Sådan har det været i lang tid i andre kommuner.

Børn som bliver anbragt fordi de ikke kan være hjemme længere og der ikke findes skoletilbud i kommunen, der skal forældre betale et vist beløb, også selv om de skal have værelse stående til det anbragte barn, mister boligsikring, børnepenge og børneydelse.

Man udregner et rådighedsbeløb - hvor bla.a net og telefon er medregnet, med et beløb som man ikke kan få et abonnement for. Rådighedsbeløbet tager heller ikke hensyn til anden gæld eller kontaktlinser eks.vis.

De penge som familien har over rådighedsbeløbet, skal betales til anbringelsen.

Det er hamrende uretfærdigt.

Selvfølgelig skal man ikke have ydelser vedr. barnet fra det offentlige, hvis barnet ikke bor hjemme.

PS Tænk hvad disse børn ikke vil komme til at koste, når de bliver voksne, hvis de ikke får relevant behandling og lære at læse, skrive og regne til husbehov?

Ved godt at nogen børns fysiske handicap er så store, at de aldrig kommer til at fungerer, men langt de fleste børn kan lære rigtig meget med den rigtige behandling i barndommen.

Jeg synes bare efterhånden, at vores samfund er så pengefikseret, at ord som medmenneskelighed efterhånden hører historiebøgerne til.

Jeg har fuld forståelse for, at der ikke skal udbetales børnepenge til forældre, der ikke har hjemmeboende børn. Det, tror jeg, at alle har forståelse for.

Men helt ærligt. En del børn bliver svært handicappede pga. lægefejl under f.eks. fødslen, under en behandling på sygehuset eller måske via en trafikulykke, hvor de måske blev torpederede af en spritbillist. Forældrene er jo uskyldige. Det kan virkelig ikke passe, at der ikke er fuld hjælp til disse familier.

Altså jeg synes, at det er skruet helt forkert sammen. Der kan bruges x antal milliarder til en togbane for at spare sølle 7 minutter??? Men forældre skal selv hoste penge op!! Som om deres situation ikke er svær nok i forvejen.

ØV!

Ærlig talt sybtes jeg det er noget forbandet svineri.

At tage sig af handicappede børn uden udsigt for bedring er da essensen af vores velfærdsstat.

Hvor er vi henne hvis vi kræver betaling fra de aller svageste i samfundet.

Øv jeg får en grim smag en munden. Men nu er handicappede børn også en hjertesag for mig.

Det er faktisk rystende. Jeg forstår heller ikke altid den måde pengene disponeres på i vores samfund.

Nu bor jeg selv i Nørresundby v. Aalborg. Vi har en fin bro der forbinder Nørresundby og Aalborg som man kan cykle, gå og køre i bil over. Derudover har vi en tunneltil biler og en togbro. Nu vil man lave en ekstra gang og cykelbro meget tæt på den allerede eksisterende bro. Jeg kan simpelthen ikke forstå sådan et projekt. Er man på cykel vil der på landjord være få minutter mellem de to broer og er man på gåben vel 10-15 min max.

Når jeg så ser andre steder man sparer forstår jeg det ikke. Jeg ved godt pengene ikke kommer fra samme kasse, men det gør de jo i sidste ende alligevel.

Jeg synes desværre vores samfund primært svigter ældre mennesker, men også andre grupper af svage. Det synes jeg er ærgerligt, når jeg ser hvem der ellers får penge, kan det godt give et lille stik i mig. Det er de ældre der har været med til at bygge det Danmark vi har op i dag økonomisk, og jeg synes vi svigter dem rigtig meget. Jeg bliver ked af det når jeg tænker på ældre får mindre i pension end udlændinge kan komme til landet og få i bistand og dagpenge. Når ældre ikke kan få ordentligt mad og pleje. Når syge bliver svigtet, men vi har travlt med at tage os af resten af verden.

Jeg synes også den regering der sidder nu har svigtet deres egne værdier. Jeg stemmer ikke på Social Demokraterne, men gjorde jeg, ville jeg føle mig svigtet.

Nu kom jeg vidst ud på et sidespor, så stopper her. Men jeg er enig med jer andre i denne her sag. Jeg glæder mig til vi får ny regering i Danmark

nu er det ikke et spørgsmål om hvis skyld det er og få et handicappet barn, lige gyldigt.

Men under alle omstændighedder, koster det og have et barn, handicappet eller ej. Hvofor skal en familie have betalt ophold for et handicappet barn???

Så kan man diskuterer prisen, men betale, ja det skal de, jeg betaler jo også for mit barn, både mad, tøj, institution mm. jeg betaler også fo en bil, for jeg kan transporterer min pod rundt omkring. Ja jeg får børncheck, men den dækker da ikke i nærheden af det det koster og have et barn.

Jeg tror, at de fleste er klar over, at det er dyrt at have børn. Men jeg tror, at det er de færreste, der er klar over, hvordan det er at være forældre til et meget handicappet barn. Egenbetaling, bevares. Men nu er det jo kun dyrt i et vist antal år for de forældre, der ikke har handicappede børn. Og udgifterne falder jo med tiden.

Med et handicappet barn på et hjem vil udgiften være kontant. Og hvad så, når barnet fylder 18? og stadig skal være på et handicap-hjem?

Jeg ved hvordan det er at være forældre til et handicappet barn. Min søn er 22 år og svært udviklingshæmmet.

Til pruhest vil jeg blot kommentere, at når man får et handicappet barn, er det meget forskelligt fra "bare" at blive forældre.

Man belastes enormt. Ikke bare fysisk, og på den tid man bruger i døgnet, men i særdeleshed også psykisk. Selv de mest almindelige ting som at man selv kommer på toilettet, eller får ro til at føre en telefonsamtale, kan være fuldkomment umuligt.

Familielivet falder fra hinanden. Job og uddannelse bliver noget nær umuligt at fastholde og de allerfleste forældre, som får svært handicappede børn, ender med skilsmisse og permanent udelukkelse fra arbejdslivet og ofte med tilbagevendende depressioner og ensomhed.

Der er ikke ret meget lighed mellem at være forældre til et "normalt" barn og et svært udviklingshæmmet barn, så hvorfor sammenligne på vilkår. Tænk om vi som handicap forældre bad om at normal forældre og børn fik samme vilkår som os .....

så det for eksempel vær slut med at komme ud når børnene blev voksne, og ferier ville være helt udelukket. Det ville være ok at stirre og pege fingre af jeres børn og på sygehuset ville man ikke gøre den samme indsats for at redde jeres børns liv, hvis de blev alvorligt syge. Jow now, vi kan da godt bytte....

Alt taget i betragtning er handicap forældrene ofte er økonomisk betrængte uden mulighed for at ændre på situationen. Det går jo ikke over, handicappet, og det gør angsten, bekymringerne og ambivalensen heller ikke. Heller ikke når børnene bliver voksne, forældrene bliver bare mere slidte på krop og psyke.

Livet kommer ofte til at handle om overlevelse.

Derfor er det urimeligt at de i forvejen hårdt pressede forældre skal pålægges ydeligere belastninger. Det er bare ikke fair. Jeg kender INGEN handicappede forældre som ikke syntes at det i forvejen er svært at få livet OG økonomien til at hænge sammen. Hvorfor skal de ud over at være hårdt presset i alt også flås helt ind til skindet?

Især når man tænker på at samlet set fylder den befolkningsgruppe jo ikke mest her i landet. De penge som kommunerne her opkræver er forholdsvis små midler (for kommunekassen) og kan umuligt retfærdiggøres i forhold til belastningen for forældrene.

Til alle i andre. Hvor er det rørende at læse jeres indlæg

undskyld at det blev lidt rodet ....

Hvordan kan man give Guldhårs indlæg en tommel ned??

Der er vel ikke ret mange af os herinde der reelt ved hvad det vil sige at have et handicappet barn. Det ved Guldhår åbenlyst og der er vist en hel del flere aspekter i det, end man umiddelbart tror.

En eller anden klog har engang sagt, at man kan bedømme et lands civilisationsgrad på hvordan dyrene behandles. Det kunne vel fint overføres til de svageste i vores samfund, herunder de handicappede.

Jeg synes det er sørgeligt, som vores samfund bliver fattigere og fattigere. Ikke økonomisk, men åndeligt, intellektuelt, kulturelt, dannelsesmæssigt mm. Væk er omsorgen, empatien og solidariteten. Efterhånden tæller kun cost/benefit-tanken.

Det er ussselt og vi kan ikke være det bekendt.

Jeg forstår overhovedet heller ikke, at Guldhår får en tommel ned for sit indlæg.

En ung psykisk og fysisk handicappet mand på 30+ jeg kender, bor på den lækreste institution. Han får "egne penge" af kommunen. Jeg ved ikke længere hvad det kaldes, førtidspension?

Han skal så ud af disse penge selv betale for sit ophold, tøj, gaver, rejser o.lign.

Han er multihandicappet, kan intet selv, sidder i kørestol osv.

Når han kommer til kaffe hos mig, så bliver han hentet og bragt i handicap-bus.

Hvordan er det i dag, når børn, handicappede på den ene éller den anden måde, fylder 18 år? Får de ikke længere tildelt en form for pension?

Det gør de Rosenholm, eller gjorde. Mange kommuner er i disse år vedtaget flytte på grænser og sætter personer med udviklingshæmning i arbejdsprøvning. Det giver som regl ikke megen mening at sætte personer med et barns udviklingsgrad i arbejdsprøvning, men der ser vi i disse år.

hovedparten får tildelt førtidspension, for min søns vedkommende var der ingen problemer, fordi hana udvikling på de forskellige kognitive områder går på mellem 3 måneder og to år. Med så voldsomme funktionsnedsættelser KAN man ikke arbejde.

Af hans pension betaler han husleje, el, vand, varme, forsikring, dobbelt licens, mad og transport. Desuden medicin, tøj osv....

min søn bor i Næstved og jeg i Roskilde, for at besøge mig koster hans transport T/R kr. 800,- pr. Besøg.

DET er SINDSYGT mange penge for en førtidspensionist.

Når man kun er to år i hovedet og i hjertet er det ikke nok at se mor en gang om måneden. Jeg gør selvfølgelig hvad jeg kan med transport, men han er alligevel nød til at køre med bostedets dyre bus et par gange om måneden.

Det betyder at når han har betalt alle sine udgifter.... Og han lever bestemt ikke i nogen former for luksus, så er der minus på kontoen..... Kan kan jo ikke gå med aviser, eller tage et job i Netto, så ja jeg hjælper ham økonomisk, hvilket jeg ikke har noget i mod, så længe jeg kan.

Dislikes må handle om noget andet, eller?

Altså umiddelbart kan jeg godt se rimeligheden i at voksne handicappede må have en vis grad af egenbetaling?

Nu ved jeg ikke hvor meget og hvor lidt man kan få tilskud til, så den debat vil/kan jeg ikke gå dybere ind i. Altså om den måde det er sat sammen på nu er rimelig eller ikke.

CarolineR

Bare det hænger sammen, så kommunen ikke indkræver mere end de giver i pension.

Du må ikke misforstå mit spørgsmål.

Jeg spørger kun, for at kunne tage ærligt og redeligt stilling til problemet.

Jeg har absolut ikke disset dig. Jeg ser ingen mening i de "fingre op eller ned". Hvis man ikke tør stå ved sin mening må man tie.

Jeg har tidligere været ansat mange år i en kommune og har deltaget i mange budgetlægninger og budgetforhandlinger. Det er ikke så meget anderledes end en privat budgetlægning. Der er nogle indtægter og en masse udgifter - også uforudsete. Det der er anderledes er, at der er en hel del flere forpligtelser og meninger om hvad pengene skal bruges til. Her hos os er der kun 4 meninger, manden og min, samt 2 store drenge, som iøvrigt må affinde sig med hvad vi beslutter pengene skal bruges til og vente med at bestemme, til de er flyttet hjemmefra og har egen øknomi.

Dét jeg ser som det største problem i denne tid er distanceringen. Det er lettere at lade som om "samfundet" er en fremmed, så involverer det ikke helt så direkte MIG.

SAMFUNDET siger folk, det må samfundet tage sig af, eller det er samfundets skyld. Men hvem er SAMFUNDET? Det er os. Det er mig, det min nabo, det er dig, det er pensionisten, fiskeren, direktøren.

Så når nogle siger at vi kan måle vores velstand eller lign. ud fra hvordan samfundet behandler de svage, så skal vi kigge på os selv, hver og én.

I det perfekte "samfund" havde ingen svage økonomiske problemer, men problemet er at Danmark/vi HAR været det perfekte samfund. Det duede bare ikke i længden, for dét blev en sovepude, en ret, udnyttet af nogle af os/samfundet.

Nu kommer så regningen. Posen med penge SKAL prioriteres og alle har en mening om prioriteringen. Man ser altså lettest de problemer der er tæt på, så når man har handicappede børn, skolesøgende børn, ja så er man bare ikke i tvivl om hvem der har størst behov.

Om 30 år, så er jeg 80 år og er ikke i tvivl om at dér vil jeg rigtig kunne se de problemer som der er for de ældre: For dårlig hjemmehjælp, for lidt hjemmehjælp, mangel på plejehjemsplads osv.

Jeg prøver ikke at nedgøre DIT problem, for det er uden tvivl et stort arbejde og pres at have et handicappet barn, men prøver at belyse at det ikke er det eneste problem i Danmark i disse år.

Der er folk der bliver arbejdsløse - uden skyld - og må gå fra hus og hjem.

Der er stigende vandstand, det skal kommunerne også tage sig af, så vi ikke alle for ødelagt vores hjem.

Derfor skal vi alle kigge på os selv. Hvordan kan vi bidrage til at velfærdssamfundet kommer tilbage og VIL vi det?

Er alle hesteejere klar til at sælge deres hest, hestetrailere osv., så vi dermed kan betale 3-4.000 mere i skat?

Eller vil alle arbejde en time mere om dagen gratis, for at få flere penge i "samfundets kasse" ?

Vil de unge mennesker der får SU, men bor hjemme, kan få lommepenge, frasige sig SU?

Skal de der har valgt IKKE at få børn, betale mere så det er lettere for os med børn, dig med et handicappet barn ?

Min far har været sparsommelig hele sit liv. Er nu 90 år og klarer stadig sig selv. Men får sin folkepension. Kan kunne sagtens klare sig resten af livet uden den folkepension , det var der en hel del der kunne og måske i virkeligheden burde, Men han vil helt sikkert mene, at det ikke skal gå ud over ham, at andre IKKE har sparet op af deres løn, men brugt hele molevitten. Det skal siges at han altid har været almindelig lønmodtager, med almindelig løn. Men meget sparsommelig altid.

Jeg kunne sagtens være lige så sød og rar, som alle der - uden at blinke - siger, at det skal ikke være dit problem (og jeg ville ønske det ikke var DIT problem) men så spørger jeg direkte til jer : "Hvad vil i undvære personligt, bidrage med så ikke Guldhår skal betale for sin institution?

Og så vil jeg slutte af med at sige, at jeg ønsker dig og dine børn alt det bedste, jeg håber - for din skyld og alle andre der VIRKELIG har et behov - at hele befolkningen i Danmark vågner op og tager stilling til om de virkelig har behov for den offentlige hjælp som de modtager ELLER om pengene kunne bruges til noget meget mere fornufigt.

Guldhår: Helt sikkert, også derfor jeg skriver jeg ikke kan gå dybere ind i det da jeg ikke aner hvordan det reelt er sat sammen idag.

Måske engang i fremtiden vil der ikke være handicappede, hvis man må aflive de mennesker

www.etik.dk/debat/doedskultur.-nu- kan-bestemte-kriterier-saette- standarder-hvornaar-livet-har- vaerdi

Som jeg forstår det er det vel kun i de tilfælde hvor man vurderer barnet vil dø, at man så har en mulighed for at forkorte barnets lidelser?

jeg må så som den eneste sige at jeg ikke forstår hvor netto dette skal være gratis.

Intet andet er gratis her i livet.

man sender sit barn i dagpleje, børnehave og her betaler man selv. Skolen er gratis, men sfoen skal man selv betale

når amn så bliver gammel ja så betaler man igen. Tænk på hvad det koster folk at komme på plejehjem

som jeg ser det, så bør man overveje hvad man vil bruge penge til.

I dag drejer alt sig om penge. Mna SKAL på ferie, man SKAL have min 1 bil og helst ikke ældre end 5 år, og man skal have den sidste nye telefon.

jeg ved det fra noget af min familie. De har 3 børn, og de har simpelhen valgt at den yngste ikke kommer ud i pasning. Deres arbejde ligger nemlig sådan at når den ene kommer hjem, ja så tager den anden afsted. Man får vel også børn fordi man kan lide dem, og ikke bare for at sende dem ud hele deres liv.

så engang en artikel hvor forskning viste at de fleste børn i børnhaven faktisk have langt over 40 timer om ugen !

jeg kan godt at mange som har et handicapet barn har brug for hjælp. Men jeg forstår bare ikke hvorfor man ikke vil betale for en ydelse. Andre børnefamilier betaler jo også for pasning

jeg har selv hele mit liv været syg (startede med astma + allergi til i dag at have flere slags gigt mm) og ejeg kan intet få af hjælp. Har fået fra kommunen en gang, fordi sygehuset sagde at jeg skulle have noget andet gulv på. Men det tog meget lang tid at få ført igennem. i dag kæmper jeg bare for at få en førtidspension igennem selvom at jeg har flere lægere mm som har sagt god for det - det samme siger min sagsbehandler

men samfundet har bare ikke længere penge til at give til højre og venster mere. Der kommer jo ikke penge i statskassen når der går så mange arbejdsløse.

Jeg synes det skal være gratis for at handicappede fra alle samfundslag får samme muligheder. Ellers risikerer vi måske nogen ikke får mulighed for at få den træning og hjælp der kan udvikle dem, fordi mor og far ikke har råd eller ikke vil tage sig råd. Og mange handicappede har ikke en stemme selv, så på den måde kan de ikke helt sammenlignes med andre børn.

Og forskellen på dig og dem, er netop du kan kæmpe selv. Det kan nogle handicappede selvfølgelig også men det er jo langt fra alle. OG der synes jeg der ligger en væsentlig forskel.

Anja: du som kæmper for at få en førtidspension- undskyld mig, men jeg bliver pænt overrasket, nå du samtidig skriver at alle andrer jo også betaler for deres børn- jeg skal jo betale til din pension...

Hør lige her, vi betaler da også til vores børn: jeg betaler sfo, børnehave, udflugter ect. som alle andre forældre- handicaphjælpen er der som kommer UD OVER dette. Så jeg har alle de samme udgifter som alle andre forældre, plus alt det andet...og hvor andre forældre kan se frem til at deres børn for job, flytter hjemmefra ect, kan jeg se frem til at mine børn måske skal bo hos mig, til jeg ikke kan tage mig af dem mere.

De forældre som er så hårdt ramt, at deres barn skal i døngpleje, de har gået igennem meget, før de når der hen. Selvfølgelig elsker vi vores børn, men har du f.eks et "normalt barn" og et stærkt handicappet, har du faktisk ikke tid til at passe dem begge og hvem tror du det går ud over?

Forstil dig at passe et barn som ikke kan spise, drikke, gå på toilettet selv Og som skal sove koblet til en maskine? og gør det hver dag 24 syv, uden ferie, pause eller noget der ligner? og så samtidig skulle passe et job, dine andre børn og din mand? Du har "bare" astma og gigt, men kan alligevel ikke arbejde- tænk over det..

Hvor dobbeltmoralsk har man lov til at være !!!

Prøv at forestille dig at det ikke længere blev muligt at få førtidspension, så nu skulle du i stedet arbejde på almindelige vilkår, for at få råd til en bolig, mad, tøj på kroppen osv. Du har ikke overskud til andet end arbejde og så dig selv. Dit sociale liv ophører fordi du ikke orker det, du magter ikke at have en hobby for du er drænet for energi, og alt i dit liv drejer sig udelukkende om dit arbejde og tjene penge til at have et tåleligt liv! Ville du syntes det var i orden, eller ville det ændre dit syn på det, fordi det så ville ramme DIG!!!

Forældre med handicappede børn har ikke selv valgt, at deres børn har et handicap. De ville nok give deres eget liv, for at have et helt "normalt og rask" barn, som udviklede sig til at blive "normale" voksne, som får sig deres eget liv, kan tage ansvar for sig selv, og tjene deres egne penge - men det er ikke en mulighed, når først barnet er kommet til verden.

De forældre kommer til at have "barnet" hjemme resten af deres eller barnets liv. Et barn der skal passes og plejes trods det er 30, 40 eller 50 år, fordi det ikke kan mere end et lille barn kan.

Nej jeg syntes ikke det er i orden, at en familie skal sælge hus og hjem, eller at raske søskende skal "belemres" med et svært handicappet barn, som suger alt kraft og energi ud af hele familien, skaber splittelse og traumer hos børn og voksne i hele familien og skaber begrænsninger for et socialt liv i og uden for hjemmet, fordi der altid skal tages hensyn til det handicappede barn.

Jeg syntes ikke vi i et velfærdssamfund som vores kan være det bekendt. Jeg syntes heller ikke vi kan være bekendt den måde vi behandler de ældre på, eller inklusionsbørnene som bliver presset ind i almindelige klasser med de traumer det kan medføre for både inklusionsbørn og de normale børn som skal gå i klasse med dem.

Jeg kunne personligt finde mange andre steder at spare penge, men det vil jeg ikke komme ind på her.

Jeg har selv 4 dejlige drenge, og jeg glæder mig over dem hver dag, og ind i mellem takker jeg også de højere magter, at de alle er sunde og raske, for jeg er ikke sikker på at jeg kunne magte at have et handicappet barn - jeg tager hatten af for de forældre der lever i en hverdag med de sorger og glæder et handicappet barn giver, for det er helt igennem hårdt og dybt uretfærdigt det der overgår jer økonomisk, og hvis ikke deres verden allerede er slået i stykker pga. alle de ekstra kræfter det kræver at have et svært handicappet barn, ja så bliver den det nok nu L

Jeg føler med jer, og håber at tingene komme til at gå bedre, og at politikkerne kommer til fornuft igen, for det her er dybt urimeligt, og på ingen måde værdigt, hverken for forældre, søskende eller de ramte handicappede.

Ja, jeg er også samfundet. Jeg arbejdet ligesom jer. Jeg arbejder på rulleskift og i dag (søndag) har jeg været på job fra 0730-1500, det samme gør jeg i morgen. Når jeg ikke arbejdet har jeg min søn hjemme. Han har endnu ikke sovet en hel nat i hans liv. Men jeg har ham stadig hjemme i alle de weekender jeg ikke arbejder og på mine sovedage besøger jeg ham.

Jeg kunne måske godt søge pension, min psyke er slidt op og min ryg og mine led er kaput, men jeg fortsætter, for sådan er jeg opdraget..

Mine forældre bidrog også til samfundet. Min far havde ikke en sygedag i 55 år som skibsbygger og min mor arbejdede fast med rengøring om natten, selvom hendes fingre var krogede som kløer af gigt.

Jeg kan ikke gøre for at mit barn er handicappet, det er ikke et valg jeg har truffet.

Debatten om hvorvidt man skulle aflive børn som min søn, vil jeg slet ikke ind på. Hvorfor nogen syntes at det er ok at lufte den slags synspunkter for mig, er mig ganske uforståelige. Det er jo min søn for pokker.

Jeg trækker mig fra debatten her, men med en undren over hvad jeg i nogens øjne ikke gjorde godt nok.

Jeg tror det, der er sværest at forstå, er at man er magtesløs overfor den kendsgerning, at et handicappet barn aldrig bliver i stand til at klare sig selv, og, når al baby/børn/teen-ræset er overstået, så er ens opgave som forælder netop at have sat ens børn i stand til dette.

Mine egne 4 er "normale" og nu unge voksne, jeg kan, med rette, sige til dem at de bærer deres eget ansvar, at de har alle muligheder, at livet består af valg og konsekvenser, og hjælpe og vejlede dem det, jeg finder fornuftigt.

Min 3 år yngre lillebror er svært handicappet af Asperger, da vores forældre døde med 2 års mellemrum af kræft, ramte det som et kølleslag. Min fars frygt og afmagt og bekymring og skyld over, at efterlade et menneske, sin egen søn, vidende om at han ikke er i stand til at agere rationelt i mange situationer.

Jeg har "arvet" min bror og gør det gerne, men priser mig lykkelig over, forhåbentligt, ikke at skulle opleve det samme med mine egne børn.

Mine varmeste tanker til Guldhår og Leonidas.

Guldhår, det knuger i maven når jeg læser hvad du skriver

Du har ikke gjort noget galt. Det er beundringsværdigt, det du gør.

Hvordan kan man - i sådan en følelsmæssig debat som denne - finde på at lægge et link ind, omkring at "aflive" handicappede børn .

Dernæst, jeg tror ingen - som har en smule fornuft - kan finde på at påstå, at det er nogens skyld eller valg, at få et handicappet barn.

Jeg kan heldigvis sige, at jeg - når jeg besøger min handicappede ven - går derfra med højt humør. For mange handicappede giver SÅ meget den anden vej og på det sted hvor min ven er, der er heldigvis en forstander/leder, som KUN ansætter folk, som VED at de kan og har tid til at gøre en forskel.

Hvis vi i fællesskab skal betale for alle de "skæbner" der er her i Danmark, så skal skatten gevaldigt op.

Der er mange handicappede, psykiske eller fysiske. Der er folk der - også uden skyld - bliver ramt så alvorligt af stress på arbejdspladsen, at de bliver og forbliver uarbejdsdygtige. Det påvirker OGSÅ hele familien.

Der er folk der rammes af kroniske sygdomme, som bevirker at de ikke kan arbejde. Det påvirker både ægtefælle og børn og fremtiden for dem alle.

Der ægtefæller der dør, det var heller ikke meningen og planlagt og hele økonomien falder fra hinanden. Familien må forlade hus og hjem og måske flytte til en hel anden landsdel. Ægtefællen går ned med flaget og børnene mistrives i skole og fritid, med store følger for fremtiden.

Jeg kender mennesker, som er så stærkt ordblinde, at de for altid kun kan få et job som giver mindstelønnen.

Andre mangler andre evner, har været omsorgssvigtet, har ikke kunne klare skolen og må derfor tage de dårligst betalte job, er de første der bliver fyret, har en dårlig pension.

De mennesker kommer aldrig i nærheden af at have råd til en hest til hverken sig selv eller deres børn.

Selvom det er følelsmæssigt, så er man nødt til at finde ud af HVEM der skal betale for alle skæbnerne.

De fleste af os der debatterer her har altså hest. Dette betragtes for mange som en luksus. Også i mine øjne. Jeg fik først hest da jeg fyldte 40 år. Mine forældre kunne ikke/ville ikke give os 4 hestetøser en hest. Jeg sætter stor pris på, at vi har råd til det.

Er det så alle os, der åbenbart godt har råd til at have hest som skal yde mere til "samfundet"?

Hvis vi bliver enige i alle forældre med handicappede børn IKKE skal sættes op i skat,

så har vi så alle de børn af misbrugere. Børnene har så absolut heller ikke valgt at blive født og opvokset i et hjem med misbrug og har - sandsynligvis - resten af livet, store problemer.

Så har vi famlien der bor på et landsted. Manden får en blodprop. Efterlader sig kone og 4 børn, 2 heste og terminer, for de havde begge regnet med at have 20 år tilbage på arbejdsmarkedet og derved ingen problemer. Skal den efterladte kone betale yderligere i skat, oveni egne problemer. Eller skal vi alle sættes op i skat, pånær alle familier med misbrug, handicappede og ene-forsørgere. Eller skal alle vi andre sættes op i skat så vi kan dække alle familier der bliver ramt af den tragedie det er, at miste den ene forælder, ægtefæller og medforsørger.

Så har vi de 50-årige ægtepar, hvor den ene ægtefælle rammes af demens. Der er ventetid på plejehjem, og den demente kan ikke være alene, så ægtefællen bliver fyret da pågældende ikke kan passe sit arbejde.

Så bliver vi nødt til at sætte skatten op for alle : Som ikke har en handicappede, ikke har mistet en forsørger, ikke har en misbruger og ikke har en dement.

vi fortsætter......

2 uuddannede på mindsteløn, som på ingen måde kan komme igennem en uddannelse pga manglende evner. De arbejder på fabrik. Fabrikken lukkes. De bliver langtidsledige. Ryger ud af dagpengene. Kan ikke klare til dagen og vejen. Fuldstændig uforskyldt. De har begge trofast stået op og passet deres job, men fabrikken gik konkurs. Som ufaglært er det meget meget svært at få job.

så hæver vi skatterne igen, men undtager alle de mennesker der har det svært altså alle de tidligere ovennævnte.

Pengene skal komme et sted fra. Vi har da heldigvis et land, hvor der er så god økonmisk styring, at udlandet har kæmpe tillid til os og vi derfor kan låne penge til huse osv.

Lande går konkurs fordi regeringerne vælger at lege "struds" og stikke hovedet i jorden og håbe at krisen forsvinder af sig selv.

Det er IKKE populært at bede os arbejde mere, at bede os få mindre i løn, at hæve skatterne, at hæve egenbetalingerne, men så længe der er så mange på offentlig forsørgelse, så er det altså nødvendigt.

Desværre er der alt for meget ineffektivitet nogle steder. Jeg blev SÅ rasende, da et familiemedlem, som er igang med en uddannelse, fortalte hvordan han kedede sig. Fik ferie 2. december, starter op igen 19. januar. Hvad f..... ligner det. Hvad koster det lige. Gange med x antal elever med 1,5 måneds SU for ferie og x antal lærere med løn for samme.

Men så længe at INGEN her i Danmark vil indrømme, at de måske ikke arbejder SÅ hårdt for deres løn, at de faktisk godt kunne øge tempoet og timerne eller dagene for den sags skyld og samtidig ingen vil indrømme at de rent faktisk HAR fået det så meget bedre at de godt kunne klare et job, eller bare vil tage et job, selvom det kun giver få penge mere end den offentlige ydelse og når vi samtidig har et hav af sociale bedragere, ja, så er den eneste vej altså at øge skatterne og så kommer næste diskussion, for jeg har ikke hørt én eneste af jer her i debatten sige højt og klart. JA, jeg betaler gerne x antal tusinde mere i skat, for at andre kan slippe for egenbetaling.

Hvis man går folk direkte på klingen, vil alle som én sige, at jeg har ydet mit bidrag, hvorfor skal jeg yde mere, genboen har aldrig arbejdet i sit liv, min mor kan ikke engang få en hjemmehjælper selvom hun har arbejdet hele livet, så jeg må køre derover og gøre rent, lave mad og putte hende i bad, efter jeg har puttet mine børn og været på arbejde. Jeg har rigeligt at slås med selv. Sådanne svar får man.

Vi må jo have et forslag på banen, som vi kan fremlægge politikerne, så egenbetalingen kan finansieres uden at de berørte pålægges yderligere. Så i må altså til lommerne og så er spørgsmålet bare, HVOR meget er i klar til at betale ekstra i skat?

Hvem skal vurdere hvilke problemer der skal være i familien: Dødsfald, arbejdsløshed, handicap, demens, kun mulighed for mindsteløn, enlig forsørger, konkurs, parkinson, omsorgssvigtet, diabetes, hjerte/kar sygdomme, fyring pga mange sygedage, osv. osv. , for at man IKKE skal stige i skat så man kan hjælpe andre med problemer.

Hvilke goder må man have for at modtage hjælpen ? Hus, bil, hest, båd, motorcykel (ltsammen værdier, (og værdier som man nødig vil undvære)?

Det er ikke nok at sige man vil hjælpe, man skal altså også påpege hvem man så vil tage hjælpen fra, for pengene kommer ikke ned fra himlen.

"Jeg blev SÅ rasende, da et familiemedlem, som er igang med en uddannelse, fortalte hvordan han kedede sig. Fik ferie 2. december, starter op igen 19. januar. Hvad f..... ligner det"

Undskyld, men hvad ligner det at trække et SÅ usandsynligt eksempel frem?

Det synes jeg sætter en rigtig grim stempling af studerende. Vi er MEGET glade for vores SU, og vi går altså ikke og keder os og spilder SU!

INGEN jeg kender, hverken på mit eget studie, mit eget universitet eller fra andre universiteter, kan genkende den beskrivelse du lægger op!

Vi har undervisning i december lige så længe som ALLE andre på arbejdsmarkedet. Eneste forskel er at vi har juleferie, så de hverdage der ikke er helligdage, der har vi også fri.

Vi møder igen første hverdag efter nytår, og vores jule"ferie" går med at slide over bøgerne, for januar er eksamensperiode.

Sådan er det for ALLE studerende, jeg aner ikke hvad for en uddannelse dit familiemedlem tager, men det er godt nok ikke repræsentativt.

Jeg ved godt tråden får en drejning, men jeg er SÅ træt af den der "studerende er dovne" mentalitet, som du er med til at fremme med dette fuldstændigt håbløse eksempel, som på ingen måde er repræsentativt.

Vi brokker os ikke, for vi er meget heldige at få vores SU. Men kom ikke her og sig, at vi dovner den og bare går og keder os. Tjek stress-procenterne og sig det en gang til. Vi har rygende travlt, fordi vi konstant får skåret ned på undervisning og fag, men stadig skal lære det samme som altid.

Du har totalt misforstået hvad jeg skriver eller hvad jeg prøver at fremhæve eller jeg har formuleret mig for dårligt.

Jeg siger ikke HAN er doven. Jeg siger at den pågældende uddannelse: "konstruktør" er sat sådan sammen, i hvert fald på hans studiested, at de har 1,5 måneds juleferie, hvilke jeg synes er spild af tid og penge.

Og dette var så iøvrigt mit forslag til et muligt sted at finde besparelser på, så fx. Guldhår kunne få hjælp.

Vi kan jo lege, at du "Paradise lost" og jeg sidder i hver sit parti i folketinget og skal forsøge at finde ud af hvem vi kan og skal hjælpe.

Jeg kom med forslag. Se én gang til på konstruktøruddannelsen, du argumenterer straks imod. Så forslaget forkastet. Vi kunne ikke blive enige, så intet flertal. Guldhår fik ikke sine penge.

Så siger jeg så til dig, har du et forslag til hvor pengene til Guldhår kan hentes?

Vi kunne jo starte med at droppe kontakthjælp til de mennesker der har valgt at spare a-kassen væk, fordi de ved at velfærds danmark alligevel udbetaler penge til dem..

Har man ikke betalt til en a-kasse og bliver ledig, bare ærgeligt.. Så må man leve uden en indkomst.!

Ellers kunne vi jo bare allesammen droppe indbetaling til a-kasse og forvente at blive forsørget af det offentlige..

(Og jeg mener at det er meget retfærdigt at der er en hvis grad af selvbetaling til handicappede børn (bemærk jeg skriver børn, personer over 18 år må forsørges af det offentlige!!) Jeg ser intet forkert i at man stadig har udgifter til sit handicappede barn, men at man selvfølgelig får en hvis støtte til det der ligge udover et normalt barns budget.. Bare fordi man har fået et handicappet barn skal det ikke betyde at det er gratis.. Børn er aldrig gratis).!

Jamen Annemette. Det er jo også et forslag. Men hvad så hvis disse kontanthjælpsmodtagere har børn, babyer?

Skal vi lade dem ligge på gaden?

Jeg er ikke enig i dit forslag, jeg kan/vil ikke se på at arbejdsløse mennesker må bo på gaden og rode i skraldespande osv.

Så det forslag blev altså heller ikke vedtaget.

Annemette: handicappede børn bliver da vist aldrig gratis og det er der heller ingen som forventer.

Men at skulle gå fra hus og hjem, ikke kunne give sine andre børn ordentlig mad og tøj, fordi man skal betale en institutionsplads, som er nødvendig for at ens familie overhovedet kan fungere, det synes jeg ikke er rimeligt.

Selvom dit barn er døgnindlagt, skal det have tøj, fødselsdagsgaver, særtransport mellem institution og hjem, for ikke at tale om møbler, legetøj, sengtøj og alt muligt andet til sit værelse. Forskellen er, at når din barn flytter hjemmefra, så regner du med, at det kan han/hun selv betale for. Men det kommer vores børn aldrig til..

Du siger, at en vis betaling er rimelig- jamen, forældre til handicappede betaler allerede "en vis del"- nu skal de bare til at betale "en hel del".

Og desværre har det at få en handicappet barn betydet skilsmisser, fyringer, nedsat arbejdsevne for rigtigt mange forældre, så et par tusing kr i budgettet fylder meget.

Jeg tror, at der er en pæn forskel på kontanthjælp og dagpenge.

Nå, jeg forstår ikke, at der altid skal spares og pålægges mere og mere egenbetaling. Hvor forsvinder alle pengene hen? Der må da være et sort hul et sted, for det giver absolut ingen mening.

Jeg håber virkelig ikke, at der bliver stammet mere på handicapområdet. Der er allerede skåret en del. F.eks. kan mange heller ikke komme på ferie længere pga. en personalelov. Og de må heller ikke selv betale for hjælperens rejse og løn. Så er de jo ligesom låst fast.

Nu er der også kommet et forslag om, at alle kroniske syge kun skal tilbydes en standardhjælp. Så har du diabetes, så glem en insulinpumpe, du må nøjes med en pen. Og glem at få afprøvet forskellige slags medicin for at finde det bedste til dig, du får det billigste, som nu er standdard.

ikke hvad man betaler i dag, blot sagt at jeg mener det er fair at der er en hvis selvbetaling til handicappede børn..

Havde det været et raskt barn skulle man også selv betale mad, tøj, gaver, sengetøj, møbler osv..

Jeg mener at hvad der kommer udover de udgifter der er normale for børn, der må det offentlige gå ind og hjælpe helst helt.. For det er jo ikke ens egen skyld at man får et handicappet barn.!

Og derfor er det ikke fair at man bliver ruineret fordi det offentlige har fundet et nyt område de mener de kan spare på..

Og jeg hørte faktisk en mod i sidste uge i radioen der var forageret over at hun skulle betale mad til sit handicappede barn, for barnet boede jo ikke hjemme..

Og jeg er udemærket klar over at det er en pskykisk udfordring at få et handicappet barn.. Men man kan altså ikke alene bruge den undskyldning for at få alt betalt.. Der er altså mange ting i denne verden som give pskiske udfordringer i form af skilsmisser, fyringer osv og som ikke giver en eneste rød reje som hjælp..

Miksmax, jeg må indrømme, at jeg er rystet over at du ikke kan få øje på "Det sorte hul".

Min mand har også Diabetes og bruger pen. vil han have en pumpe, så må VI prioritere. Man kan jo starte med at kigge på mine heste, så er dér en månedlig besparelse.

Insulinen er der jo også tilskud til, ellers ville den være meget dyrere osv.

Min svigermor har Parkinson.

Min søn er på efterskole for at forbedre sig til forhåbentlig at kunne klare en uddannelse. Det er hamrende dyrt for os, men så sandelig også for samfundet. Der er OGSÅ tilskud på, ellers ville det være endnu dyrere.

Min genbo fik demens. Mine andre genboer er unge førtidspensionister.

Se dig omkring. Kender vi ikke alle én eller flere med kroniske sygdomme, arbejdsløse, enlige forsørgere, folk i uddannelsessystemet osv. og får de/du/jeg ikke alle hjælp i en vis udstrækning = "Det sorte hul du ikke kan få øje på".

Så du mener, at det er dem, der har brug for hjælp pga. fysiske eller psykiske sygdomme eller arbejdsløshed, der er Danmarks sorte hul?

Der erjeg så dybt uenig. Jeg mener, at det er i toppen af samfundet, at de sorte huller burde kunne findes. Politikere, der gerne smider x antal milliarder i en pokkers togbane for sølle 7 minutter. Ministerrokader, der hæver millionbeløb om måneden osv.

Der er altså en ret stor arbejdende del af Danmarks befolkning, der arbejder og betaler skat. Men prioriteringen af de summer bliver brugt i toppen og ikke ligeligt fordelt

Rosenholm, det er fint, at du har råd til at prioritere og få insulinpumpe til din mand. Men hvad med en syg person på kontanthjælp, som ikke har råd? Skal denne vedkommendes livskvalitet så blot forringes?

Jo, jeg kender flere med kroniske sygdomme. Mig selv inklusiv. Dog er jeg ikke mere syg, end jeg kan arbejde i et fuldtidsjob. Heldigvis.

Egenbetaling er fint nok, så længe det er i forhold til en families indkomst. Det kan ikke passe, at en person, der tjener 50.000 om måneden og en, der kun får 10.000 kr. skal betale samme beløb for deres barn på institution osv.

Rosenholm: Hvad er det for en uddannelse dit familiemedlem går på?

Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om hvilken uddannelse det skulle være hvor lærere og elever holder 1½ måneds ferie i dec/januar. Så det vil da være meget interessant om du vil oplyse det?

Som du påpeger, så er der sorte huller alle vegne.

Når jeg siger sorte huller, så siger jeg så absolut ikke det er unødvendigt at putte pengene derhen.

Du spørger hvor pengene bliver af, jeg kommer med et svar.

Og ja, jeg er så absolut heller ikke enig i, at man kan være minister én måned og hæve pension resten af livet.

Debatten om togbanen er jeg ikke nok orienteret om, til at kunne melde min mening ud. Det KAN jo være en studehandel. At det ene parti har fået A igennem mod at B har fået togbanen. Jeg aner det helt ærligt ikke.

Men jeg synes også at der bliver postet penge ud på forkerte områder, men hvor mange område og hvor mange penge, det kan jeg slet ikke overskue. Der er for mange penge og for mange områder. Også ukendte til at jeg personlig kan pege lige dér hvor skoen trykker.

Der er masser der får enten nedsat institutionsbetalin eller friplads, dét var der i hvert fald da jeg var kommunalt ansat.

Jeg sidder ikke med statens samlede budget og overblik og kan se hvor pengene skal findes, hvem der skal fratages penge og hvem der skal have penge.

Men som du ser, så er der en grund til de lange finansforhandlinger for alle er uenige i, hvordan pengene skal fordeles.

Alle er for så vidt enige i, at vi skal have et velfungerende samfund, men hvordan vi opretholder dette eller forbedrer dette, der kommer uenigheden.

Han læser til bygningskonstruktør i Næstved.

Godt nok mange holdninger og fordomme i denne tråd, som man blot må ryste på hovedet over.. suk.. Særligt når jeg indser det er den typisk danske "MIG" kultur der bryder igennem, jeg skal have, men de andre skal ikke.

Hvis vores dejlige velfærdssamfund skal fungerer, så skal vi ALLE give noget. Så skal vi lade være med at snyde med velfærdsydelserne, vi skal ikke smøre lidt tykt på hos lægen og fælde en ekstra tåre, vi skal kende forskel på samfundsøkonomi og bare økonomi, og vi skal kunne se ud over vores egen lille næsetip.

Nogle i denne tråd gør det, andre tror åbenbart fortsat tingene løser sig hvis vi blot får en ny regering eller vi lige snupper et par kroner hist og her...

Jeg håber vi en dag får et VORES samfund, som ikke handler om hvor du har boet de første 5-10 år af dit liv eller din hudfarve. Men som i stedet handler om, at vi ønsker et samfund hvor alle får et rimeligt liv. Det betyder for mig, at når jeg med laaaang uddannelse og en høj løn godt kan betale en masse ting selv - jamen så lader jeg være med at søge en masse unødigt. Det handler om, at lade være med at have så ondt af sig selv og leve livet, også når det går ned af bakke. Så vil der være mere til dem der virkelig rammer bunden. Også at stoppe med at tro på alt journalisterne skriver og selv tage lidt ansvar for at finde lidt kroner på kistebunden..også hos det offentlige...