Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Dilemma! Hvilken hest skal jeg vælge?
Forfatter: 
Dato:  11-12-2014 16:41

Har lige brug for lidt nye øjne på min sag. Jeg er 34 år og har gennem det meste af mit hesteliv redet på lånte heste. De fleste har været ungheste og dem jeg selv har ejet har jeg også haft fra de var rå og selv redet til. De blev solgt af forskellige årsager.

 

Jeg brænder for dressuren og drømmer om den hest der kan tage mig al den vej mit talent rækker - jeg vil ikke længere bremses af hestens manglende kapacitet. Lige nu har jeg lånt en hest som jeg er rigtig glad for og som jeg har mulighed for at købe på sigt. Der er dog også kommet en anden hest ind i billedet som gør mig forvirret.

 

Hest 1 (lånehesten):7 år og kan det mest basale (ca LA1 niveau), fantastisk sind og temperament og med gangarter lidt over middel (super skridt - god haseaktion i trav og galop, men mangler rummelighed). Røntgenfejl (mus, OCD, tætsiddende torntappe med forkalkninger). Dyrlægen placerer hende i kat 2-3, men mener at fejlene ville have fået betydning hvis de skulle få det. Han påtaler dog gensalgsværdien i hesten, hvis den en dag skal sælges videre. Jeg kan få den til stærkt reduceret pris (ca. 35000 kr).

 

Fordel: jeg ved hvad jeg køber, hun er stævneklar nu og her.

Ulempe: Får fejlene betydning i de sværere øvelser? Og kan jeg i så fald få solgt en hest med de fejl uden at "forære" hende væk?

 

Hest 2: 2 års plag (som jo meget snart er 3 år), fra en meget velkendt avler, gangarter LANGT over middel - virkelig drømmehesten på det punkt. Her er hest 1 mere almindelig. Hesten sælges til nogenlunde det samme som hest 1 og jeg har endnu ikke set andet af den kvalitet til den pris! Den er GOD!

 

Fordel: forhåbentlig ren i røntgen, kæmpe kapacitet og nemmere at sælge igen hvis det nogensinde skulle blive aktuelt (hvilket ikke er planen).

 

Ulempe: vælger jeg hest 2 kan jeg sende den i tilridning til sommer. Derefter skal den have voksepause. Da jeg ikke har råd til at afholde udgifter på to heste vil jeg stort set ikke kunne ride det næste år. Hvordan vil den blive at ride???

Dog har jeg en virkelig god hest i særklasse i udsigt hvis jeg venter på den.

 

kære HN. Jeg er i vildrede. Jeg sidder hele tiden og ser videoer af begge heste. Når jeg ser på hest 1 kan jeg slet ikke forestille mig at miste hende og fortryder straks mine tanker om hest 2. Men når jeg så ser hest 2 får jeg bare et sug i maven over at se dens bevægelser, og tanken om hvor den hest kan føre mig hen i sporten.

 

så... What to do? ?


*** Hilsen her fra ***

 

* korrekturlæsning tilbydes på opgaver, hjemmesider osv. Skriv for mere info. *

 



3
3
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  11-12-2014 17:25

Alene de fejl hest 1 har, ville gøre at jeg ikke ville turde købe med stævner for øje.

Om det så skal være hest 2 - om det skal være unghest - må du jo så gøre op med dig selv :)


Hilsen Anne

13
0
Svar på denne tråd
 
 kghczhmnvcc
Forfatter: 
Dato:  11-12-2014 17:32
Hvorfor skal hest nr 2 have ridepause??
Hvorfor ikke bruge sommeren efter tilridning til at ride nogle dejlige ture og få bygget et godt venskab op? Og så lægge dressur på om vinteren og så er den stævneklar. Kan ikke se hvorfor du ikke skulle kunne ride det næste år?

Jeg ville vælge nr 2. Ville ikke turde tage chancen med nr 1.

Held og lykke med beslutningen :)
7
4
Svar på denne tråd
 
 Tag hest nr 2
Forfatter: 
Dato:  11-12-2014 18:31

Helt klart nr 2!

Tilrid den i foråret (hvis den er klar selvfølgelig) og lad den få fri sommeren over og derefter starte den stille og roligt op sidst på efteråret.

Ingen siger at den skal stå stille et helt år.

 

Jeg er ikke røntgenforskrækket, men hest nr 1 har for mange fejl til at jeg ville gøre det, når man står med så godt et alternativ. Men kan godt forstå det er svært, for du har jo et forhold til hesten og er påvirket af følelser i dens retning.

 


Karina

 

"Der vil ikke være noget paradis,

hvis min hest ikke kommer mig i møde"

 

7
0
Svar på denne tråd
 
 Ingen af dem.....
Forfatter: 
Dato:  11-12-2014 22:35

Ingen af dem :-)

 

Nr 1 ville jeg ikke røre med en ildtang - kat 3 i rgt er no-go. Og som dyrlægen formulerer sig, så er det ALT for vagt. Hesten går kun la1, hvilket jo er store volter og ligeudridning, ingen samling e.l. Er generelt ikke forskrækket over mus eller lidt tætsiddende torntappe, men det her er mus og OCD, samt forkalkninger på torntappene.

 

Nr 2 lyder mere tiltalende for mig. Men du lyder som om du gerne vil ride, træne og tage til stævner.

Der ud over er det et stort sats, om hesten er god at ride og om den bibeholder gangen under rytter/rytteren er god nok til at bibehold og udvikle gangen i unghesten.

 

For efter min personlige opfattelse, så vil en meget stor andel af hestene i dk kunne gå en LA4 - MB0 til 60% hvis de uddannes korrekt.

For hvad er det, som gør at man kan lave en god ridehest på fx M-niveau ? Er det gang, vilje, temperament, udseende, afstamning ?

 

Jeg har fx selv en lille lavstammet middelgående ollebolle blanding, som debuterede i MB0 på C-plan med +65% som 7 årig.

Han var som 4 års nytilredet middel i gang, men er blevet redet bedre gående over årene. Men han er super stabil og enorm arbejdsom, hvilket gør at han klarer sig udemærket mod gangmaskinerne. Så absolut ikke en hest med kæmpe kapacitet, men en hest som gør sit bedste for sin rytter, og som gør det nemt for en amatør rytter at træne den korrekt.

 

Så kæmpe kapacitet er ikke nødvendigvis den hest med den største gang som løs hest i ridehuset.

 

Og så tilbage igen til hvilken hest du vil købe - nr 2 er reelt den eneste mulighed, efter min mening og forudsat den er sund og rask. Og kun hvis du er villig til at sætte stævneridning på pause i mindst 1.5 år.

 

mvh Charlotte

11
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  11-12-2014 23:03

helt sikkert nr 2

har selv to heste som jeg købte som 1 og som 2 års. og man får virkelig et helt andet samarbejde med dem når man får det i den unge alder.

desuden når man køber fra avler, så har de heller ikke spøgelser i bagagen. man ved hvor de kommer fra.

jeg købte netop plage fra avler fordi jeg i gennem mange år har arbejdet med problemheste, og har set mange heste med dårlig fortid, så jeg ville have en hest som var "ren"

og det har jeg fået



0
0
Svar på denne tråd
 
 Valg af hest
Forfatter: 
Dato:  11-12-2014 23:27

Jeg tilslutter mig de andre - hest nr 2!

 

For det første synes jeg at hest nr 1 er vanvittig dyr!! Den er ikke alderssvarende uddannet, har ikke helt fantastiske gangarter og har et ton af røntgenfejl. Beklager, men sådan en hest skal man næsten forære væk.. Så ja, hvis du kunne få hesten for under 10.000, så ville jeg nok have givet den en chance. Hvis den skulle få problemer (og når den kun går på La1 niveau, aner hverken du eller dyrlægen hvordan den får det senere), så kan du aflive den med et minimalt tab og en ren samvittighed. Men 35000 for sådan en hest er helt hen i vejret!!

 

Hest nr 2 lyder rigtig fin, og du behøver bestemt ikke give den fri et helt år. Der er naturligvis blandede meninger, men da jeg havde en 3 års anbefalede dyrlægen at ride hende hele tiden, men let arbejde. Så hun fik ikke pause. Nogle mener at det styrker at de langsomt vænner sig til livet som ridehest fremfor pludselig at skulle i gang det år de bliver 4 - for så er der typisk et tidspresset for st blive stævne/championats klar.

Så hvis du har modet på en unghest, så gør det da endelig :)


- Louise med den dejlige Lo'moone!

3
0
Svar på denne tråd
 
 taker....
Forfatter: 
Dato:  11-12-2014 23:43

TUSIND tak for jeres gode svar og jeres input....

 

Mht. ikke at kunne ride i et år, fik jeg nok formuleret mig forkert. Jeg kan ikke ride dressur og stævner, men jeg vil selvfølgelig til gengæld NYDE at hygge mig med min nye stjerne, gå/ride ture i naturen og alverdens andre ting der ville bringe os tættere sammen. Det ville jeg også gøre indtil den skulle i ridning :-)

Jeg vil meget gerne ud og ride stævner snart, men jeg føler også at hest 2 er værd at vente det ekstra tid på :-)

 

Hest 1 kan måske også mere end en LA1 men har aldrig været startet. Hun kan sidebevægelser og versader, bagpartsvendinger og sådan, men hun mangler styrke og balance i især galoppen, så derfor syens jeg hun er langt fra at skulle rende en LA3.

Hun kommer i øvrigt også fra avleren, men har været i ridning ved prof og lånt ud én anden gang tidligere.

 

Hvis jeg køber nummer 1 så får jeg med garanti en hest med et skønt og kærligt sind, men må pgså indrømme at jeg nok altid vil have en frygt for at de forkalkninger vil give hende problemer på sigt. Der er også forkalkning i 1. lændehvirvel. Skulle den nogensinde sælges videre ville det stot set være umuligt. Jeg overvejer jo kun et køb fordi jeg kender hesten og er glad for den, men så jeg den blot i blandt mange andre salgsheste, så ville jeg heller ikke selv røre den med en ildtang. Den har sygt gode papirer, men ville knap turde trække et føl på hende med de fejl hun har + hun ikke ville kunne forsikres uden en masse forbehold....

 

Hest 2 vil med garanti kunne videresælges i en nødsituation eller hvis det viser sig at vi bare ikke passer sammen. Men passer vi sammen vil det klart blive min makker til dens dages ende.

 

Åh, det er svært. Er så glad for nummer 1, men jo mere jeg tænker over det jo mere hælder jeg til nummer 2.

Det skal også siges at jeg har et begrænset beløb at købe for der gør at jeg ikke finder noget i den kvalitet til den pris, hvis først den har haft rytter på ryggen....

 

Endnu engang tak for jeres input. Kom endelige med flere :-)


*** Hilsen her fra ***

 

* korrekturlæsning tilbydes på opgaver, hjemmesider osv. Skriv for mere info. *

 



0
0
Svar på denne tråd
 
 husk også
Forfatter: 
Dato:  11-12-2014 23:53

at selvom du er ambitiøs, så er der andet end stævner. Ud fra det du skriver, så ville jeg vælge en helt 3. hest. Held og lykke

0
0
Svar på denne tråd
 
 Min erfaring..
Forfatter: 
Dato:  12-12-2014 00:10

Ville bestemt også være skeptisk mht 1. hest... Men dermed også sagt, at jeg er ejer af en nu 17- snart 18 års hest, som dyrlægen dumpede allerede som 4 års, da jeg købte den, pga div fejl (handleshistorien er lang, og vil jeg ikke komme ind på her) Men alfa omega, så kom hesten aldrig tilbage til sælger, og på trods af spat, forkalkninger i lænden og svage forben pga forkert benstilling, så er han idag stadig fantastisk gående på L/M niveau, og rides dagligt.. Sidst han var halt var for 3 år siden pga en hovbyld ?

Jeg har haft ejet to ungheste/plage i min tid som rytter, og begge heste blev aflivet som 8 års pga røntgenfejl, som dyrlægen i handelsundersøgelsen ikke fandt på den ene, og på den anden først kom frem, da han skulle til at rides mere seriøst..

En ting der studser mig lidt er prisen på den 1. hest.. Synes det er mange penge for en hest med så mange fejl???

Ved ikke hvad jeg vil råde dig til... Men følg dit hjerte..

Der er aldrig garantier. Du aner ikke om den 1. nogensinde vil få problemer med dens fejl, og den unge aner du reelt heller ikke, om den vil kunne holde til at være stævnehest på sigt, når den skal til at bestille noget mere seriøst ?

 

Ønsker dig held og lykke med dit valg ?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Som få
Forfatter: 
Dato:  12-12-2014 08:27

nævner tror jeg også du skal vælge nr 3.

 

nr 1 ville jeg kun overveje hvis jeg kunne få den til det man kalder slagteprisen. Har du kigget på markedet hvor mange fejlfrie heste man kan få til den pris ;)

 

nr 2 lyder da rigtig fin, men det er jo altid et sats med de unge. Hvis den nu viser sig at have fejl, kan den jo heller ikke sælges uden et stort tab ...


 

 

www.stenhedegard.dk

 

 

Horselux hestefoder og Blue Hors totalpleje

 

 

Venter 4 welsh føl i 2015 alle er til salg

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 heste......
Forfatter: 
Dato:  12-12-2014 08:59

Hej igen

Jeg har max 50.000 at købe for. Jeg har kigget ALT igennem på nettet, og der er ingen heste der siger mig noget i den priskategori.Jeg vil gerne have en hest der er mere end middel gående, og det får jeg bare ikke i tilredet tilstand til de penge jeg har, sådan som markedet åbenbart ser ud lige nu.

Jeg har ikke noget imod røntgenfejl, men alt med måde. Derfor jeg er en smule nervøs for hest 1.

Hest 2 ville selvfølgelig komme i fuld røntgen inden evt. køb, men jeg ved også at uanset hvilken hest jeg køber, så kan den dø eller blive uanvendelig af mange andre årsager end røntgenfejl.

 

Mht. stævner - ja, der er andet i verden end stævner selvom man er ambitiøs. Men det er stævnerne og dressurbanerne der er min drøm og jeg ville aldrig blive tilfreds med kun at ride derhjemme for at forbedre mig - og i længden ville jeg også blive træt af at ligge udenfor placering hver gang jeg tager til stævne, fordi hesten ikke har gangarterne til at være med hvor det er sjovt (sjovt i følge mig - det er jo et defineringsspørgsmål).

 

Jeg søger nok det utopiske til ingen penge, og hest 2 har alt det jeg søger - bare ikke alderen. I forhold til kvaliteten som er langt over middel, så ville jeg dog godt gide vente på den.

 

Kan I høre hvor mine argumenter bærer hen ad? Jeg har nok et eller andet sted besluttet mig for nummer 2, men skal lige tænke det hele igennem en ekstra gang.

 

Hest nummer 3 er sikkert også derude et sted, men det er svært at finde top-gangarter og korrekt eksteriør til 500000 kr. hvis den skal være tilredet... :-)


*** Hilsen her fra ***

 

* korrekturlæsning tilbydes på opgaver, hjemmesider osv. Skriv for mere info. *

 



0
0
Svar på denne tråd
 
 Hest nr. 3
Forfatter: 
Dato:  12-12-2014 11:54

Hej :) Bare en tanke, men hvis hest nr. 1 er en du låner nu, og er rengående osv., har du så overvejet at udvikle dig på den et års tid mere, spare yderligere op, og så hedder budgettet måske 80000 i stedet for. Hvis man bare ligger de 3-4-5 tusinde til side hver måned som det ellers koster at holde en stævnehest, så har man jo hurtigt et noget højere budget. :) Bare en tanke :)


Mvh Anja

 

Der findes kun få mennesker der ved alting, men mange som ved alting bedre.

Johannes Hohlenberg

2
0
Svar på denne tråd
 
 Anja....
Forfatter: 
Dato:  12-12-2014 11:59

Hej Anja

tanken er rigtig god. Dog betaler jeg udgifterne på den hest jeg har nu og mens jeg har den er der ikke råd til at lægge så meget til side på en opsparing at det vil gøre en stor forskel om 1 år. Men helt sikkert en god ide ellers. Skal jeg gøre det, skal jeg droppe den hest jeg låner nu og undvære ridningen i et år eller længere mens jeg sparer op, og det vil jeg uden tvivl have svært ved ?


*** Hilsen her fra ***

 

* korrekturlæsning tilbydes på opgaver, hjemmesider osv. Skriv for mere info. *

 



0
0
Svar på denne tråd
 
 find en der er tre nu
Forfatter: 
Dato:  12-12-2014 12:35

jeg ville hvis jeg var dig finde en der endnu ikke var tilredet med som var tre eller fire nu. Der er MANGE heste der ikke annonceres på nettet og jeg ved at hestehandlerne i øjeblikket bliver ringet op af en del avlere og får tilbudt hele flokken til en eller anden samlepris. Den slags heste kommer aldrig på nettet og avlerne magter ikke at annoncere dem heller.

Jeg snakkede med Eliasen i slangerup for 3 uger siden, hun ville få et læs fra en avler ganske kort tid efter. Det gælder med garanti ikke kun hende.

 

Du skal ringe rundt til avlere og høre hvad de har stående. Det er jo lidt en anden slags hest jeg har ledt efter, men jeg er endt med at have lavet en aftale med en avler som har 4 ungheste gående som alle er gode bud på en fremtidig 2* militaryhest (sværhedsgrad 5). Ingen af dem er redet, men jeg har fået lov at låne dem en ad gangen, ride dem til med hendes hjælp og så siden vælge hvilken hest jeg bedst kan lide og beholde den. De er alle langt inden for dit budget.

 

Undervejs i min søgning har jeg fundet MANGE både spring og dressurheste inden for dit budget og som bestemt ikke lod noget tilbage at ønske i forhold til egenskaber inden for deres respektive discipliner, det er dog ikke nok at være god til at springe hvis man skal være militaryhest.

Jeg var omkring gørklintgård i sønderjylland og han trak den ene ud efter den anden som virkelig travede godt og var smarte.

 

En anden mulighed er jo at købe på vilkår. Det kræver at du som rytter har lidt resultater og det er din profil for anonym til at jeg kan gætte om du har. Men man kan hvis man er en rimelig habil rytter ofte lave en aftale om at hvis den får over 8 til dsa så koster den et eller andet ekstra beløb mod at den selvfølgelig er billigere i indkøb.

 


 



Med venstre hånd
Line

 

 

http://linebergmann.dk/ - CassiusCam

 

http://militaryhesten.dk

4
0
Svar på denne tråd
 
 fandt lige denne annonce
Forfatter: 
Dato:  13-12-2014 00:23


0
0
Svar på denne tråd
 
 Ahhhhhh
Forfatter: 
Dato:  13-12-2014 00:35

Tvivler på at det er en hest for TS ud fra hendes beskrivelse ;)

Så ville jeg hellere satse på en 2 års med rigtig fine gangarter og som man kan sikre bliver redet korrekt fra starten af. For en stævneklar kvalitetshest får du ikke for 50.000 - ikke hvis den skal have gangen og potentialet til de helt høje klasser..


- Louise med den dejlige Lo'moone!

2
1
Svar på denne tråd
 
 hest......
Forfatter: 
Dato:  13-12-2014 00:50

Line: Du har helt ret. Det er på denne måde man skal forsøge at finde de gode heste. Jeg har besluttet at tage ned og se på hest 2 den 20. Det er den eneste hest der indtil nu har givet mig så stort et sug i maven. Hvis den viser sig at være fornuftig, sød og rat og kemien er der.... ja.... så tror jeg altså det bliver den.

Bliver det ikke den, så vil jeg følge dine råd, Line og evt. også tjekke Gørklintgaard ud :-)

 

Anja: Rigtig sødt af dig at tænke på mig med link til annoncen, men den er desværre ikke det jeg søger :-)


*** Hilsen her fra ***

 

* korrekturlæsning tilbydes på opgaver, hjemmesider osv. Skriv for mere info. *

 



0
0
Svar på denne tråd
 
 louise.....
Forfatter: 
Dato:  13-12-2014 00:51

Louise: Du har så ganske ret ...


*** Hilsen her fra ***

 

* korrekturlæsning tilbydes på opgaver, hjemmesider osv. Skriv for mere info. *

 



0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  13-12-2014 09:02

Jeg ville holde mig langt fra 1 (synes desuden prisen er alt for høj!). Nummer 2, tja... der findes dælme mange gode heste til max 50.000 kr derude - ring evt. rundt til nogle avlere.

Husk desuden at mange heste prissættes i annoncen langt over deres reelle værdi og det de bliver solgt for ;) Der skal åbenbart stadig være "noget at prutte om".

1
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg stemmer på
Forfatter: 
Dato:  13-12-2014 11:02

hest nr. 3.

 

Ja, den du ikke har fundet endnu :)

 

Der er mange heste derude også den der er perfekt til dig, både i kapacitet, alder og pris.

 

Rid videre på lånehesten, kig efter drømmehesten.



Sorry
The lifestyle you orderd
is currently out of stock.
2
0
Svar på denne tråd
 
 Hestekig
Forfatter: 
Dato:  13-12-2014 17:02

Det lyder som en rigtig spændende hest du skal ud og se. Mit råd vil umiddelbart være, at du ser den og så stiller dig selv alle spørgsmålene bagefter.

Hvis du synes kapaciteten et i top, så er det så et spørgsmål om kemien er der.

God jagt.

charlotte

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mig ....
Forfatter: 
Dato:  14-12-2014 10:34

Jeg vil vente på hest nummer 2 ..

jeg vil heller ikke røre den første .. med de fejl du skriver og hvis så dens max er LA .. Så er det "jo kun" en middelhest, og ikke umiddelbart det du søger..

 

Men du skal vente længe på en årgang 2012 ... Jeg kender det selv .. har altid købt mine heste som små men har så altid haft en herhjemme og ride på imens ..

 

men man får et helt andet "bånd" til dem når du har dem fra små ...

 

Men ellers vil jeg da kigge videre.

Der er flere gode heste derude til max. 50 ..

 

Held med søgning og bestemmelsen :) :)


Mvh Mette Stelmach med alle de skønne Pletter
Følg Sartors Simply the Best på Facebook her

<3 <3 <3 I hjertet gemt, men aldrig glemt <3 <3 <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 Svar....
Forfatter: 
Dato:  14-12-2014 14:14

En tanke ang. hest nr 2 er at man ikke kan sætte et fast skema, efter min mening, for hvordan en unghest skal trænes (pauser mv.). Da ungheste er forskellige kan du risikere at stå med en hest der skal holde en del pauser pga. den vokser, og som du reelt først rigtig kan ride når den er 5-6 år. Derfor synes jeg du skal gøre op med dig selv, om du har lyst til at investere så meget ventetid i en hest, eller du gerne vil noget nu og her.

 

Men i sidste ende synes jeg kun du kan vælge, og er du i tvivl så er det efter min mening ikke det rette valg med hverken nr. 1 eller nr. 2. Når man finder den rette hest, er man nemlig sjældent i tvivl

 

0
1
Svar på denne tråd
 
 Hest.....
Forfatter: 
Dato:  18-12-2014 18:25

kære alle

tak for jeres gode svar. Mit problem var jo lidt at jeg havde indstillet mig på hest nummer 1 (indtil min egen dyrlæge så røntgenbillederne og afslørede en del mere end det jeg vidste i forvejen). Jeg har kigget Gud ved hvor mange annoncer igennem og da jeg så hest 2, sagde det bare "bang". Jeg var ikke i tvivl... Der var han! MEN... Jeg havde jo netop sagt til mig selv at det ikke skulle være en utilredet hest og at den næste hest skulle være stævneklar - deraf dilemmaet. Men hest 2 har holdt mig vågen om natten den sidste uge, og jeg har haft helt ondt i maven ved tanken om at en anden skulle købe ham. Jeg besluttede derfor at tage ned og se ham og finde ud af om 1) kemien var der, 2)kvaliteten af skridten (som ikke var vist på videoen) og 3) hvordan han stod på sine ben.

 

Jeg fik en avler jeg kender, som har været eksteriørdommer i DV i ca. 30 år, til at tage med til den anden ende af Jylland igår.

 

Og ja... Skridten var i top, bestillingen lige efter bogen og vigtigst af alt... Han var bare SKØN! Jeg er helt solgt til stanglakrids og vil bare ikke have andre end han.

På mandag kl 8.30 skal han i handelstjek med fuld røntgen, og går han igennem, så bliver han MIN!!! Og så skal jeg nok vise jer billeder og video af den lille "@!#$" der har frarøvet mig min nattesøvn og arbejdsevne den sidste uge :-)

 

Bare lige en update :-)


*** Hilsen her fra ***

 

* korrekturlæsning tilbydes på opgaver, hjemmesider osv. Skriv for mere info. *

 



15
0
Svar på denne tråd
 
 tra la la
Forfatter: 
Dato:  19-12-2014 08:05

Jeg synes helt klart hest nr 2. Den lyder lovende.

 

Hest nr 1, som du har nu er sat alt for dyrt. 35000 for en hest med alle de fejl. Det er helt sikkert en dejlig hest, men skal du købe den, skal den ikke koste over 10.000.

 

Jeg har selv givet 8000 incl alt udstyr for hende her. Kanon papir og temp., men har spat i venstre bagben. Og det er det eneste hun fejler. Så du kan godt se, 35000 for hest nr. 1. :-)

 

Havde det været mig, ville jeg købe den unge. Og mon ikke du finder en du kan ride gratis indtil din egen er redet til?

Billede

 


**Nu med smukke Scarlett**

3
0
Svar på denne tråd
 
 Nu er vi spændte
Forfatter: 
Dato:  22-12-2014 19:54

Gik han gennem handelstjek og røntgen?


Træning og undervisning:

Arbejde fra jorden, agility, samlet ridning for løs tøjle og trailerlæsning, altid på hestens præmisser


Palomino hoppe mf sælges

Bedækning v araberpony tilbydes

0
0
Svar på denne tråd
 
 hest nummer 2
Forfatter: 
Dato:  22-12-2014 21:51

Kære alle

Tusind tak for alle jeres gode råg gennem denne tråd. Valget er faldet på hest nummer 2, som jeg simpelthen må erkende er min drømmehest. Fra første øjekat var jeg solgt til stanglakrids, og jeg må indrømme at jeg føler mig som en teenager der er forelsket første gang.

Gredstedgaards Locksley, som han hedder, er efter Tailormade Lancelot og Don Frederico - lavet på en tysk hovedstambogshoppe (både i hannoveraner og DV) med en solid hoppestamme bag. Han gik gennem handelstjek og røntgen i dag og bliver kastreret i morgen. Derefter kommer han hjem til avleren og restituerer indtil han er klar til at komme i nye omgivelser.

Her har I en lille video af bassen:

 

www.youtube.com/watch?v=Kh0NHO-sK_8

 


*** Hilsen her fra ***

 

* korrekturlæsning tilbydes på opgaver, hjemmesider osv. Skriv for mere info. *

 



13
0
Svar på denne tråd
 
 Hesthest
Forfatter: 
Dato:  22-12-2014 22:26

sikke da en lækkermås. Ham kan jeg godt forstå du faldt pladask for. Tillykke med ham

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  23-12-2014 09:01

Tillykke.

 

Er sikker på du har taget det rigtige valg.

 

Han ser dejlig ud.


Jeg holder meget af positiv sladder der opstår af interesse for andre mennesker -

Men hader negativ sladder, som skal skade andre og som er udokumenteret.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Takker
Forfatter: 
Dato:  25-12-2014 12:07

Tusind tak :-) Jeg er simpelthen også bare så glad. Nu skal jeg bare lige forstå at han er MIN! Det er tre år siden jeg sidst havde egen hest. Siden da har jeg lånt heste, men har været ret uheldig. Det er blevet til 7 heste på de tre år, og grunden til den store udskiftning har bl.a. Været foldskade, salg, hvinskhed, spat, ungheste der hellere ville gå til rodeo osv. Jeg har haft nogle super fine låneaftaler, men har bare været uheldig med de heste jeg har lånt. Dog har jeg været vildt glad for alle hestene, men netop som jeg havde nået at knytte mig til dem, så kom der skår i glæden af den ene eller anden art.

Jeg kan mærke at min følelse omkring den nye er lidt som når jeg har fået en ny lånehest - super glad, men med en distance fordi det jo er på lånt tid. Men når jeg kniber mig selv i armen og siger "Han er MIN", så får jeg det største sug i maven.

Jeg kan slet ikke vente til jeg får ham hjem, og tanken om at han ikke skal væk fra mig igen er bare ubeskriveligt fantastisk :-)


*** Hilsen her fra ***

 

* korrekturlæsning tilbydes på opgaver, hjemmesider osv. Skriv for mere info. *

 



3
0
Svar på denne tråd
 
 Tillykke....
Forfatter: 
Dato:  25-12-2014 13:25

Tillykke - han ser skøn ud :-)

 

mvh Charlotte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nej hvor fin
Forfatter: 
Dato:  25-12-2014 13:32

Nej, hvor er han fin at se på! Det er tydeligt, at han er lidt presset der, men han glemmer ikke hovedet, ham ville jeg også falde for, tror jeg :-)

 

Stort tillykke!

 

mvh. tina


Barylere rule!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tillykke med dyret..
Forfatter: 
Dato:  25-12-2014 18:13

Havde valgt samme som dig... Ingen grund til at købe sig til bekymringerne... Dem skal man nok nå at få... Og meget sjovere at opstalde ride og bruge tid og penge på en god hest frem for en middelmådig... ;)

 

har iøvrigt redet en lancelot afkom.. Ukompliceret og cool hest med dejlig galop...

1
0
Svar på denne tråd
 
 0000000000000000
Forfatter: 
Dato:  25-12-2014 21:19

Ville uden tvivl vælge hest nr. 2 - som du selv siger, kan hest nr. 1 komme op og gå de svære øvelser, med de skavanker?

det ved man jo heller ikke om hest nr. 2 kan, men udsigterne er forhåbentlig bedre.

Og du skriver jo selv, at det er drømmehesten - har du ikke lidt svaret på dit spørgsmål selv ... :D

0
0
Svar på denne tråd
 
 Takker
Forfatter: 
Dato:  26-12-2014 22:50

Tusind tak :-) Jeg er helt sikker på at jeg har truffet det rigtige valg! Han er fantastisk.

Freund: Dejligt at høre gode oplevelser med Lancelot afkom. Jeg har også indtryk af at ham her er super lærenem, cool og yderst fornuftig. Jeg er så spændt på at arbejde med ham:-)


*** Hilsen her fra ***

 

* korrekturlæsning tilbydes på opgaver, hjemmesider osv. Skriv for mere info. *

 



0
0
Svar på denne tråd
 
 Stort tillykke
Forfatter: 
Dato:  27-12-2014 08:57

Hej TS

 

Stort tillykke med hesten, håber du får rigtig mange gode timer sammen med den :)

 

Trådene her på HN lever jo i mange år, så jeg vil lige give mit besyv med her, da jeg synes, der mangler en side af sagen, som jeg selv har oplevet. Der er nemlig ret stor enighed om her, at TS skulle vælge hest nr. 2, som hun så også har gjort. Det gjorde jeg også, for jeg har stået i lidt samme situation, men for mig gik det ikke ligefrem sådan, som det kan lyde på de fleste i denne tråd.

 

Jeg var ved at gå ud af mit gode skind over ikke at have en ridehest. Så da pengene nogenlunde blev til det gik jeg på jagt efter en 4-5 års tilredet hest, klar til stævnestart. Jeg havnede hos en avler med den ene kedelige RDH-kårede 4-5-års efter den anden - foruden da lige en enkelt ikke kåret 4-års som var bundhysterisk, og som jeg ikke ville røre med en ildtang. Og så havde de en lille mudret 2-års, som jeg nærmest ikke engang gad se, fordi den dels var for lille, dels alt for ung, dels for mudret . Og jeg faldt pladask for dyret, fuldstændig på mås og albuer over temperamentet, bevægelserne, stamtavlen, farven (da først mudderet kom af)... der var ikke det, jeg ikke faldt for. Og den var naturligvis ren i røntgen, gik lige igennem handelsundersøgelse osv. osv.- alt var perfekt...

 

Altså lige indtil hun flyttede hjem til mig, for flytningen tog vist hårdt på hende, så jeg fik en hest som rendte igennem hegnet hvis en af de andre heste gik, væltede boksen hvis en af de andre heste gik, stak fra mig, sparkede efter mig, var fuldstændig uhåndterbar - hvilket hun på ingen måde havde været hos avler. Jeg fik trænet, og trænet og trænet, og endte med en hest som var nogenlunde til at have med at gøre, og tilridningen gik godt, omend de sjældent havde haft med så uhøflig en hest at gøre - men dum var den absolut ikke, og de havde så heller sjældent haft med en hest at gøre med så stort et talent, og det var vel at mærke i en proff tilridnings- og træningsstald. Men speciel, det var den i hvert fald.

 

Jeg fik dyret hjem, og det kørte rigtig godt i tre måneder. Så blev hesten alvorligt syg af et sår, jeg kom af med en formue for en måneds indlæggelse, hesten var nær død men kom sig mirakuløst uden mén, og jeg kunne opstarte ridningen igen på en sød og lidt mere fornuftig hest. Det gik godt i ca. 1½ måned, og derfra gik det kun værre og værre. Med tiden, mange undersøgelser og mange skift af dyrlæger senere havde vi udredt, hvad hesten fejlede - en masse ting, som ikke kunne opdages da den var 2 år gammel, som først kan ses når tænder var kommet helt ud, når hesten var helt færdig med at vokse mv., og jeg stod med en hest der var stort set uridelig af at have haft det skidt, havde brugt på den gale side af 100.000 kr. på dyrlægeregninger, foruden at hesten ikke ligefrem havde været gratis i indkøb! Og det var alt sammen vel at mærke da den var 6 år gammel. Jeg havde stort set intet fornøjelse haft af hesten i 4 hele år, og nu stod jeg med en hest som var ved at omkomme af stress, ikke brød sig om ridning, ikke kunne være alene, og havde kostet en formue at reparere på. Og tro mig, jeg gjorde virkelig mit bedste, hesten fik al den rette behandling i rette tid, den rette træning i rette tid, og alligevel, så gik der bare alt for længe, inden de helt rigtige løsninger blev fundet, især fordi dyrlæger åbenbart også bare er mennesker...

 

Jeg knuselsker min hest. Der findes ikke nogen bedre tid på dagen for mig, end når jeg sidder på ryggen af den. Men jeg ønsker ikke for nogen at komme igennem det, jeg har været igennem med min. Nu har jeg selvfølgelig også været helt åndssvagt uheldig på så mange punkter, og guderne vil vide, at jeg har kæmpet en meget, meget brav kamp for at holde dyret i live og for at få en nogenlunde fornuftig hest ud af det.

 

Hun fylder 9 til årsskiftet. Jeg rider hende hver dag, og nu begynder hun så småt at ligne en dressurhest i sin form, hun går stort set rundt som hun gjorde, da hun var 4. Jeg kan nogenlunde få hende til at slappe af under ridning, og hun tager imod nye udfordringer med usikkerhed, men med en tro på, at hvis jeg hjælper hende, så skal det nok gå. Det resultat er jeg utrolig stolt af, for vi har virkelig skrabet bunden for, hvad der kunne lade sig gøre at træne en hest op fra, og hvad der var sikkerhedsmæssigt forsvarligt for mig at forsøge at få gennemført.

 

Det var ikke ligefrem det resultat, jeg havde i tankerne, da jeg købte en fantastisk godt gående 2-års hest fuldstændig uden fejl. Nuvel, det er en ekstremt speciel hest, som har været ekstremt uheldig, og hvis bare jeg kunne gøre det hele om, så ville jeg give hele verden for det. Men det kan jeg ikke, og jeg, dyrlæger og trænere har gjort alt efter bedste evne efter det, vi vidste, og så længe hesten ikke kan sige, hvor det gør ondt, så kan man ikke gøre mere. Jeg har stadig en hest med potentiale udover alle grænser, og jeg kommer aldrig nogensinde i nærheden af en hest, som er så godt gående. Men konkurrencehest, det bliver den aldrig, for den kommer aldrig til at være rolig nok til det. Og jeg havde ikke en chance i verden for at vide, at det kunne gå sådan. Jeg knuselsker min hest, og jeg elsker, når det en sjælden gang imellem går rigtig godt, at kunne sparke den afsted i en fri trav som kun de bedste kan følge efter, men vejen dertil ønsker jeg ikke andre at følge.

 

Hvorfor denne historie nu midt i alt dette, når nu TS har købt hesten?? HUSK at det ikke altid går som man regner med, at en unghest ikke altid bliver en god ridehest bare fordi den ikke fejlede noget, da man købte den, HUSK at meget kan nå at ændre sig i en unghests opvækst, så gør op med dig selv - vil du have noget, som du VED virker idag, eller vil du have noget, som måske kan blive rigtig godt? Gør op med dig selv, om du kan leve med det, hvis ikke det går sådan, som du regner med? Jeg havde aldrig et sekund overvejet at købe min hest, hvis jeg havde kendt til bare 10 % af de problemer, vi ville løbe ind i. Jeg har bare en optimistisk tro på, at måske en dag, så bliver den rigtig god. Vi er på rette vej, og hver dag går alting fremad - nu kan jeg da ride hver dag! Men det var ikke ligefrem det, der var succeskriteriet, da jeg investerede mange penge i en meget lovende unghest. Så selvom mange anbefaler at TS skal købe hest nr. 2, så husk også den risiko, man køber, fremfor at købe en hest, som man kan få glæde af lige nu. En hest med røntgenfejl mv. kan sagtens være konkurrencehest - men den kan også, ligesom en unghest, falde og brække benet på folden i morgen. Vi tænker tit i sandsynligheder for, hvad der kan ske, kan den nu holde, får det nu betydning, men husk også at se på, hvilken virkelighed du er i - hvordan er det lige nu? Er der noget der tyder på, at hesten ikke kan holde? Er den uvillig, er den tvær, eller fungerer den fantastisk godt lige nu? Vil du have en god ridetur hver dag fra nu af, eller vil du have alle de kampe, som utvivlsomt følger med, når man starter en ung hest op som ridehest? Der er rigtig rigtig mange overvejelser, og man kan ikke kun veje tingene op i forhold til risiko. Der er altid en risiko uanset hvad man køber. Hvis man vælger med hjertet, så går man ikke helt galt i byen.

 

Der var lige lidt som stikker i den anden retning i forhold til svarene herover ;)

 

Endnu engang tillykke til TS, lad os endelig høre hvordan det hele går.

 

Mange hilsner fra en, som ikke har fortrudt, men som saftsuseme gerne ville have haft at tingene var gået anderledes ;)

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hest nummer 1 hvis ikke en tre
Forfatter: 
Dato:  27-12-2014 13:01

Jeg er så af en helt anden holding. En ung utilredet hest er i min verden en joker. Man ved aldrig om den får problemer under tilridningen eller om sindet holder. Jeg har købt en tre års tidl. galophest i 2012. Han havde esuper sind og jeg fik ham selvølgelig tjekket hos dyrlægen med røntgen. Han havde lidt på det ene knæ som dyrlægen dog ikke lagde så meget i og jeg har også siden fået at vide at det knæ har været hævet under træningen. Han havde ikke meget plads i ryggen, mellem torntappene og det bekymrede dyrlægen. Jeg gik i tænkeboks....meget endda. Jeg kunne så godt lide hesten han var så blid og sindet kunne jeg ikke finde bedre. Nå jeg talte med forsikringen og fik ham forsikret. Ja jeg købte ham og tog måske en chance. Han fik en masse fred og lov til at vokse færdig han eri dag seks år. Han har aldrig fejletnoget i ryggen ej heller i knæet. De to gange hanhr været halt har været fold skader med sår intet andet. Han voksede 9 cm. og er nu lge knap 170. Han går op til la6 dressur er kun startet til og med la3. han springer lb og går military cnc 90 er klar til 100 meter klasserne næste år. Han har gået jagter her i år og var med i Hubertusjagten i Dyrehaven i år. Da det store felt blev splittet grundet styrt og de foreste ikke turderide forrest førte han gerne an gennem ulvedalene og trak resten af feltet over springene til vi igen kunne se feltet.

 

HAN er en guttemand og man kan altid stole på ham. Jeg har aldrig fortrudt købet af ham. Han er den nemmeste hest at have med ibyen og alt det der som man sjældent tænker på er relevant.

 

Derfor tænk dig godt om. en ung utilredet hest er jo meget uprøvet og der kan støde en masse til. Min gamle hest havde kissing spines og det blev opdaget ugen efter hubertus 2010. Klinsk havde han ingen symptomer. Han var altid et godt ridt og ham fik jeg for 350 kr. billigt må man sige. Han fejlede heller aldrig noget selvom han havde noget på røntgen som din 1 hest.

 

Jeg ville til enhver tid tage nummer 1. den kender du og den er afprøvet og ud fra din historie aldrig fejlet noget. Den er selvfølgelig ikke alderssvarende uddannet men måske bliver nummer to det heller ikke hvis den lige pludselig vokser meget. Det ved man jo ikke:) Lav en aftale med sælger om at du intensivere træningen om hæver den det næste halve år til slut la og m. se da om den holder til det :)

 

1
1
Svar på denne tråd
 
 fmgncjrn
Forfatter: 
Dato:  27-12-2014 15:13

Endnu engang tusind tak for jeres input.

Nu er hest 2 jo som sagt købt og betalt, så der er ikke så meget mere at diskutere omkring hvilken en jeg skal vælge. Jeg har ikke fortrudt mit valg 1 sek. Han var i handelstjek på Ansager, kom derop dagen før undersøgelsen og stod der i et par dage grundet liggende kastration. Han kørte alene i trailer for første gang uden problemer - kunne læsses på 5 min., han var fuldkommen cool over at komme i en ny boks på dyrehospitalet og under handelsundersøgelsen opførste han sig ligeledes særdeles eksemplarisk. Dyrlægerne har rost ham for hans opførsel under hele opholdet.

Jeg har flere gange fået utilredne heste og selv redet dem til - og vel er det et sats. Alle disse faktorer har jeg gjort op med mig selv. Han kan ændre adfærd når jeg får ham hjem, han kan komme til skade inden jeg overhovedet kommer på ryggen af ham, og måske gider han slet ikke gå til ridning eller passer slet ikke til mig rent ridemæssigt. Men jeg tør satse på ham!

Nu er hest 1 ikke længere aktuel, men der var nu et par ting der fik mine advarselslamper til at blinke på trods af at hun var skøn og rar at ride. For det første havde jeg meget svært ved at få vendt hendes vægt til bagparten, og hun ville meget gerne krølle halsen helt sammen. Det hjalp efter et par måneders ridning, men jeg kunne stadig ikke få vægten på bagparten og dermed bygge hende yderligere op. Derfor ville det også være utopi at ride hende op til M på et halvt år. Sidst hun blev forsøgt solgt bestod hun ikke bøjeprøven og hun har netop stået halt en måned. Da hun lige var ved at være klar til at komme i gang igen blev hun halt igen på samme ben (med hævede sener på indersiden af piben).

Jeg ville som sagt ikke være forskrækket over hendes mus og tætsiddende torntappe, men så mange forkalkninger som 6 års (da billederne blev taget) tegner ikke godt for en fremtid som konkurrencehest på højt plan.

 

Men men.... som sagt er hest 2 købt, og så må tiden vise hvad han udvikler sig til.

 

Tuttelitut: Jeg håber bestemt ikke jeg er lige så uheldig som dig - sikke en tur du har været igennem. Bortset fra at jeg ikke ved hvordan han ender med at blive, så ville en redet hest dog kunne være lige så uheldig som en 2 års.

 

Jeg elsker arbejdet med de unge og er efterhånden ret garvet i håndteringen af dem. Min fornemmelse omkring ham her er særdeles god, men jeg ved det ikke er en garanti - og så tager jeg den derfra.

 

Dog har han indtil nu bevist sit sind og temperament i både hjemlige og fremmede omgivelser og har overrasket mig mere positivt end jeg overhovedet havde turde forvente :-)

 


*** Hilsen her fra ***

 

* korrekturlæsning tilbydes på opgaver, hjemmesider osv. Skriv for mere info. *

 



4
0
Svar på denne tråd
 
 En ung vs en ældre.....
Forfatter: 
Dato:  27-12-2014 15:14

Når man køber en ung hest, så køber man en drøm.

 

Når man køber en redet ældre hest, så køber man en god ridetur, men har indset at man næppe bliver/er den nye Charlotte dujardin :-)

 

Begge hestetyper kan blive syge eller skadet, kan blive uopdragne og trælse.

Men vigtigst er, at begge hestetyper i de rigtige hænder, hos den rigtige rytter på det rigtige tidspunkt kan blive den pågældendes rytter bedste hest i vedkommendes livstid.

 

Jeg har selv en 6 og 7 års, som jeg har haft siden de var 1 år - og de er det helt rigtige match til mig, begge to.

Men havde jeg været et andet sted i mit liv end jeg er nu, så havde det formentlig endt som et mareridt med to unge heste, som jeg ikke kunne magte at håndterer, hverken i hverdagen eller i ridningen.

 

Jeg skal ærlig indrømme, at jeg altid bliver skeptisk, når jeg hører folk vil købe ungheste, fordi "de vil videre med deres ridning" og "endelig ride på en kvalitetshest, som vil udfolde rytterens skjulte potentiale".

Det er i 99% af tilfældene rytteren som begrænser hesten, og ikke omvendt !

Og med hånden på hjertet, hovedparten af os amatørryttere når ikke slut LA - men derfor kan man stadig nyde og være glad for sin hest.

 

Til gengæld skal jeg glad og gerne være den første til at sige, at der ER forskel på at ride på alm rideheste og kvalitetsrideheste. Mine to unge er "en af hver", og ham som er avlet til dressur er om ikke nemmere at ride og træne, så en hest som får point på stævnepladserne, og som fysisk af design bare har nemt ved nogle ting. Den mere almindelig er en fornøjelse at ride på, men kommer aldrig til at ligge i toppen, selvom han nok skal komme til at gå hele vejen uddannelsesmæssigt. Men det er hans sind som trækker ham hele vejen ikke hans fysik :-)

 

Og jeg skal igen være den første til at sige, at hvis du vil ride stævner - så køb en du kan tage ud med hurtigt. Her er en unghest ikke det rigtige valg.

Er du fx som mange af mine veninder, småbørnsforældre med karriere, så vil jeg da til en hver tid anbefale man køber en god ridehest, som man har fornøjelse af fra første sekund - en hest hvor man ikke skal tage hensyn eller tænke i opdragelsesøjemed, og hvor stævner bare er noget man melder til, for kræet kan både gå i trailer og være nye steder uden at gå i panik.

 

Det der er den store forskel på de to købssituationer er, at hvis du keder dig med din rutinerede hest efter et stykke tid, så er de oftest nemme at sælge videre.

Mens den danske rideverden er fyldt af talentfuld ungheste, som ikke er blevet til noget, fordi de alligevel er en for stor mundfuld for rytteren, som måske alligevel ikke har den tid, de penge, den mulighed for rette omgivelser for træning af en unghest, eller det talent der skal til at træne en unghest korrekt op. Og disse halvgamle ungheste med håndterings-/ridemæssige problemer de er svære at sælge.

 

Men hvad man vælger er helt op til, hvad man ønsker - en drøm eller en realistisk god ridetur fra dag et ?

 

mvh Charlotte

2
0
Svar på denne tråd
 
 Lancelot
Forfatter: 
Dato:  27-12-2014 23:01

Tillykke med ham. Ham skal du nok blive glad for.

Har selv en 4½ års vallak efter Tailormade Lancelot med Blue Hors Romanov til morfar. Han købte jeg da han var 10 mdr. Super temperament, nervefast, nysgerrig og et stort nussehoved.


Hilsen

Lonni


The past is a ghost, the future is a dream and all we ever have is now


Med hestene

Claire e. Churchill

Landianos-ø e. Tailormade Lancelot


www.EnggaardenMorum.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dejligt.....
Forfatter: 
Dato:  29-12-2014 22:04

Hvor er det dejligt at høre positivt om Lancelot afkom. Tak for det Lonnie :-)

 

Charlotte: Du har ret i at jeg køber mig en drøm med en unghest. Det er et sats og det er jeg 100 % klar over. Jeg ved ikke helt om jeg skal tolke i undertonen af dit indlæg at det er naivt at opfylde drømmen - i så fald er jeg ikke enig.

Jeg har haft RIGTIG mange ungheste mellem hænderne og jeg har også haft ungheste mellem hænderne som var komplet uhåndterbare og vanskelige af sind. Kommer jeg i vanskeligheder er jeg heller ikke for stolt til at søge hjælp, hvis ikke jeg kan klare skærene selv.

Jeg har alt for mange gange redet heste, hvor hesten bare ikke havde potentialet til at være med hvor det var rigtig sjovt - og her tænker jeg primært gangarter. Derfor vil jeg denne gang gerne have en hest, hvor det ihvertfald ikke er DET der begrænser os. Jeg er udemærket realistisk omkring mit eget talent og mener ikke at jeg er en stjerne - det kan sagtens tænkes at MIT talent eller mangel på samme på et tidspunkt sætter en klods i hjulet, men at vi ikke kommer længere end til LA klasserne, det vover jeg altså også at modsige.

Jeg har ingen børn og kommer heller aldrig til at få det, så det er absolut ikke tid, penge, energi, lyst, motivation eller andet der kommer til at bremse mig i at nå min drøm.

Det er ikke sikkert jeg nogensinde kommer til at ride S, men jeg vil have drømmen - og uden den, ambitionerne, fighterviljen og modet på at knokle - ja, så kommer jeg ihvertfald ingen steder :-)

Måske har jeg tolket dit indlæg mere negativt end det var meningen, men det korte af det lange er, at jeg kæmper for mit mål med alt hvad det indebærer, og samtidig er jeg fuldt ud bevidst om hvad der kan gå galt undervejs :-)


*** Hilsen her fra ***

 

* korrekturlæsning tilbydes på opgaver, hjemmesider osv. Skriv for mere info. *

 



1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider