Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Debataftener sætter fokus på velfærden hos
Forfatter: 
Dato:  01-04-2015 07:00
Indsat fra nyheden Debataftener sætter fokus på velfærden hos dressurheste:

De senere år har der i medierne været fokus på dyrevelfærden for dressurheste. For at sikre god dressurridning inviterer Dansk Ride Forbund, Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn til seminar med film og debat tre steder i landet.

 

Historier om hårdhændet ridning af dressurheste har i flere tilfælde kastet en skygge over sporten de senere år, og det vil Dansk Ride Forbund nu gøre noget ved.

 

Alle ryttere i Danmark skal ride med fokus på hestens velfærd, og derfor har Dansk Ride Forbunds Dressurudvalg produceret en film om korrekt dressurridning, som de seneste måneder har dannet rammen for en række temaaftener på de danske rideskoler.

 

Nu inviterer Dansk Ride Forbund i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn alle interesserede til film og debat ved tre seminaraftener i København, Odense og Aarhus.

 

"Dressur skal være en fornøjelse - også for hesten. En veltilpasset hest yder sit ypperste, og derfor er det vigtigt, at ridningen altid foregår på hestens præmisser. Filmen og det supplerende foredrag er et rigtig godt værktøj til ryttere, trænere og klubber i arbejdet med hesten, og vi håber, at rigtig mange - to- såvel som firbenede - får glæde af projektet. Ekvipagen skal have det sjovt sammen - både i træning og til konkurrence", siger Pernille Bigaard, formand for Dansk Ride Forbunds dressurudvalg.

 

Opbakning fra dyrevelfærdsorganisationer
Temaaftenerne møder opbakning fra både Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn, der begge synes, det er positivt, at Dansk Ride Forbund sætter fokus på emnet, så dressurhestenes velfærd sikres bedst muligt.

 

"Vi vil gerne være med til at sikre, at dressurridning sker på hestens præmisser, og her er information, dialog og debat en af måderne at sikre det på. Der kan være en tendens til, at nogle ryttere eksempelvis rider hesten for hårdt, ligesom brugen af sporer og kandar også kan misbruges og dermed give skader på hesten. Det er noget af det, vi gerne vil gøre op med", siger Yvonne Johansen, dyrlæge og projektleder for heste i Dyrenes Beskyttelse.

 

Det bakkes op af Hestens Værn:

"Hestens velfærd skal være i højsædet, også når de bruges til sport", siger Hestens Værns formand Julie Fjeldborg. "Det er vigtigt, at man som rytter og bruger forstår, hvordan hesten uddannes korrekt, så træningen og brug ikke skader den".


Hestens Værn mener, at dialog og uddannelse er vejen frem til at sikre hestens velfærd også inden for sporten, og disse temaaftener vil give et godt indblik i hestens grunduddannelse og korrekte brug.

 

Debat skal nå bredt ud
Formålet med de tre seminarer og de to dyreværnsorganisationers støtte er at brede debatten ud, så også ryttere, som ikke er medlem af klubber under Dansk Ride Forbund, kan være med. Desuden er filmen og tematikken ikke kun er interessant for dressurryttere, men for alle med tilknytning til ridesporten.

 

Seminarerne vil blive indledt med en forevisning af rideforbundets knap en time lange film om træning og ridning af dressurheste. Derefter vil der være debat med fagligt panel bestående af hesteadfærdsforsker Janne Winther Christensen, dyrlægerne Nicolai Jarløv og Henrik Steen Andersen, dressurdommer Leif Törnblad og berider Hasse Hoffmann.

 

Fakta:
Seminarerne afholdes:
28. april kl. 19.00 - 21.30 på Aarhus Universitet
30. april kl. 19.00 - 21.30 på Københavns Universitet
6. maj kl. 19.00 - 21.30 på Syddansk Universitet Odense

 

Billetter koster 50 kr. som betales ved tilmelding og kan bestilles på shop.dyrenesbeskyttelse.dk
Direkte link: shop.dyrenesbeskyttelse.dk/ produkter/49-billetter/ #I8PS7rjofq87a6KV.97

 

Pressemeddelelse: DRF

Forsidefoto: JP-Photo.dk

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kommer I?
Forfatter: 
Dato:  09-04-2015 07:46

Og hvad regner I med at der kommer ud af det fra DRFS side? Og dyrevelfærdsorganisationerne?


Foderplaner udarbejdes af uvildig hestekonsulent, cand agro

Boots tilpasses og sælges, flere mærker på lager

Hit aktiv stald i Herlev. Ledige staldpladser fra marts/april

1
1
Svar på denne tråd
 
 hmm...
Forfatter: 
Dato:  09-04-2015 11:59

Orv, det lyder spændende! Overvejer at melde mig på. Tak!

 

Ser frem til en maaaasse debat om, hvad en hest finder behageligt, og tilsvarende mængde uenighed.


Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

1
0
Svar på denne tråd
 
 Filmen
Forfatter: 
Dato:  06-05-2015 07:51

Er der nogen der ved hvor man kan se den film som skal vises under aftenen? Der er ikke flere pladser i Odense, men filmen kunne jeg da rigtig godt tænke mig at se.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Dengang med fold
Forfatter: 
Dato:  06-05-2015 09:43

Jeg kan huske dengang, at hesteloven med foldtimer blev lavet. Der sagde Andreas H, at hans heste var for værdifulde til at komme på fold, men at der blev gjort meget andet godt for dem. Men samtidig sagde han også, at selvfølgelig skulle almindelige heste på fold.

 

Nå, men der er jo gået en del år siden, og jeg har aldrig set denne lov håndhævet. Jeg kender flere rideskoler, hvor heste aldrig kommer løs på fold, men kun kommer ud af boksen, når de skal rides en times tid.

 

Det er fint nok at diskutere hestevælfærd, men når der aldrig bliver grebet ind for dem, der ikke behandler hestene efter loven osv. Hvorfor så bringe det op?


Venlig hilsen

 

M

 

 

Jeg troede ikke, at moderskab var noget særligt. Jeg tog fuldstændig fejl! :)

 

1
1
Svar på denne tråd
 
 blabla
Forfatter: 
Dato:  06-05-2015 10:03

Lige omkring loven med fold: Det kan godt være, den ikke håndhæves (det er alt for slappe muligheder for at håndhæve den slags dyrevelfærdslove i DK imo), men det betyder stadigvæk noget, at de er der.

Jeg kender en del, som lukker ud, fordi at når det er en lov, så er der jo nok en grund og så følger man lidt strømmen i sin dannelse af værdier - og det er vel ikke så skidt et udbytte?

 

Jeg synes, at disse debatter arrangeret af bredt respekterede organisationer er en super idé også selvom jeg måske ikke lige er enig med budskabet.

Selvom det ikke altid ændrer noget konkret her-og-nu, tænker jeg, at det at ændre tankegangen hos folk er et af de første skridt. Og bare det, at DRF anerkender, at der kan være noget at snakke om, ser jeg som et stort signal.

Jeg tænker også, at det, at DRF tager debatten op, kan skabe overvejelser og dialog hos en gruppe mennesker, som ellers fuldstændigt ville have afvist debatten som "hippiesludder" etc.

2
0
Svar på denne tråd
 
 lov om foldtid
Forfatter: 
Dato:  06-05-2015 14:35

Nu kræver loven jo ikke at heste kommer på fold -hvis den motioneres et par timer 5 x om ugen, er loven faktisk overholdt



Mvh Michelle


www.altomhund.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 FOLDTID
Forfatter: 
Dato:  07-05-2015 12:43

Michelle har ret, der er ikke noget krav om foldtid, kun for føl og plage, ikke for rideheste. De skal blot motioneres 5 dage om ugen 2 timer. Men alle rideetablisementer skal have en foldplan som viser en mulighed for at alle heste KAn kommme på fold.

 

Den debataften var primært om dressurridning end om noget andet relateret til hesteloven. Foldtid kom op i KBH fordi dyrlæge Nicolaj Jarløw, mente at der var flere penge i det for en dyrlæge mht foldskader end idrætsskader.

 

Men af positive ting der kom ud af det synes jeg følgende. Tørnblad var klar i spyttet omkring at 3 års slet ikke burde rideprøves til championater, og at kravene til 6 års championater var for høje.

 

Jeg kunne godt savne følgende i filmen. Bedre vinkler og bruge langsomt gengivelse, når takt, bæring afskub næsen foran lod osv skulle illustreres, også gerne med tegnede streger. Så ville det have været tydeligt der hvor træningsskalaen ikke var overholdt i videomaterialet. Der var for mange championats ridt, det kunne fint have været byttet ud med nogen ryttere på klubniveau, for det manglede. Det er jo der de fleste af os er

Noget mere om hvordan DRF har tænkt sig at stoppe voldsomt ridning og illustreret med eksempler på hvordan det ser ud når grænsen er overskredet. Jeg gik derfra uden at vide om DRF selv anerkender et problem, eller om de kun har et problem med de frække medier;0)

 

Noget om læringsteori og træning af heste generelt, brug af hjælpere, eksempler på korrekt og forkert brugt. Hvor meget hvor lidt hvor varieret skal en hest trænes? Hvad kan de holde til ved forskellig alder?

Og så var jeg virkelig ked af at low deep and round indgik i videoen uden at dokumentere for hvorfor metoden overhovedet skal bruges versus hvad fagfolk siger rundt omkring i verden.

 

Og så var der nogen klip fra rideskolehold hvor man lader unger hive i bid og bruger chambon på rideskole heste. Kom med nogen ideer til hvordan hestevelfærd kan fremmes hos netop rideskole hestene.

 

Så var jeg ked af at filmen tog en hel time og det gav mindre tid til debat og paneldiskussion. Og så syntes jeg det ville have været en bedre fordeling hvis adfærdsforskeren havde haft en dyrlæge på sin side. Så de havde været 2 mod 2

 

Men ellers dejligt at Dyrenes beskyttelse og Hestens Værn lavede arrangementet og også fik pointeret at de ikke bakkede op omkring filmen som helhed, men ville have velfærdsdebaten.

 

Så om vi er kommet længere ved jeg ikke, har desværre en følelse af at filmen handlede mere om damagecontrol end om at fremme hestevelfærd.

 


Foderplaner udarbejdes af uvildig hestekonsulent, cand agro

Boots tilpasses og sælges, flere mærker på lager

Hit aktiv stald i Herlev. Ledige staldpladser fra marts/april

0
1
Svar på denne tråd
 
 Havde desværre....
Forfatter: 
Dato:  07-05-2015 12:45

Havde desværre lige overset denne oprindelige nyhed, for ville gerne have haft deltaget i Århus d 28/4.

 

Men jeg har valgt at støtte op om ideen om at information og dialog er vejen frem, og synes det er godt at DRF har lavet en video om hvad de mener er korrekt ridning fra unghest til GP.

 

Så da de havde temaaften om det i min lokale rideklub, så deltog jeg - ikke fordi jeg var særlig uenig med DRF, videoen og den dommer som gennemgik videoen den aften.

Desværre oplevede jeg, at de folk som dukkede op, er folk som er interesserede i forvejen, som forholder sig til deres ridning, som dygtiggører sig løbende. Så der blev ingen diskussion, for alle dem som mener "noget andet", enten at DRF og især dressurridning er unaturligt og dyreplageri, eller i den anden boldgade, dem som rider usympatisk og hårdt - ja de kom ikke.

 

Så jeg synes det er vigtigt at støtte op, når nu DRF vil gøre noget positivt.

MEN de "rammer" næppe helt dem de gerne vil "ramme". Så jeg tror reelt set, at deres uddannelse af dommere og trænere er vigtigere, end at forsøge at "ramme" dem som reelt set ikke er interesseret.

Ved at uddanne dommerne, så bliver dem som rider hårdt straffet for deres ridning til stævner - og det kan nok mere få dem til at reagerer.

Trænerne i rideklubberne skal så blive bedre uddannet, og derigennem højre kvalitet bla i hvordan en glad ekvipage ser ud og trænes.

Og dem som mener at bidløs, sadelløs, løsdrift og hyggeture er det eneste sagliggørende får man alligevel ikke kontakt til.

 

Mvh Charlotte

7
0
Svar på denne tråd
 
 Der var en mere blandet flok
Forfatter: 
Dato:  08-05-2015 08:59

Der var lidt breddere repræsenteret ved arrangementerne arrangeret af Hestens Værn og Dyrenes beskyttelse, for det krævede ikke medlemsskab af DRF og der var også inviteret til en lidt breddere paneldiskusion i og med at der var inviteret en dyrlæge og en adfærdsforsker, udover en dommer og en berider. Det tror jeg tiltrak lidt mere bredt.

 

Der vil jo altid være de yderkanter som du nævner, som ikke kommer.

 

Og nu kunne jeg godt føle mig truffet indenfor HMS, bidløs, bomløs barefoot trenden, men jeg er også dressurrytter, springrytter, distance, trec og lidt kørsel. Og om ikke andet har de fleste af os startet ganske traditionelt på en rideskole. Jeg er bare fra den tid, hvor ridning bag lod var en fejl og det har udviklet sig må man sige. Og det er vi mange der ikke bryder os om, ikke fordi vi er hippier, men fordi der er adfærdsforsker og dyrlæger der siger det er skadeligt og ikke har noget med dressurfordringer at gøre.

 

Jeg synes det er fint at der er lavet en film fra DRF, men jeg mener dog at det er en ommer, for det var mere damagekontrol og krydret med små blå hjerter, med vi elsker heste, end det var så informativt og vende blikket indad. Jeg VED der også sidder folk i DRF klubber (og måske også i selve DRF), som synes det samme som jeg, og jeg tror der med tiden vil ske en holdningsskifte.


Foderplaner udarbejdes af uvildig hestekonsulent, cand agro

Boots tilpasses og sælges, flere mærker på lager

Hit aktiv stald i Herlev. Ledige staldpladser fra marts/april

2
2
Svar på denne tråd
 
 xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Forfatter: 
Dato:  08-05-2015 13:44

 

Jeg var til aftenen i Odense. Her var stortset alle - i hvert fald de der rakte hånden op, uenige i en del ting.

Sætter lige mit "resume" for aftenen ind fra min facebook side :)

"

Jeg har i aften været til debataften ved DRF.

I bilen hjem sad jeg og skepulerede på hvad jeg fik ud af den her aften. Og det ved jeg faktisk ikke helt. Hvilket nok meget godt opsummere min følelse jeg sidder tilbage med; rodet, det var rodet.

Det panel der skulle debatteres med bestod af Hesteadfærdsforsker Janne Winther Christensen, dyrlægerne Nicolai Jarløv og Henrik Steen Andersen, dressurdommer Leif Törnblad og berider Hasse Hoffmann.

 

Vi fik vist en film der forklarede om træningsskalaen, der forklarede punkterne. Derefter videoer af 4, 5 og 6 års heste. Også til sidst en video om korrekt ridning, opvarmning mm.

Derefter debat. Der kom mange gode spørgsmål. Mange havde tænkt over tingene - både på forhånd, men også om de viste film. Nogle stillede spørgsmålene fornuftigt, andre knap så godt formuleret.

Det jeg mest af alt underede mig over var svarene der kom. Jeg stillede fx et spørgsmål til alle i panelet; hvornår er en mund for meget åben? Må den være åben?

 

Til det svarede Hasse Hoffmann, som jeg ellers har haft en del respekt for; at der jo ikke var nogen hest, der gik med munden lukket i 10 minutter i træk. Og at vi mennesker jo også tit og normalt gik med åben mund og var afslappet - det samme med hesten.


Lige der, der mistede jeg sådan cirka alt for manden.

Et andet spørgsmål der blev stillet lød; hvad er bæring? Hvordan ser det ud? Hvordan foregår det anatomisk?
Dette blev der på intet tidspunkt svaret konkret på, men blot brugt diverse termer som; hesten skal have ryggen med, vi bruger halve parader og ligger vægt på bagparten, driver på bagfra, bruger løsgerende øvelser. Men intet konkret.

I det hele taget virkede arrangementet mest af alt som et stort forsvar, en stor benægtelse og ingen lyst til at lytte og have en dialog.

 

Tonen var arrogant og nedladende, især fra Hasse Hoffmanns side. Jeg mener at huske at han sågar sagde til en voksen kvinde, at hun jo nok ikke havde redet i mere end 3-4 år når hun nu sagde sådan.

Der manglede noget fagligt. Der var godt nok en dyrlæge - og han og Janne var nok de mest faglige. Men jeg manglede noget mere fagligt, fx hestetandlæge, en fysioterapeut, smed mm. til at fortælle hvad de ser og oplever som problemer som følge af, når rytteren går på kompromis med velfærden.

 

Men hele denne her aften efterlod mig også med en forståelse af, at hvis det er sådan tingene er inden for DRF - at man ikke kan eller må være uenig og hvis du er, så er du bare amatør og ved ingenting. Så kan jeg godt forstå at DRF og "mængden" går galt af hinanden og der ikke er meget dialog og debat, hvis det der sker når DRF selv opfordre til konstruktiv kritik og at tage imod indput er at ja.. Der overhovedet ikke bliver taget imod.

 

Så på en måde var det en givende aften, i og med at jeg forstår nu hvor uenighederne opstår og hvorfor de er der. Men på den anden side ikke særligt givende når der ikke blev lyttet eller taget imod, som der var lagt op til - ikke at der skal være enighed over hele linjen. Men der er foreskel på hvordan man er uenig og hvordan det kommer ud, at man er uenig. "


Nu med eget ponydyr

 

5
2
Svar på denne tråd
 
 Referat fra Fyn
Forfatter: 
Dato:  08-05-2015 19:51

Tak fordi du delte din oplevelse fra Fyn. Ja det er meget det samme som det var i KBH kan jeg høre.

 

Vi havde et spørgsmål fra salen af en dyrlæge, som gik på logren med halen, som Tørnblad mente var ok. Ja han mente at det kunne heste godt uden at det var tegn på stress. Så lærte man det:0)


Foderplaner udarbejdes af uvildig hestekonsulent, cand agro

Boots tilpasses og sælges, flere mærker på lager

Hit aktiv stald i Herlev. Ledige staldpladser fra marts/april

0
1
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider