om din far! Det må være så svært.

I forbindelse med sager mellem GRL og DK: væbn dig med tålmodighed. Ting tager af og til vanvittig lang tid og er så kringlede at man slet ikke fatter det... Nogen gange skulle man ikke tror, at GRL og DK nogenside havde samarbejdet om noget som helst før. Så træk vejret dybt, og vær beredt på, at det kan tage tid.

Må jeg spørge, hvor din far boede? Hvis det var i Nuuk, og du alligevel på et tidspunkt finder midlerne til at komme herop er der altid plads til, at du kan bo hos mig. Jeg ved godt, at vi ikke kender hinanden, men jeg er hverken suspekt eller massemorder, så tilbuddet er der.

Alt mulig held og lykke!

 

11
0
Svar på denne tråd
 
 ddddddddd
Forfatter: 
Dato:  28-06-2015 11:44

Mange tak for dit store tilbud, hvor er det rigtig sødt af dig :)

 

Han boede i kommunen der hedder Søndrestrømfjord. (jeg har opgivet at udtale det og skrive det på Grønlandsk) :)

 

Ja, de er enormt kringlet. Jeg prøver at væbne mig med tålmodighed. Men lige nu vil jeg gerne have den begravelse planlagt og gjort. Vi skal snakke med en bedemand på mandag og prøve at få ham til at ringe til kommunen i Grønland. Nu må vi se hvor vi komer hen med det :)


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

0
0
Svar på denne tråd
 
 Grønland
Forfatter: 
Dato:  28-06-2015 18:29

Aha, så er det lige lidt mere nord på.

Jeg håber at der snart kommer styr på det hele - knus til dig <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 dddddddd
Forfatter: 
Dato:  29-06-2015 22:18

Tak :)

 

En opdatering er at vi i dag har talt med en bedemand.

 

Han var meget venlig og ville gerne ringe til Søndrestrømfjord kommune og finde ud af det økonomiske - i og med at de kommer til at dække begravelsen.

 

Jeg håber derfor det hele går i orden og at han ringer til mig i morgen med gode nyheder.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

4
0
Svar på denne tråd
 
 ddddddd
Forfatter: 
Dato:  01-07-2015 21:33

Skylder jer en opdatering:

 

Bedemanden har kontaktet Søndrestrømfjords kommune som frasiger sig alt ansvar om at ville dække begravelsen.

 

Lad os bare sige; Jeg er TUDE færdig nu. Nu kan jeg snart ikke klare mere oppe i mit hoved.

 

Jeg har også haft fat i min sagsbehandler i retten i Grønland som heller ikke var til den store hjælp "det er jo ikke hans ansvar". ØHH...

 

Så jeg står her 26 år gammel og ved snart ikke hvad hulan jeg skal gøre.

 

Den anden kommune siger at det er Danmark der skal dække og de danske kommuner siger det er grønland for der har han jo bopæl.

 

Jeg tager på Københavns Retshjælp i morgen aften. Jeg har brug for noget juridisk rådgivning og hjælp i denne her sag. Ingen kan åbenbart finde ud af noget som helst. Vi står i stampe.

 

Bedemanden var ellers rigtig sød og ville hjælpe, men det blev ikke lige til noget lige nu.

 

Jeg er pt. hjemme mange af dagene fra mit job fordi jeg skal ringe rundt, styrte rundt til bedemanden, kapel manden, kommuner, retshjælp osv. Jeg er fuldstædig FÆRDIG oppe i mit hoved.

 

Heldigvis er mit arbejde rigtig støttende og giver mig friheden til at gøre de her ting indtil en begravelse foreligger. (y)

 

Jeg er glad for min chef og mit job. Men jeg koger snart over.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

0
0
Svar på denne tråd
 
 Svar....
Forfatter: 
Dato:  02-07-2015 14:52

Det er jeg ked af at høre Sandra. Jeg håber du får en løsning snarest.

 

Har du overvejet at gå til medierne? Jeg tænker bare, det måske kan få nogen myndigheder til at vågne op og tage ansvar

0
2
Svar på denne tråd
 
 Det lyder
Forfatter: 
Dato:  02-07-2015 15:52

som en superfrustrerende situation at stå i

 

Jeg kan ikke forstå, at det skulle være første gang nogensinde, at en dansker har boet i Grønland, men er død i DK. Der har trods alt boet danske statsborgere i Grønland i mange år efterhånden, og at de skal sendes til DK til specialbehandling på et dansk hospital og ikke nåede tilbage til øen igen MÅ da være sket før? Om ikke andet så må det være sket for danskere med adresse i andre lande - vi er tusindvis af udlandsdanskere på verdensplan. Utroligt, at ingen vil tage ansvaret for at vejlede dig ordentligt. Jeg håber, at retshjælpen gør det nu.

 

Trøstekram til dig.


What doesn't kill you, makes you stranger.

(nope, ingen stavefejl)

 

Udlandsdansker siden 2009.

Rejseblog: http://www.freewebs.com/sinehn/

5
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  02-07-2015 15:56

Jeg vil ikke sige så meget andet end: alle varme tanker til dig.

Du er et godt menneske Sandra, dejligt at din arbejdsplads er så forstående.

 

Husk at tage dig selv en kop te, se noget Netflix, tænk på noget andet for en stund.

 

Håber det hele løser sig snart.


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

3
0
Svar på denne tråd
 
 fffffffffffff
Forfatter: 
Dato:  09-07-2015 11:04

Tak for jeres søde tanker :)

 

En lille opdatering.

 

Tjaa.

Siden sidst. Jeg var hos retshjælpen i København. Advokaten der, rådede mig til at tage kontakt til en sognepræst i kommunen hvori han døde. I følge lovgivningen skal han prøve at tage sig af det når jeg frasiger mig retten.

 

Så det gjorde jeg dagen efter.


Ringede til sognepræsten. Fik to forskellige i røret og de var SÅ søde begge to. De kunne godt forstå at jeg blev nødt til at frasige mig begravelsen når sagen kører så langsomt som den gør.

 

Så de ville tage kontakt til Grønlandsk kommune og bede dem om at sende nogle infomationer så vi kan få den begravelse klarlagt.

 

Så nu venter vi lige svar fra Grønland - igen, igen.

De er ikke sk'de effektive derovre, er du vimmer da.

 

Nå. Jeg modtog også et stykke papir fra Retten i Grønland. Jeg skulle udfylde og svarer ja eller nej til om han havde nogle ting i boligen af værdi, om han ejede andet (båd, bil) hvor mange penge der stod på hans bank konto, om han havde andre børn osv.

 

ØHHH flot kegler. Det er hvad jeg har sat fra START. Jeg aner intet, har ikke set manden i 13 år. Seriøst altså. Er de dumme med vilje tænker man så. Nå.

 

Men måtte så skrive en pæn mail til dem om at jeg ikke aner det (tænker, det er vel for pokker jeres JOB) Men var sød og flink. Fik en dame i røret dagen efter (måtte gensende min mail en gang mere for fik intet svar)

 

Hun var meget sød, lidt langsom, men flink. Jeg skulle ikke udfylde det, de ville prøve at finde ud af det selv. Jo tak. Endelig lidt hul igennem.

 

Så må vi se hvad sognepræsten vender tilbage med. Håber det snart sker.

 

Jeg har ikke været på arbejde i snart to uger, jeg er fuldstædig blæst i hovedet. Udover det så kom det snigende igår. Eller nærmere - det sagde BANG og jeg tabte total hovedet. Græd, græd og græd og græd. (imens jeg var ved at springe. Vi fik et dårligt spring og VUPTI, så sad Sandra deroppe på hesten og tudede og folk tænkte "whaat, spring dog igen" Men nix, alt kolliderede bare.

 

BANG sagde det og jeg fik en sammensmeltning i hjernen. Over alt det her og over at" Han er rent faktisk død, han kommer ikke tilbage, jeg kommer aldrig til at se ham mere" Et chok, chok der faktisk først er kommet nu.

 

Det er vanvittigt.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

3
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  09-07-2015 18:32

Årh Sandra :(

 

Godt der kom lidt skub i tingene - men sikke en følelsesmæssig oplevelse du havde dig til springning.

Du må føle dig helt udkørt nu, men jeg tænker på, om ikke det var en meget "sund" ting der skete. Lige som at få hul på en byld, ud med gråden og følelserne. Det er en god ting.

Det kan godt være du skulle have et lille skub i form af et dårligt spring, før du fik væltet det hele ud over kanten.

Men jeg tror det er godt for dig at få grædt over de her ting, for det er meget voldsomt. Både at han nu er gået bort, men også al den stress der faktisk kommer oven i.

Du har forsøgt at løse alt det praktiske, uden at lade dig selv fordøje chokket og dine følelser

(Det er ike nær så slemt, men jeg lavede samme nummer da jeg blev kørt ned. Alt det praktiske skulle ordnes, det tog mig lang tid før forskrækkelsen og chokket satte ind).

 

Jeg håber du har nogle gode venner du kan snakke med, når du får sådan en bølge af følelser.

Det er helt normalt. Jeg synes du klarer det hele meget flot.


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

4
0
Svar på denne tråd
 
 dddddddd
Forfatter: 
Dato:  13-07-2015 12:38

Opdatering (snart nr 30 :P)

 

Nå, jeg har fået en mail fra en sagsbehandler i kommuenn hvori han boede i Grønland. Hun er nu blevet enig med sig selv om at de godt vil dække begravelsesomkostningerne. Fakturaen skal blot sendes til dem som de så vil sende videre til kredsretten.

 

I første omgang sagde de jo nej, sidst jeg sprugte og jeg måtte fortælle Begravelse Danmark, som jeg havde en aftale med - at de måtte henlægge sagen pt.

 

Jeg har nu haft fat i Begravelse Danmark igen og vi skal mødes på onsdag. Jeg vil stadig gerne have noget ordenligt skriftligt materiale fra hende sagsbehandleren så jeg er 100 procent sikret at jeg ikke hænger på nogen regning overhovedet.

 

Jeg har bedt dem om at ringe til Begravelse Danmark selv og sende noget på skrift til dem omkring hvor fakturaen skal sendes til.

 

Gider ikke mere nu...

 

Går alt efter planen er han i jorden på fredag.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

4
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider