Jeg vil da gerne berette.
Jeg er studerende og har derfor kun haft studiejobs.
Mit første job var rædselsfuldt. Jeg havde aldrig arbejdet før, og jeg stod i mit sabbatår efter gymnasiet og ville have et job. Ikke engang Netto, McDonalds eller diverse caféer ville have mig, der var alt for mange unge til alt for få jobs, og jeg havde ingen erfaring jo!
Så jeg endte med telefonsælger. Rædselsfuldt.
Jeg kunne ikke sove om natten inden jeg skulle arbejde, jeg tog til og fra arbejde med ondt i maven og hjertebanken, osv. Det vat nogle unge "gutter" virksomheden havde ansat til at lede os, og det var bare frygteligt. Jeg har beskrevet det i tidligere tråde i detaljer.
Mit andet arbejde var fantastisk, og jeg føler at de har et af svarene på, hvad en god arbejdsplads er.
Jeg søgte ind hos IKEA i Taastrup, da jeg startede studie i København. Min far kendte nogen der arbejdede der, ellers havde jeg nok ikke fået det (grundet manglende erfaring stadigvæk).
Så jeg var meget taknemmelig, og endte med at elske jobbet. Det var 12 timer om ugen, men det passede fint da jeg i starten af studiet havde en hel dag om ugen uden undervisning, så jeg kunne godt få det til at passe ind.
Først og fremmest: man sagde altid hej, godmorgen, osv, og mange af mine kolleger spurgte om jeg havde det godt i dag, og alt sådan noget. Det skabte bare en rigtig dejlig stemning, det var dejligt at møde ind, og det smittede således at jeg også altid snakkede sådan til mine kolleger.
Der var en rigtig god kantine, det var med i lønnen. Man havde en halv time til at spise sin mad - men ingen sure miner hvis man kom et par minutter for sent!
Og de sørgede altid for mig - husk nu at gå op at spise, skal du have noget mad nu? Du kan bare starte med at spise, så gør jeg det bagefter.
Det avlede en taknemmelighed hos mig - således at jeg ofte sagtens kunne vente med at spise, jeg tog gerne nogle ekstra opgaver og lod de andre spise først, for de var altid så søde mod mig.
Det gav bare en rigtig god dynamik, hvor man tog sig af hinanden, det blev aldrig et ræs mod at få sin frokost, man tog gerne en ekstra tørn inden man spiste, for der var bare sådan et godt miljø og man havde LYST til at være en god medarbejder!
Jeg havde kun fantastisk søde kolleger.
Da jeg startede hos IKEA fik jeg også en rigtig god velkomst - en infoaften hvor man blev introduceret til virksomheden, jobbet og fik udleveret sit tøj. Sådan en aften er selvfølgelig kun muligt fordi det er en stor virksomhed! Men det gjorde at man følte sig velkommen.
Der var bare altid en god stemning. Jeg havde ikke arbejdet der mere end 2 uger før jeg fik en stor pose med hjem, med kaffe, et tøjdyr og chokolade, for det delte de ud til kunderne, og hvis der var nogle til overs fik vi det med hjem.
Det var med tårer i øjnene, da jeg sagde op- mest fordi jeg skammede mig over at sige op så tidligt, efter de havde taget SÅ godt imod mig og givet mig et fantastisk arbejde. Jeg fik nye fag på studiet, og det betød uni fra 8-17 mandag til fredag, herudover rigtig meget læsning. Det vil sige, mine 12-13 timer hos IKEA om ugen blev ikke muligt.
Jeg prøvede i starten selvfølgelig, men nåede ikke at læse det jeg burde og endte med at dumpe et fag, så jeg blev nødt til at stoppe.
I dag har jeg stadig et billede af, at IKEA må være en af de der rigtig gode arbejdspladser
Efterfølgende arbejdede jeg rigtig længe som piccoline hos et firma. Det var dejlig fleksibelt og opgaverne var til at overskue. Søde kolleger, men de var desværre ret stressede (og pligtopfyldende), de blev der til langt efter lukketid, og blev ved med at få flere opgaver hele tiden.
Jeg prøvede at overtage nogle af de mere basale opgaver, men virksomheden var i vækst og opgaverne hobede sig op, og chefen ville ikke ansætte en ny på fuldtid.
Så det var ikke så sjovt med stemningen i de helt pressede perioder, men det blev båret af at jeg altid blev behandlet med respekt trods min "lave" stilling, og kollegerne var altid rigtig søde mod mig!