Jeg har været så frygtelig bange for at ride at jeg begyndte og få hjertebanken allerede inden jeg skulle ud af døren. Bare hesten rokkede med et øre hoppede jeg af hvis jeg havde forvildet mig op på ryggen af den. Jeg har efterhånden haft et par gode parter og god undervisning. I lørdags var jeg ude og prøve en ny part. Jeg var spændt, men på den gode måde. Jeg følte mig ikke nervøs eller noget. Jeg kommer op på hesten kan mærke en lille smule kriller. Tager en dyb indånding og så rider vi. Hesten bliver under opvarmningen i skridt forskrækket over et eller andet. Hvad det var ved jeg ikke. Men han snurrer lige en halv omgang. Det var så der jeg normalt ville være brudt grædende sammen og hoppet af og afsluttet dagens ridning. Men nej igen en dyb indånding fangede min stigbøjle igen og så fortsatte vi vores ridning.

Jeg var ikke til at skyde igennem da jeg kom hjem. Det er sjældent jeg virkelig siger "jeg er stolt af mig selv" men det var jeg i lørdags. Jeg skal ud og ride ham igen i morgen. Og jeg glæder mig som et lille barn juleaften. Det her det skal nok blive godt det kan jeg bare mærke.