jeg ville heller ikke blive særlig begejstret for at modtage sådan en "bestilling", et er din onkel som ikke er helt ny længere, det synes jeg er helt fint, men resten, der er sk. da en hel måned endnu at købe gaver i

jeg tror hvis det var mig så havde jeg returneret kuverterne og sagt at det måtte de selv kunne finde ud af.

God jul trods alt:-)

Du stikker manden din kuverterne fra hans familie, og beder ham om at klarer indkøbene.

Selvfølgelig vil du ikke vide hvad han køber, lidt overraskelse skal der da være juleaften.

God jul.

Vi har et lignende problem hvert eneste år...

vi har på min kærestes side af familien et budget på 200 kr til fødeslsdag og 150 kr til jul.

men der er sgu aldrig noget på listen til de beløb....

listen sidste år indeholdt ting som et fladskærms tv, en hest, en cykel, en PlayStation, iPhone, IPad osv...

går man sammen om gaver, så er "takken": "vi fik godt nok ikke mange gaver i år"

Jeg har lidt samme problem med nogen i min familie. Jeg bryder mig bestemt ikke om at brokke mig over gaver. Men jeg har det sådan at det ikke betyder noget om folk bruger 50 eller 500 kr. på min gave, det er mere tanken der tæller.

Men jeg har oplevet at få en sms på min fødselsdag med en besked om jeg ikke lige kunne bestille noget selv på nettet og så skrive beløb så ville de overføre til min konto . Så går charmen altså lidt af det hele må jeg indrømme.

Nu laver jeg helst heller ikke ønskelister, men elsker når folk selv finder på en gave, da jeg synes det er mere personligt på den måde. Men selvfølgelig laver jeg gerne en ønskeseddel hvis det virkelig forespørges, da jeg ved nogen har det bedst med at få sådan en.

Jeg kan godt forstå at du synes det er tamt.

Hvis man bare stikker hinanden en kuvert med penge, så er idéen ligesom gået fløjten.

Det skulle gerne være sådan, at man hygger sig med at finde den rigtige gave til modtager.

Vores børn er nu så store (17 og 21) at det nu er aftalt, at vi og de er på gave med de vi holder jul med og at vi ikke længere farter rundt inden jul og bytter gaver, men kan bruge tid og penge på den del af familien vi i år skal holde jul med.

Min far gjorde dog det samme som din svigerfamilie. Han er alene og kunne ikke overskue at købe gaver. Gad nok heller ikke.

Jeg ved ikke om du pænt kan sige til svigerfamilien at du altså synes det er lidt kedelig og jo altå også har travlt med at købe de gaver i selv skal give.

Hold da op, det lyder til I får en dejlig jul

Jeg kan godt forstå med din onkel, men ikke svigerfamilien ..

Her har vi frasagt at modtage julegaver, og giver heller ikke.
Min mand og jeg giver heller ikke hinanden julegaver, men tager så efter jul ud sammen og hygger med brunch.

Vi giver ikke gaver til famillie, netop pga. bytten penge, skuffende gaver, og bøvl, så besluttede vi for over 20 år siden at vi giver ikke gaver...

Min mand og jeg valgte at give vores datter gaver hun kunne blive glad for og så selv købe en større ting vi ønskede os eller manglede..

Fungere fint og vi skal ikke spekulere på om vi har råd ?

Det er ærgerligt når overraskelses momentet forsvinder, og ærgerligt at vi ikke prøver at sætte os ind i, "hvad tror jeg lige du kan bruge til jul" nogle gange rammer man lige plet og andre gange må gaven byttes efter jul. Jeg syntes mine børn har godt af at bruge tid på ønskeseddel til familien, de får den vej rundt også en form for hjertevarme af at vide at nogle ønsker at give gaver.

selv har jeg en ordning med min bror om at han køber til sine børn fra mig og jeg til mine, på forhånd har vi aftalt et beløb - min bror har så fået trumfet igennem at det ikke er et beløb pr barn men overordnet et beløb vi så selv fordeler ud på børnene, ja gæt om jeg har flere børn end min bror? men man skal vare sine kampe med omhu så jeg lader julehyggen indfinde sig og det beløb der skulle gå til gaver ryger ind i en familien tager på tur pulje som feks Tivoli eller andet...

Jeg kan egentlig godt forstå svigerfamilien - synes også selv at ligegyldige høfligheds traditioner er kedelige. Jeg har så bare været ærlig over for min familie og svigerfamilie og sagt at upersonlig-gave-bytteri kan jeg ikke se pointen i! Jeg hygger mig helt vildt med at finde sjove personlige gaver til folk, og bliver derfor enormt skuffet når folk ikke gider ofre lidt opmærksomhed på min eller andres gave!

Her er din svigerfamilie så bare lidt mere "høflig" end jeg og prøver at sige det indirekte - hvis jeg var dig ville jeg starte en dialog med dem om hvordan i kan re-definere bytte-gave-legen så den bliver sjovere og mere overskuelig for alle - deres udkast synes jeg ikke du skal finde dig i - det er simpelthen for pinligt

Der er masser af alternative muligheder: I kan hold op med at give gaver, give en fælles familie oplevelse til hinanden, reducere det til at alle kun giver en gave til en bestemt person der er valgt via lodtrækning og så har man f.eks. 500 kr. til at finde noget helt unikt til lige præcis denne ene person, i kan også bare overføre et fast beløb til hinandens kontorer d. 24 via en PBS aftale

Øv, det var da en kedelig måde at give gaver på. Jeg ville som andre foreslår tage en dialog med svigerfamilien og forklare dem at du har rigeligt travlt med dine egne indkøb, og om de ikke selv kan stå for det.. Onklen kan jeg bedre gå med til.

Jeg har et par enkelte gange bedt min mor om at købe noget bestemt til min datter eller har spurgt om hun ville slå sig sammen med os, men det er ikke hvert år og hvis det var det ville hun også sige nej, for hun hygger sig med at finde gaver.

Vh Charlotte

Min svigerfamilie vil også rigtig gerne "aftale på forhånd" hvad vi skal have i gave.

Det syntes jeg er så kedeligt, da jeg netop elsker overraskelsesmomentet i julen

Derfor har jeg pudset min mand på dem, så må han "aftale" noget med dem uden jeg ved det.

Det har virket ok.

Men ikke om jeg ville have et beløb som jeg selv skulle gå ud og købe gaver for, få pakket ind og så sidde og sige neeeeeej hvor godt, til jul når jeg har pakket dem op

:)

Hvor har i ret og hvor rammer i lige præcis dét jeg selv mener med de tanker jeg gør mig. Måden man omgås i julen og essensen i julegaver, julehygge og alt det andet der har med jul at gøre.

Det mangler bare og nok derfor at jeg aldrig glæder mig til jul. Jeg får stortset aldrig noget jeg ønsker mig og da slet ikke, hvis det er noget til hesten...

Det er bare så smukt når nogle går op i at give gaver der varmer og bringer glæde og smil frem. Når nogle bruger især tid på at finde det helt rigtige.

Lene Hell/ Yes! Oplever samme problematik, dog med svigerinden og hende, børn og mand... Der er netop aldrig noget på ønskelisetn til de aftalte beløb.. En ekspresso maskine, mærkevare tøj osv. Ej come on! Køber vi for 150.- til hver af deres børn så køber de for det samme, men til deling... sådan er det hvert eneste år!

CarolineR / Enig! Er faktisk lige glad med om en gave har kostet en flad femmer bare der er tænkt lidt over den og det er noget jeg syntes om. Ja, for min skyld kan det sagtens være hjemmelavede ting. Det er da enomrt overvældende, hvis en har brugt tid på at lave noget selv, men her er det jo tydeligvis langt lettere lige at stoppe nogle sedler i en kuvert og så blev julegaveræset overstået, med et snuptag i tegnedrengen....

Angel1984/ Sådan er det feks. også med min bror. Han har for flere år siden vedtaget at han ikke gider jul (og fødselsdags)gaver.. Ja, okay, så...

GLRosina ?Primmer? / Ja, du har ret. Desværre så tror jeg det udspringer af at svigermor (som er barnløs) ikke har en bjælde forstand på at købe gaver til børnene som de ønsker sig, og køber hun noget så kan det aldrig byttes. Jeg har stået mange gange i især Kvickly med tøj der var så gammelt, at de nægtede, at tage det retur, fordi de for længst var udgået af sortimenet, tøj der var for småt eller for grimt (hun køber feks. gerne drengetøj til pigerne...) Det piner da både mig men især også børnene i takt med at de bliver ældre og får mere mening omk. hvad de vil gå med og ikke. Sko der er købt på tilbud feks. og som er for små... Har jeg spurgt hvor de kan byttes så lyder det at de var købt for længst og det bare var en lille ekstra ting.... Øhhhh, tænker jeg så var hele indholdet af gaven vel nærmest en "lille ekstra ting"!

Fik så forøvrigt at vide at jeg da kunne sælge dem på et loppemarkede og give hende pengene at solde for... Skulle jeg tage på loppemarkede for at sælge et par børne sko, ej så var det altså billigere at give dem væk og stikke datteren 25.- at 'solde for'..

Og nej, det er ikke fordi de mangler ønskesedler for børnene er flittige til at skrive og sende, rimelige ønsker, der er bare meget langt imellem de gaver der rammer plet.

Jullebassen / Jeg hygger mig også med at finde gaver, pakke ind osv. Normalt køber jeg ikke gaver til hans familie, det gør han selv. Et år havde jeg dog lavet en pakkekalender til dem, men var da meget i tvivl om, efterfølgende OM det havde været en succes eller ej...

Min mand, siger at der er hans far's måde at gyde olie på vandene og undgå pinlige non-bytte-depri-gaver. Hverken hyggeligt eller personligt, men farens kompromis, så børnene i det mindste kan få noget som de virkelig ønsker sig.

Charlotte/ Diaglog er desværre ikke en mulighed. Det er svært at forklare, men førhen var hele familien ofte samlet til jul hos dem, nu sidder de alene med en bror... (ingen gider at komme.. så det er altså ikke bare mig er jeg bange for!) Maden er i top, men julehyggestemningen mangler fuldstændig. Selv min mand siger bestemt nej tak til invitationen til juleaften!

Mor til ?EmmaSimon? / Jeg forstår hvad du mener. Selv er jeg ligeglad med julegaver, men jeg syntes det er synd for børnene, de er jo ikke helt små og kan godt lægge 2 og 2 sammen..!

Når min far vælger gaver til børnene så ringer han altid og siger jeg vil gerne give dem det og det, hvis ingen andre har købt dette, men vi får aldrig at vide hvad de andre vælger...

Jeg ved ikke lige hvad vi gør. Det er ret mange penge, så måske vi bare giver dem, beløbet og siger at de skal bruge dem fornuftigt feks. til deres nye værelser (vi er ved at lave værelser på 1.sal). Jeg har ikke tænkt mig at lege julenisse for dem!

Jeg forstår virkelig godt, at det er skuffende at opleve at noget, som du forbinder med kærlighed og omtanke - at give en gave som modtageren bliver glad for - bliver afvist af dine svigerforældre. For det lyder som om, det er dét, der er essensen: De afviser den handling, det er at give andre noget de ønsker dig - en handling, som for dig er forbundet med en masse vigtige ting. Det forstår jeg virkelig godt!

Hvis jeg skal være konstruktivt nuanceret på det, vil jeg tilføje, at det ikke er alle, der har det sådan. Jeg ved ikke om du kender de 7 kærlighedssprog? Det handler grundlæggende om at mennesker har forskellige måder at give udtryk for kærlighed på. Nogle gør det i ord, andre i berøring, andre igen med tid - og nogle med gaver. Det kan give problemer især i parforhold hvis man er forskellige: Den ene siger måske hele tiden 'jeg elsker dig' og er dybt ked af aldrig at få søde ord igen, mens den anden giver krammere og nus (eller gaver) og på samme måde føler at man aldrig får noget igen. Simpelthen fordi man udtrykker kærlighed forskelligt.

Det kunne jo være, at du og din svigermor er forskellige mht det. At gaver ikke er en specielt symbolsk handling for hende, men noget man gør fordi det skal være der. Og nu har hun så prøvet i nogle år at give det hun syntes skulle gives, og har fornemmet at det at det ikke gjorde dig glad. Så nu prøver hun på en anden måde. Det, hun ikke forstår er, at det ikke er så meget tingen, som følelsen af at være værdsat og tænkt på og hygget om, som er det vigtige i gaven. Det får du hende muligvis aldrig til at forstå, for det er højst sandsynligt ikke et parameter i hendes verden. Og man siger jo, det er svært at lave sine forældre om... så lad os slet ikke nævne svigerforældre

Hvis jeg var dig, ville jeg prøve at slippe forventningen om at der kommer dét, du gerne vil have (nemlig omsorgs-handlingen i at give en gave). Og så gøre op med dig selv, hvad der er det næst-bedste. Ingen-gaver eller at du køber noget til dine børn på deres vegne, som dine børn bliver glade for?

Og så vil jeg lige sige, at sådan nogen som dig er de bedste at få gaver fra I øvrigt har jeg det selv sådan, at jeg kan blive vildt rørt hvis jeg får noget jeg bliver glad for - og så føler jeg, at den person, der har givet det, er 'med' mig hver gang jeg bruger tingen. Omvendt kan jeg blive næsten såret og tænke "jamen kender du mig slet ikke?!" hvis det er skudt helt ved siden af. Jeg har dog lært, især gennem mange år som min mors datter , at det vitterlig er tanken der tæller Også selvom tanken resulterer i noget kikset, noget der er gået stærkt eller penge.

Held og lykke med det!

I

Hvor gamle er ungerne nu?

For ja, det er da super surt at få "gamle gaver" som man ikke har mulighed for at bytte, især hvis det er så skævt købt at det er drengetøj til piger mv.

Måske vil skulle lave gaveindsamling til dig

Så skal du da ikke ud at købe dem + ved ikke hvad der er i

TS: okay, så når svigermor forsøger at købe gaver til børnene er både du og børnene skuffede over gaverne? Derfor foreslår hun nu (måske ikke på en elegant måde) at du køber gaverne. Jeg kan virkelig ikke se problemet.. Hun har da sikkert kunnet fornemme jeres utilfredshed med gaverne de foregående år, og det har da ikke været en fed fornemmelse for hende. Så nu forsøger hun at finde en måde hvor hun kan give jer/børnene gaver som i bliver glade for?

Jeg forstår egentligt godt at det er svært at ringe og sige "Hej! Jeg ved at i aldrig kan lide mine gaver, men jeg vil rigtig gerne gøre jer glade med gode gaver. Vil du derfor ikke købe til børnene fra mig?"..

selvfølgelig er det surt for dig at hænge på de ekstra gavekøb, men herregud så er problemet da ikke større. Køb et gavekort til en butik de kan lide hvis du ikke orker andet..

Ja i den ideelle verden gav og fik vi alle betydningsfulde, gennemtænkte og personlige gaver, men sådan er realiteten bare ikke.

Louise/ Jeg tror du misforstår. Jeg har ikke meget kontakt med svigermor og de bor næsten 100 km væk, for det første og for det andet så brokker ingen sig over gaverne (smil og sig tak!) og vi kommer heller ikke rendende og beder om en bon så vi kan bytte. Enten så kan det byttes eller det gives væk eller smides ud. Det kunne vi gøre da de var mindre, men ikke nu hvor de er store.

Svigerinden har det på samme måde. Børnene aflevere ønskesedler men får nærmest aldrig noget som de ønsker sig, når altså det er svigermor der køber gaven.

Som skrevet, så siger min mand at det er hans far's måde at redde situationen på, for han kan jo også godt se, at det de får ikke stod på ønskesedlen. Når han køber gaverne så er der ingen problemer.

Jeg ønsker ikke at lyde utaknemmelig, men jeg er ked af at det så bare er blevet en løsning, at vi får en konvolut så vi selv kan købe noget af det de ønsker sig.. De kan da selv trykke på de link som er sat ind i ønskesedlen og bestille til børnene. Familien er da bestemt ikke størrere end at det sagtens kunne lade sig gøre; Men fint nok, hvis jeg bare ér utaknemmelig, jeg er faktisk lige glad med jul og gaver i det hele taget, men for rollingerne skyld så har vi da både træ, julemad, gaver osv. osv. osv.

Tror da den store på 10 vil syntes det var sejt at få penge så han selv kunne købe noget han ønsker sig.

Ha, ha, ha.. Godt med dig Christina/ pænt nej tak.

Den "store" pige er nu 7 og hun har altid været en rigtig prinsesse (kun guderne ved hvor det kommer fra...! ) hun ser en kæmpe stjerne i sin bedstemor, men hun nægter pure at gå i tøjet som hun kan ske at få. Da hun en gang tog sit "nye" tøj på i skole, så siger en anden det er jo gammelt tøj, (altså var i handlen for flere år siden.) men min pige har jo lige fået det og sådan situationer har vi desværre ofte.

Issina / Det var da en interessant anskuelse. Kan godt følge dig og genkende noget af det som du skriver. Jeg er også sikker på at svigermor gør sig umage, men hun kikser. Hele tiden. Både hos os og hos mandens søster og børn og der er altså spild af penge at give feks. sko som er købt for længe siden og er blevet for små...

Ja du har nok ret i, at det bare aldrig bliver anderledes uanset, hvor omhyggeligt man får lavet ønskeseddel og hvordan man opfører sig i det hele taget.

> Omvendt kan jeg blive næsten såret og tænke "jamen kender du mig slet ikke?!" hvis det er skudt helt ved siden af. < Lige præcis! Vi har faktisk kendt hinanden i, hold nu fast, 27 år og kom "ind" i familien på samme tid ca. Derfor undre det mig at det bare bliver værrere men med din forklaring så giver det pludselig mening.

For et par år siden holdt vi jul hos dem. De syntes det var super hyggeligt, men ærligtalt så var det den mest forfærdentlige jul i hele mit liv! Aldrig tidligere har jeg danset om juletræ og været sulten... Børnene fik lov til at åbne de gaver de havde lyst til og pludselig sad vores mindste med et flot knivsæt som hun havde fået lov til at åbne... det var kaos, alt var kaos!

Da børnene var mindre kom de glædestrålende og gav dem fiiine tegninger. Min far fik også og de blev hængt op i køkkenet. Hos svigermor kommer de aldrig op at hænge... Dem naboens børn har lavet må dog godt hænge fremme på køleskabet... JEG forstår det ikke, men det er nok bedst at jeg bare indser at jeg ikke SKAL forstå.

Vi ville jo bare gerne have det godt sammen, men det bliver kikset og stift. Ærgeligt, men de er jo en del af den mand jeg har giftet mig med og så kom det her skriv da vist rigeligt lang omkring.

Interessant dog, om andre har lignende problemstillinger i forhold til gaver og jul?

Hvordan kan det lade sig gøre at din svigermor er barnløs ?

Lidt interessant at høre omkring ønskesedler. Personligt bryder jeg mig ikke om dem, da jeg føler det er sådan en form for bestillingssedler. Særligt fordi jeg i dag ser mange direkte efterspørge på HN, Facebook osv. HVAD de skal ønske sig?

En ønskeseddel er fair nok hvis den indeholder ønsker. Altså ting man sådan virkelig går og ønsker sig men ikke lige har råd/mulighed eller hvad ved jeg for at købe selv (som f.eks hvis man er barn). Men når vi er derude hvor man ikke VED hvad man skal ønske sig og derfor spørger andre efter ideer, så synes jeg det er lidt tamt. Ved godt det er lidt et sidespor, men jeg synes bare nogen gange der kan gå for meget bestillingsliste i jul og fødselsdage.

Ved at min mor i mange år fik kuverter fra min morfar og mormor (de er skilt og gift igen med andre).
Og hvert år måtte hun løbe rundt og finde ekstra gaver..

I min svigerfamilie er det kun børn der får gaver, for det letter en del pres.

Jeg spørger sjældent om ønsker, da jeg heller ingen har selv, og køber i stedet en gave med hjertet <3

Jeg sender og efterspørger ønskesedler.

Jeg bruger dem som INSPIRATION og forventer folk gør det samme med min. Naturligvis må man gerne købe noget fra sedlen Men det er ikke et krav.

Havde en hård diskution et år med min mors mand da han netop mente hans ønskeseddel skulle følges, man måtte ikke købe noget der ikke stod derpå.

Det blev dog ændret, da jeg ikke gider sådan en bestillingsseddel.

Så kan man diskutere hvad pokker jeg så vil med en ønskeseddel hvis jeg alligevel bare køber noget andet, men det er nu da rart nok lige at få en føler for hvad de ønsker sig eks. titler på bøger eller cd'er.

Gider bare ikke sure miner hvis man så køber noget andet.

Og som sagt, folk må også gerne købe noget til mig der ikke står på sedlen - det er guidelines

Jeg forstår godt, hvad i mener når i bruger ordet "bestillings seddel"! Syntes der er forskel på om der er tale om et barn eller en voksen. Det var nemmere da børnene var helt små og det var far og mor der skrev sedlen.

Når jeg selv giver gaver, så tænker jeg rigtig nok over hvem det er til, hvad der kan falde i god jord som Issina ganske rigtig opdagede eller afslørede. . Jeg siger ikke til mig selv at jeg skal finde en ting til X beløb, men i stedet, hvad vil jeg give og jeg tænker over hvad modtageren vil blive glad for. Det er vel poienten med at give gaver, at man vil glæde andre. Det får jeg så i høj grad afløb for når jeg laver pakkekalender til min far og Onkel.

Vi har forøvrigt en word fil på pc-dyret med filnavnet ønskeseddel og der kommer tilføjelser i løbet af hele året, ligesom der bliver fjernet når dét er aktuelt. Vi duér bare ikke til at sidde og grifle ned, i sidste øjeblik... Det har fungeret fint i mange, mange år.

Min "ægte" svigermor er forøvrigt, desværre død. Selvom det er mange år siden, så føles det stadigvæk uretfærdigt!

er en bestillingsliste, folk må hjertens gerne købe noget der ikke står på sedlen, men jeg tillader mig at bytte hvis det ikke er noget jeg vil eller kan bruge..

Skriver jeg på min ønskeseddel at jeg ønsker mig Raadvad gryder, et specielt designermærke julepynt eller en bestemt bog.. Fordi jeg samler på det og finder kvalitet god eller bogen spændene.. Så bliver jeg altså træt når jeg får et billigt grydesæt fra Bilka, noget ukendt julepynt eller en helt anden genre bog..

Hvad skal jeg bruge det til.?

Hvis man vil give gryder, hvorfor køber man så ikke det mærke der står på ønskesedlen.?

Jeg spørger aldrig hvad jeg skal ønske mig, tænker meget over de ønsker jeg skriver ned.. Men det er ønsker jeg selv har råd til at købe, men som jeg bliver glad alligevel..

Mit største problem er nok at den ene side af familien tror at dyre gaver er bedre end dem til 200-300 kroner og et år forsøgte de nærmest at få mig til at sige at jeg var mere glad for deres end de andre..

Hvis det, jeg kunne overskue, eller havde lyst til at give, var et pengebeløb, og folk så blev utilfredse med det, ville jeg lynhurtigt nå frem til, at så kunne de da helt slippe, for jeg giver dem jo da ikke penge for at genere dem.

Jeg synes, at der i flere af indlægene er ret meget fokus på, hvad man har krav på eller kan forvente af andre - man kan i stedet vælge at fokusere på, hvad man selv kan gøre for at glæde andre i julen (og i øvrigt også gennem resten af året).