For et par år siden flyttede jeg til Haslev, og lidt naivt forestillede jeg mig at det ville være supernemt at finde gode rideruter med alle de skove der ligger dernede på det sydlige Sjælland. Men ligesom dig blev jeg vældigt skuffet.
Formedelst en lille formue løste jeg ridetegn til Gisselfeldt skovene, men det var altså lidt af en skuffelse når man er vant til de frie forhold ved Tisvilde.
I Gisselfeld skovene må man kun ride i skridt og trav af de gruslagte stier, og så er der udlagt enkelte såkaldt ridestier med mulighed for gallop, men de var bare langt fra egnede til dette formål.
Min løsning på længslen for at ride i selvvalgt tempo af krogede gode stier blev at tage nogle ture til Feddet i Faxe. Her må du ride i skov og på stranden og på et stort engområde hvor der dog også går køer. Det er SUPER dejligt rideterræn, og jeg fødte stort set aldrig nogen på mine ture dernede.
Det koster 100 kr, for et dagspas, men det er set med mine øjne hver eneste krone værd.
Du kan læse mere om ridning på feddet her: http://www.feddet.dk/ridekort/