Hold da op! Jeg havde nok også smidt på.

Sikke en attitude.

Jeg havde nok også rettet henvendelse til red barnet og fortalt dem om din oplevelse. Det er ikke ok at presse folk til at betale noget som helst hvis de ikke vil. Ligeledes er spørgsmål til en økonomiske situation helt uacceptabelt.

Nej hvor flabet! Man kan da ikke spørge ind til andres økonomiske situation på den måde, det er GODT nok uhøfligt!

Nu er du så civiliseret at adskille sælgere og folk der ringer fra velgørenhed.

I min bog går telefonsælgere ind under det samme. Jeg synes de allesammen er irriterende

Hvis jeg vil støtte noget, så skal jeg NOK gå ind på hjemmesiden og give et bidrag, så de kan være ganske rolige!

Sidste år følte jeg mig så plaget (6 ubesvarede opkald efter et par timer i stalden, fra samme nummer, der viste sig at være en desperat sælger), at jeg meldte mig på Robinson-listen.

Der er af og til en irriterende telefonsælger, som får ringet til mig alligevel, men der fortæller jeg pænt at jeg er på Robinson-listen og at vedkommende ikke må kontakte mig. De ved ikke altid hvad det er, så jeg beder dem spørge deres chef og lægger på.

Jeg HADER i forvejen at tale i telefon, i særdeleshed med fremmede. Derudover er jeg SÅ dårlig til at sige nej, og som teenager fik jeg sagt ja til de dummeste ting, fordi jeg føler mig så presset af de @!#$ sælgere.

Min værste oplevelse var at blive forfulgt ned af gågaden i Odense. Jeg havde en rigtig introvert-dag og ville bare HJEM, da den her gut render efter mig med kirkens korshær eller hvad pokker det var.

Jeg var på SU og ikke interesseret i at give mine madpenge til andre. Han blev ved med at følge efter, selvom jeg FLERE gange sagde at jeg ikke havde råd og ikke var interesseret.

Han RÅBTE ind i hovedet på mig at det var sgu da kun en 50'er om måneden og det svarede jo kun til en pizza!

Der stoppede jeg bare op, så på ham og sagde, at jeg havde fanme ikke råd til pizza (ikke helt sandt, for det fik jeg da af og til. Men det var for at vise ham at ikke ALLE har råd til fastfood og han var en idiot for at indikere at det kunne alle da!)

Uhhh sælgere...

Jeg har prøvet det samme, blot fra en avis-sælger, som spurgte om jeg virkelig ikke havde råd til det lille beløb om måneden.

Jeg blev også arrig, men desværre skyldes deres agressivitet at de er presset max fra ledelsen, intet salg, ingen løn og efterfølgende fyring.

Det er ingen undskyldning, men man kan bedre forstå det når man ved hvilke ringe vilkår de arbejder under.

Altså da jeg arbejde som telefonsælger fik vi vores basisløn, og derefter fik vi lidt ekstra for hvert 4. abonnement man solgte (avis).

Men det var ikke sådan man slet ikke fik løn hvis man ikke solgte noget!

Men fyring? Jo da, det blev man. Vi blev presset hele tiden og hevet ind på "kontoret" hvis de ikke syntes de havde fået solgt nok.

Der var en enorm udskiftning, for de tog unge mennesker ind så de kunne give lavest mulig løn, og så blev de fyret efter x antal uger når de var så kørt trætte i det, at de ikke kunne sælge.

Rædsomt sted at arbejde.

Set i bakspejlet tror jeg heller ikke det var helt lovligt. Vores standard-løn var nemlig under minimumslønnen, og først når man havde solgt x antal abonnementer, blev tilskuddet så stort, at det kom op på de dengang 110 kr i timen.

Dette sagde de selvfølgelig intet om i jobopslaget eller til samtalen, de sagde bare at man fik mindsteløn og derefter ekstra for hvert fjerde abonnement.

Jo, jeg har sgu ondt af de sælgere. Jeg arbejde der i en måned, så sagde jeg op pga. søvnbesvær, ondt i maven, konstateret mavesår hos lægen osv. Et presset arbejdsmiljø + folk der råber ind i ørerne på dig, sviner dig til og nærmest truer dig (folk bliver jo sure af at blive ringet op, forståeligt nok), i en hel arbejdsdag. Nogle mennesker kan holde til det, men ikke mig.

Sammen med at jeg HADEDE at prakke folk noget på de ikke gad, ja så måtte jeg stoppe. Det duer min personlighed ikke til.

Og nej, jeg er ikke bange for at arbejde. Alle andre "lortejobs" jeg har haft siden har jeg fungeret super i, fået ros for mit humør osv. Men dét der, det er et utaknemmeligt job.

Selvom jeg har ondt af dem, så forhindrer det mig ikke i at bide dem af fra starten og lægge på/ikke tage telefonen.

Jeg har selv haft dette job (ikke i Red Barnet). Når jeg kom på arbejde, skulle vi først stille os op og høre evalueringen af kampagnen. Enten lød den: "Det er simpelthen gået fantastisk for de andre, der har været på arbejde i dag, så I skal gøre det ligeså fantastisk" eller også lød den: "Det står virkelig sløjt til, og vores kunder får ikke, hvad de betaler for. Hvis ikke i sælger til mindst 1,5 personer i timen, er I blot en udgift (og det ved man nok hvad betyder - snarlig fyring).

1,5 personer i timen - når det går godt - og man ringer cirka til 60 personer i timen - forestil jer, hvor mange af dem, der er sure...

Sjovt nok er det ikke dem, der råber af én i telefonen, der er det værste ved dette job. Det er derimod de forfærdelige forhold, man arbejder under.

Nå, men arbejdsdagen gik i gang, og chefen gik rundt og lyttede til én undervejs. Så havde vi spisepause, hvorefter vi skulle ind og evalueres igen ("hvorfor i alverden går det så dårligt for jer, når det gik FANTASTISK for de andre tidligere i dag?") og så tilbage til arbejdet. Når dagen var slut, måtte vi ikke gå. Vi skulle hver især tale med chefen om dagens resultater. Her gennemgik vi en analyse af vores salg (hvor mange vi havde solgt medlemsskab til) kontra vores "mellem-opkalds-tid": om det så ud til der gik 0,45 sekunder eller 1,28 sekunder mellem hvert opkald, hvilket kunne betyde at vi ikke ringede så mange op som vi kunne hvis vi var ½ sekund hurtigere på tasterne hver gang, samt alle mulige andre faktorer.

Herefter fik vi et stempel på et oversigtspapir, de havde for hver måned: grøn, gul eller rød smiley, for at fastslå dagens præstation og dermed indikere hvilken farezone vi hver især befandt os i, i forhold til fyring.

På dette job får man at vide, at man SKAL presse andre mennesker og tage valget for dem. Nej, det er ikke fedt - og heller ikke fedt for sælgeren, men kunne det tænkes at han var desperat over at arbejde ud fra sådan et system, som jeg har beskrevet?

Jeg havde dette arbejde mellem studier, hvor jeg ikke kunne få SU. Jeg havde 1000 gange hellere siddet i en kasse, men der er virkelig langt mellem jobbene, og telefonjob kan man sjovt nok altid få. Og regningerne skal jo altså betales.

Men endte med at sige op, kunne simpelthen ikke klare det. Det er ret ødelæggende at blive målt og vejet hvert eneste minut på jobbet.

Og nogle gange kan man sige det rigtige til 100 mennesker i træk, men når man lige har fået at vide, at man ikke gør det godt nok, og man lige har haft 18 i træk, der har råbt og smidt røret på (og chefen siger man ringer for mange op, og man forklarer at alle smider røret på, og man får at vide det er fordi man ikke er engageret og overbevisende nok) - så kan man godt komme til at sige noget dumt til den næste, man snakker med.

Husk dette

At man selv er presset på et job giver da ABSOLUT ingen grund til at være næsvis. Hvorfor skal vi kunder straffes for at en sælger sidder i et job de reelt set ikke vil have? Man bør da altid tage hensyn og tale pænt til kunderne.

Jeg er selv blevet forsøgt presset af sælgere, der er utrolig stor forskel på hvordan de har gjort det! Jeg accepterer simpelthen ikke at de på nogen måde er næsvise eller for frembrusende.

En enkelt valgte jeg at tage kampen op med, efter han ordret sagde "af os to tror jeg nok jeg har den længste uddannelse" det var efter en lang smøre om hvorfor jeg ikke betalte mig fra at komme på en liste der gjorde at jeg ikke blev forstyrret af sælgere, (hans ord) efter jeg pænt før han overhovedet havde præsenteret sit ærinde sagde "hvis du vil sælge noget er jeg ikke interesseret" -min respons lød "af os to er det vist mig der har den højeste IQ når jeg er istand til at have et job hvor man skal ringe og genere folk" det fortsatte lidt med fornærmelser fra hans side mere og mere højlydt (tror samtalen varede over 20 min), indtil jeg spurgte "hov vent, sagde du det var hjemmesider i lavede?" - han ændrede helt tonefald og lød pludselig knap så sur og en anelse forventningsfuld "ja?" Hvortil jeg svarede "hvis I ikke engang kan lave en hjemmeside der trækker kunder til, så I ikke behøver at ringe og genere folk, så forventer i vil ikke nogen bestille en?"

Jeg havde en kunde der sad og kunne høre hele samtalen og hun var dybt chokeret over hans udtalelser. Jeg var selv grov, men absolut først EFTER han havde fyret svadaen af om uddanelse, før det troede jeg faktisk han lavede lidt sjov med at insistere på at det var mig der var galt på den ved at sige nej.

Jeg har dog også købt af sælgere der var positive, den ene var så entusiastisk og begejstret at jeg simpelthen købte et bladabonnement udelukkende på grund af ham En anden var vildt sjov og lavede endda væddemål med mig og ringede endda igen, desværre var jeg bare ikke interesseret i det han solgte (børsen) men jeg har meget positive tanker om deres avis pga den sælger, selvom de sandsynligvis intet har med phonervirksomheden at gøre.

Så uanset hvor trætte af arbejdet de er, så bør de tale pænt og holde sig fra spørgsmål som ikke rager dem, det bør man kunne, ellers skal man da selv sige op hvis man ikke orker at behandle andre mennesker ordentligt.

Der er ikke noget værre end uforskammede mennesker - hvor man nu end støder på dem.

Jeg har haft et job som telefon interviewer, og det er virkelig et nederen job. Kunne forestille mig, at det er værre at være tele-sælger... Min kæreste har været det, og han gik ned med stress.

Men derfor kan man sgu godt være høflig! Jeg blev en gang ringet op af en der ville sælge mig et abonnement på Jyllandsposten.

Jeg sagde pænt, at jeg simpelthen ikke havde råd (eller lyst) til at holde avis.

Hvortil han svarede: "Jamen så må du jo skære lidt ned på cigaretter, rødvin og store bøffer, så kan du vel nok få råd..."

Altså!! Jeg hverken drikker rødvin eller ryger for den sags skyld, og det er eddermame ikke ret tit der bliver spist bøffer her i huset! Og hvad rager det i øvrigt ham, hvad jeg bruger MINE penge til?! Hvilket jeg meddelte ham (i en pæn, men noget is-afkølet tone) og lagde på. Fjols!

Sophie: der findes ikke noget der hedder mindsteløn. Så hvis der ikke er indgået overenskomst, er det helt op til arbejdsgiveren at fastsætte en løn som arbejdstager så kan acceptere eller lade være.

Jeg hader også sådan nogle sælgere. Især Amnesty folk som siger ting som "synes du tortur er godt??" Åh hvor bliver man træt.

Dog ved jeg at phonere i fx Ungdommens Røde Kors slet ikke arbejder under de forhold, som andre kommer med eksempler på fra det private erhvervsliv. Så tror ikke man helt kan sammenligne.

Prøvede bare at sige, at man begår fejl - nej, det er ALDRIG tilladt at være næsvis og uforskammet. Har jeg personligt heller aldrig været i mit tidligere telefonjob. Men man kan godt en enkelt gang ud af 200 komme til at presse for meget på i sin argumentation og måske fremstå uforskammet uden det var hensigten. Siger ikke, at det var det der skete for TS's sælger, men kunne meget vel være sådan generelt

Jeg har altid været meget høflig, sød og professionel i det job - selv når de råbte "dumme kælling" m.m. i røret har jeg sagt "ok, du må have en fortsat god dag".

Røde smileyer og chefens evaluering hver 2. time kan være rigtig ubehageligt på arbejdspladsen. Selvfølgelig skal man være professionel alligevel, men man kan begå fejl (som sagt må disse fejl naturligvis ikke være at man taler grimt til dem, man ringer til).

Og til sidst: jeg syntes ikke det var sjovt at arbejde i et telefonjob, jeg fandt det enormt ubehageligt og meget langt fra min sædvanlige karakter, men for mig var det et nødvendigt onde, der gjorde jeg kunne betale for at bo til leje og have råd til aftensmad. Tror det gælder rigtig mange mennesker i telefonjob.

Big Whopper: okay. Jeg troede faktisk der var en nedre grænse selv uden overenskomst.

Har da haft flere jobs uden overenskomst, hvor jeg alligevel har fået en "overenskomst-venlig løn", dvs. det der blev anset som mindsteløn (omkring de der 110 kr).

Viser jo så bare hvor lidt de tog sig af de ansatte, at give dem en helt elendig løn for meget psykisk hårdt arbejde. At den løn de gav var lovlig gør dem ikke en dyt bedre i min verden, men det er hvad det er.

Jeg var også ALTID sød i telefonen, kunne aldrig drømme om at svare igen, presse med dumme spørgsmål om kundens økonomi og hvad ved jeg.

Men den slags mennesker kan der ikke være i telefonsjobs, de bliver fyret, var min erfaring så. Alle de kyniske blev tilbage på den arbejdsplads.

Og ja, det er i høj grad et nødvendigt onde for mange helt frygteligt at komme grædende hjem fra et job og ligge med ondt i maven om natten, bare for at kunne få mad på bordet. Jeg ved godt nogle mennesker er mere følsomme end andre, men det ændrer jo ikke på at regninger skal betales.

Et frygteligt job uden lige. Jeg har tilmeldt mig Robinson-listen, for så slipper jeg helt uden om alt det der.

Det er grunden til, at jeg har en app der sortere spamopkald fra.

Unicef ringede en del gange (10) inden jul, opkaldet blev dog fanget i spam-nettet.

Men de ringede på alle tidspunkter, det tidligste var ved 10 tiden, det seneste var 20.30.

Jeg har en gang doneret, og har osse fortalt, at jeg nok ska kontakte dem når/hvis jeg vil donere igen.

Gider ik ta tlf. for orker ik høre på salgstalen.

Synes dit opkald var lige frækt nok, det rager da hende en høstblomst, om du så var millionær.

Og nej, man gider da overhovedet gi en bøjet 5 øre, når man har sån en type i røret.

Jeg plejer at starte med at sige: "jeg formoder du er provisionslønnet, så du spilder din dyrebare tid på mig, jeg vil ikke købe noget".

Denne sætning får de fleste til at sige "ok, undskyld jeg forstyrrede" og lægge på.

Har dog haft et opkald hvor sælgeren valgte at fortsætte. Jeg informerede ham om at jeg havde en halv times kørsel hjem og headsæt på, så han kunne snakke al det han havde lyst til. Tror det blev til 20 minutter, hvorefter jeg kunne minde ham om at han havde spildt både tid og kræfter på mig, da jeg jo havde informeret ham om, at jeg ikke ville købe noget som helst...

Det er SÅ irreterende at få sådan en i røret.

Selvom vi er på robinsonlisten så sker det de ringer alligevel, så når jeg får en sælger i røret, så beder jeg dem utrkkeligt om at oplyse om, hvor de har mit nr. fra! Så er det DEM der lægger på.

Jeg synes du skal kontakte Red Barnet. De har formodentlig hyret et eller andet firma til at ringe rundt, og jeg synes det er vigtigt de får at vide, hvis det er den slags metoder firmaet bruger.

Facerne på gaden har jeg det svært med. Jeg føler de udnytter et svagt segment som ældre mennesker, folk der har svært ved at sige nej osv. Min ven har også oplevet at blive forfulgt af en et langt stykke gennem byen. Til sidst måtte han være rigtig grov, for at få hende til at stoppe. Det er jo heller ikke super behageligt for ham at blive sat i den situation.

Derfor tager jeg ikke min telefon når det er hemmeligt nummer der ringer. Ingen jeg kender ringer normalvis med hemmeligt nummer og hvis de pludselig har fået den ide så må de lægge en besked i stedet. Gider ikke snakke med sælgere!

Jeg har selv arbejdet i et call center, dog som kundeservice, og jeg ved hvor latterlige folk kan være at høre på selvom det er dem der ringer op, så kunne da lige forestille mig hvordan det må

være at ringe ud. Derfor snakker jeg altid pænt til hvis de endelig får fat i mig.

Facerne er en helt anden historie, dem kan jeg godt blive hysteriske på. Jeg arbejder midt på strøget i København, så det er bare hver dag jeg skal flygte fra dem. Selvom jeg har musik i ørerne og går meget hurtigt og målrettet så kommer de rendende!

Det var nu en af fordelene ved at bo i Korea, der bakkede facerne helt af fordi de ikke turde snakke engelsk med mig

Stikker lige hånden i en hvepserede her

Bider lidt mærke i at det for nogle lyder somom det er synd for call'erne at mennesker de ringer og forstyrrer uden at være blevet bedt om det, kan være lidt småmugne over netop at blive forstyrret af et andet menneske der presser på, selvom man siger pænt nej tak?

Der er vel ingen der er stavnsbundne til at tage et phonerjob, ja regningerne skal betales, men uden det kommer til at lyde somom "fattige er for dovne til at tage et job-agtigt" så er man vel nogenlunde i den situation man selv har sat sig i? Jeg kan SAGTENS forstå det er et superhårdt og stressende job, men jeg kan altså på ingen måde få det til at stemme med at det er ok at være ubehagelig overfor de mennesker man ringer til!

Derimod så er situationen lidt anderledes hvis man sidder i en kundeservice, for der ringer folk jo af egen fri vilje og desværre ofte med en allerede negativ reaktion på et eller anden, dem tager jeg hatten af for (altså ikke dem der ringer op, men dem der modtager de ubehagelige opkald).

Karen: hvilken hvepserede? alle her i tråden er da enige i det du skriver?

Jeg kan da udemærket godt forstå, at folk råbte og skreg af mig og skældte mig ud, når jeg ringede. Det har jeg aldrig sagt var forkert. Jeg kunne ikke selv finde på at tale sådan til telefonsælgere, men kan godt forstå dem der gør, helt sikkert.

At sådanne jobs giver folk stress og gør dem kede af det er en konstatering, men det betyder ikke at man ikke må blive sure på dem.

Men måske skriver du også bare generelt, og ikke myntet på os i tråden? som sagt kunne jeg jo godt forstå folks reaktioner, og blamer dem ikke.

Hvorfor valgte jeg sådan et job. Tjaa, jeg havde søgt alt (rengøring, kassedame, lager, kiosk, café, butik osv) uden held. Derudover anede jeg ikke helt hvad jeg gik ind til.

Og jeg valgte jo også at stoppe efter en måned, for som du selv skriver har man jo selv valgt det. Men vi må også konkludere, at det sjældent er førstevalg for folk. Det er jo ofte det job man tager, fordi man ikke har held med andre jobsøgninger.

Jeg kan ikke se nogen her, der siger at det er synd for call'erne og at de burde forstå at folk ikke gider ringes til?

Jeg og andre skriver jo netop, at vi GODT kan forstå folk reagerer sådan? Så det forstår jeg ikke helt

Jeg var heller aldrig så flabet som TS beskriver, aldrig nogensinde.

Jeg havde det helt elendigt med netop at ringe til folk og forstyrre og prakke dem ting på! Det var simpelthen forfærdeligt! SÅ langt fra min personlighed og meget meget grænseoverskridende.

Ja nu gik jeg lidt i forsvar, men føler din besked var myntet på mig og det forstår jeg ikke, for jeg har aldrig sagt at jeg ikke kan forstå folk råbte og skreg af mig. Det kan jeg jo netop godt forstå

Det var ikke specielt til dig, mere til Paatvaers hvis jeg skal udpege et svar (her skrives decideret vi skal huske på den lange beskrivelse af job-oplevelsen) og så selvfølgelig lidt generelt til dem der "forsvarer" sælgerne eller hvordan man skal sige det. Ikke fordi I forsvarer at man ikke skal tale pænt, men mere forstået på den måde at JEG oplever det som at man forsvarer opførslen, når detbeskrives hvor hårdt det er at være phoner/call'er eller hvad det hedder

Jeg har meget svært ved at formulere det uden jeg fremstår negativ overfor i andre i tråden, så jeg beklager du følte dig ramt Det var lidt mere "generelt" men også lidt som jeg beskriver at jeg opfatter det

UHhh kommunikation er svær Man vil jo nødig træde nogen over tæerne

Magnail: Helt OK Fuldstændig som ParadiseLost skriver, så er jeg helt på alles side omkring, at man ikke har ret til at være ubehagelig som phoner, og er helt enig i det hun skriver i sine indlæg.

Jeg skrev om arbejdsvilkårerne for en phoner, fordi jeg fuldstændig forstår TS's reaktion, men ville bare give et indblik i, hvordan det ser ud fra den anden side. Næste gang, TS bliver ringet op, kan hun blive endnu mere irriteret end denne gang (nu skete det IGEN!), eller hun kunne vælge at overveje, hvad der ligger til grund for opførslen fra sælgerens side (fx ud fra mit indlæg, eller andres) - og så blive ligeså irriteret, mere irriteret eller mindre irriteret. Det er jo ikke, fordi jeg kræver noget af nogen med mit indlæg. Der er INGEN tvang om at forholde sig til det, det er bare en mulighed for dette perspektiv også

I kontakter Borgerservice (måske via Borger.dk+NemId) og beder om at komme på Robinsonlisten. Telefonsælgere SKAL holde sig a'jour med denne liste, dog vær OBS på den opdateres kvartalsvis. Det er forbudt/ikke tilladt at kontakte personer, som er tilmeldt denne liste.

Virksomheder kan også tilmelde sig via Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

HUSK, at melde ALLE i husstanden til.

Bliver I alligevel kontaktet, så henvis til Robinsonlisten, og læg på.

Det er så skønt, at slippe for at blive forstyrret af klemte sælgere på ubekvemme tidspunkter, om uinteressante produkter.

Held og lykke.

Jeg hader telefonsælgere. Vi blev en overgang kimet ned af alt og alle samt meningsmålinger. Guderne må vide, hvorfor vi pludselig var så populære.

Min mand er så en af dem, der synes at det er sjovt at se hvor lang tid han kan få til at gå med samtalen. Dog var der én gang med Jyllandsposten, hvor han efter den lange, uden pauser, talestrøm meddelte et pænt nej tak. En ny talestrøm begyndte, hvortil han så sagde: "Jamen, jeg er altså stærkt ordblind" Og sælger svarer så: "Jamen, der er også masser af billeder i"

Jep, de har skisme argumenterne i orden...

Venlig hilsen

Mia F.

Sophie: Ja, arbejdsgivere kan vælge at matche overenskomsten på områdets løn, hvis de har lyst Men heldigvis har vi ikke en fastsat mindsteløn ved lov i dk.

En anden siger hun slet ikke tager opkald fra hemmeligt nummer. Det ville jeg så ikke turde - offentlige myndigheder som fx hospitaler ringer med hemmeligt nummer. Og jeg vil dælme gerne vide det hvis et familiemedlem er kørt galt eller et eller andet.

BigWhopper - Det er mig der ikke tager hemmeligt nummer Nu ved jeg ikke om der er forskelle i regionerne eller sådan noger, men Rigshospitalet, Bispebjerg og Gentofte ringer ikke med hemmeligt nummer Nu er det heldigvis sjældent at hemmeligt nummer ringer til mig, men du har da klart ret i at det er værd at tage med i overvejelserne om det er sådan nogle instanser der ringer fremfor irriterende sælgere

Karen: ahh jeg er helt med på hvad du meer kommunikation er lidt dumt på skrift
Men jeg forstår din pointe og er helt enig.

Tænkte bare det altid er godt at fortælle sin egen erfaring, så kan det være folk der normalt tænker "dumme sælger!" i stedet tænker "dumme sælger! Men det må sgu også være et træls job".

Altså ikke at man nødvendigvis skl ændre indstilling, men det er nok meget godt at vide, at det heller ikke er skide sjovt at sidde i den anden ende af røret

Kort sagt er jeg bare glad for jeg sagde stop dengang. Selvom det var sparsom erfaring, så var det trods alt erfaring, og det var SÅ meget nemmere at få et andet job bagefter, fordi nu havde jeg ihvertfld prøvet noget.

Især nød jeg at arbejde i IKEA, folk var så søde og glade når man fx hjalp dem med at finde en vare

Det skete da at folk var sure eller stressede, men de blev ALTID glade igen, når man hjalp dem.

Helt modsat var det jo som telefonsælger. Der startede folk med at være i godt humør når man ringede, og sluttede med at være sure/irriterede.. Argh det var slet ikke mig, rædsomt at være skyld i

Men til TS vil jeg sige jeg selv har haft held med at kontakte organisationen/firmaet og fortælle om situationen. Jeg har selv fået en undskyldning og fik at vide at de ville tage kontakt til medarbejderen.

Jeg giver ikke meget for de div. Analyseinstitutter og abonnement firmaers bonussystemer.

Jeg var under min studietid ansat som interviewer hos et af landets største analyseinstitut (et job jeg i øvrigt elskede og havde i hele 4 år). Vi fik en fast grundløn og kunne herefter oparbejde en A eller B bonus pr. måned. Bonussen fik man dels efter antallet af udvalgte interviewes og dels efter "grundigheden" dvs. hvor længe man var om dem (jo længere tid man brugte på visse dele af et interview, des højere score).

Folk kæmpede for at få deres A og B bonusser, og jeg undrede mig over at jeg aldrig formåede at score point nok til at få den høje bonus på trods af at jeg efter 2 år var blevet en temmelig erfaren interviewer, og i en periode faktisk arbejdede dagligt fx en hel måned i stræk, uden én eneste fridag. Det skulle senere gå op for mig at der var budgetteret med at kun 2% kunne få den høje A-Bonus, så selvom der var langt flere der reelt var berettiget til den høje bonus, blev der pillet i systemet, så man fik en lavere score.

De havde i øvrigt temmelig lidt tillid til os. Når en respondent ikke kunne deltage, skete det at man skulle notere årsagen. Jeg fik en respondent hvis søn var hjernedød (den der sidst havde fødselsdag). Jeg noterede "Respondent hjernedød" (knap så smart, men der var begrænset indtastninger på notatfeltet). Det bevirkede at interviewe lederen ringede moderen op, og bad hende bekræfte at hendes søn virkelig var hjernedød..!

I øvrigt kunne ledelsen finde på at bede os interviewe hinanden hvis vi stod med en undersøgelse og manglede de sidste interviewes, fordi de ikke ville bruge flere resurser på at gøre undersøgelsen færdig. Hvilket for kundernes vedkomne betød, at de havde betalt dyrt for ikke uvildige svar og retvisende analyse.

Et kort pip fra en der selv har siddet og ringet ud for velgørenhedsvirksomheder (og hadede det og sagde op efter 1,5 måned pga. voldsom stress, selvom jeg ikke havde anden indkomst):
Robinsonlisten er kun for sælgere m.v. Velgørenhed hører IKKE ind under. Så inden I skælder phonerne ud for at ringe til jer alligevel, så synes jeg lige det er værd at vide De MÅ faktisk godt ringe til jer, når det er velgørenhed.

Til gengæld kan I pænt informere dem om, at de aldrig mere skal kontakte jer - for så fjerner de jer helt fra deres computersystem, så nummeret ikke vil komme op igen. I skal bruge ordet aldrig, for ellers vil de ringe igen efter en given periode, uanset hvor "ikke interesserede" I er.

Og "hvor har I mit nr. fra?" hjælper ikke meget at spørge en phoner om, for det er en computer der ringer op automatisk, og man ved ofte ikke engang hvad nr. man ringer på.

Så - ikke et oplæg til videre debat fra mig, blot lidt information

Og kan da indskyde at jeg aldrig tager min telefon, hvis det er et nr. jeg ikke kender - men opfordrer på min svarer folk til at lægge en besked eller sende en sms, hvis det er vigtigt. Sjovt nok har jeg aldrig oplevet at nogen af dem fra hemmeligt nr. har gjort det

Min veninde er lige blevet ansat som telefonsælger af noget alternativ strøm, og hun siger hun da godt kan forstå hvis folk bliver irriteret af at blive ringet op. Men i bund og grund har de(i hvert fald i hendes selskab) selv bedt om det. De har f.eks. deltaget i konkurrencer og lignende hvor man accepterer nogle betingelser, og en af betingelserne er at de får lov at ringe op til dem. Jeg ved godt at ingen læser betingelserne før de trykker "jeg accepterer", men det er jo ikke sælgernes skyld at folk ikke gider læse hvad de forpligter sig til. Dette kan også være svaret på hvorfor nogen lige pludselig bliver ringet op 100 gange, hvis man har accepteret i en konkurrence at 20 forskellige selskaber må ringe en op

Jeg selv hader også telefon sælgere, så det er ikke for at sige noget godt om dem som sådan, men i nogle tilfælde har man selv givet dem lov. Så husk lige at tjekke det fremover hvis man deltager i sådanne konkurrencer

Jeg bruger også bare den med ikke at tage telefonen når det er temmeligt nummer. Jeg kan ikke være høflig og med de arbejdsvilkår jeg får beskrevet så er det vist væsentligt bedre bare ikke at tage sin telefon end det er at være hamrende uhøflig overfor de mennesker, der sidder i den anden ende af telefonen.

Jeg ville aldrig kunne bestride et sådant arbjde.

Ville gå ned med totalt stress efter blot en uges tid.

Tager hatten af for dem der kan.

Jeg ville bare ikke kunne. Overhovedet.

Jeg vidste godt at velgørenhed stadig må ringe, og derfor tager jeg den som andre heller aldrig, hvis det er hemmeligt nummer eller et nummer jeg ikke kender.

Der er både opfundet Telefonsvare, SMS og email, og det er folk hjertens velkomne til at benytte.

Hvis jeg ikke kender nummeret lader jeg den ringe og slår derefter nummeret op på krak eller de gule sider. Så kan jeg ringe tilbage, hvis det er en person som rent faktisk skulle i kontakt med mig. Har oplevet tit at visse firmaer (CBB og så Amnesty) ringede med ikke-hemmeligt nummer. Det er nemt lige at slå op, hvorefter man kan blokere nummeret.

Hemmelige numre er bare surt show, så må de lægge en besked

Og ja det er meget bedre ikke at tage telefonen! Jeg arbejde på en helligdag eller lignende, ihvertfald en dag hvor folk ikke rigtigt var hjemme. Dvs der kunne gå længe mellem man fik nogen i røret. SÅ dejligt! For man skulle lade den ringe indtil Telefonsvare nemlig, så kunne man sidde og slappe af. Man tjente ingen bonus, men til gengæld fik man ikke skæld ud af chefen over for lave tal, for hele kontoret kunne ikke komme igennem til folk

Nu har jeg tænkt lidt over den med at lave sjov med telefonsælgere og bruge deres tid og er kommet frem til det ikke er i orden. Man går vel heller ikke ind i en butik og prøver 30 kjoler og lader som om man vil købe, bare for at bruge ekspedientens tid?

Tænker lidt der sidder en person som sælger der prøver at tjene penge og arbejder måske på kommision osv. når de har brugt 5 minutter på en der ikke vil købe og aldrig har ville, så minimerer det sælgerens chance for en indkomst.

Egentlig bare en tanke.

CarolineR. Det synes jeg er en ubrugelig sammenligning. Hvis jeg går ind i en butik og prøver tøj, har jeg selv opsøgt butikken = jeg er interesseret. (Selvom jeg ikke går ud fra at at prøve tøj forpligter til køb ?)

En telefonsælger ringer uopfordret. Deri forskellen. Hvis de vil spilde min tid med en uophørlig talestrøm uden, at det er muligt at afbryde dem, så gælder det vel også den anden vej. Fordi de vælger at bruge tid på mig/min bedre halvdel, så forpligter det da slet ikke til køb.

Vores kunder på mit job giver da ikke en dyt for om vi tjener penge. De presser priserne ublu ned ved at sammenligne med Kina priser. Vi bruger mange ressourcer på at lave tilbud (som endda er efterspurgt), for at de så kort efter siger nej. Sådan er det frie marked. Sorry...

Så lang tid det giver en indtjening, at bruge telefonsælgere, så bliver de nok ved med at være der.

Der hvor jeg arbejdede, var det faktisk en fordel, hvis folk "spildte" min tid med snak. For der blev vi også jaget vildt hvis vi havde mere end et vist antal samtaler i timen. Havde vi haft 5 i træk der bare smed røret på, så var vi på den, for så var halvdelen af timens kvote allerede røget.

Så man SKULLE have samtaler med en hvis længde, og uanset hvor lidt man kunne gøre, så fik man skylden, hvis ikke det lykkedes. Så jeg foretrak faktisk dem der hyggesnakkede lidt uden at ville købe, fremfor dem der lagde på med det samme.. For så var der mindre risiko for skæld-ud.

Jeg var så heller ikke provisionslønnet. Fik en fin løn. Men elendige, stressende vilkår med konstant trussel om fyring, som flere andre beskriver.

Mia: Det var ikke så meget hvis man gik ind i en butik for at købe noget. Men mere tanken at man netop vel ikke går derind bare for at gå derind og spilde andres tid. Men kan godt se forskellen med at det er dem som ringer til os, men derfor er der jo stadig et menneske bag som "bare" prøver at tjene penge til at leve for i sidste ende.

Jeg synes at de forhold som I beskriver er så kritisable at det får østerarbejderne, der plukker bær og linende til at ligne vand. Men når man kender hesteverdenen fx så ved man jo desværre, at der er er brancher, hvor folk arbejder under totalt rådne vilkår.

Jeg synes det er forrykt de arbejdsforhold i beskriver.

Jeg plejer dog heldigvis, hvis jeg får en telefonsælger i røret at opføre mig høfligt og sige, at jeg ikke har tid - og derefter ligge på. Jeg råber ikke, skælder ikke ud men meddeler blot at jeg ikke er interesseret.

Jeg har lært at man opfører sig pænt.

Også overfor sælgere. Min far og min mor cutter dem af. Kontant. Men dog ikke være truende eller på anden måde grimt.

Dog skal jeg sige mht. til gadesælgere at jeg faktiskf fornylig har gjort mig en ret god handel.

Sparede 200 kroner om måneden på TV og telefoni ved at skifte abononementet og det var så tilfældigvis en sælger på Banegården i Aarhus. Normalt går jeg dog en STOR bue uden om sælgere m.m.

Heldigvis kommer jeg ikke ret tit på steder hvor de stor men jeg når jeg gør så bliver jeg taktisk, vælger rute og går langt uden om dem. Ellers også har jeg simpelthen ikke hørt dem.

Og det er uagtet at jeg er enig med både Greenpeace, WSPA, Amnesty International og meget andet. Ja. Jeg er enig men det får mig ikke til at støtte dem. Jeg laver gerne frivilligt arbejde. Men jeg laver ikke den slags aktivisme. Det bliver jeg ikke fan af. Nogensinde.

Sophie vi er helt enige, og jeg forstår dit argument

CarolineR: Så vidt jeg læser svarene i tråden og ud fra min egen erfaring, så tvivler jeg på nogen spilder sælgerens tid med vilje?

Jeg beskriver selv en oplevelse længere oppe (sjovt med to tommler ned uden forklaring på hvad de er uenige i, i indlægget) hvor jeg, for IKKE at spilde sælgerens tid, starter med pænt at takke nej til at købe noget. Sælgeren vælger så at begynde at kræve at jeg opretter mig på robinsonlisten, for ikke at spilde hans tid, hvilket jeg tror er humoristisk ment (han skal vel ikke afkræve mig noget og jeg har før fået tilbud pr tlf-sælger som jeg har accepteret) indtil han bliver rigtig ubehagelig, og jeg returnerer ubehagelighederne.

Ofte oplever jeg at et nej tak gentagne gange ikke respekteres eller modtages næsvist og så synes jeg faktisk lidt drilleri kan være på sin plads, men selvfølgelig også kun hvis "de ikke vil høre efter et nej" sådan opfattede jeg snakken om at spilde sælgerens tid. Ikke at man bare lavede grin med alle der ringede

Karen Det var fordi en skrev hendes kæreste godt kunne lide at lave sjov med dem. Og så kom jeg bare til at tænke på det på den måde Særligt ud fra dem der har arbejdet som sælgere, som skriver om dårlige arbejdsforhold.

Der har jeg næsten prøvet en der var værre.
Jeg blev engang ringet op af en sælger der ville sælge mig et abonnnement på bladet woman eller et andet dameblad (kan ikke heeeelt huske det), han var meget insisterende og naiv som jeg var havde jeg jo fortalt om at jeg gik i gymnasiet og fik hjemmeboende SU, så han kunne jo nok se at jeg havde lidt penge at rutte rundt med.

Jeg får takket nej op til flere gange og vi afslutter til sidst samtalen med endnu et nej tak fra mig af.
Et par dage efter dumper der et woman blad ind af døren til mig med et vedlagt girokort. Så havde idioten bare skrevet mig op til et abonnement alligevel.

Fik det heldigvis klaret med deres kundeservice der undskyldte mange gange, og bad mig beholde det blad jeg havde fået, og at de nok skulle stoppe med at sende flere.

.. prøv at se dette link:

nyhederne.tv2.dk/2015-01-20-72- aarige-tove-nyder-at-narre- telefonsvindlere

Tænk sådan en aldrende kvinde har så meget fornøjelse af telefonsælgere.

Shagya: det er nu telefonsvindlere hun nyder at snyde og ikke telefonsælgere.

AnjaPrice/ Ja, men jeg syntes nu godt situationen kan sidestilles. Normalt ville man prøve at slutte samtalen hurtigst muligt, uanset, men hun konkurrere med sig selv om at holde samtalen kørende længst muligt.

Det kan du selvfølgelig have ret i.

Denne her er også god:

www.fyens.dk/Bagsiden/Det-bruger-vi- ikke-her/artikel/768059

Anja altså den var god!

Får mig til at tænke på min kære far, som driver eget firma.

-Sælger ringer og vil sælge printerpatroner og spørger hvilken printer han bruger.

Far svar, som sandet er: Viking 2.0 (eller var det 1.0 det husker jeg altså ikke længere. )

Sælger bruger RIGTIG, VIRKELIG lang tid på at finde mærket i sit system.

Min far hygger sig med at tale med disse fjolser, som han udtrykker det, men ærger sig over ikke at kunne se dem i hovedet, når det går op for dem at det er en helt almindelig VIKING træ blyant han skriver med.

Kan lige tilføje at firmaet er langt over 100 år og de ejer ikke en pc! Det mest moderne er nok en mobil telefon, som bliver slukket, når det er fyraften. (og alligevel har de rigeligt at lave.)

"Vi bruger ikke kunder her."

HAHAHAHAHAHAHAH jeg græder af grin!