Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 juridiske problemstillinger - ideer?
Forfatter: 
Dato:  20-11-2014 18:03

Jeg står og skal til, at vælge mit specialeemne inden for de næste 14 dage - til jura.

 

Jeg synes det er rigtig svært at finde det "rigtige" - det emne som man synes er relevant at analysere, har en passende størrelse og er spændende nok til at være mit liv i ca. 4 mdr.

 

P.t. kigger jeg på emner som:

  • velfærdsturisme - er de danske optjeningsprincipper (i su) i strid med den (eu-retlige) frie bevægelighed?
  • køberetlige mangler i hestehandel - og evt erstatning igennem retssag
  • Førtidspension
  • opstalders rettigheder ved manglende betaling for boksleje osv
  • Forebyggelse af ungdomskriminalitet i kommunerne (denne har min vejleder udelukket)

 

Jeg har nogle venner der skal skrive/har skrevet om:

  • erstatning ved mobning via sociale medier
  • tvangsanbringelser hvor der allerede er givet tilladelse til frivillig anbringelse
  • og noget adskillelse mellem to erstatningsretlige anvendelsesområder (kan ikke lige huske hvilke)
  • uagtsom voldtægt
  • pirateri

 

Jeg tænkte at der måske var nogle herinde, som havde foreslag til juridiske problemstillinger i har undret jer over i hverdagen, har været indblandet i selv, har venner som har været indblandet i - eller bare noget andet i finder interessant. Kunne godt bruge noget inspiration - kan jo være det helt rigtige kommer frem :)

Det må helst ikke være omkring forsikring/lejeret - da jeg ikke har haft nogle fag omkring de emner :)


Life is about trusting your feelings and taking chances, losing and finding happiness, appreciating the memories, learning from the past, and realizing people change.

0
0
Svar på denne tråd
 
 12233333
Forfatter: 
Dato:  20-11-2014 18:37

Personligt ville jeg nok fravælge en problemstilling, som ville være "for tæt på". Og så er der vel også vigtigt med et speciale inden for et emne/problemstilling som du gerne fremadrettet vil arbejde med? Du er i hvert fald ret bred i forhold til interesseområder. Personligt synes jeg, at fx. problemstillingen omkring manglende betaling for boksleje virker tynd, når der er tale om et speciale.

 

Du nævner førtidspension... Hvilke problemstillinger har du tænkt på der?

 

Tænker der kunne være en del interessant omkring sygedagpengeloven, fx. omkring retten til sygedagpenge, at man ikke kan blive sygemeldt med noget, som man er blevet raskmeldt for... Osv

 

Det kan også være noget omkring retssager, hvor hoved vidner udebliver og hvor man bliver nødt til igen og igen at udsætte retsmøder, hvor tiltaltes liv i lang periode kan være på stand-by...

 

Den der med at lave en frivillig anbringelse til tvang er pg meget spændende.. Juridisk er det jo fordi, at er børn frivilligt anbragt så kan forældrene jo i princippet hente dem når de vil. Så i de tilfælde hvor man vurdere, at det kan være skadeligt/farligt mv for barnet, så laver man en tvang... Der kan sikkert også være andre grunde... Man kunne jo også komme ind på børns rettigheder i anbringelser..

1
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  20-11-2014 18:46

Jeg har måske en - om den så kan komme under juridiske er jeg faktisk lidt i tvivl om

 

I 2007 købte jeg hus med min daværende kæreste. Vi går fra hinanden, men han vil ikke sælge. Jeg kontakter derfor en advokat, men der er intet at gøre - jeg kan på ingen måde tvinge ham Havde vi været gift havde problemet set helt anderledes ud. Så havde han været tvunget til bodeling og dermed et boligsalg.

 

Når der så nu er kommet alt det med forsørgerpligt hos samboende, hvorfor er det så at der på det andet punkt stadig halter bagud? Det burde vel juridisk kunne lade sig gøre at tvinge den anden til at sælge eller overtage en ejendom hvis forholdet slutter?

 

Hvis du vil vide mere må du endelig skrive


Du vinder ikke sølv, men taber guld...

2
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  20-11-2014 18:46

Min storebror blev cand.jur sidste år, og skrev speciale om karteldannelse og de nye stramninger i form af mulig fængselsstraf :)


Hilsen Anne

0
0
Svar på denne tråd
 
 Et par emner
Forfatter: 
Dato:  20-11-2014 19:10

Emne 1: Jeg har via mit arbejde været i den problemstilling, at jeg simpelthen ikke kunne få endeligt afklaret, om Danske myndigheder må kræve af borgere bosat i Udlandet (både danske og udenlandske statsborgere), at de anvender digital post og digitale selvbetjeningsløsninger, når de skal i kontakt med danske myndigheder. Og her kan skelnes mellem borgere bosat inden for EU og udenfor EU.

Der er en regel i EU, der siger, at udenlandske eu-borgere ikke må stilles ringere end danske borgere (på alle områder), og det er der nogen, der tolker som om at så må man kræve det samme. Men de digitale løsninger er ofte ikke nemme at tilgå for borgere i udlandet og identifikation til NemId skal ske på den nærmeste danske ambassade, som kan ligge meget langt væk fra borgernes bopæl. (Jeg lover dig at det er et stort emne, når man først graver lidt)

 

Emne 2: personforfølgelse på nettet. Hvorfor reagerer politiet ikke, når en kvindes ekskæreste bryder ind i hendes hotmail, overtager kontoen, og når at tage backup af samtlige post, inden hun får sin konto tilbage igen. Det er noget jeg har set tæt på, og politiet har ingen handlemuligheder (i hvert fald ikke for 1 år siden) . Hvis han havde åbnet et fysisk brev ville det have været klart strafbart. Der er meget lovgivning, der ikke er på plads til den digitale verden.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Et emne...
Forfatter: 
Dato:  20-11-2014 20:21

Hej.

 

Et emne, som du også selv nævner, som der ligeledes har været oppe herinde en del gange efterhånden er:

Manglende betaling af opstaldning - hvor en lejer bare placerer sin hest og selv forsvinder lige så langsomt ud af billedet.

Staldejerne herinde har altid været i vildrede: hvordan skulle de få pengene? Hvad skulle de gøre med hesten? Kan de sælge den og bruge dens pris til at dække de manglende udgifter? Hvordan med pasningen af hesten undervejs med smed og dyrlæge?
Det er i hvert fald et spændende emne, men om det er nok til et helt speciale, det ved jeg ikke.

 

Heidi

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 ved sygdom
Forfatter: 
Dato:  21-11-2014 01:46

Når en borger bliver pludseligt hjerneskadet eller på anden måde i en tilstand, hvor h*n ikke kan tage vare på sig selv. Hvem har så ansvar og råderet, hvem kan skrive under på ansøgningen til plejehjem (og bestemme hvilket plejehjem det skal være), betale regningerne, sælge huset og bilen og alt det andet, der skal ske?

 

Man kan søge værgemål - men de op til 7 måneders behandlingstid, der er på den slags, er jo også de måneder, hvor der sker rigtig meget.

 

(En jurist i min fars kommune siger, at det her er en gråzone ;-) )

 

mvh. tina


Barylere rule!
1
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  22-11-2014 14:35

Tak for alle jeres rigtig gode svar!

 

Jeg er stadig lidt uafklaret med hvad jeg helst vil når jeg er færdig. Men på nuværende tidspunkt er målet en stilling hos ankestyrelsen (socialret). Jeg har snakket lidt med nogle forskellige vejledere, fordi jeg også var meget opmærksom på, at emnet helst skulle være relevant for min fremtidige arbejdsplads - men de mener det er vigtigere at vælge et man finder rigtig spændende og dermed får en god karakter i (og gider at bruge 4-5 måneder på.) Derfor er mine emner temmelig spredte på forskellige juridiske områder.

 

Der er rigtig mange af jeres problemstillinger som lyder rigtig spændende. Men jeg har fået at vide, at det er vigtigt jeg vælger et emne, som det er muligt at finde materiale om. Jeg har allerede fået afvist 6 (spændende) emner, på grund af manglende litteratur og afgørelser på områderne.

 

Angående værgemål så finder jeg også denne problemstilling rigtig spændende, men har bare allerede skrevet 2 større opgaver omkring mentalt/fysisk handicappede personer (heriblandt min bachelor) - og idet jeg ikke har nogen særlig interesse for at arbejde på det område, så tænker jeg at jeg hellere må vælge noget andet til specialet.

 

Gensidig forsørgerpligt havde hun afvist som emne inden det kom frem, at de har planer om at afskaffe det. Jeg synes det er en rigtig spændende problemstilling at man som samlever ikke kan tvinge den anden part til at sælge - og på den måde måske kan ende ud i at må lade ens hus gå på tvang. Det er dog også noget, jeg er i tvivl, om det er til at finde materiale på.

 

Det med personforfølgelse på nettet er også meget relevant - men jeg ville føle mig noget uden for min comfortzone, da jeg ikke har haft it-ret og ikke har været inde på noget lignende i kriminalret.

 

ifht førtidspension så tænkte jeg meget på de krav som stilles og hvilke forløb man skal igennem inden det kan tilkendes - min vejleder var dog ikke så hooked på den vinkel.

 

Det med tvangsanbringelser er nemlig enormt spændende - men tror heller ikke det er en god ide, at vi er to der skriver om det samme - og hun valgte det først ;)

 

Jeg tænker umiddelbart at sygedagpenge kunne være et rigtig spændene emne, hvor det også er muligt at finde afgørelser og måske noget litteratur udover lovtekster og forarbejder -> og så er det et socialretligt emne, som jo nok er det mest relevante for mig. Den er bestemt under overvejelsen nu. Så jeg må lige få kigget lidt på sygedagpengeloven her de næste par dage - og vende emnet med vejlederen :)

 

Kom endelig gerne med flere forslag :)


Life is about trusting your feelings and taking chances, losing and finding happiness, appreciating the memories, learning from the past, and realizing people change.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Speciale
Forfatter: 
Dato:  22-11-2014 23:16

Jeg skrev selv i videregående manrkedsføringsret, med emnet grøn markedsføring og vildledning af forbrugeren. Det var rigtig spændende.

 

Hvad med at skrive om de nye medarbejderinvesteringsselskaber, der er stillet lovforslag om? Det må være muligt at lave nogle spændende komparative analyser i forhold både anættelses- og selskabsretten. Du kan blandt andet taget fokus på slagterierne og den løsning, de fandt frem til med slagteriet på Bornholm.

 

Et et emne kunne være firmapensionskasseloven og den manglende mulighed for at virksomhedsoverdrage tjenestemænd med deres pensionsmidler i en firmapensionskasse. Hvilket jo binder både virksomhed og medarbejdere. Herunder kan du kigge på udlån af medarbejdere med tjenestemandspensionsrettigheder.

Det er i hvert fald et niche emne så det vil noget. Men faktisk rigtig spændende.

 

Eller hvad med frasigelse af overenskomster i forbindelse med virksomhedsoverdragelse. Der er der i hvert fald oceaner af litteratur og afgørelser.

 

Hvis du ikke vil skrive om lejeret, hvorfor overvejer du så det emne med opstaldning? Det er da almen leje - og købelov er det ikke?

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  04-12-2014 11:20

Pærevælling: tak for dine mange gode foreslag! :D

 

Jeg står stadig i lidt af et dilemma ifht specialeemnet - og det skal afleveres i morgen inden kl 12 -.-

Jeg står pt imellem to forskellige muligheder.

1:
Et rigtig spændende emne, jeg har en rimelig klar afgrænsning og en god idé om hvilke overordnede principper der finder anvendelse. Vejleder er nok rimelig svær at imponere og temmelig nørdet, men giver også meget hjælp og støtte.
Emnet har kun lille relevans for efterfølgende arbejde

2:
Har indtil videre ikke kunne finde et rigtig godt emne, har dog fået en idé om et muligt emne nu (men ingen afgrænsning), og er ellers rimelig stærk i faget. Vejleder er forholdsvis nem at imponere, men har givet udtryk for, at der ikke er så meget hjælp og støtte at hente.
Emnet har større relevans for efterfølgende arbejde

Målet er i hvert fald et 10 tal

Det der skal afleveres i morgen er kun fag - selve problemformuleringen skal først afleveres i februar. Så det betyder som sådan ikke noget om man har fundet et konkret emne, andet end at det føles lidt usikkert ikke at have et, når man nu binder sig på et bestemt fag ;)


Ville i vælge mulighed 1 eller 2 hvis det var jer?


Life is about trusting your feelings and taking chances, losing and finding happiness, appreciating the memories, learning from the past, and realizing people change.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456789
Forfatter: 
Dato:  04-12-2014 13:04

Jeg gjorde noget helt andet da jeg skrev speciale, da jeg gerne ville have foden indenfor i en bestemt forskningsenhed (er nu ph.d. stud.)

 

Jeg kontaktede simpelthen enheden og spurgte om de havde nogle projekter på bedding hvor jeg kunne være behjælpelig og jeg var helt åben for emne.

 

Det endte med et emne jeg INTET anede om, men det gik ret godt alligevel og resultatet udover en god karakter, var en videnskabelig poster og en artikel som nu er submitted i et anerkendt internationalt tidsskrift.

 

Min bror kontaktede den arbejdsplads han håbede at få job hos og besluttede i fællesskab med dem, hvilket emne han skulle forfølge. Han var til jobsamtale i sidste uge, men venter stadig på svar.

 

Jeg har vejledt talentstuderende på BA, som også har lavet deres opgave i samarbejde med arbejdspladser og de har alle 5 fået det arbejde de ønskede.

 

Så mit råd er helt klart at lave et stykke arbejde der rent faktisk er efterspørgsel på. Interessen synes jeg altid kommer helt af sig selv.


Jeg bruger Kingsmoor hundefoder fordi, det er baseret på årstidens lokale råvarer, er uden kunstigt fyld og fordi det egner sig til allergihunde

1
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg skrev...
Forfatter: 
Dato:  05-12-2014 16:45

Mit speciale i køberet omkring mangler ved heste i forbrugerkøb.

 

Jeg fik et 10-tal - og var godt tilfreds, for havde ikke lagt så meget tid i specialet som jeg burde, da jeg måske var lidt for meget involveret med i frivillige arbejde i retshjælpen.

 

 

Skulle du vælge at skrive i et emne der ligner, kan du jo sige til, så kan jeg sikkert give dig tips til brugbare domme og vinkler der er værd at overveje. :)

 

 

/Milla

0
0
Svar på denne tråd
 
 Speciale
Forfatter: 
Dato:  06-12-2014 01:59

 

  • velfærdsturisme - er de danske optjeningsprincipper (i su) i strid med den (eu-retlige) frie bevægelighed?
    Ok emene med "kød" på
  • køberetlige mangler i hestehandel - og evt erstatning igennem retssag
    Det har 100 hestepiger skrevet speciale i, og der er ikke rigtig nogle "fantastistiske" juridiske problemstillinger i det.
  • Førtidspension
    Det kunne der nok komme et godt speciale ud af, der er vi ovre i forvaltningsretten
  • opstalders rettigheder ved manglende betaling for boksleje osv
    Det ville blive et meget kort speciale..
  • Forebyggelse af ungdomskriminalitet i kommunerne (denne har min vejleder udelukket)
    Den kunne der faktisk godt være noget spændende i, men det ville skulle handle om under hvilke rammer kommuner og politi kan arbejde sammen og udveksle informationer, der er faktisk nogle problemstillinger i forhold til både kommunernes og politiets tavshedspligt som begrænser mulighederne for udveksling af informationer, samt i øvrigt de rammer der er for henholdsvis politiets og kommunernes arbejde.

    Men jeg ville synes det havde været væsentlig nemmere at komme med inspiration hvis du havde skrevet lidt om hvilke fag der intresserede dig mest.

    Hvis du har fundet et emne så rigtig god fornøjelse med specialeskrivningen.

    Det kunne være spændende hvis du skriver hvad emnet ender med at blive samt afgrænsning :-)

Det er menneskeligt at fejle - det er bare ikke en undskyldning


0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  06-12-2014 08:56

Først vil jeg gerne sige tusind tak for alle jeres gode foreslag og input :D

 

Jeg ville egentlig helst have skrevet i socialret, da jeg finder faget meget interessant og desuden er jeg stærk i det (fik 12 til mundtlig eksamen uden forberedelse). Jeg vil derudover gerne arbejde for ankestyrelsen.

 

MEN jeg endte altså med EU-ret (hvor jeg pga hjernerystelse kun deltog i ganske få undervisningsgange + ikke fik læst pensum, men fik dog 7 i skriftlig eksamen).

 

Jeg synes egentlig det var en rigtig god idé hundiversitet kom med - og overvejede at vælge socialret og så kontakte ankestyrelsen ifht emnevalg.

 

Men i sidste ende kom valget faktisk til at afhænge af vejlederen (og så synes jeg emnet er rigtig spændende + det er faktisk inspireret fra pensum i socialret).

Hende i socialret gjorde det klart, at hun ikke giver hjælp til fx materialesøgninger osv + hun virkede temmelig usikker når man stillede spørgsmål i undervisning og jeg fik ikke meget ud af mit møde med hende (ingen input til mulige emner osv).

 

Ham i EU-ret har allerede givet mig enormt meget hjælp og sendt mig en hel masse materiale. Til mødet gav han nærmest allerede mulige afgrænsninger og fortalte om fordele og ulemper ved alle mulighederne. Han er godt nok super nørdet, har det sommetider med at flagre lidt i hans tanker og er formodentlig noget mere svær at imponere end hende fra socialret, som ikke er så nørdet.

Men jeg gik fra mødet med en følelse af, at jeg allerede er klar til at begynde nu.

 

Ved min bachelor følte jeg ikke, at jeg fik støtte nok fra min vejleder - og jeg følte heller ikke at hun var hård nok ved mig under forløbet. Derfor betyder det meget at få en vejleder denne gang, som kan presse mig, stille krav og skubbe mig i den rigtige retning hvis jeg ikke selv er på vej derover ;)

 

Emnet er indtil videre formuleret således: problematikker omkring de danske værnsregler ifb med offentlige ydelser.

 

Det er så meningen at jeg vil starte med at skrive om de danske værnsregler generelt - og så længere inde i specialet nok gå i dybden med et enkelt emne. Det bliver nok SU da praksis adskiller sig fra de andre ydelser.


Life is about trusting your feelings and taking chances, losing and finding happiness, appreciating the memories, learning from the past, and realizing people change.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider