Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Påkørt, ingen forsikring
Forfatter: 
Dato:  18-05-2015 19:34

Alvidende HN :)

 

I onsdags blev jeg påkørt af en højresvingende bilist.

Og lige fordi det er HN - nej, det er ikke mig der var en "skide købenavner-cyklist" ;) Jeg kom kørende ligeud på en cykelsti, og en bilist får så lyst til at dreje til højre af en lille sidevej (det var IKKE et lyskryds, dvs. min cykelsti fortsætter og jeg skal på ingen måde vige eller noget).

Vedkommende kører forbi mig, stopper op ved sidevejen og blinker til højre. Jeg fortsætter ufortrødent, da han jo ikke må køre ind over cykelstien, når der kommer cykler.

Jeg havde god fart på ned af bakken - og spaden vælger at køre direkte ud foran mig. Jeg havde ikke engang tid til at dreje væk, bremse eller gøre noget som helst.

Min cykel havner under bilen, jeg er dog ekstremt heldig og ryger over køleren og tumler hen af asfalten. Slår begge knæ men hoved, nakke og ryg er OK.

 

Nå. Nogle vidner hjælper mig op (TAK!!!!) og får mig hen at sidde på en bænk. Et af vidnerne har totalt overskud og får skrevet pladen ned på bilen.

Ham bilisten kommer hen og tjekker om jeg er OK, mumler noget med at han ikke lige kunne tolke situationen (der er IKKE noget at tolke, man kører IKKE ind over en cykelsti direkte foran en cykel og kører vedkommende ned!).

 

Problemet er, at han "skulle nå noget kl 8" og smutter derfra igen. Det ene vidne blev hos mig til politi og ambulance kom.

Fik at vide at han ville få klip i kortet, måske miste det, for ikke at overholde vigepligten samt køre fra ulykkesstedet uden at vente på politiet eller sikre sig at jeg fik ambulance.

 

Nu bliver jeg så bekymret - for jeg skal have erstattet min cykel, min jakke og noget for svig og smerte (er på to slags smertestillende, sov ikke de to første dage grundet en mørbanket krop, samt har misset obligtorisk undervisning på studiet).

 

Men jeg fik jo aldrig mandens forsikringsselskab! Han nåede jo at smutte mens jeg stadig var fuldstændigt i chock og ikke kunne tænke klart. Og jeg har altså ikke råd til en ny cykel! Den er helt smadret :( Er afhængig af den hver dag. Lige nu betaler jeg i dyre domme for at tage bussen til studiet.

 

Hvad gør man så?! Jeg har kun hans navn.. Men har IKKE lyst til at ringe op til sådan en person, det kan jeg simpelthen ikke. Og jeg er bange for at han ikke HAR en forsikring, for det var en ung gut (26-27 år måske?), og han sagde at jeg bare skulle sige hvad cyklen kostede, så skulle han overføre pengene.

 

Og når han sagde sådan bliver jeg virkelig bange for, at hverken han eller bilen er forsikret! Ved ikke om politiet fik fat på ham, ved ingenting overhovedet og det er så frustrerende.

 

Hvad hvis han ikke var forsikret? Får jeg så ikke penge til en ny cykel?

 

Jeg er stadig meget chokeret og det hele er mega forvirrende lige nu.

 

Please kør forsigtigt, okay? Ambulancefolkene sagde det var et mirakel jeg slap så billigt og det kun var knæene + diverse ømme steder på kroppen. Jeg kunne lige så godt have brækket noget eller slået hovedet.

Husk på, jer i bil, i får en bule i bilen, men cyklisten ender på hospitalet.

 

Jeg forstår stadig ikke hans forklaring - det lød ikke som om, at det var fordi han ikke havde set mig.

 

Jeg plabrer lidt her, er stadig meget chokeret. Men vil gerne vide hvordan jeg står, hvis manden ikke er forsikret?


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

0
0
Svar på denne tråd
 
 13433433
Forfatter: 
Dato:  18-05-2015 19:47

Prøv at ring til ham. Det kan også tænkes at han har været chokeret og derfor reageret som han gjorde.

 

Hvis han ikke er forsikret, så får du erstatning alligevel. Der er en fond som alle forsikringsselskaber betaler ind til som dækker.

 

Han vil nok undgå at have forsikringsselskabet indblandet, måske fordi hans forsikringer stiger ved skade, han har høj selvrisiko mv.

 

Godt du slap med forskrækkelsen. Og ja, det er som oftest kun biler som tager skade, men nogle gange ville jeg også ønske at cykellister lige tog farten lidt af samt tænkte over, at bllisterne faktisk kan have overset dem. Vi har kørt en del MC og der tages farten ALTID af, hvis der kommer bil fra sideveje eller andre farlige situationer, igen fordi vi er de bløde her og det primært er os, som kommer mest til skade.

4
0
Svar på denne tråd
 
 hmm...
Forfatter: 
Dato:  18-05-2015 20:10

Hvad med vedkommende, der noterede nummerpladen? Kan man ikke finde vedkommende ad den vej?

 

Jeg oplevede faktisk noget lidt lignende, for 1½ års tid siden.

Jeg tænker også, at "forbryderen" i virkeligheden også har været rystet og chokeret, og derfor glemte at give nogle oplysninger. Ang. erstatning, så kan du vel enten få noget fra din egen forsikring, eller også må han betale af egen lomme, når han bliver fundet? Jeg må dog indrømme, at jeg har enormt lidt styr på reglerne.

 

Men jeg føler med dig; jeg blev selv (let) påkørt for 1½ års tid siden. Han gjorde dog ikke noget forkert, men vi overså simpelthen hinanden. Jeg oplevede dog præcist samme scenarie som dig, hvor jeg dog var så kæmpeheldig, at jeg med nød og næppe nåede at bremse/dreje. Idioten kom også i høj fart, overhalede mig, og syntes i sidste øjeblik det var en knaldgod ide, at dreje ind foran mig. For HULAN da, jeg blev vred!!!

 

Jeg har lært ALDRIG at stole på bilister. Holder hellere tilbage en gang for meget, end en gang for lidt, også selvom det er min ret.

 

Hvor var det heldigt, det ikke gik værre for dig! Men chokeret kan jeg godt forstå, du er :(

Håber også snart, du får en ny cykel! Er også dybt afhængig af min.


Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

1
0
Svar på denne tråd
 
 Ansvarsforsikring
Forfatter: 
Dato:  18-05-2015 20:14

Godt du slap så heldigt fra dit uheld.

Det er lovpligtigt at have en ansvarsforsikring på sin bil, ellers ryger pladerne på den.
Han vil muligvis gerne tage den uden forsikringen da det kan forhøje hans police og muligvis ikke går udover hvad han har i selvrisiko.


Så du er nødt til at få en snak med ham, og høre hvordan i bedst løser denne situation.


God bedring :-)

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  18-05-2015 20:18

Du har forhåbentlig en ulykkesforsikring og en indboforsikring???

 

For så synes jeg, at du skal anmelde uheldet til dit forsikringsselskab, og bede dem ordne det for dig. Det lyder, som om du både har navn og telefonnummer på ham, plus registreringsnummeret på bilen, så forsikringsselskabet burde kunne finde frem til ham.

 


Hvorfor være vanskelig, når man med en lille smule omhu kan blive fuldstændig umulig?

GO YOU BIG RED FIRE ENGINE

9
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  18-05-2015 20:23

Siger det samme som Ibh

 

Jeg blev kørt ned for nogle år siden, af en højresvingende bilist. Vi tog kontakt til eget forsikringsselskab også ordnede de det der fra.

Det var vidst noget med at de betalte det hele i første omgang også var det deres opgave at indkræve penge fra modparts forsikringsselskab.

3
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  18-05-2015 20:27

Tak for jeres søde ord.

 

Jeg ved godt at mange cyklister kører uforsigtigt. Men jeg har faktisk stor respekt for bilisternes blinde vinkler, og jeg forsøger altid at holde mig enten HELT foran dem eller HELT bagved dem, uden at køre frem på højre side af dem i kryds, for jeg ved de kan overse mig.

I dette tilfælde er jeg dog godt vred, for jeg var ikke på vejen, men på cykelstien hvor jeg ligesom føler jeg har "helle", og hvor jeg jo kan køre ligeud som jeg skal. Hvis biler skal dreje til højre ind over cykelstien, så skal de død og pine sikre sig, at de ikke kører ind foran cyklerne!

 

Én ting er sikkert: jeg kører aldrig uden hjelm igen.

 

 

Jeg må indrømme jeg virkelig ikke er tryg ved at ringe. Jeg har hans nummer og navn. Nummerpladen fik jeg aldrig selv skrevet ned, men det gjorde vidnet og han videregav det til politiet.

Må se om jeg kan samle mod til at ringe. Men dejligt at der findes en fond, hvis han nu (mod loven) ikke har en ansvarsforsikring.

 

Og kan jeg lige igen have lov at takke de to vidner, en cyklist og en gående, der stoppede op, kom hen til mig selvom de var på vej på arbejde, blev hos mig og hjalp mig op at sidde. Jeg var snot-forvirret og det de gjorde er uvurderligt. Jeg takkede dem mange gange.


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

3
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  18-05-2015 20:35

Ak det lyder ikke rart Sophie :(

Jeg har prøvet noget lignende for 3 år siden.

En smart forretningsmand fyrer overfor rødt og rammer mig. Jeg kommer intet til (heldigvis!) men min cykel er smadret. Han giver mig sit kort, og siger jeg bare skal ringe og sige hvad regningen bliver, så overfører han.

 

Har jeg set en krone? NEJ!

Det på trods af at både han og jeg var forsikret - men havde ingen vidner (folk kørte bare forbi!) Jeg var inde og melde det til politiet, men det var jo bare ord mod ord. Han ændrede nemlig pludselig mening og påstod jeg var kørt overfor rødt (og var hoppet af cyklen i krydset og smadret den ind i hans bil ). Så jeg kunne intet gøre.

 

SÅ jeg vil sige, at det essentielle er at du har vidner, som vil stå inde for din historie. Så må politiet stå for at kontakte gutten og han må selv rode med sin eventuelle forsikring.


Hilsen Anne

0
0
Svar på denne tråd
 
 xxxxxxxxxxxxxx
Forfatter: 
Dato:  18-05-2015 20:44

 

Lad forsikringen klare det :)

 

En mand anmeldte til mit forsikringsselskab, at min hest havde løbet ind i hans bil og skadet den da hesten havde været løbet panisk fuld fart i 10 km.

 

Jeg har aldrig snakket med manden, det har forsikringen klaret :).

 


Nu med eget ponydyr

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Meld det til forsikringen!
Forfatter: 
Dato:  18-05-2015 20:52

Ej, for pokker det lyder grimt, Sophie! Virkelig god bedring!

 

Det er ikke længere end et par måneder siden, at jeg blev påkørt bagfra af en anden billist, da han overså, at vi andre bremsede på motorvejen, så jeg har lige selv været gennem processen

 

Jeg vil sige, at du skal helt sikkert melde det til dit eget forsikringsselskab, når du har navn, tlf.nr. og nummerplade, da det er alt, som de behøver (evt. også sagsnr. hos politiet nu de er inde over). Du skal simpelthen ikke tage dig af, at hans præmie stiger pga. sådan en forseelse. Det er måske endda bare sundt for ham med lidt konsekvenser for egen handling!

Der er flere grunde til, at du bør melde det fremfor bare at klare det imellem jer:

1) Der er en forældelsesfrist, så hvis du ikke melder det indenfor relativt kort tid, så kan du ikke melde det. Dvs. hvis han ikke betaler som lovet, er den tabt.

2) Skulle der dukke senskader op med nakken såsom piskesmæld osv., så mister du alle rettigheder til at komme efter ham efterfølgende. Og det kan desværre godt først vise sig meget senere. Så få det meldt, så der er noget at komme efter, hvis der viser sig noget om nogle dage/uger. Det er typisk, at man ikke mærker noget til nakken de første 12 timer, mens kroppen stadig er i chok.

3) Hvis du ikke har meldt det til forsikringen, kan du ikke senere for det dækket af fonden, da det kræver, at det er blevet anmeldt som en forsikringssag.

4) Du slipper for alle bekymringer, da de tager sig af det hele.

 

Så se at få det meldt til dit forsikringsselskab hellere før end senere.

 

Rigtig god bedring til dig!

 

Hvis du er interesseret, så har jeg to cykler og da jeg har bil på arbejde, bruger jeg kun racercyklen. Du må låne min Winther damecykel, indtil du får afklaring på det hele. Den er punkteret på et dæk, så det kræver selvfølgelig, at dette skal ordnes, men det kan vi nok finde ud af Vi kan lige skrives ved på FB.


Mvh. Charlotte


"Smil til verden, og verden vil smile til dig"

[Ella Wheeler Wilcox]

8
0
Svar på denne tråd
 
 fffffffffffff
Forfatter: 
Dato:  18-05-2015 20:58

Tag kontakt til DIT eget forsikringsselskab. De ordner det hele for dig.

 

Så du både får erstattet det du skal. Fx cyklen, evt tøj der er gået i stykker osv.

Samt penge for svie og smerte.

 

Jeg blev en gang kørt ned på knallert - ja, hold nu fast - en gammel dame i et VENSTRE SVING!

 

Jeg kom kørende på knallerten på cykelstien som man skal, hun skal til venstre og holder tilbage for en bil. Så kører hun lidt frem og stopper op igen. Tænker at hun jo har set mig komme. Så kører hun lidt frem igen og stopper op. Jeg sætter heldigvis selv farten ned og bestemmer mig for at hun får lov til at dreje da jeg stadig er usikker på at hun har set mig. Hun holder nu stille og jeg kører stille og roligt afsted (20 i timen ca) og BANG, konen vælger at køre frem lige da jeg kommer forbi hende. Jamen altså.

 

Så lægger jeg der. Heldigvis var der masser af vidner som hos dig.

 

Jeg ringede til mit eget forsikringsselskab og de ordnede som sagt ALT. Det var så dejligt.

 

God bedring :) Avs.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

0
0
Svar på denne tråd
 
 Aldrig...
Forfatter: 
Dato:  18-05-2015 20:59

...gå med til at "ordne det" udenom forsikringen, det kan blive meget vanskeligt for dig at få erstattet noget som helst, både her og nu og evt. senere, hvis man skulle være så uheldig at få varige mén.

 

Kontakt dit eget selskab og anmeld din "skade", giv dem mandens navn, reg. nr. på bil og evt. tlf. nr. og lad dem ordne resten med hans selskab (som de let finder på forsikringsoplysningen), de gør det hver eneste dag og er eksperter i det. Som en anden skriver; det er uden betydning for dig om manden har forsikring (det har han dog, da der ellers ikke var plader på bil) .


Ægte dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang

3
0
Svar på denne tråd
 
 Den anden side
Forfatter: 
Dato:  18-05-2015 21:03

Jeg ville ikek være så bekymret for om han har forsikring -det er trods alt ret sjældent folk kører rundt uden, for en uforsikret bil, får jo ikke lov at beholde pladerne.

 

Min tanke er, som nogen andre nævner, at han måske osse har været noget chokeret og derfor har hans forklaring virket forvirret/usammenhængende, og ja, måske ville han gerne tage det udenom forsikringen for at undgå at forsikringspræmien stiger e.l.

 

Jeg har for nogen år siden stået på den anden side af sådan en situation.

Jeg påkørte en cykelrytter og ved i dag stadig ikke helt hvordan dælen det kunne ske. Jeg holdt stille på en sidevej i et sving og da jeg kører frem, kommer en cykelrytter blæsende ind i bilen. Jeg havde selvsagt ubetinget vigepligt, og derfor var skylden jo helt og aldeles min, men jeg havde altså ganske enkelt ikke set ham -mit bud er en kombination af sving (= manglende udsyn) en hurtigtkørende cykelrytter og blinde vinkler.

Manden slap med en skadet cykel og et brud på skulderen -selvom jeg jo drligt nok havde passeret 5 km/t, så går det altå voldsomt for sig når sådan en cykel rammer en bil med omkring de 35 km/t.

 

Vi overlod det til forsikringsselskaberne at redde alt det med erstatning ud -han var så fræk at prøve at få erstatning for 2 cykler, men bortset fra det, så gik det jo ganske gnidningsløst.

 

Var det mig, havde jeg altså ringet ham op eller evt fået en anden til det, hvis ikke du selv kan, og fået hans forsikringsoplysninger. Alternativt kontaktet egen forsikring og spurgt om de kan klare det med de oplysninger du har. Lad dem tage sig af det, så skal du ikke selv bøvle med det.

 

God bedring i øvrigt



Mvh Michelle


www.altomhund.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 at ringe...
Forfatter: 
Dato:  18-05-2015 21:18

Jeg tænker, at din mavefornemmelse fortæller dig, at du ikke skal rode dig ud i at ringe til ham og lave lokumsaftaler, og det vil jeg give din mavefornemmelse HELT ret i. Helt almindelige, ordentlige, velopdragne mennesker med etikken i orden kører ikke deres vej fra et menneske, de lige har kørt ned og er kommet til skade, UANSET hvad de skal klokken 8, basta!

 

Okay, der kan være undtagelser - men jeg vil vove at påstå, at de er få! Hold dig fra ham, kør den over din forsikring, ring til politiet og tjek at de har fået registreret vidner, lån Charlottes cykel (og lyt til hendes fine forklaringer på, hvorfor du skal køre den efter bogen), og lad din kæreste brygge te til dig og lytte til dig, når du har ondt og brug for at komme af med dine frustrationer over det.

 

Og rigtig god bedring til dig :-)

 

mvh. tina


Barylere rule!
5
0
Svar på denne tråd
 
 Forsikring...
Forfatter: 
Dato:  19-05-2015 06:43

Godt du slap uden de helt store skader, selvom små kan være rigeligt.

God bedring :-)

 

Du skal helt sikkert melde det til din egen forsikring og oplyse dem at politiet har hans nr plade oplysninger mm, så kan du være heldig at de finder ud af hvor han har en forskiring for dig og så hjælper de med sagen mod dem.

Det har jeg ihvertfald oplevet at min forsikring ordnede med politiet for mig.

 

Håber det hele løser sig for dig, de bedste tanker herfra.

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  19-05-2015 07:46

Man kan altså ikke have nummerplader på en bil uden at den er ansvarsforsikret. Så kommer politiet ret hurtigt og henter pladerne.
Har han lige købt bilen af en anden så er det dennes ansvarsforsikring der dækker de første tre uger efter at han har købt bilen... Så jo hvis der var plader på bilen så dækker forsikringen.

Jeg er ikke helt med på om politiet kom til ulykken?
Hvis de gjorde så må de også have fået bilens nummer og kan finde den. Så kontakt politiet så der kan blive sat gang i sagen. Du skal nok få din erstatning.


Hilsen

Jens

 

 

'Tænk det du vil, og gør det, du gør'
'Good fences makes good neighbors'

1
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  19-05-2015 08:14

... og et lille ps: Lad heller være med at "tage den udenom forsikringen" i det her tilfælde hvis han tilbyder det.
Du har været i en ulykke og hvem ved om du får problemer med en skade senere i de kommende uger?
Går du med til at han erstatter cyklen uden at hans forsikring er med inde over så står du meget svagt i en efterfølgende erstatningssag.

Havde det været en "Bilka-bule" på en parkeringsplads mellem to biler ville jeg ikke selv have et problem med at ordne det udenom forsikringen, men ikke i det her tilfælde.


Hilsen

Jens

 

 

'Tænk det du vil, og gør det, du gør'
'Good fences makes good neighbors'

3
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  19-05-2015 18:45

Jeg skal nok læse alle jeres beskeder men er nødt til at svare på det mange skriver:

 

der er INGEN hjælp at hente fra mit forsikringsselskab, de vil IKKE ordne en skid for mig!

Der er INGEN hjælp af hente fra politiet heller!!

 

Jeg er så frustreret jeg er lige ved at tude.

Tryg vil IKKE ordne noget! De siger JEG skal ringe til HANS forsikringsselskab og melde det, det vil de ikke gøre!

Jeg har KÆMPET med at få fat i politiet for at få hans nummerplade, som jeg ikke har! Har kun hans navn.

Politiet ved intet, får kun en omstillingsdame som ikke ved noget og ikke må give oplysninger. Hun har stillet mig videre til pågældende betjent 5-6 gange nu, han tager ikke telefonen.

Så tilbød hun at sende ham en mail (hun må ikke udlevere hans nummer til mig), hun skriver til ham at han skal ringe tilbage til mig ang. sagen I DAG.

Hvilket han IKKE har gjort. Han lovede også at ringe tilbage i onsdags efter ulykken, det er heller ikke gjort.

 

Så kan ikke få hans nummerplade fra politiet, eller få at vide hvad bilistens forsikringsselskab er så jeg kan ringe til dem og anmelde det hele!

 

Tryg er som sagt ikke til hjælp. De vil IKKE tage sig af det, jeg skal SELV ringe til hans selskab, som jeg ikke kender!! For politiet kan jeg ikke få lov at snakke med!

 

Har så taget mig sammen og spurgt manden om hans nummerplade og forsikringsselskab, men det vil han ikke udlevere for han vil IKKE have det går gennem forskringen, han skrev at det var meget hurtigere hvis han bare overførte pengene..

 

Jeg er lige ved at tude. Mit forsikringsselskab vil ikke hjælpe, jeg kan ikke få fat i politiet trods det er en uge siden ulykken skete, og bilisten vil ikke udgive sine oplysninger.

 

Jeg har ondt i mine knæ hele tiden og jeg føler mig fuldstændigt fanget. Det er meget fint i skriver forsikringen ordner det hele, problemet er at det gør de IKKE! :(


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Svar....
Forfatter: 
Dato:  19-05-2015 19:12

Sikke da en omgang Sophie Og frustrerende du ingen hjælp kan få. Min umiddelbare tanke er at du skal tage ind på politistationen, og ikke gå før der er sket noget. Og så fortæller du dem at manden ikke vil udlevere sine oplysninger. Så bør de vel ringe til ham og få en snak med ham?

 

Har du mod på det så ring til Tryg igen, MÅSKE var du bare uheldig med den medarbejder du talte med.

 

Når det så er sagt, så er jeg virkelig chokeret over sådan som folk kører. Jeg har haft bil hele mit liv, men har haft nogle år uden bil. Nu har jeg så kørt meget igen på det sidste og jeg er i chok over så mange nær-dødsoplevelser jeg har haft. Blot fordi jeg overholder fartgrænser og færdselsregler. Derfor bliver jeg også så inderligt sur, når jeg ser diverse mennesker køre kampagne imod fotovogne. Stod det til mig skulle de være på hvert et gadehjørne. Det kan virkelig gøre mig vred. F.eks den anden dag kommer jeg kørende og en eller anden person ligger helt oppe bag i min bil, fordi jeg åbenbart kører "for langsomt". Da jeg så blinker ser han det ikke fordi han nok er så hidsig over at jeg kun kører de 80 km man må. Han vælger så at overhale lige da jeg skal dreje, han har endda en bag sig. Det var milimeter fra at gå galt. Og det er bare et eksempel ud af mange. Jeg forstår ikke hvad folk har så travlt for. Og ja det kunne jo netop have kostet dig meget Sophie, for sådan et cykeluheld kan gå grusomt galt.

2
0
Svar på denne tråd
 
 Åååååh altså....
Forfatter: 
Dato:  19-05-2015 21:41

Øv også, at Tryg ikke vil hjælpe der. Måske skal du over for dem simpelt hen sige, at du ikke har oplysninger på manden og derfor nu vil anmelde det som en skade på din egen forsikring? Udsigten til at betale kan nogle gange få nogen op af stolen...

 

Jeg tror også, det kan være en ide at troppe op på politistationen og blive der, til du kommer til at snakke med nogen, der kan hjælpe dig - hvis du altså har mulighed for det, jo. Ellers kan du måske bede om at komme til at tale med betjentens chef? Det KAN også nogle gange sætte fut i sagerne.

 

Ellers tænker jeg, at det måske bare handler om, at det rent papir-mæssigt ikke betyder så meget, om det lige bliver anmeldt i dag eller i morgen - er det "kun" dig, der gerne vil have tingene gennemført, så du kan få en ny cykel? Hvis ja, så ville jeg nok prøve at låne cykel mm, så du har mulighed for at vente. Hvis nu manden nægter, og der skal laves retssag ud af det alligevel, får du nok ikke pengene i morgen alligevel.

 

Jeg forstår godt, at du bare gerne vil videre og have det ud af verden, sådan er jeg også. Men nogle gange er det bare klogere at trække vejret dybt og indstille sig på, at "systemet" er en langsom størrelse...

 

mvh. tina

 


Barylere rule!
1
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  19-05-2015 22:12

Vigtig info!!!!

 

Du skal melde sagen til dit eget forsikringsselskab, hvor ulykkesforsikringen skal sørge for eventuel fys/kiro eller lign.. det første år efter ulykken.

Dernæst SKAL DU SELV anmelde skaden til modpartens forsikringsselskab, fordi det er dem der skal dække eventuelle skader/udgifter/tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte.

 

Jeg slås selv med modpartens forsikringsselskab efter deres kunde har påført mig et piskesmæld.

Hver måned skal jeg indsende krav på tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, eventuelle udgifter jeg har haft i forbindelse med medicin eller andet til dem.

De har sat mig igang med et psykologforløb, hjælp til skolen fordi jeg har problemer med koncentrationen og diverse andre tiltag de mener kan hjælpe mig hurtigere tilbage til et normalt liv. Mit eget forsikringsselskab betaler for min ugentlige fys.

3
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  20-05-2015 18:27

Beklager min nedsmeltning i sidste indlæg, jeg er desværre lidt stresset i øjeblikket.

 

TUSIND tak for jeres søde ord og al den hjælp, det betyder meget. Især når jeg føler jeg har stået lidt alene med det.

Det er også "rart" at læse jeres egne beretninger, for det kan virkelig ske for enhver, det med uheld! Frygteligt.

 

Jeg har taget jeres råd til mig.

Min mor har været fantastisk og ringet manden op og fået både nummerplade og forsikring på ham. Så nu kan skaden anmeldes, har allerede modtaget papirer til at udfylde dette.

Har desuden fået besked på min telefonsvare fra betjenten, jeg kan ringe tilbage imorgen og få det hele afklaret med ham. De har nogle spørgsmål, da bilisten vist bliver sigtet nu her (ikke mit valg, det er politiet selv der sigter ham, vil jeg tro?)

 

Puh der er lidt mere ro i maven nu. Som sagt kommer det hele til at gå gennem forsikringen nu og ALT skrives ned og anmeldes, også min journal fra skadestuen osv.

På nuværende ser det ud til, at jeg får erstattet cyklen, min jakke og så lidt for svig og smerte, i forbindelse med de dage jeg har haft for ondt til at tage på studiet.

 

Igen tak, i er altid bare så gode til at støtte!


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

11
0
Svar på denne tråd
 
 Svar....
Forfatter: 
Dato:  20-05-2015 19:04

Sophie Godt at høre det går den rigtige vej, eller hvad man nu siger i denne situation.

2
0
Svar på denne tråd
 
 hephey
Forfatter: 
Dato:  20-05-2015 21:17

Jeg kan ikke bidrage med så meget nyt

 

Men godt du forfølger sagen og får trumfet igennem at det skal gå via forsikringen.

Og godt du har en sød mor :-)


Carina Overgaard... Militaryrytter

 

Change the voices, in your head
Make them like you, instead

 

4
0
Svar på denne tråd
 
 Ulykke
Forfatter: 
Dato:  23-05-2015 12:32
Da jeg blev kørt ned i et højresving af en bil - jeg på knallert, ordnede politiet ALT! De fik alle oplysninger på chaufføren der kørte mig ned, meldte ulykken til hans forsikring, men han blev så også og ventede sammen med mig, og nogle vidner til ambulancen kom. Uden at være sikker, så tror jeg ikke politiet må nægte at hjælpe i forhold til, at melde det til forsikringen.

Det tog en krig, at få hans forsikring til at betale (over 1 år faktisk), måtte true med bål, brand og retssag før der skete noget.
Jeg slap desværre ikke lige så "heldigt: som dig :-/ Jeg fik revet mit forreste korsbånd over, rykket knæskallen og det inderste ledbånd løs plus en skade på minisken. Er endt ud med en men grad på 10% :-(



Cutters Magic Colours


Min bedste ven - min soulmate <3

 



R.I.P Kasino <3


R.I.P Bella <3



0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  23-05-2015 12:58

Anita: det er åbenbart forskelligt hvor meget hjælp man får..

 

Det lyder virkelig ikke godt! 10% er da en hel del :(

Jeg må indrømme jeg er virkelig bekymret for mit knæ.

Jeg havde jo ondt i højre knæ som det eneste, da ambulancen kom. Det var derfor det eneste der blev tjekket på hospitalet.

I de efterfølgende dage fik jeg ondt ALLE steder på kroppen, naturligt nok.

 

Problemet er at mit venstre knæ bliver værre for hver dag.. Jeg er på benene hele dagen på studiet og står i nogle dumme stillinger, på hug osv. Og der gør det ondt. Det gør også ondt bare at gå på det.

Og det føles ikke som da det højre knæ gjorde ondt, der føltes det bare som hævelsen/slaget.. Det her gør decideret ondt, nærmest skærende :/

 

Er på smertestillende hver dag men er nødt til at tage til lægen og få tjekket venstre knæ nu. Fatter ikke de ikke gjorde det på hospitalet, når det nu var venstre side jeg blev ramt på. De burde da tænke over, at adrenalinen skjuler en del de første timer.

 

Ja, skal til lægen (2 ugers ventidetid...) og så må vi håbe der ikke er noget alvorligt..


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

1
0
Svar på denne tråd
 
 To ugers ventetid?
Forfatter: 
Dato:  23-05-2015 16:18

Så tror jeg altså, at jeg en aften ville få så ondt i det knæ, at jeg ikke kunne holde det ud og ringede til vagtlægen ;-)

 

Det nytter jo heller ikke noget, at du bliver ved med at bruge det, hvis det bliver værre...

 

mvh. tina


Barylere rule!
0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  23-05-2015 19:10

Jeg har overvejet det Tina, men min erfaring med vagtlægen er sådan lidt.. Man bliver ikke taget alvorligt og de gider ikke henvise til speciallæger osv (jeg vil gerne til orthopæd, har så meget bøvl med mine fødder i forvejen (pronerer helt ekstremt, så min gamle skinnebensbetændelse kan blusse op bare ved at gå stærkt (ikke engang løbe)).

 

Men jo, der skal noget akut til, tænk hvis jeg bare går rundt og smadrer mit knæ mere og mere..


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Føj for en oplevelse.
Forfatter: 
Dato:  24-05-2015 11:08

 

Det er godt nok noget værre noget. Sikke en klaphat.

Trøste kram til dig.

 

Heldigt dog at du trodsalt ikke kom mere til da det kunne være gået endnu mere galt.

 

Har du meldt sagen til dit eget forsikringsselskab?

 

Hvis dit knæ bliver værre så må du have en akut tid hos lægen, det kan de ikke nægte dig!

 

God bedring.

 


 

 

~ Anette

 

Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet!

 

Viden om vind:

vind-alarm-danmark.eu

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  24-05-2015 13:15

Tusind tak Anette.

 

Ja, det er meldt til eget forsikringsselskab nu, heldigvis. Så der er kommet styr på alt det formelle.

 

Jeg overvejer faktisk også bare at ringe og bede om en akuttid, de kan sikkert forstå at sådan noget med knæet er ret alvorligt jo.


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  24-05-2015 23:33

Har ikke læst ALLE indlæg, så undskyld hvis jeg skriver noget, du allerede er blevet fortalt.

Kan se ud fra det sidste indlæg, at Tryg er gået ind i sagen nu?!?

 

Jeg sidder selv i et andet forsikringsselskab (så kan selvfølgelig kun skrive ud fra vores arbejdsmåde, men de plejer at være mere eller mindre ens).

 

Går ud fra du har en almindelig indboforsikring. Hvis dette er tilfældet skal Tryg behandle skaderne på evt. dit tøj, hjelm, hansker og lign. Cyklen er ikke garanteret dækket af Tryg (kommer an på vilkårene). Ellers er dette modpartens forsikringsselskab. Vi plejer ud fra reg. nr. på bilen eller fulde navn (og gerne lidt mere info), få fundet frem til modpartens forsikringsselskab og ordne tingene for vores kunde med krav for materielle skader. Så er det lidt forskelligt om det andet forsikringsselskab selv kontakter vores kunde vedr. erstatning for cyklen og eventuel selvrisiko eller om dette også kører igennem os.

 

Hvis du har egen ulykkesforsikring SKAL du have meldt skaden til dem hurtigst muligt. Derudover kommer der erstatning for div. gener, som din egen ulykkesforsikring ikke dækker, men som dækkes på modpartens ansvarsforsikring (hvis denne er erstatningsansvarlig for skaden).

 


Hobbyfotograf www.c-sand.dk

 

 

Ejer af hoppedyret Shannon og pølsehunden Emma

1
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  25-05-2015 02:20

Tak for hjælpen Sand :)

 

Ganske rigtigt får jeg erstattet min jakke gennem mit eget forsikringsselskab, lige nu er jeg igang med at Google mig frem til en lignende jakke, da den er mange år gammel og ikke forhandles mere - og kan selvfølgelig ikke huske prisen! Men kigger på jakker af samme mærke.

 

Cyklen erstattes af bilisten som aftalt, igen er jeg igang med at finde en tilsvarende model, da min er udgået. Han bestemmer selv, om han selv betaler via overførsel eller lader dte gå via hans egen forsikring.

Både politi og mit eget forsikringsselskab siger dette er helt OK. Så længe det er meldt til mit eget forsikringsselskab, så må han selv bestemme hvordan han betaler cyklen, da man i så tilfælde kan undgå en højere selvrisiko.

 

Men har snakket med Tryg og alt der skal meldes, er blevet meldt.

De siger jeg kan tage det roligt nu, da alt med en tidsfrist er OK, kan faktisk give mig god tid til at finde prisen/værdien på min jakke som skal erstattes :)


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

4
0
Svar på denne tråd
 
 Svar....
Forfatter: 
Dato:  25-05-2015 21:27

Har din læge ikke akut-tider? Det har de hos min læge hvor man skal møde op om morgenen og så får man en tid sammen morgen. Brugte det selv sidste sommer, da jeg havde voldsomme smerter i foden. Jeg kunne ikke vente de der 2-3 uger man typisk skal, hvis man ønsker en tid hos lægen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  25-05-2015 21:47

Ring til en cykelforhandler og hør om nyprisen på en tilsvarende cykel. Det er en jungel at finde rundt i cyklerne, da de næsten årligt skifter modelnavn

 

Lyder godt at der er styr på det nu og forhåbentlig kommer du dig hurtigt.


Hobbyfotograf www.c-sand.dk

 

 

Ejer af hoppedyret Shannon og pølsehunden Emma

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  26-05-2015 18:59

Jo min læge har akuttider, problemet er at de åbner telefonen kl 8 - og jeg skal møde 7:30 for at køre med en bus ud til hospitalet i Taastrup.

Den bus går først igen kl 12.

Hos min læge er man IKKE sikret en morgentid da de har alt for mange patienter - som sagt er der tre ugers ventetid på almindelig konsultation.

Så hvis jeg først får en tid efter kl 12, så misser jeg det ekstra-ekstra obligatoriske undervisning om eftermiddagen, som er en workshop der kun kører én gang, så jeg kan ikke bare være med en anden gang.

 

Det er TYPISK det lige rammer ned i noget med masser af obligatorisk undervisning. Jeg har også overskredet min kvote for antal dage man kan være væk, så når knæet er fikset skal jeg have en masse vagter i weekender og ferier.

 

Åhh hvorfor skal det ske nu -.- Beklager stress, synes bare det er skide frustrerende! Kan folk ikke bare lade være med at køre andre ned?

Skide være med cykel og jakke - det her har kostet DYRT for mit studie. Det er den her rotation jeg har glædet mig allermest til og pga. alt dette kan jeg ikke give det alt det jeg vil.

 

Nå, min cykel står til 6.000 kr fra ny. Dette er meddelt imorges men han har selvfølgelig ikke svaret tilbage endnu.

 

Hvis jeg ikke får mavesår af det her er det et mirakel :P


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Svar....
Forfatter: 
Dato:  26-05-2015 21:39

Sikke da en omgang

 

Alt efter hvor ondt du har og hvad du føler, er det så ikke muligt simpelthen at sygemelde dig fra dit studie? Jeg tænker mere, hvis det er noget som kan give varige men fordi det ikke får ro nu osv. Så er det jo det værd, selvom det kan forsinke dine studier i sidste ende.

 

Men ellers så tag til vagtlægen. Og så en sidenote, hvor er jeg træt af de lange ventetider hos læger. Hurra for vores høje skat Har selv prøvet det der med tre ugers ventetid, og det kan altså være lang tid, særligt da de fleste jo går til lægen, fordi de er syge

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  27-05-2015 12:26

Tak Caroline!

 

Og ja, det er latterligt med de lange ventetider. Da jeg var mest presset i dagene efter påkørslen, overvejede jeg virkelig at tage orlov/sygemelde mig. Der sker rigtig, rigtig meget i mit bagland lige nu, som stjæler min nattesøvn og giver ondt i maven. Min påkørsel var bare lige prikken over i'et!

 

Nu har jeg taget en hel fridag i dag, da jeg fik en akuttid hos lægen, men det er kl 14:30. Dvs. jeg misser fremmøde (som skal erstattes af en vagt senere hen) OG obligatorisk workshop.

Vores kliniske undervisning er så sparsom, så synes det er lidt træls det her. Har dog tjekket op på det, og vi kan tage vagter gennem hele sommerferien. Så jeg tænker at gøre det og få raget en masse klinisk erfaring til mig. Det er heldigvis ikke så mange dage jeg har misset endnu, men jeg skal helt sikkert ikke komme ud for at mangle noget, bare fordi nogen valgte at tromle mig ned.

 

Ej jeg ved godt jeg snakker meget - er bekymret og sådan.

 

MEN har fået tid til lægen hvilket er dejligt! Tænker de sikkert tjekker det og så henviser til røntgen/scanning. Det glæder jeg mig til, så jeg kan få svar på hvorfor jeg har så ondt :)


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Anmeld
Forfatter: 
Dato:  29-05-2015 19:41

du skulle på dagen have anmeldt skaden samt nrplade til din egen forsikring, så ville de indhente ambulance journalen samt finde hans forsikringsselskab og kører sagen..

 

Det skal gøres hurtigst muligt..

 

god bedring


- Clarina Pilegaard

60227462

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider