For godt 6 år siden, (tror jeg nok), købte jeg mig en hest.. Det var en lille hest, og farven var HELT forkert, men til gengæld havde han det perfekte temperament til mit brug, da han var utroligt nervefast, og nem i al omgang, og jeg har haft enormt meget glæde af ham, og ligeledes har mange andre, feks. SFO-børn, små niecer osv. osv. osv.. For ca. 3½ år siden, havde jeg en pige fra rideskolen med derud, for at prøve en tur, og hun var helt ligeså vild med ham, som jeg selv, og hun har derfor haft en slags ride-part på ham, når hun havde tid og lyst, og de hyggede sig.. Hun fik hoppet ham over nogle gamle spring, vi legede med presenninger osv. og jeg havde egentlig aldrig forestillet mig, at han skulle videre nogensinde, da han på alle måder var perfekt for mig, bortset lige fra sine 154 cm i stang, som jeg dog aldrig har haft problemer med, med mine egne 184 cm..

Tiden gik, og part-låneren blev gladere og gladere for hesten, og jeg endte med at flytte ham på rideskole, da det var nemmere for pigen at komme dertil, end hans tidligere "bosted", da hun går i skolen i samme by, og hun der også ville få ridehal, veninder osv. tættere på.. Jeg "fadede" selv lidt i baggrunden, så hun bedre kunne få følelsen af "egen hest", og nøjedes med at have ham en gang om ugen i lang, lang tid, og deres forhold voksede og voksede, og denne udvikling gjorde også, at jeg gav lov til at hun måtte låne ham med på efterskole, nu her efter sommerferien i år..

Jeg havde efterhånden også fået et så godt indtryk af dem sammen, at vi havde aftalt at HVIS jeg engang ville af med ham, ville hun kunne købe ham for en temmelig favorabel pris, som vi aftalte for længe, længe siden, inden hendes konfirmation.. Til sin konfirmation, ønskede hun sig KUN penge, så hun ville kunne få sit ønske om den her grå hest opfyldt engang, måske, og der skete det at hun fik samlet nok sammen, og gemt til side, så hun lå inde med det aftalte beløb for hest, inkl. alt hans udstyr..

For et par måneder siden aftalte vi så at det ville være bedst at hun fik lov at købe ham, så de kunne fortsætte livet sammen.. Jeg var faktisk temmelig ked af det dengang, da jeg jo havde forestillet mig at skulle beholde denne lille, tykke, grå hest i al fremtid, ihvertfald indtil han ikke kunne mere, men samtidig var det SÅ tydeligt at han betød afsindigt meget for denne teenage-pige, som havde fundet en "klippe" i sit liv, som hun altid kunne støtte sig til, og som fortsat var med på alle de spøjse ting, man kan hitte på at udsætte heste for..

Jeg blev enig med mig selv om at jeg nok var nødt til at finde en ny hest at passe og pleje, både fordi jeg synes, det er et fantastisk dyr, men også for at få noget motion, og komme i stalden, snakke med de andre osv. og begyndte derfor at lede lidt rundt efter en brugbar erstatning. Som udgangspunkt søgte jeg kun efter en vallak, og bare én, der var en lille smule større, hvilket vil sige imellem 165 og 170 i stang..

Jeg søgte både herinde, på FB og andre steder, og synes at jeg havde skrevet meget præcist, HVAD det var jeg søgte, og at jeg kunne forestille mig at den nye hest måske godt kunne tænkes at skulle være en Oldenborg..

Via FB blev jeg så kontaktet af en dame fra Sønderjylland:

"Har læst din søgeannonce, og vi har LIGE hesten til dig stående!"..

Det lød jo umiddelbart ret godt, så man måtte jo hellere høre mere.. Det viste sig så at være en hoppe, og på 174 i stang, selvom jeg højst søgte efter en på 170. men stadig, så lød det til at alle andre søgekriterier var på plads, så der kunne jo ikke ske noget ved at køre ned og SE på den..

Det gjorde vi så forrige mandag, og jeg må sige at hoppen levede op til alt, de havde lovet omkring hende på forhånd. Gav dog ikke noget svar under besøget, men i bilen på vej derfra talte jeg med min kone om hesten, og vi nåede frem til, at det nu nok var værd at satse på, så vi talte med sælgeren igen, og lavede en aftale..

Jeg har sjældent mødt SÅ ærlige og behagelige mennesker som da vi talte med både rytteren af hesten, og ejeren, som så også selv havde avlet hesten, og det hele føltes bare rigtigt.. Til fremvisningen blev jeg endda opfordret til at ride en tur, hele vejen rundt om ejendommen, langs vej, over broer, igennem sumpet søbred, på en hest, jeg kun havde mødt 1 time tidligere, og det føltes bare SÅ rigtigt, at jeg tog stigbøjlerne af, og red med helt lange tøjler på turen.

Ejer og rytter indvilligede endda i at levere hesten på sit nye opstaldningssted, da de jo også gerne ville se, hvor hun skulle bo fremover, og hun blev leveret i søndags.

De ankom med hende, hun kom i sin boks, og faktisk fra første øjeblik, har hun bare lignet én, der er faldet til med det samme, og har opført sig eksemplarisk hele tiden, og gør det fortsat, og hun lægger sig virkelig bare i selen for at gøre en tilpas.. Jeg har naturligvis ikke haft redet hende så meget, faktisk kun 2 gange siden hun kom, da jeg synes det er vigtigere, hun får tid til bare at gå og hygge sig og falde helt til, men selvom vi ikke kender hinadne ridemæssigt endnu, går det bare supergodt, synes jeg. Hun bliver på ingen måde tvær eller hoppet, når hun ikke lige forstår hvad jeg mener, men prøver og prøver på at gøre det rigtige, og det er så dejligt. Ture rundt på vores ridestier går også som om hun altid har boet på stedet, den nye ridehal er der heller ikke noget som helst farligt i, så alt i alt er jeg super-tilfreds, og MEGET glad for vores nye hest, som både var et "forkert" køn og for stor.. Men tænk sig... Jeg mener hun er perfekt til vores behov alligevel.

Her er hun så: Madonna, en dejlig, brun Oldenborg-hoppe på 174 cm i stang..

Tak fordi I kiggede med.