Hej.

Nej, hesten og jeg ligner ikke hinanden på mimik - til det er vi simpelthen for forskellige fysisk.

Men til gengæld mindede vi meget om hinanden udover det. Hesten hed Pingu og var en shetlænder. Jeg passede ham i 4 år og vi brugte meget tid sammen. Med tiden blev han også en loner, der godt nok var glad for de andre hestes selskab (han reagerede da lidt, når man hentede dem ind), men han stod gerne og græssede for sig selv. Samtidig blev han også lidt sær og fik nogle virkelig skøre idéer - den ene vinter var han f.eks. frustreret over, at jeg ikke ville lade ham græsse i vejkantens fristende, høje græs... så hvad gjorde han i sin frustration? Lagde sig ned! Så fik han da græs! Så ligesom jeg, blev Pingu en sær en, som holdt sig lidt for sig selv.

Men jeg tror nu, at det var et tilfælde. De andre heste, jeg har passet, har været helt normale. Jovist har jeg påvirket dem, men mest så de bare blev rolige og selvsikre. Det var kun Pingu, der begyndte at opføre sig som mig.

Heidi

He He

Jo min mand mener at jeg ejer den perfekte hest, min dobbelgænger.

Meget smirende, men han mener det kærligt

For jeg er den lykkelige ejer af en fjordhest !

Lys håret, bredrøvet, lavbenet, madglad, venlig, masser af gå/på mod, arbejder flittigt, men elsker også bare at hygge.

Og vi begge kan sagtens stadses op og ligne en million. men i hverdagen er vi ikke sippet over for muder mm.

Gud hvor jeg elsker den pony.... jo på mange punkter ligner vi hianden.

Min kære moder har altid sagt jeg er lang i hovedet som en hest

Du kan da ikke skrive sådan noget og så ikke lægge et billede ind af dig selv ...

set den komme

Men jeg kan godt afsløre at det er mig på det sidste billede - det var en dårlig dag og jeg fik viklet BH´en omkring hovedet