Hej Matilde

 

Vores den ene kørepony fik en seneskade i september sidste år, så det er nu 7 måneder, og i går fik vi grønt lys fra dyrlægen til at bruge ham næsten normalt igen.

 

Jeg havde heller ingen erfaringer med seneskader inden, så har søgt og ellers lagt mig op af dyrlægens råd. Det var stræksenene på bagbenet han havde skadet.

 

Han startede med boksro, smertestillende og måtte efter 7 dage komme ud på hårdt underlag nogle timer om dagen. Samtidig skulle vi gå med ham 2 gange om dagen, også på hårdt underlag for at styrke senen.

 

Desværre brød skaden op efter 2 ½ månede og vi startede forfra med nedkøling, smertestillende og boksro. Efter 10 dage var han igen halt fri og måtte komme ud på sin 5*5 meter flisefold igen.

 

Siden januar har vi været igang med genoptræning, startende med 5 min gåture og så øge det hver uge. Nu er vi så begyndt at køre ham for en let vogn 3 gange om ugen, og gåturene er trappet ned til 5 kilometer 3 gange om ugen også.

 

Vi har brugt utroligt meget tid på nedkøling, bandageskift, underholdning af ham i boks eller på mini folden og gåture. Men der har hele tiden været lidt fremgang, langsomt frem og nogle dage lidt tilbage. Nu ser det dog ud til at han er endelig er kommet sig og må bruges normalt (vi skal dog lige finde nogle muskler igen).

 

Så mine erfaringer er blevet at seneskader tager LANG LANG tid, tålmodighed og stille ture på hård bund har være vejen frem for os.

 

Håber du kan bruge mine erfaringer og godbedring med din ispony:-)

Seneskader er noget tidskrævende noget, og med meget forskellig prognose.

 

Følgende har stor betydning :

- sidder skaden på et for-eller bagben.

- hvilken sene er skadet

- hvor på senen sidder skaden, øverst, midt på, nederst.

- er det en akut eller snigende/kronisk skade

- er den en lille, medium eller stor skade

- er hestens benstilling medvirkende til skaden, fx bløde koder

- hvad skal hesten bruges til i fremtiden, fx spring eller dressur

- hvor gammel er hesten

- hvilken psyke har hesten, duracellkaning eller rolig

- hvilken psyke har ejeren, tålmodig og struktureret eller utålmodig og hurtig.

 

I den første fase hvor hesten er hævet og halt gælder det om at mindske hævelsen. Jo mere hævet bløddelene om senen hæver, jo mere presser det på de blodkar til senen som skal fører ilt og næringsstoffer til området, som jo hjælper med ophelingen. Så fx binyrebarkhormon kan smøres på hævelsen, således at den falder. Bandagerne med skiftevis kulde/varme. Let komprimerede staldbandager. Ro.

Det kræver en hest som kan klare afstå stille og roligt, og ikke hopper rundt. Og en ejer som har lyst og mulighed for at behandle og skifte bandager flere gange dagligt.

 

Alt efter hvor stor skaden er :

-lille = >10% af senen beskadiget

-medium = 10-35% af senen beskadiget

-stor = >35% af senen beskadiget

Så kan man overveje nogle af alle de behandlingsmuligheder, som dyrlægen har - IRAP o.l.

Man skal dog være opmærksom på, at endnu har man ikke fundet "den perfekte behandling", ud over at det er super vigtigt at give tid, og ikke tage hesten for hurtig i brug igen.

 

Smed - få smeden med ind over i behandlingen. Alt efter hvor skaden sidder, hvilken sene ect, så kan der ligges sygebeslag som kan hjælpe hesten. Og så skal hesten have smed med korte intervaller ca 6 uger, fordi senen eller strækkes for meget.

 

Fodertilskud kan prøves, her skal man have fat i noget med MMS og glucosamin. Der findes rigtig mange forskellige, så der må du Google og se hvad folk anbefaler, og hvad du kan få fat i.

 

Og så skal hesten have en vis form for kontrolleret bevægelse på hård bund.

I min verden er boksro et no-go, fordi hesten står helt stille og herved svækkes muskulatur m.m., samt hesten ofte bliver indebrændt psykisk.

Men sygefold på fx 3x3 m i starten, og så små korte trækketure på 3x5 min dagligt på hård bund ligeud.

Herefter lidt større sygefold, hvis hesten kan administrere kun at gå stille rundt. Og så trækketure på hård bund lige ud 3x10 min dagligt.

 

Det er bevist i studier, at senerne begynder at genopbygge sig i løbet af 14 dage fra skadens start. Når de nye senefibre begynder at genopbygges, så ligger de sig hulter til bulter i senen, som normalt er orienteret op/ned i retning. Her skal der små stød til/bevægelse på hård bund, som gør at de nye senefibre drejer sig i rigtig retning op/ned, fremfor hulter til bulter.

Skal senen blive så stærk så mulig, så skal de nye senefibre ligge i den rigtig retning. Ved hulter til bulter så bliver det nye senevæv jo en klump af svagt væv i senen, og derfor bliver risikoen for ny seneskade meget meget stor.

Så derfor er det meget meget vigtig at få trukket de ture på hård bund ligeudrettet, på grusvej eller asfalt.

 

Kontrolscanning af senen er vigtig i løbet af forløbet, så man kan følge med i om senen heler korrekt, og man derfor kan øge folden/genoptræningen. Så scanning for at konstaterer skadens placering og størrelse. Herefter fx scanning efter 6-8 uger, før man øger fold størrelse, øger trækketurene. Scanning igen efter 12 uger mht om man må starte med at skridte på hesten. Scanning efter 6 måneder om man må begynde med at ride mere intensivt/normalt.

 

Og så bliver man hysterisk med at føle på sener For hesten må IKKE blive varm og/eller hævet i dette forløb, så er der risiko for at skaden er brudt op igen.

 

Man skal gøre ALT for at forsøge at undgå at seneskader bryder op igen. Det kan være svært 2-3 måneder henne i forløbet, hvor hesten er smertefri, og måske lettere indebrændt, så lige pludselig fyrer de den af på fold i bukspring og galop. Senere i forløbet er det, når rytteren bliver utålmodig i genoptræningen, og føler at de kan gå hurtigere i gang, fordi hesten jo er i god kondi af skridtturene, så man kunne lige.....

 

Studier viser, at senen er helet maksimalt op efter 6-9 måneder, alt efter hvor skaden sidder, blodforsyning, skadens omfang, hestens alder ect. Derfor er tid og tålmodighed så vigtig.

 

Min historie er en af de "gode" historier.

 

7 års dressurhest får akut seneskade på fold - jeg sad derhjemme og så ham lave den i en serie badutspring på folden. Akut halt og hævet. Sættes straks i gang med nedkøling af skaden x 5 dagligt, boksro.

Efter 3 dage er hesten haltfri men stadig hævet, køres til dyrlæge. Scanning efter 3 dage, skaden skete i en weekend. Scanning viser lille gaffelbåndsskade på et forben. Skaden sidder ude tæt på senehindeskeden, hvilket er meget positivt, da den så har god blodforsyning dvs bedre helingspotentiale end hvis den sad inde i selve senen.

Opstarter behandling med binyrebarkhormon smurt på skaden 2 x dagligt i 10 dage. Opstart med medicin med smertestillende og antiinflamatorisk ( mindsker hævelse) i 14 dage. Varme staldbandager på med let komprimere de for at mindske hævelse.

Hesten kommer på sygefold 3x3 m, trækkes på hård bund 2 x 5 min dagligt, lige ud rettet. Hesten er heldigvis en meget rolig type, så står pænt roligt på folden.

Dyrlæge tilbyder forskellige behandlingsmuligheder, men jeg vælger at pga skadens lille omfang, ung hest med god helingspotentiale og god psyke, samt min muliged for behandling hjemme med BOT, trækture ect så mener jeg ikke at behandling med diverse blodprodukter vil gavne.

 

Efter 14 dage, og al medicin er ophørt,og hesten nu er mindre hævet og haltfri, så øges folden til 10x10 m. Gåture 2x5 min dagligt. Jeg begynder på at kombinere afkøling af skaden i 20 m, herefter BOT staldgamacher /varme. Hesten går med BOT døgnet rundt, da det var tørt/varm sommer. Er på fold ca 8-10 dagligt. Får Fodertilskud med glucosamin og MMS. Smeden kommer og ligger ringsko, da det er et vrid/vrik til siden, som har givet skaden. Ved ringsko mindskes risikoen for at hesten vrikker rundt igen.

 

Efter 6 uger øges folden til 20x20 m, og jeg begynder at gå ture på 20 min, samt stadig 2 x5 min når han blev trukket til/fra fold. Stadig BOT på. MMS og glucosamin.

 

Scanning efter 8 uger. Hesten er stadig haltfri, og hævelsen er væk.

Scanningen viser ophelet sene, og med fibre i den rigtig retning op/ned. Dyrlægen måtte tjekke sine gamle scanningsbilleder for at være sikker på hvor han scannede, fordi senen så helt normal ud.

Der gives grønt lys for dissideret genoptræning.

 

Der trækkes ture i 6 uger gående fra 20 min til 2 timer efter 6 uger. Ca 5 gange ugentligt.

Efter 6 uger begynder jeg at skridte på hesten hver anden dag. Så en skridttur startende med 30 min, næste dag en trækture på 1,5 time, tredje dag fridag. Og så begynder jeg over de følgende 3 uger at ride mere og i længere tid i skridt.

Herfeter begynder jeg at ligge travintervaller på, få min hver anden/tredje dag i 3 uger.

Herefter begynder jeg at ride i ridehal/blød bund hver tredje dag i 20 min, kun lige ud i de første par uger - dvs langs barrieren og så skråt igennem.

 

6 måneder efter skaden begynder jeg at ligge galop ind i min genoptræning, rider tur 2 gange om ugen og ellers i ridehal. Da skaden er en vridskade, så rider jeg kun ligeud og 20 m volter i dressur, ingen sidebevægelser for at undgå vrid.

 

Efter 7,5 måneder fra skaden begynder jeg at ligge sidebevægelser ind i skridt og trav - galop er jo en bevægelse hvor hesten er på 1 ben, så her er risikoen for vrid størst, derfor ikke sidebevægelser i galop.

 

8,5 måneder efter skaden begynder jeg at træne normalt i dressur.

 

10,5 måned efter skaden starter vi vores første stævne LA2 til +65%

 

Og nu her i næste weekend 11,5 måned efter skaden skal han ud at gå stævne på samme niveau, som før skaden, og er meldt til i MB0

 

Jeg har været heldig, at skaden var meget lille og "sad" godt i senen med god blodforsyning. At jeg så skaden ske, og kunne sætte ind med køling og boksro med det samme, for at mindske skaden. At hesten var ung og derfor heler bedre end ældre heste, men med et godt roligt sind, så den var nem at sætte på sygefold og nem at trække ture med. At det skete i foråret, så det at trække ture/genoptræning skete i godt vejr og i lyse aftner. At folden ikke var et mudderhul ved vintertid, men hård og med græs. At jeg har en anden hest jeg kunne ride på samtidig med at jeg genoptrænede den skadede, så jeg havde ikke travlt. At de står hjemme, så de er nemme at behandle flere gange dagligt, fremfor hvis hesten stod på ridecenter.

 

Så det er rigtig rigtig træls at stå med en seneskadet hest, men hvis man går ind i genoptræning af hesten med lige så stor flid OG tålmodighed, så kan det altså godt gå godt.

Men det kræver lige så meget arbejde at trække ture, skifte sygefold ect, som at have en ridehest i fuld ridning.

Mange sagde til mig, da de hørte min hest havde fået en seneskade, at så skulle jeg bare smide den på fold i et års tid, og så se hvad den kunne holde til derefter. Men da jeg arbejder i sundhedsvæsnet, så er jeg vant til at læse studier og opsøge de nyeste studier ang behandlingsformer, og det var igennem især de nyeste amerikanske og engelske studier, at jeg er nået frem til min behandlingsform af min hest. Min dyrlæge havde ikke specielt gode råd, udover diverse kostbare behandlingstilbud....!

 

Så håber det bedste for din hest.

 

mvh Charlotte

 

Er pt midt i et forløb med akut opstået seneskade på min gamle ponyhoppe Chanell. Skaden sidder på venstre forben og opstod i starten af december. Jeg har ponyerne hjemme og fandt Chanell på 3 ben, da jeg kom hjem fra arbejde. Dyrlægen blev tilkaldt og kom med det samme. der blev givet smertestillende i 6 dage og ordineret boksro og sygefold og så skulle jeg køle senen 3 x dagligt i de første 3 dage og derefter skulle hun stå med varme bandager om natten. Smeden blev tilkadt dagen efter til at give Chanell kiler på under forskoene efter dyrlægens anbefaling.

I modsætning til Charlotte, så var jeg uheldig, at det her var vinter og sådan en lille sygefold, bliver altså rigtig hurtig smattet så, skal jeg lige hilse og sige

Da Chanell bliver 27 år til maj, var dyrlægen ikke alt for optismistisk. Hans eneste råd udover de allerede nævnte ting, var et tilskud af glucosamin, hvilket hun får i forvejen, da hun har mild gigt i bagbenene.

 

Ifølge min dyrlæge kan man først få et ordentlig scanningsbilled, når hævelsen har lagt sig og derfor kom han igen efter 14 dage og lavede den første scanning. Den viste at skaden (heldigvis) sidder på støttesenen, lige der hvor den hæfter til den dybe bøjesene.

Min dyrlæge anbefalede, at jeg ventede med at gå ture til slut januar, så først der begyndte vi på 1 gåtur dagligt på 15 minutter.

 

I midten af marts var dyrlægen her igen for at kontrolscanne. Han var spændt på om helingen overhovedet gik fremad pga hendes alder, men der var da heldigvis sket store fremskridt. Dog ville jeg da ønske, når jeg læser Charlottes forklaring om dannelsen af nye senefibre, at vi var begyndt på gåturene noget før, for her lå de sådan lidt hulter til bulter. Dyrlægen var nu alligevel godt tilfreds med, at der i det hele taget sker noget inde i den sene. Jeg havde et håb om, at dyrlægen ville give grønt lys for, at hun måtte komme på almindelig fold igen, men det turde han ikke satse på. Vores fold er meget kuperet og ponyerne kan sagtens finde på at tage nogle ordentlig galopture, så han mente, det var bedre at gå med livrem og seler og beholde hende på sygefold til midt juni, hvor hun skal kontrolscannes igen. Hun tager det for det meste pænt, selvom hun er noget mere snakkesalig end normalt. Vi har sat et slowfeeder net op til wrap, så hun hele tiden har noget at tygge i.

Vores gåture er nu oppe på at vare lidt over 1 time og Chanell tramper gladeligt afsted, så jeg næsten ikke kan følge med

 

Jeg har rigtig god erfaring med back on track til seneskade. Hesten havde en slem gaffelbåndsskade og var sådan set dømt ude af dyrlægen, men ejer ville give det et forsøg. Hesten stod med BoT bandageunderlag og havde boksbro bortset fra når den blev trukket med (to gange dagligt, i starten 15-20 minutter, derefter op til 1 time pr. gang og så blev den skridtet med rytter derefter).

 

Den vendte fuldt tilbage til sporten.

Tak for jeres beretninger. Hvor er det rart at læse nogle positive historier:)

 

Jeg har nu fået min hest scannet, og dyrlægen har fundet en skade på den overfladiske bøjesene og på seneskeden. Han var på ingen måde begejstret for skaden, men da vi ikke har travlt, har jeg bestemt, at hun får sommerferie nu, også kigger dyrlægen på hende igen til efteråret - om 1/2 år. Hun er heldigvis superfornuftig i sit hoved, så dyrlægen har sagt ok til, at hun får lov til at hygge sig på sin almindelige fold med sine kammerater.

 

morgan: Tak for din grundige beretning, men jeg har lige et enkelt spørgsmål. Hvilken betydning har det, om skaden sidder på forbenet eller bagbenet?

 

Held og lykke til Chanell mfl:)

 

Jeg har ro i maven over min beslutning men glæder mig allerede til at komme på tur med hende igen.

Ofte men ikke altid er de forskellige sener udsat for forskellige skader alt efter hvad hesten bruges til.

Dressurheste er udsat for gaffelbåndsskader, og min lille philosofi i det er, at de ofte går sidebevægelser, og rides længe(træt) i forholdsvise dybe sandbunde. ( for- og bagben)

Springheste får skader i bøjesenerne, når de træder lige men meget dybt igennem i nedslaget efter et spring. ( forben)

 

Man kan sige, at har du fået en "træningsrelateret" skade, ja så er planen jo på sigt, at hesten igen skal gå den samme form for træning. Så man udsætter dem nemt igen for det som måske var medudløsende på skaden.

 

Der ud over belaster heste generelt deres forpart mest - her går dressuren jo ud på at forlægge vægten over på bagparten. Så har du en hest som har tendens til at være på forparten, så er det svære at aflaste dens forben.

 

Nu har jeg naturligvis koncentreret mig om gaffelbåndsskader hos dressurheste pga min dresdurhest jo fik en udvendig gaffelbåndsskade. Og her er det oftest skader i den øverste del af gaffelbåndet, og ved højtuddannede dressurheste oftest på begge bagben samtidig. Og ved gaffelbåndsskader er prognosen bedst for skader på forbenet.

 

Her ud over så er der forskellige eksteriør"fejl" som øger risikoen for de forskellige seneskader. Stejl hov og lang tå er et no-go, deraf smed hver 6 uge ved seneskadede heste. Men også rette haser eller udtåethed øger risikoen. Og da de færreste af os har eksteriørmæssige 10 tals heste, så må man jo så fx fokuserer på at smeden kommer tit, at man sørger for at træne på hårdt underlag også ect, for at forebygge.

 

Der ud over skal man som rytter/hesteejer være rigtig OB's på evt haltheder, og vi er helt nede i bittesmå haltheder, hvor man måske bare oplever lidt utakt i hjørner e.l.

En god ide er at longerer og vurdere ens hest en gang om ugen, om den er rengående/taktfast. Og så stop med at rid, hvis du føler noget ikke er som de plejer.

Får man først en snigende kronisk skade, så er prognosen dårlig.

 

Og så er det rigtig interessant, det Karina skriver med at hendes Chanell er groet lidt "hulter til bulter" sammen, versus at gå i gang med at motionerer kontrolleret og få fibrene til at ligge sig korrekt fra start af.

Som sagt er det min egen "sådan må det være bedst" philosofi med hurtige gåture, udfra hvordan sener heler, vist i amerikanske studier.

 

Man kan Google sig til rigtig mange spændende studier omkring seneskader, hvis man googler på de engelske betegnelser " tendon and ligament injury horses".

 

mvh Charlotte

Puha ja jeg kender alt til en seneskade. Min hannoverner hoppe på 14 år, er igang med sidste del af hendes genoptræning. Og når vi er helt færdig med genoptræningen er det næsten 1 år siden skaden skete.

 

Min fik en skade på bøjesenen og støtte senen på det ene forben, højest sansynlig ved at sætte hoven på en bom på jorden og så snuble ned af den.

Både dyrlæge og smed, var noget overrasket over hvor lidt påvirket hun var over det, men begge mente det var pga. hun har nogle gode skulder muskler som har kompenseret for skaden (Hun var kun halt i trav, men det blev hurtig meget bedre, efter specialbeslag blev lagt på)

 

Min fik som skrevt sygebeslag på, og har stadig denne type sko på (heartbar sko). Og så stod hun ellers på en sygefold i 4,5 månede, hvor jeg gik minimalt med hende, ud over hun blev græsset lidt med. Dog afholdte det ikke damen fra at vise cirkus kunstner, på den lille mark, så som dyrlægen sagde så burde sene være trænet op til lidt af hvert for hesten passede bestemt ikke på sig selv (Boks ro var udelukket, da jeg havde erfaringer med andre skader, på samme hest, hvor jeg havde haft en hest der var farlig at være i nærhenden af pga. for meget energi)

 

Jeg fik hende i alt skannet 3 gange, da vi efter 3 måneder ville tjekke hvor langt helingen var.

Da hun blev skannet sidst, viste det en fuldt helet sene, og vi gik med museskridt igang med genoptræning.

Og genoptræningen har nu taget 5 måneder, og vi er først helt færdig til maj, så ½ år i alt har jeg brugt på genoptræningen, men jeg har også været ekstra pyllret.

 

Men ja det bedste en seneskade kan få er ro og tid. Og så handler det ellers om som rytter, at være tålmodig:)

 

Håber på det bedste med din ismule:)

 

Mathildetj: Jo tak og i øvrigt i lige måde med din hest

 

Chanell står med keramiske staldgamacher fra Horseguard, når hun står i sin boks. Vi prøvede BOT, men de sad ikke særlig godt og da jeg i forvejen havde et par HG staldgamacher med almindelige indlæg til hendes gigtbagben, prøvede jeg at lægge dem på hendes forben og de sidder perfekt. Så jeg investerede i endnu et par HG staldgamacher og købte 2 sæt keramiske indlæg, så hun altid kan have et sæt på, selvom et sæt er til vask.

 

De sidste par dage er hun blevet meget indebrændt på hendes sygefold og er kommet med flere bukkeanfald og så vandrer hun rundt og rundt meget af tiden Det hjælper lidt, hvis jeg tager hende ind, men hun vandrer også i boksen. Det har hun nu altid gjort i perioder i sit liv, hvor hun keder sig - ofte om vinteren hvor foldtiden kun har været 6-7 timer i døgnet. Jeg tænker, at det ikke kan være en særlig heldig belastning af sådan en seneskade, at gå rundt og rundt i små cirkler. Sygefolden er ca 4x8 meter og det er faktisk svært at lave den større, hvis den samtidig skal være plan, da vores fold som sagt er meget kuperet. Jeg kan evt lave sygefolden længere(4x15m), men er bange for, at hun så får plads nok til at kunne galopere, men ikke plads nok til at galopere ordentligt, hvis I forstår? Derfor tror jeg, at jeg ringer til dyrlægen imorgen og hører om, hvad han synes er bedst: en hest der helt sikkert vader rundt i cirkler det meste af dagen eller en hest der måske tager en enkelt galop på stor fold en gang imellem. Hvad tro I?

Vandre hun fordi de andre heste går væk fra hende ?

 

Jeg sørgede for at mine to heste gik "tæt sammen", det vil sige at den raske hest havde en større fold, som gik "rundt om" sygefolden. Så følte den syge, at der var selskab hele tiden, mens den raske stadigvæk havde en større fold at græsse på.

 

Jeg valgte at gøre folden større, når min begyndte at vandre lidt for meget. Men havde heller ikke problem med affinde flad jord til det.

Måske kunne du gøre folden til 4x15 m, og så sætte noget hegn op flere steder, som gør at hesten skal gå rundt om i zigzag, og ikke kan tage en direkte fræser ( svært at forklare)

 

Kunne du sørge for noget underholdning via fx grene e.l. ?

 

Skal hun på fold med andre heste, så ville jeg nok vælge en "græsse-glad" meget rolig småsløv foldkammerat.

Mine heste endte med at gå alene i 10 måneder, for at være sikker på maksimal heling (6-9 måneder), og så skulle den skadede hest også lige i form fysisk til at kunne klare at blive sat sammen med en legekammerat.

 

mvh Charlotte

 

Charlotte: Jeg tror ikke, at hun vandrer, fordi der er nogen der går væk. Min sygefold ligger også inde i min almindelige fold, som hos dig. Jeg har kun én anden pony(Nova) og min almindelige fold er ikke større, end at hun kan se Nova hele tiden. Chanell er i øvrigt ikke og har aldrig været særlig selskabelig af natur og da de gik sammen inden skaden, skulle Nova dælme ikke komme for tæt på, så fik hun prygl, så jeg tror ikke, det er der problemet ligger.

Tror egentlig bare, at hun keder sig bravt

 

De fik hver en halvdel af vores juletræ som underholdning, men det gad Chanell ikke og hun gider heller ikke bolde og den slags aktiveringslegetøj(wow en sur gammel kedelig dame jeg har mig ). Hun har sit slowfeeder net med wrap i, men det er åbenbart ikke nok, så det er ikke nemt

 

Har snakket med min dyrlæge og han er ikke for vild med idéen om, at lukke hende på stor fold endnu. Vi har aftalt, at jeg prøver at give hende et af de hersens tilskud til nervøse og stressede heste, for at se om det kan afhjælpe problemet lidt. Jeg har kig på Antistress Kraterpellets fra Hippolyt, for der skulle være Baldrian i, som jeg har hørt mange gode erfaringer med. Men hvis nogen har erfaringer med andre tilskud der hjælper, så kom endelig frem med jeres erfaringer

 

Hvis det så ikke hjælper, så er aftalen, at jeg skal gå nogle gode lange ture med hende over et par dage og så lukke hende ud på den almindelige fold lige efter sådan en lang gåtur, så hun forhåbentlig har fået brændt bare en lille smule krudt af på gåturen og derved forholder sig nogenlunde roligt. Nova er i øvrigt en meget mad glad shetlandspony, så hvis jeg giver noget godt wrap på folden, lige når Chanell kommer ud, så er det ikke sikkert, at Nova gider hoppe med på balladebølgen og så går den forhåbentlig hurtigere over

 

Mathildetj: Jeg håber det går fremad med din pony og undskylder at jeg bruger din tråd til at plapre løs om Chanell

Tak for alle jeres beretninger. Ikke at det er rart, at I andre også står med skadede heste, men det er rart, at man ikke er alene og at læse de positive historier:)

 

Karina: Brug du endelig løs af tråden. Håber, det går i den rigtige retning med din hest. Min har heldigvis fået lov til at gå på sin almindelige fold igennem hele forløbet. Hun er begyndt at bevæge sig mere rundt på den nu, og det går helt sikkert i den rigtige retning:)

Jeg fik Antistress Krauterpellets hjem fra Hippolyt og Chanell har nu fået dem i sin daglige portion roe/mashgrød i 6 dage. Allerede efter 2 dage holdt hun op med at vandre og nu står hun bare og slapper af og spiser wrap fra sit net. Hun er stadig frisk på vores gåture, så det er ikke fordi hun er helt dopet væk, men det har åbenbart lige taget toppen af det der rastløshed

 

Så det kan godt anbefales herfra, hvis man har en hest i boksro/sygefold, som ikke helt vil finde sig i at stå stille