Hej.
Inden vi kan hjælpe dig, bliver du nødt til at komme med nogle helt konkrete eksempler på, hvad der går galt for jer.
Jeg vil også lige sige: op med humøret! Da jeg var 14, begyndte jeg at passe en 10-årig fjordhest, der havde haft 11 ejere og sidst gået som rideskolehest. Han vidste altså også, hvordan man skulle få sin vilje - deraf de mange ejere.
Jeg kom også tit frustreret hjem fra ham, fordi han stak af med mig, når jeg hentede ham på folden og når jeg red ham, kunne han også finde på det.
Det endte alligevel godt. Han blev den sødeste hest og til sidst kunne jeg sørme ride ham i grime og træktov! Det gælder bare om, ikke at give op - men at blive ved med at komme derud.
Men de gamle heste kan altså være rigtig stride. De har med alderen fået deres helt egen mening om tingene og kan være svære at modbevise.
Senest måtte jeg opgive at ride på en ældre islænder, fordi han ikke kunne lide, at jeg gjorde tingene anderledes end hans ejer gennem 8 år. Han kunne også godt finde på at stikke af og bare fordi, jeg red ham lidt friskere end hans ældre ejer, så begyndte han at stikke af med hende, selvom hun havde fået vænnet ham helt fra det!
Jeg red senere en anden ældre islænder, som også havde haft samme ejer længe. Jeg fornemmede, at den ikke helt brød sig om mig, fordi jeg gjorde tingene anderledes.
Ingen af de to gamle hest ville fanges af mig på folden, men kom selv hen til deres ejere... Så de gamle heste er altså en klasse for sig!
Heidi