Vi var i sommerhus og til min helt store overraskelse, hører jeg pludselig denne meget karakteristiske bimlen, som man forbinder med hjemisbilen.
Tanken om at drøne ud og købe lidt is til fryseren melder sig og jeg bliver helt nostalgisk, for den mulighed har jeg ikke haft i årtier, men som barn var lyden af hjemisklokken simpelthen symbolet på at himmerrigets porte åbnede sig.
Hjem-is må jo være et ret gammelt koncept, for det er sådan ca. 30 år siden jeg var et ishungrende barn.
Øjeblikket forpasses. Jeg skal ud af døren og har ikke tid til det nu, så jeg glemmer det igen et lille sekund.
I bilen sidder jeg og tænker, at jeg burde notere ned at isbilen tilsyneladende kommer forbi på dette tidspunkt og at børnene ville blive ellevilde ved muligheden. Vi bor nemlig langt ude på Bøhlandet, så det stykke kulturhistorie vil mine børn ellers ikke opleve.
Nå men, jeg sidder og hensvømmer i minder om de gode gamle dage, hvor der var sommer om sommeren og meterhøje kælkebakker om vinteren, da jeg pludselig bemærker en blå varebil i vejkanten.
Det var da mystisk, tænker jeg, der er da ingen boboelse heromkring...
Efterhånden som jeg kommer tættere på, kan jeg se en mand i en for en mand meget almindelig stilling. Han tisser....Og ikke nok med han står og tisser, så står han lige op og ned af isbilen....i blæsevejr...med vinden i den helt forkerte retning.....
Jeg er nok sart, men jeg var lige ved at brække mig....
For det første, så står han og strinter op ad bilen, hvor jeg havde forestillet mig, at mine børn skulle stå og tigge is. For det andet så havde jeg mine kraftige tvivl om han nu også huske at vaske sine hænder efter....tjah, han vil nok ikke betegne det som toiletbesøg...
Sådan sluttede et godt minde om sol, sommer og masser af is. Fremover vil et andet minde nok følge lyden af klokkerne fra isbilen
?
, og et markant navn. "
).
