Men du er/ var en ansvarlig hesteejer og mor.

jeg håber du finder en part og at du engang i fremtiden får hest igen

Altså jeg ville jo elske at få en som dig, som part til min hest.

Ud fra de indlæg, der jævnligt kommer om søgning af parter, så FINDES både hestene og rytterne derude - desværre typisk i hver sin ende af landet øv øv øv.

årh, hvor jeg dog kender det....

Jeg er heldigvis sund og rask, men har to sønner med infantil autisme, fuldtidsjob med meget skæve arbejdstider, rejser og deslige og så er der jo også det der hjem som skal støvsuges og mad som skal laves..

Jeg har stadig min gamle ven gennem de sidste 15 år og ligenu er det faktisk fint at have en ældre hest, hvor det er ok at man i visse uger kun når 2 ture i skoven og resten bliver kæl og klap med et barn på ryggen.

Men når den ikke er her mere, hvad så? Jeg har haft hest siden min 12 års fødselsdag, gennem gymnasiet, uni-studier, skilsmisser og børnefødsler. At være hestejer ER bare så meget en identitet.

Men man kan jo have hest på mange måder og mine år med en pensionsmoden hest, har åbnet mine øjne for at jeg godt kan leve med ikke at ride på konkurrenceplan hele tiden, og at en god hest ikke nødvendigvis kun er en renavlet varmblodshest.

Men ja, jeg kender godt nok ikke mange kvinder som har børn, fuldtidsjob OG rider på komkurrenceplan ( eller bare har hest)

Måske skal vi børne og jobramte mødre bare slå os sammen og lave en stald med "deleheste" så de 2 gange om ugen vi har "udegangstilladelse", kan blive brugt på hesteryg.

Jeg tror ihvertfald at jeg vil lede meget kritisk efter en kommende hest, da den både skal kunne være fremadgående i skoven og på banen, have rimelige gangarter, god ridelighed, være flink til at stå på staldgangen med et barn på ryggen, være god for en trækketur i skoven med ungerne, men kunne tåle at stå en dag eller to uden at ryge i luften og nå ja, så er det nok også en god ide med en part ( og den må ikke være broget, skal helst være en hoppe, ikke mange cm over 160 og have gode hove...)Hmmm, måske skal jeg begynde at lede i god tid..

Åh Signe! Jeg kender det så godt!

Jeg havde jo fulgt min lange drøm og endelig købt mig et broget varmblodsføl af dressurstamme, som jeg skulle uddanne helt selv og ride op til M-niveau. Og jeg var så heldig at dette føl var akkurat som jeg ønskede mig i sind -rolig, fornuftig, sød, rar og sjov. Vi havde nogle skønne år sammen hvor vi stille og roligt trænede i alt det en hest skal kunne senere i sit liv. Men da han så var 3, og jeg var begyndt med tilridningen, blev jeg gravid (planlagt). Jeg valgte da at beholde hesten for at se om det kunne lade sig gøre, men da baby var 5 mdr, måtte jeg erkende at tiden som hesteejer måtte slutte. Jeg fandt en ny, sød ejer til hesten, som er i fuld gang med sin tilridning som jeg kan følge på Facebook. Det var og er rigtig hårdt at måtte give slip på drømmehesten, men det er omvendt en kæmpe lettelse at slippe for den konstante dårlige samvittihged overfor hest, barn eller mand og for de økonomiske udfordringer.

I en perfekt verden ville jeg kunne købe "min" hest tilbage når barnet er blevet mere selvhjulpen, men det er nok lidt for utroligt at kunne håbe på!

Mit liv som hesteejer er IKKE slut, men sat på pause. I efteråret red jeg en venindes hest en gang i ugen, og det var skønt bare at kunne gøre det, uden alle forpligtelserne. Til sommer flytter vi ud lige ved siden af min gamle stald, så da håber jeg på at kunne ride lidt igen. Lige nu er det dejligt bare at kunne få en ridetur engang imellem hvis jeg har lyst.