Jeg har selv haft haflinger
Han var god som dagen var lang, men jeg syntes faktisk ikke han egentlig var en børnepony. Haflingere er STÆRKE, og de kan være egenrådige. Han mente intet ondt, men hvis han ville et sted hen, så gik han derhen, med mig, lille pige på 40 kg hængende i trækketovet efter sig
Han var aldrig voldsom, aldrig ond, men han var styret af sin madlyst, så hvis der var en fodervogn, så gik han altså derhen, flintrende ligeglad med mine kommandoer, både fysiske og verbale
Men de er skønne, er de. De er ret intelligente, synes jeg, og fanger tingene hurtigt. Dejlige at have med på tur, bliver sjældent forskrækkede. Min haflinger kom med i McDonalds drive-in, til ekspedientens store overraskelse
Han var ligeglad med biler osv.
Så med haflinger-temperament ville jeg forstå en af hjertet god, bundsolid og kærlig hest, der dog er stærk og kan være egenrådig, og i mine øjne faktisk ikke en børnepony (jeg var 13 og elskede ham over alt på jorden, han gjorde mig aldrig noget ondt, men set i bakspejlet havde en anden race måske været bedre).