Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Utæt tag og måske fugt pga. tømrerfejl?
Forfatter: 
Dato:  31-01-2015 21:35

Jeg spørger her om dette, fordi jeg er temmelig meget på bar bund med, hvordan jeg skal håndtere dette. For et par år fik jeg sat nye vinduer i huset, herunder tre velux-vinduer. Det var en tømrer, der udførte arbejdet. Efter stormen Egon begyndte det at dryppe fra et sted over to af velux-vinduerne. Det drypper ikke voldsomt, men jævnligt, altså både når der er nedbør, og når der ikke er.

Jeg ringede til forsikringsselskabet, som sendte en tømrer.

 

Han konstaterede at skruerne i taget (eternit) enten ikke var skruet helt i eller manglede over de to vinduer. Desuden var der også skruer, der ikke sad til højere oppe på taget, og så var inddækningen ved vinduerne ikke monteret korrekt, og han sagde, at den ikke leder vandet ud på taget, men ind under det. Han sagde, at han egentlig ville have forventet fugtproblemer under vinduerne også, når det ser sådan ud. Han anbefalede at jeg kontaktede ham, der har lavet det og beder ham om at komme og lave arbejdet færdigt.

 

Efter besøget af forsikringens tømrer slog det mig, at jeg for noget tid siden, måneder eller et halvt år, syntes, at luften i mit hus virkede ret fugtig. Nå, men det tænkte jeg ikke nærmere over, og enten er det forsvundet igen, eller også har jeg vænnet mig til det. Meeeeeen..... sammenfaldet af de to ting kan da godt bekymre mig. Og da gulvarealet på øverste etage er mindre end i resten af huset, er der jo nok skunk - kan der gemme sig vand der? Og i murene under?

 

Nu kommer tømreren, der satte vinduer i, og kigger på det på fredag. Den umiddelbare måde at løse problemet på er vel at få skruet de skruer i og monteret det vindue ordentligt. Men hvad så med resten? Hvor kan der ligge vand, som jeg ikke kan se? Er det noget, der fordamper og tørrer op af sig selv, eller skal der brækkes noget ned for at tjekke det? Hvad bør undersøges, hvem skal gøre det, og hvem skal betale? Hvad gør man hvornår og hvordan? Er der noget med at sikre beviser, hvis det nu udvikler sig i den gale retning? Ja, sådan helt grundlæggende - hvad skal jeg gøre nu??

 

mvh. tina


Barylere rule!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Fugtmåler
Forfatter: 
Dato:  31-01-2015 22:30

Der er god chance for at væggen/ evt. skunken, tørrer op af sig selv, når problemet er løst.

Du kan købe en billig lille fugtmåler i et byggemarked. Den sætter du mod væggen indvendigt og undersøger om fugtniveauet er OK på muren.

Hvis det ikke er, kan du følge med i, om det bliver bedre, efterhånden som væggen burde tørre efter at konstruktionsfejlen er løst.

Jeg har engang haft en nærmest drivvåd væg efter et problem, som vi ikke kunne identificere. Da det endelig lykkedes at få bugt med problemet, tørrede væggen op af sig selv ( og der var udviklet skimmelsvamp bag tapetet m.m, så jeg omtapetserede, men problemet kom ikke igen :-) )

1
0
Svar på denne tråd
 
 spørg en prof
Forfatter: 
Dato:  31-01-2015 23:03

Spørg en prof hvad du skal. Da vi byggede hus kom der regnvand ned mellem murene fordi håndværkerne ikke havde dækket rigtigt af. Vi slog flere mursten ud på de indvendige mure fugten kunne komme ud. Og så blev de muret til efter 1/2 år tror jeg.

 

Men det ved en prof.


Mvh. Sanne

 

Sælges: Barefoot Cheyenne str 2, fuldt monteret incl. lammeskindssædde. Se præsentation for flere detaljer.

1
0
Svar på denne tråd
 
 tak tak
Forfatter: 
Dato:  31-01-2015 23:39

Spirillen, det er jo netop det scenarium, jeg håber på :-)Og super ide med fugtmåler! Men hvis det nu ikke bliver sådan, så vil jeg bare gerne, at jeg har gjort det hele rigtigt, så der ikke er en eller anden åndssvag detalje, der gør, at der går skuddermudder i det :-)

 

LP-mor - hvilken prof? Skal jeg tage fat i en tømrer? En anden end ham, der har sat vinduerne i i første omgang? (Som jeg jo så ikke er så begejstret for lige nu - ja faktisk var jeg det heller ikke, da han var her, for han gik og mukkede ret meget over, at han fik for lidt for arbejdet, og det var altså hans eget tilbud, jeg havde sagt ja til!) Beklager bygen af spørgsmål, jeg er rimelig meget på bar bund her :-)

 

mvh. tina


Barylere rule!
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  01-02-2015 09:49

jeg ville kontakte forsikringsselskabet igen og forelægge dem din bekymring.

Hvis de skruer ikke har siddet korrekt i al den tid er det jo en forsikringsskade og fugten i huset er en følgeskade, som de også skal dække.

0
0
Svar på denne tråd
 
 cooper...
Forfatter: 
Dato:  01-02-2015 20:45

Jeg prøver forsikringsselskabet igen. Men de har sådan set allererede afvist den som noget, de vil have noget at gøre med...

 

mvh. tina


Barylere rule!
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider