Jeg vil gerne dele mine oplevelser med Winnie Stubkjær Laursen, og hendes bog "De kloge dyr".

Denne tråd vil løbende blive opdateret, efterhånden som jeg læser bogen.
Det ville glæde mig, hvis andre ville bidrage med deres beretninger om oplevelser med Winnie.

Jeg fik kendskab til Winnie igennem Jeanette med Lotus (tidligere Muffe, Peffe, Big&Bobber), da Jeanette havde taget kontakt til Winnie for at få hjælp med Peffe.

Jeg var først meget skeptisk, men blev svært imponeret, over de ting Winnie kunne fortælle.

De fleste af jer har nok læst Jeanettes beretning om Winnies samtale med Peffe

For ca 2 år siden kom jeg på den ide, at kontakte Winnie, for at få hende til at kommunikere med min Haflinger hoppe Fjørgyn(hun er desværre død nu). Ikke fordi der umiddelbart var noget galt, men fordi jeg gerne ville vide om min pony trivedes med de ting vi foretog os, om der var noget jeg kunne gøre bedre osv..
Det var en super fed oplevelse, og jeg fik utrolig mange gode værktøjer med mig.
Her nogle år efter, er der pludselig nogle flere ting der går op for mig, både i takt med at jeg læser Winnies bog, men også i takt med at jeg er blevet mindre stejl i min omgang med heste.

Den første "AHA oplevelse" jeg fik, da jeg læste Winnies bog, var rent faktisk med min hund.
Af en eller anden underlig grund, har jeg aldrig overvejet, at gøre det samme med hundene, som med hestene... Informere dem, tale med dem og sådan.
Jeg har en beagle kastrat på 6½ år, og han har et noget specielt sind. Blandt mange af de ting han ikke bryder sig ret meget om, hører det at kører i bil, og endnu værre at vente i bilen.
Jeg fik så den ide, en aften, at informere ham om at jeg ville tage dem(ham og min lille rumænske gadehund) med imorgen tidlig, og så skulle de vente i bilen imens jeg trænede. Jeg ville sørge for der var tæpper, så de kunne ligge blødt og sove.
Jeg kører så med hundene tidligt næste morgen, og parkere ved trænings centret, og går ind og træner.
Da jeg kommer ud igen en time efter, så starter jeg bilen og kører 4 min hen til skoven, hvor jeg tager hundene ud.
Begge hunde er helt rolige, men det mest forbløffende for mig, var udn tvivl, at min beagle ikke havde stresset, der var intet piveri, ingen rysten, han strakte sig, som havde han ligget og sovet...
Det skal siges, at han førhen har stresset op, bare jeg stoppede ved netto og gik ind efter en liter mælk.
Jeg har efterfølgende gentaget det, og med præcis samme resultat.
Jeg er Winnie meget taknemmelig, for at give mig denne øjenåbner.

Den næste øjenåbner kom til mig, da jeg i Winnies bog læste om "EGOET" hos mennesker. Da jeg læste om det forstod jeg det ikke sådan rigtigt.
Øjenåbneren fik jeg, da jeg igår havde et uheld med en lille pony ude i stalden, som jeg træner og kører med. Han er igang med genoptræning, efter at have stået stille i 6 mdr grundet kronisk forfangenhed.
Genoptræningen havde været igang i knap 2 uger, hvor vi både havde kørt ved vej og på bane. Det var gået så fint, og han lyttede så fint til mig, og alt hvad jeg fortalt og forklare ham.
Da vi skulle ud og køre igår, går det igen rigtig fint... Lige indtil hjulet på vognen rammer en kant, og ponyen bliver forskrækket og kommer med et hop, jeg får ro på ham, og lige derefter overtager mit EGO så. JEG synes at JEG kan tillade mig lige at presse citronen, fordi "det har vi kunne førhen", så jeg læner mig frem, og aer ham på bagparten, for ligesom at bekræfte hvor dygtig jeg synes han er.
Desværre var det mere end ponyen kunne magte, og han blev så forskrækket, at han bukkede og bukkede og ræsede afsted på sine små ben. Han ænsede ikke hverken mine beroligende ord, eller at jeg hev i linerne.
Jeg måtte springe af vognen, og så løbe efter ham, for at få ham stoppet.
Efter 10 min, fik jeg stoppet ham, og han var simpelthen så bange, at det lyste ud af hans øjne, og han rystede...
Jeg skyndte mig at sætte mig ned, og berolige ham med min hånd på hans hals, og mine ord. Fortalte ham at jeg var her, og passede på ham, at jeg ikke var gal, og at jeg vidste det var min fejl. Han skulle ikke være bekymret, vi tog det helt stille og roligt sammen.