Din læge skal ikke tage beslutningen for dig og sige, havd der er bedre. Det er ene og alene dig som skal tage beslutningen. Hvis du ikke har lyst til at få et barn af den ene eller anden grund og ej heller gå igennem en graviditet for enten at beholde barnet eller bortadoptere det, så er det dig der bestemmer om du vil have en abort. For der er fri abort i Danmark, og jeg mener faktisk ikke at en læge må sige noget som at "det er bedre at få et barn, som du så kan bortadoptere".

Lægen kan forklare de muligheder der er, men beslutningen er ene og alene din. Og ingen beslutning er forkert, det er dig selv du skal tænke på. Husk det!

Held og lykke med din beslutning!

Lene

Helt enig med Lene. Det er din beslutning, og kun din. Hvis du helst vil have en abort så vælger du det. Jeg har fået en abort af ca. de samme grunde som du overvejer en Så jeg kan sagtens forstå hvilken situation du står i.

Jeg fortryder ikke et sekund at jeg fik en abort. Jeg overvejde ikke at bortadabtere et eneste sekund for jeg synes der findes rigeligt af forældreløse børn rundt omkring i verden.

Du er velkommen til at skrive en pb hvis du har spørgsmål eller bare har brug for at snakke.

Mvh Anja.

tak Anja det er jeg glad for at høre, tror også helt sikkert at det bliver en abort, skal nok skrive hvis jeg får brug for det

Bestemt ikke en nem situation, men igen, ene og alene din beslutning.

Dog ka jeg fortælle, at jeg kender et par, der har adoteret et dansk barn, de har kontakt til moren.

Og vil gi barnet mulighed for kontakt, når den tid kommer.

Men det må slet ik være nemt, at gi noget væk, man har fået sån et forhold til.

Men flot, at ku erkende det så tidligt.

For der kommer for mange børn til verden, som ik burde være født.

Det er rigtig det er ikke nemt, specielt når det ikke er planlagt, så kan det godt være svært.

rammer ret godt i sit svar. Det gør hun tit

En ting du også skal overveje hvis du vælger at få barnet, er juridisk og personligt bøvl, både fra barnets side 20 år ud i fremtiden, og fra faderens side nu eller om 20 år. Hvis han ikke vil være sammen med dig, bør han ikke have ondt i bagen over at du får en abort, men hvis du ikke vil være sammen med ham, er det måske en anden snak? Og hvis barnet skal leve, mener jeg under alle omstændigheder han bør vide det, bortadoption eller ej - selv om han ikke skal kunne blande sig i din beslutning eller dit liv.

Det lyder da fuldstændig vanvittigt at din læge prøver at påvirke dig.

Der er kun een der kan tage den beslutning og det er dig, selvom jeg rent etisk synes faren skal involveres.

På nuværende tidspunkt ville jeg ikke kunne vælge hverken abort eller bortadoption uden at tage psykisk skade, men hvis det havde været for 10 år siden havde jeg valgt en abort og sikkert haft det sådan rimelig ok med beslutningen.

Det er en svær beslutning ligegyldigt, hvad du vælger. Men at din læge prøver at påvirke din beslutning, synes jeg er meget forkert.

Nu står jeg som ufrivillig barnløs og skal adoptere. Så det argument om, at der er nok forældreløse børn i verden, får mig til at gøre sådan her . Sorry

Det er ikke ensbetydende med, at de har muligheden for at blive adopteret. Langt fra.. men det er en helt anden diskution.

Dit barn ville kunne blive adopteret uden problemer her i DK. Der er langt flere adoptivforældre end børn til adoption. MEN hvad med faderen? Ved han at du er gravid? Hvis du vælger at gennemføre graviditeten, er det min klare holdning, at han skal vide, at han har et barn, og derved gøre krav på forældreskabet, hvis han ønsker. Et barn har altid ret til at blive hos sine biologiske forældre, hvis der er mulighed for det!

Men at bortadoptere sit barn, er ikke noget, man bare lige gør. Det giver ar på sjælen. Det kan ikke undgåes. Så du skal kun gøre det af kærlighed til barnet. Som i øvrigt derved også skal forholde sig til, at være blevet fravalgt senere i livet. Det kan for nogle være en svær periode (ikke at det behøver at være det). Det lyder nok barsk, men et bortadopteret barn, har som minimum oplevet et svigt. At mor og far ikke ville have mig. Selvom grunden kan være nok så fornuftig og gjort af kærlighed, vil det være et tab for barnet. Der er det jo så op til de kommende adoptivforældre at hjælpe deres barn igennem det på kærlig og fornuftig vis. Så det netop ikke bliver noget uoverkommeligt. Kender da flere hvor det ikke var den store problematik. Heldigvis for det

Anyway.. Det er DIT valg. Hvad kan DU leve med?

Venlig hilsen

Mia F.

Hvad tænker den læge lige på? Der er kæmpestore fysiske og psykiske konsekvenser ved at gennemgå en graviditet og give barnet væk. Ja, jeg siger ikke, at der ikke også er konsekvenser ved en abort, men det gør altså rigtig meget ved en at være gravid, der er nogle hormoner, der arbejder på at forberede en til at være mor, både fysisk og psykisk. Dertil kommer et livs spekulationer over, hvad der blev af barnet, og om det har det godt.

Endelig kan ma ikke selv vælge, hvem man fortæller om sin situation til - alle kan se, at man er gravid, og alle kan derfor i princippet finde på at spørge til barnet. Man kan risikere at blive husket på og holdt op på og blive dømt for sin beslutning af gud og hvermand til evig tid. Det er ikke noget problem, hvis man er afklaret med, at det var den rigtige beslutning, men jeg kan godt se, at det kan blive et kæmpestort problem, hvis det er en løsning, som en læge har trukket ned over hovedet på en.

Hvis jeg var i din situation, så ville jeg bestemt ikke gå igennem en graviditet og bortadoption. Jeg ville enten have barnet eller en abort. Når du ikke kan overskue at have et barn, ja så ville jeg vælge abort. Abort er aldrig en god løsning, men der er jo en grund til, at vi har muligheden, og det er, at det er en bedre løsning end at man får et barn, som man ikke kan eller vil tage sig af.

Ønsker dig rigtig god vind

mvh. tina

Det er en svær situation du står i.

Det er som flere skriver DIT valg. Det er godt at du skriver og får vendt tanker med andre til at træffe det valg der er rigtigt for DIG.

(din læge skal overhovedet ikke blande sig i dit valg!)

Jeg har 3 børn og ville IKKE have kunnet give et barn væk! Tror nu heller ikke jeg ville have kunnet gennemføre en abort, men kender flere som har og kan se at det for dem var det eneste rigtige at gøre. Den ene er alkoholiker og jeg er GLAD for at HUN ikke har sat et barn i verden for det ville HUN ikke have kunnet magte!

Og jo der ER altså nok at misrygtede børn i denne verden, ja bare i dette land! De er alle vegne. Desværre.

Jeg ser børn både i børnehaven (da vi gik der) og i skolen, som man bare har lyst til at tage med hjem, men det kan man jo ikke. Det er ikke folks indkomst som afgør hvor glade ens børn er eller hvor godt de trives! Nogle gange har de bare brug for en hånd at hold i eller et par øjne som kikker på dem (og ikke på en skærm!).

Der er himmelvid forskel på at gå og ØNSKE sig et barn og til at være forældre. Der er SÅ mange ting man vil og ønsker, men et er drømme og et andet er virkelighed! Remulade bleer, babygylp og søvnløse nætter er virkelighed i det første år, men også tandløse smil, blød baby hud og duft, mild latter og små som bliver hurtigt størrere.

Hvis man ikke magter opgaven og man ikke kan få hjælp af ens nærmeste (forældre, søskende eller ?) så vil det være svært at få et liv til at fungere uden hjælp overhovedet. Det er godt at du er realistisk.

Der er mange muligheder for at få ting som man har brug for til en lille ny, hvis man er dårligt stillet økonomisk, men vigtigst er det at have så meget overblik og overskud i ens liv at man kan gennemføre forældre rollen.

Som forældre så er der ALTID noget man kan bekymre sig om. Min store pige har været syg og kastet op i 5 døgn nu.. man bliver død nervøs og bekymret, når de har det sådan.

Får du en abort så har du også chancen for at blive gravid og få et barn siden hen.

Lykke til.

Jeg er nød til at spørge dig, hvor dit belæg for denne sætning er:

" Det lyder nok barsk, men et bortadopteret barn, har som minimum oplevet et svigt. At mor og far ikke ville have mig. Selvom grunden kan være nok så fornuftig og gjort af kærlighed, vil det være et tab for barnet."

Jeg er adoptivbarn og har ikke oplevet et "svigt", "at mor og far ikke ville have mig" eller et "tab" Tværtimod.

Jeg har de mest fantastiske forældre og de har altid være åbne omkring, jeg er adopteret. Intet svigt, tab eller andet der. Lidt nysgerrighed omkring biologisk ophav, men det er også alt.

Det har været naturligt, mit bilogiske ophav ikke havde mulighed for at beholde mig og derfor er jeg bortadopteret.

Nogen børn er rødhåret, nogen høje, nogen kloge og jeg er adopteret.

Det biologiske ophav er ikke altid det bedste valg for barnet.

I mit tilfælde vil jeg på ingen måde bytte min mor og far med det biologiske ophav, selvom jeg gerne vil møde dem.

Men har intet negativt at sætte på nogen, da jeg har haft et dejligt liv.

Til TS - jeg er selv frivillig barnefri og som skrevet adoptivbarn. Jeg kan ikke råde dig til hverken det ene eller andet, for hvad, der er rigtigt for mig er ikke ens betydende med, det er korrekt for dig.

Men skulle jeg blive gravid, ville jeg få det fjernet, da jeg ikke vil have børn. Og nej, det har intet at gøre med at jeg er adopteret, at jeg har truffen det valg.

Jeg vil ikke selv vælge bortadoption, af den simple grund, jeg ikke vil gå en graviditet ud.

Men skulle du vælge adoption, skal du vide, det ikke behøver være negativt for nogen barnet på noget niveau. Tværtimod

Hvordan det vil være at være biologisk mor og opgive sit barn, kan jeg kun gætte mig til hvordan er.

Håber du finder en løsning på din situration, som du har det godt med

Dejligt for dig, at det ikke har været et issue.

Som jeg har poienteret i mit indlæg gælder det ikke for alle adoptivbørn, at det er et problem. For det behøver det da ikke at være. Som du selv skriver, så har det været åbent at tale om det. Og derfor bliver det en naturlig del af ens baggrund/historie = ikke nødvendigvis et problem. Super, -lige præcis det vi stræber efter.

Derfor bliver vi som adoptanter også tudet ørene fulde med, hvad vi skal gøre/ikke gøre for at tage hånd om mine omtalte "svigt", så de ikke bliver til et problem (Det er taget fra de obligatoriske kurser. Jeg går ud fra, at de ved hvad de snakker om). At du har haft det nemt, er desværre ikke ensbetydende med at det er sådan for alle andre adopterede børn. Og omvendt. Alle adopterede børn behøver ikke at have nogen større bagage med. Det kommer helt an på barnet, situationen og forældrene. Der er nok ikke to sager, der er ens.

Statistikken siger dog, at adoptivbørn GENERELT er mere såbare end andre børn. Oplyst fra AC-Børnehjælp under vores møder og kurser (Ja, ved godt at der også er såbare/svigtede "alm. børn" i DK, der har elendige forældre.)

Det er derfor vigtigt, at man som adoptant ikke blot tænker, at når barnet ankommer, så er alt godt. Man kan ikke fornægte sit barns historie. Og den kan være ret grim. Den historie har barnet ret til at få at vide (også selv om de er udsprunget af en voldtægt, incest, efterladt i en skraldespand, på en myretue eller blot indleveret på et hospital, børnehjem eller mødrehjem. Og det er virkelige situationer jeg omtaler her). Ikke alle adoptioner er lykkelige. Sørgeligt nok.

International adoption omtales som den sidste mulighed for barnet.

Først prøver man at finde familie, der kan og vil tage barnet. Så prøves national adoption, og derefter kommer international adoption.

At de biologiske forældre ikke altid er den bedste løsning for barnet, kan vi vel alle hurtigt blive enige om. Men kan det fungere, så er det at foretrække. Men at der ulykkelige/misrøgtede børn i DK, kan jeg ikke se, hvad har med lige præcis TS's situation at gøre.

Nu har TS meldt ud at, at beholde barnet ikke er en mulighed for hende. Fuld respekt for det. Jeg håber, at du kommer helskindet igennem det uanset, hvad du vælger.

Øjjj det blev vist lidt langt..

Venlig hilsen

Mia F.

Tak for dit svar, for jeg synes ikke nemlig ikke du pointerede det i dit første indlæg.. For mig at se, var det et påstulat på at sådan var det at være adoptivbarn og jeg er et levende bevis på, det ikke er sandt.

Den stattestik vil jeg gerne se et link til? Eller er det AC-børnehjælps påstulat?

Siger ikke det ikke er sandt, men som adoptivbarn er jeg da nysgerrig.

Hverken adoptioner eller aborter er ens. Nogen er triste og nogen er lykkelige.

Jeg tror, ikke man kan sætte sig ind i det, hvis man ikke har prøvet det.

Jeg kan ikke sætte mig ind i hvordan adoptiv forældre har det, eller hvordan TS har det i hendes situration. Men samtidig mener jeg heller ikke man kan sætte sig ind i at være adopteret med mindre man er det..

Jeg kan desværre ikke give dig et link.

Jeg ved ikke hvordan det er målt osv. Den er også udleveret gennem AC. Vi fik oplyst mange tal og grafer. Det er jo dejlig nemt at forholde sig til.

Dog fik jeg den opfattelse, at det var Statslige undersøgelser. Altså ikke bare noget de selv havde brygget sammen.

Det er også en af grundene til at der kommer flere og flere åbne adoptioner, som vi er oplyst om vil være fremtiden (for de sager hvor det er muligt). Relationer til ens biologiske ophav har større betydning end før antaget. (Igen er det generelt og gælder ikke for alle)

Venlig hilsen

Mia F.

Ikke for at skræmme nogen, men bare for at belyse fra flere sider.

Min fru moder er adopteret. Hendes mor arbejdede på Bornholm lige efter krigen. Der mødte hun en russisk soldat, og fraterniserede med fjenden. Han røg i fangelejr og hun tog tilbage til Fyn. Hendes familie fik aldrig besked om forholdet, og i dølgsmål fødte hun min fru moder, som blev bortadopteret.

Hendes barndom var ikke god. Lidt de første 10 år, men så døde adoptivmoderen, og siden stod det på jævnlige tæv og bank af adoptivfaderen og hans nye kone.

Min fru moder møder min kommende biologiske fader, får 2 børn og en masse tæsk. Bliver skilt og gifter sig med en vatnisse.

Da hun er godt 40 år, prøver hun, tilskyndet af mig, at finde sin biologiske mor. Og får kontakt, og så skulle alt være godt NOT!!

Dvs i starten gik det godt. Min fru moder åbnede meget op, prøvede at ændre sin madlavning efter hendes moders anvisninger, skrev søde små breve, fandt små gaver at glæde sin moder med o lign.

Men hendes moder havde levet i 40 år med drømmen om en lille pige, der voksede op i kærlighed, og blev behandlet som en prinsesse. Og hun kunne slet ikke overkomme at min fru moder har sår på sjælen, ikke har en fin uddannelse, og bare har en alm familie, men de problemer, der følger der. Så efter 2-3 år fik min fru moder pludselig et brev, hvor hendes moder bad om ikke at blive kontaktet igen.

Så min fru moder er ikke bare svigtet 1 gang, men hele 2 gange!!

Mange tak, for jeres gode råd, har besluttet mig for at få en abort, da jeg tror at det vil være det bedste lige nu og her. Vil hellere have børn, når jeg mere kan overskue det det bliver nok svært med en abort, men kommer nok igennemn det

Hej Pia,

Rigtig dejligt du har taget en beslutning! Husk ikke at have dårlig samvittighed over det.

Der er alt for mange børn, der vokser op med forældre der simpelthen ikke har overskud ti ungerne, det være sig tidsmæssigt, økonomisk, følelsesmæssigt, osv.

Se DÉT skaber ar på sjælen og svigt! Noget som de børn må leve med deres barndom og langt op i voksenlivet.

Så personligt synes jeg det lyder rigtig fornuftigt og barmhjertigt at sige "nej, det var ikke planlagt, og det var der en grund til: fordi jeg ikke var klar, og ikke kunne give barnet de betingelser, som jeg gerne vil give".

Heldigvis har vi fri abort i Danmark.

Held og lykke fremover

Jeg har lige været igennem en abort. Jeg er på nogle piller der er rigtig fosterskadende og mellem skift af prævention, ja, der skete altså en upser. Lægen var dybt overrasket for det burde ikke kunne ske

Nu du har valgt abort (ved ikke om du tidligere har prøvet det), men så vil jeg anbefale dig den kirugiske. Det er ikke ligeså hårdt psykisk som den medicinske, fordi du er væk og det er overstået når du er vågnet. Den medicinske kan du følge med i, samt du har smerter undervejs og efter.

En anden ting med din læge. Da jeg var til samtale hos min ang. abort var han meget opmærksom på at forklare at det ikke er nogen synd, men at det er synd at sætte børn i verden der dybest set ikke er ønsket. Så hold fast i det, der er ikke større risiko for du ikke kan få børn efterfølgende.

Skriv endelig privat hvis du vil høre nærmere om noget.

Tenna ?Nobilis?/ Ts har brudt med barnets far. De er ikke sammen længere. Skal han så ud fra biologisk ophavs askpekt deltage i beslutningen fordi han har leveret dét' og hvad hvis han død og pine vil have det barn?? Især når moderen IKKE er klar til at få ansvar for et barn? Hvad er det for et liv at sætte i verden? Far og mor er gået fra hinanden inden nogen aner noget om eksistensen af fosteret.

Så nej. Jeg mener ikke har har KRAV på en skid.

I det idelle samfund blev der kun født ønskebørn. De voksede op i en kerne familie fuld af kærlighed.

De ville aldrig opleve sult, vold, krig eller overgreb.

Sådan er livet altså desværre bare sjældent!

Vi må få det bedste ud af det og hver i sær gøre vores til at bekæmpe det onde og det forkerte i denne verden. Det gør TS da absolut ved at sige øv og stoppe op i tide!

Tenna jeg er ideelt set helt enig med dig - far og mor bør, om muligt, kommunikere og komme til 100 % enighed om det her.

Jeg synes også faren bør have mere at sige, end han i mange tilfælde har lige nu.

MEN. Moren leverer ikke bare et æg. Hun lægger krop til meget voldsomme forandringer, der i værste fald kan pine og give sygdom i 9 måneder. Herefter kræves indlæggelse, med skade som risiko.

Jeg synes moren lægger mere, end faren. Helt ideologisk ville jeg så gerne være 100 % enig med dig. Men biologisk ER der bare en forskel, i mine øjne!

Ja, faren kan blive frygtelig psykisk såret, ved ikke at blive taget med ind over beslutningen, og det er noget man for alt i verden bør undgå!

Men til syvende og sidst synes jeg, desværre, at moren har det sidste ord, og "tak" til biologien for det. Men man kan ikke bare ignorere de riscisi og smerte, hun lægger krop til.

Bare mine tanker. Ideologisk er jeg enig med dig, men rent lavpraktisk kan det desværre ikke deles ligeligt mellem mor og far, i min mening.

Jeg har aldrig kaldt det en sygdom Jeg siger at graviditet indebærer en del riscisi samt smerte, som det er kvinden der bærer, ikke manden.

"Men nu er det jo ikke det som denne tråd handler om".

Nej, men det var dig selv der bragte det op, jeg svarer blot på det du skriver

Udover det er jeg helt enig, faren skal ind over og vide hvad der sker! Alt andet er ikke fair. Så må man prøve at bide had/andet i sig og samtale med ham om, hvad man skal gøre.

Ved godt verden ikke altid er så nem, men det er det man bør stræbe efter, kan jeg sidde her højhellig og barnløs og prædike om

Hmm... jeg er godt nok chokeret over at en læge overhovedet kan finde på at balnde sig i om man vælger det ene eller det andet -oplyse om mulighederne er self super. Men komme med deres eget input til om man skal vælge det ene eller det andet, det synes jeg altså er over grænsen.

Nå, men i forhold til det med faren, så kan jeg ikke se hvorfor faren (i et tilfælde hvor der enten ikke længere er eller aldrig har været et forhold), pine død skal oplyses om at man får en abort.

Jo, er man i tvivl, jamen så er det da super hvis det er noget man kan vende med faren -om ikke andet så fordi man kan vælge barnet til/fra på et bedre grundlag, når man ved om man står helt alene, eller om han osse vil deltage i "projektet".

Snakker vi adoption, så skal faren self osse indover -barnet har jo ret til sine biologiske forældre hvis det er muligt, og naturligvis skal faren da have muligheden for at have barnet, osse selvom moren ikke ønsker at deltage.

Men hvis man allerede på forhånd ved at man ønsker abort, hvorfor så blande en mand ind i det, som man ikek (længere) har et forhold til?

Der bliver jo ikke noget barn, han er/bliver ikke far... der er intet han kan/skal tage stilling til.

Skulle jeg gå hen og blive gravid, ville jeg uden tvivl få en abort -og jeg kan da ikke helt se hvad manden skal bruge oplysningen til, når der absolut intet er at diksutere (der er INGEN tvivl og INGEN mulighed for ændring af beslutningen). Er man i et forhold går jeg udfra den slags debatteres, men en x, en one night'er e.l. hvad får han ud af at få at vide at der var et foster, om lidt er det væk?

Abort...

Synes lige jeg vil fortælle hvordan det er gået, jeg startede med og komme til scanning, så de kunne se hvor langt jeg var henne, det viste sig at fosteret ikke havde noget hjerteblink, at det altså var død, så det kom helt af sig selv. valgte så den medicinske løsning, fik en en pille jeg skulle tage dagen efter, allerede efter et par dage, begyndte det og bløde og i mandags aborterede jeg så, før jeg nåede og fik lagt de stikpiller op. var til scaning og alt så fint ud, så naturen fik lov til og klare det selv, skal have taget blodprøve på mandag, for at se om det hele er kommet ud, bløder ikke så meget mere, så det er dejligt. Men tusindtak for alle jeres besvarelser, og skal selvfølgelig til lægen for at få noget andet beskyttelse, så det ikke sker i utide igen.

Hej Pia,

Det er dejligt at høre, at det er gået vellykket. Det er altid meget sørgerligt når et foster er sygt, men måske kan det i denne situation gøre det nemmere for dig at acceptere aborten. Husk ikke at have dårlig samvittighed! Du traf et fornuftigt valg, hvor du tænkte på både det bedste for dig selv, og for baby.

Held og lykke fremover