Jeg fortryder næsten ikke. Måske kun en lille smule
For mange år siden arbejdede jeg lige uden for Skibby Hornsherred. Og jeg boede i Kbh, så meget meget tidligt op om morgen, bus, tog, bus og en gåtur på 3 km, for at være fremme kl 8. Jeg havde fri kl 16 og var hjemme omkring kl 18.30 Meget træt.
Jeg boede på 3 sal i højhus med 7 etager og 2 elevatorer. Ingen dørtelefon og det var endnu ikke almindeligt med mobiltelefoner.
Denne dag var jeg lige i Netto på vejen hjem. Mens jeg leder efter mine varer, bliver jeg påkørt af en andne indkøbsvogn, styret af en dreng på måske 4 år. Jeg vender mig, ser moderen i øjnene, og hun hverken undskyldt eller trak på skulderne. Lidt efter blev jeg påkørt igen af samme vogn. Igen ingen reaktion. 3 gang blev jeg sur (Det gjorde nullernaller, jeg var træt og ingen undskyldning)Så jeg skyndt mig til køen FØR damen og hendes dreng. Skyndte mig hjem (Havde genkendt damen, som en der boede på 6 eller 7 etage i samme hus, som mig)
Jeg tog den ene elevator helt op, og vippede dørstopperen op, så elevatordøren ikke kunne lukke helt. Kaldte den anden elevator op, og vippede oxo denne dørstopper.
Og så gik jeg ned til mig selv, mens jeg tænkte på at hun skulle gå op til 7 etage med bærerposer og bette dreng