Spænnende, den vil jeg gerne se når den kommer ud.

Jeg selv er meget introvert og skulle gerne ha medvirket i dokumentaren, men taler ikke særlig godt dansk.

Jeg er nok introveret.

Men ligger der ikke et lidt kompleks dilemma der? Med introverte, der skal medvirke i et Tv-program? Jeg skulle ikke selv nyde noget.

Men jeg synes I har fat i en relevant problemstilling og jeg ville helt bestemt gerne se et program med det indhold.

Jeg er introvert, men har det som Tina, at jeg selv betakker mig for at være med, af samme årsag.

Men ville rigtig gerne se en dokumentar om emnet, og forstår ikke alle de thumbs down, som det har fået.

Jeg må stemme i her.. Jeg er også introvert, og kunne virkelig godt tænke mig at bidrage til, at andre mennesker forstod det bedre, fx gennem en dokumentar.

Men på TV? Nej, jeg tror jeg springer over

Ligesom de andre vil jeg dog virkelig glæde mig til at se det færdige produkt. Hvis i kan finde nogle der har lyst til at stille op!

Nej det er lidt sjovt at bede introverte om at stille op i TV

på samme måde som jer andre. Jeg er introvert, og jeg vil bestemt ikke stille op på landsdækkende TV. Det er ikke lige mig. Jeg synes dog, at det vil være spændende med sådan et program (jeg er så en særling, der ikke har TV).

...

ville et sådant program kunne tilføre seerne (som de ikke kan få ved at betragte deres egne omgivelser) ?

Har det på samme måde som Tina Turpin et al. - er ultraintrovert og kan ikke tænke mig noget mere skræmmende end at blive offentlig 'kendt'.

Men det ville da være skønt, hvis kvaliterne hos os introverte kunne trækkes mere frem, så også andre får øje på, at man kan have værdi som menneskelig ressource, selvom man ikke er en ørn til at netværke og 'være på' hele tiden. Kan man medvirke anonymt?

Det beskriver de da her:

"Dokumentaren skal vise, hvilke udfordringer der kan være i at være introvert, når samfundet forlanger, at du er på 24/7. Endvidere skal dokumentaren vise styrkerne i at være introvert."

Så værdien er vel, at få de ekstroverte i at se fordelen i de introverte. Og sørme også omvendt!

Nu er der jo absolut intet galt i at være introvert. Det er mest et spørgsmål om, hvor det enkelte individ henter sin energi. Og man kan sagtens være enormt meget på hele dagen som introvert, men så kan det være drøjt at tage f.eks. direkte fra arbejde og ud til stor komsammen/fest - når man mest har brug for at sidde derhjemme i sin lille hule med en god bog i nogen timer for at "lade op".

Og det må jo så være ulempen ved at være ekstrovert, da man så primært "lader op" i selskab med andre mennesker - og det er bare ikke altid muligt, at være sammen med andre 24/7 eller altid udføre arbejdsopgaver sammen med andre.

Ok, begge eksempler er lidt karikerede, da der jo findes enormt mange "mellemstadier" og man kan jo som bekendt træne sig selv op/om til ret meget, så en introvert kan sagtens tillære sig selv en masse ekstroverte træk - men stadig have brug for lidt alenetid her og der.

Jeg synes egentlig, at det er et godt oplæg til et program om forskelligheder, men jeg ville også have svært ved at smide mig selv op foran kameraet og fortælle om det.

Hvem er målgruppen for programmet?

Vi kan vel på forhånd udelukke de der selv kan observere at individerne i deres omgangskreds/nærhed er forskellige? Eftersom introvert-emnet har været oppe at vende et stykke tid, kan vi vel også udelukke mennesker der får deres informationer ad andre kanaler end TV?

Målgruppen ville vel være alle dem der har problemer med at forstå os der er introvert. Det er riktig mange mennesker der ser mig som meget asosial, generet og generelt mærkelig fordi jeg ikke har nemt ved at være rundt andre mennesker i mere end ret kort tid. Jeg får tit vide at jeg må ta mig sammen og være mere sosial og tilbringe lidt mere tid med andre mennesker.

Jeg synes det ville være flot hvis andre mennesker kunne forstå at det ikke er noget jeg frivillig vælger at gøre. Jeg synes ikke det er sjovt at skulle gå i fra familien efter knap en lille time fordi mit hovedet slet ikke kan rumme mere. At når jeg er i et klasseværelse så bliver jeg meget stille og klarer ikke snakke med nogen fordi det er for mange mennesker der og jeg samtidig skal følge med i undervisningen. Og at jeg er totalt smadret i mit hovedet efter 2 timer og slet ikke har overskud til at være sosial. Jeg hader det og skulle ønske jeg ikke var sådan og mest af alt skulle jeg ønske folk kunne forstå hvorfor.

Bare fordi man ved om noget betyder ikke man forstår det. Og muligvis kunne et program give lidt mere forståelse på hvordan mennesker som os har det i hverdagen.

jeg er introvert, meget meget introvert ! det er godt nok svært for de udadvendte at forstå

- hvor baldret man bliver i hovedet af socialt samvær,

også når man gerne vil være der.

Jeg SKAL have mine ALENE-glo-ud-i-luften-pauser, der falder jeg til ro og tænker jeg bedst alene og finder løsninger og formuleringer på meget der, hvor min hjerne lissom ikke er helt optimal når jeg skal forholde mig til mennesker.

- og der er en styrkerne,

1. jeg kan underholde mig selv i timer md at glo på et græsstrå , 2. jeg har som regelen gode løsninger på meget, når jeg har tænkt sager igennem for migselv, istedet for at slynge noget ud.,

3. jeg har ikke brug for 300 venner, den håndfuld jeg har, er tilgengæld meget dyrebar for mig

Heste dræner ikke til gengæld,

sjovt at man kan være med dem i time/dagevis uden overhovedet at have brugt for alenepauser, sørme heldigt

Andre der har det sådan? det er jo tænkevækkende at man kan omgve sig med dyr, især heste (og ikke en fx superkrævende speedy hund 24/7 - og selv der er det 4-benede selskab, nemmere at være i)

Jeg vil heller ikke deltage, men håber der er nogen der kan og vil, det kunne være lærerigt

haha der kan man bare se, jeg vidste slet ikke der var et ord for det. Jeg troede jeg var en af de eneste der var så underlig, men der kan man bare se

Jeg har det bedst i mit eget selvskab, jeg eeeelsker at være alene hjemme.Jeg orker ikke familiekomsammener og mange mennesker. Jeg kan også underholde mig selv i timevis, og pludselig opdager man bare dagen er gået uden man har lavet en skid haha

Jeg er enormt dårlig til at tale i tlf, vil meget hellere skrive til folk, så har jeg ro til at tænke over hvad jeg skriver, formulere, og omformulere, det kan man ikke i en tlf.

Jeg kunne heller ikke deltage i sådan et program, niks no way never.

Har ikke det store behov for andre mennesker, og lader kun op når jeg er alene.

Jep, jeg er også introvert, trives bedst med mennesker jeg kender og er tryg ved.

Mit helvede er at jeg sidder i et storrums kontor, jeg hader det som pesten, og nyder de dage hvor jeg har mulighed for at arbejde hjemme.

Storrums kontorer er noget der er opfundet af en ekstrovert...

Dog har jeg ikke problemer med at tage ordet, i størrer forsamlinger - hvis det er fagligt....

Person fnider fnader - det magter jeg ikke, det går over min grænse, det er kun for dem jeg har helt tæt på, men det er en stor udfordring for mig, at involdvere mig, i andres personlige forhold.

Som et par af jer andre, så er tiden hos hesten noget af det bedste, der er kun mig og en enkelt anden i stalden, og vi rider næsten aldrig samtidigt.

Nyder også at være alene hjemme, dog gerne i selskab med hunden.

Tror at grunden til at en introvert, trives så godt med dyr, er at dyre ikke "kræver" dig, på samme måde som en anden person.

Ej hvor sjovt at læse så mange andre, der har det på samme måde

Jeg synes det ned introvert/ekstrovert faktisk er super interessant, og har da researchet lidt på nettet gennem noget tid.

Så mange ting passer på mig - jeg HADER small talk. Det er simpelthen så akavet og siger mig intet. Det værste er at være ved frisøren, for de snakker og snakker, og de tror de SKAL snakke for at underholde.

Faktisk nyder jeg at sidde helt stille, og få ordnet hår. Det er altså rigtig hyggeligt, hvis jeg ikke føler mig presset til at small talke

Også det med, at man skal være "på", når der er andre mennesker. Havde besøg af 3 andre personer fra torsdag til søndag, hold nu OP det var hårdt.

Og NEJ, det er ikke fordi man ikke kan lide andre mennesker jeg nyder socialt samvær, elsker at gå i byen og have tøse-aften og film-aften og være sammen med andre.

Men jeg skal også bare have min pause bagefter. Jeg bor i en meget lille 2-værelses, uden døre mellem rummene, så i kan forestille jer hvor meget det faktisk drænede at have 3 mennesker til at overnatte fra torsdag til søndag

Jeg skulle konstant være på, jeg kunne ikke bare slappe af og trække vejret. Selvom vi havde det skide sjovt, så var jeg LETTET da de tog afsted søndag

Jeg gik og ryddede op og stillede tingene som jeg ville have dem og fik hele hytten tilbage i Sophie-tilstand, det var altså skønt.

Og jeg ved godt jeg lyder som en totalt freak, det er jeg nok også

Jeg har dog rykket mig meget, især fordi jeg er vokset op i vores ekstrovert-samfund. Som barn fik jeg altid at vide jeg skulle smile mere - jeg havde det såkaldte "resting b*tch face". Dvs. når jeg sad for mig selv og zonede ud, så jeg pisse sur ud.

Det tvang mig til at smile hele tiden, når der var andre mennesker, og hele tiden være opmærksom på andre mennesker, og tror også det er derfor det i dag dræner mig ekstra.

Men har øvet mig meget og er kommet rigtig langt - i dag kan jeg fx have folk overnattende flere nætter. Det er hårdt, ja, men sådan noget kunne jeg slet ikke for 3 år siden

Som en anden skriver, så er det slet ikke det samme med dyr. Dem kan man bare være sammen med uden at være på, de kræver ikke at du er mentalt til stede hele tiden, de tager det bare som det er

Én person kan jeg være sådan ved, og det er min kæreste og bedste ven. Han dræner mig ikke det mindste (det gjorde han selvfølgelig i starten, men nu har vi snart været sammen i 6 år). Faktisk lader han mig nærmest op, og der er helt tomt når han tager afsted. Modsat når andre mennesker tager afsted, hvor man tænker "ej hvor hyggeligt, men nu skal jeg have alene-tid".

Min ældste lillebror har jeg det også næsten sådan med, men vi er også meget tætte søskende

Lang historie, jeg elsker at snakke om det for jeg synes det er så spændende!

Og især fordi man fik så meget hug for at være sådan i folkeskolen! Man fik konstant af vide af lærere osv, at man var genert, indadvendt, lidt asocial og helst legede alene. Som om det er en sygdom

Og så er det bare rart at høre andre have det på samme måde, når man som barn følte sig som lidt af en særling

Det er et personlighedstræk, ikke en sygdom

Hihi ja det er faktisk ret sjovt, at se hvor mange der har det sådan. Jeg skriver selvfølgelig fordi jeg også er en af Jer

Jeg har ingen problem med at være alene, jeg foretrækker det.

Få, men nære, venner, gider ikke for mange.

Jeg bliver hurtig enormt træt og ufokuseret. Oftes lader jeg op ved at tag mig en lur i løbet af dagen.

Jeg elsker dyr og de tager ikke den store energi fra mig, sjovt nok.

Min bedste veninde er mere ekstrovert, men kender heldigvis til vores forskelligehed. Hun får energi ved at være sammen med mig og hun ved at jeg bruger energi. Så hun er også klar over, at jeg hurtigere bliver træt og er opmærksom på det. Dejligt med sådan en veninde.

Introvert har også sine ulemper, især under studie, syntes jeg.

Lange dage i skole med mange mennesker og opgaver - bliver hurtig udtrættet.

Jeg er også en af dem der ikke bryder sig om at ringe og hellere vil skive - af samme grund som Tiho *Fylkir*.

Jeg bryder mig virkelig ikke om, at være i centrum/midtpunktet i en forsamling eller fremlægge noget for andre. Selv ved en mindre forsamling, hvor jeg kender største delen godt, bryder jeg mig ikke om ovenstående.

Fedt at se, at der er mange andre, end mig, der har det på samme måde. Det kunne være alletiders med en dokumentarfilm om det, jeg vil bare ikke være den der stiller op. Vil meget gerne se den, hvis der kommer en film om det.

God aften til alle!

Nu ved jeg i det mindste hvad det hedder, jeg er også introvert
og nej ville bestemt ikke på tv med dette, det ville jeg sgu ikke kunne overskue.
Men tak nu ved jeg, at jeg ikke er en enespænder, men introvert.

Ja der lærte jeg så også et nyt ord - for jeg er da vidst så introvert som man kan være...

Jeg har bare altid set mig selv som associal

Trives fint alene.. Sidder gerne for mig selv i køkkenet ved min computer, mens kæresten sidder ved tv i stuen...

Kobler bedst fra alene.. og kan bliv VILDT udkørt hvis jeg ikke får mit alene tid (gerne foran computeren)

Sådan noget som at skulle shoppe julegaver - der er jeg FÆRDIG flere dage efter... Almindelig indkøb er også drænende...

Gør nærmest alt hvad jeg kan for at undgå sociale sammenkomster (bortset fra helt nærmeste familie - på min side)...

Det sted hvor jeg ynder mest at være social - der er ridestævner... Men det er nok også DET jeg kan strække det til..

Men ligefrem at deltage i et tv program - nej tak... Det er det nok alligevel for tabu for mig for... (eller sådan generelt har jeg ikke lyst til at deltage i fjernsynet)

Oplægget fik mig til at tænke på denne lille tegneserie:

Det er bestemt et relevant emne at udforske, men TV er muligvis ikke det rette medie at bruge, hvis man ønsker at få introverte til at fortælle om det at være introvert...

Vil dog ønske TS held og lykke med projektet, håber bestemt det bliver til noget, da emnet virkelig er ret interessant - det bliver dog uden mig, selvom jeg også kunne være kandidat, min introverthed vil dog helst ikke udstilles offentligt

Faktisk kan jeg mærke jeg har lyst til at deltage - for jeg har SÅDAN lyst til, at andre folk skal få mere forståelse for det personlighedstræk.

Ikke fordi der nødvendigvis skal tages mega hensyn - nej, faktisk bare at folk lige husker, at man ikke er en asocial spade fordi man ikke magter 2 sociale aktiviteter på én dag

Eller forstår, at det altså IKKE er fordi man ikke kan lide en person, at man pænt takker nej til at overnatte en hel uge. Eller hvad det nu måtte være

Jeg synes det er sådan en skam at samfundet kun er indrettet til ekstroverte, for vi kan bidrage med SÅ meget, især fordybelse og at tænke tingene til bunds. Desuden er vi rigtig gode til at observere ting og personer omkring os, fordi vi instinktivt lige holder afstand først og vurderer situationen/personen.

Jeg har også et sjovt billede:

Hvor sandt er det ikke lige

Elsker det her hjerte, det rammer så godt, grinede især af "land of self-check out lanes". Hvis et supermarked har selvbetjeningskasser, så er det et fantastisk supermarked. Tænk at kunne handle ind uden social interaktion, efter en laaaang dag med netop social interaktion. It's a great time to be alive

Og apropos det andre beskriver, "country of animal pals". Det kender vi vidst godt sammen med at aflyse planer, sidde med en god bog, dagdrømme og bestille ting over nettet frem for at købe det i en fysisk butik.

Til slut skal det selvfølgelig siges, at selvom introverte trives alene, så hader de også ensomhed lige så meget som andre

hvad det TV-program skal gøre godt for, interesserede kan da bare kigge i denne tråd

Eller wiki'e eller google, eller betragte naboen, eller tænke på folkeskoleklassen. Spørgsmålet er jo i virkeligheden om "ekstroverte" er så overfladiske og tanketomme at de kun lærer om dette ved et tilfælde kombineret med underholdende TV? (og hvis det var tilfældet, hvorfor er der så så få, der ved noget om ridning&ishockey, det har da været i TV flere gange, alle har set det) .. nej vel?

Kan man ikke lave et TV-program om Martin Luther King eller John F Kennedy fordi de ikke lige kan medvirke den dag? Hm, så er det heller ikke derfor.

Jeg tror ikke trådstarter(ne) er i stand til at lave et godt program uden at det bliver "reality TV" med levende personer der skal sidde og krænge sig selv ud offentligt; eller også er det en del af pensum at de SKAL lave den slags programmer, og så kombinerer det de med noget interessant - som bare ikke er det mest indlysende at finde personer til.

(Og hvis man så holdt op med at hælde gammel vin på nye flasker hele tiden, og kaldte det for henholdvis indadvendt og udadvendt i stedet for "fine" latinske betegnelser, ville jeg måske endda blive glad )

Jeg er også introvert, og det er både meget givende, og meget krævende.

Jeg er - i modsætning til 8u61 glad for betegnelsen introvert fremfor indadvendt, for det dækker ikke over det samme. Som introvert kan man sagtens være udadvendt og festens midtpunkt og trives med dette, det handler mere om hvor man får energien til dette fra, og hvordan man lader op.

Susan Cain har skrevet en bog om dette emne for folk der er interesserede i at læse mere om det at være introvert ("Quiet - the power of being silent in a world that can´t stop talking"....mener jeg den hedder ).

Jeg synes ikke der er en grund til at "sygeliggøre" introverte (ikke at folk gør det i denne tråd ), det er ikke en sygdom, men en måde at registrere verden på.

Der er lavet en spændende undersøgelse om hvor meget børn reagerede på farverigt legetøj, larm og høje lyde, og dem der reagerede mest/gav tydeligst udtryk for at det var sjovt som babyer, endte alle med at blive testet som introverte som voksne.

Måske har vi bare mindre filter mellem os og verden, og har derfor brug for at lukke af for indtryk (når jeg møder på arbejde, lukker jeg f.eks. døren til kontoret og har ikke radio tændt).

... og jeg vil egentlig også gerne se sådan en udsendelse.

Men medvirke i den - NEJ TAK!!

Det med at komme i fjernsynet er nok det sidste jeg har lyst til - jeg vil meget helere bare have lov at være i fred

Jeg synes det vil være fint med en udsendelse, fordi det kan fortælle "de andre" lidt om at det faktisk ikke er hverken sygeligt, fordi man er genert eller fordi man er "bange for mennesker" at man har behov for alenetid. Jeg kunne forestille mig at det specielt vil være godt for introverte børn med ekstroverte forældre (som mine var) - for hvis man ikke har forståelse for andres personlighedstræk, kan man gå hen og nærmest opfatte det som sygeligt at ens barn "ikke er som "alle" de andre".

Jeg ved at min far f.eks. var noget bekymret for mig da jeg var barn - fordi han selv er ENORMT ekstrovert - og jeg er det modsatte. Hvis han nu havde forstået at det med at sidde på mit værelse med en bog var MIN måde at lade op - så havde det sparet ham for lidt bekymringer om sit sære barn.

Fnis, er også introvert OG har ADHD.... den kombi er bare så ... grrrrr

Jeg kan laave noget i en time = lade op i 5 timer....

Man føler sig SÅ socialt handicappet, og YEP selvbetjeningskasser er SAGEN! står gerne det længere i kø for at få sådan en sag

Jeg er ekstrem introvert.

Men hvad har det med at gøre ifht. ADHD, hvorfor sammenligne dette?

Der er nu heller ingen der sammenligner jeg skriver bare at en kombi af ADHD (social handicappet) og introvert er en dårlig kombi (med et blink i øjet)

Sjov tråd at hører om introverte, og hvor forskelligt det viser sig i folk.

Personligt er jeg en tillært social introvert

Jeg er den som til sociale begivenheder taler med "Gud og hver mand" - mine veninder elsker at kunne placerer mig "hvor som helst" ved et bord, fordi jeg kan tale med "hvem som helst".

Jeg er den, som da jeg flyttede til et nyt område, og intet kendte til hestesteder i omegnen, tog på "ringe på besøg" de steder de havde heste, og pænt spurgte om hvad der rørte sig i området mht heste, opstaldning, ridehuse og træning.

Jeg arbejder som sælger, og taler med mange kunder dagligt. Og underviser jævnligt 15-30 mennesker af gangen i mine produkter.

Hvis folk skulle "dømme mig" på ovenstående så ville de sige jeg er ekstrovert. MEN det er jeg ikke

Jeg drænes af al den small talk, kommen hinanden ved ect. Og har enormt brug for alene-tid, for at få energi.

Hestene, bøger og nettet er perfekt for mig, når jeg skal genvinde energi. Kæresten gennem 15 år ved at jeg ikke er sur, hvis jeg har brug for at tulle rundt ude ved hestene om aftenen i et par timer, jeg har bare brug for ro for at lade op til næste dags arbejde.

MEN jeg har altså lært, at ved at være ekstrovert i opførsel, så får man en masse "goder" ud af livet.

Et godt velbetalt job, hvor min chef godt ved, at jeg ikke er den sælger som elsker store salgsmesser over flere dage, men har super kompetancer i andre aspekter af "sælger-livet".

Et liv med masser af info, som er nyt og spændende, hvis man small talker med folk til en fest om hvad der interesserer dem.

Hjælp fra folk rundt omkring, hvis "bare" man er smilende og husker at sige Hej, eller rose deres pæne hest ect.

Jeg ved godt, at jeg nok næppe er en "hårdt ramt" introvert, jeg kan godt klare samvær med andre i flere timer, og leder ikke specifikt efter "selvbetjeningskasser" i supermarkedet. Men jeg tror også, at man kan "træne sig" til at blive lidt mere ekstrovert. Og man kan ved at snakke om det med chefer/kollegaer få det nemmere/få det mere aksepteret, at man fx deltager i den årlige julefrokost, men fx kører hjem ved 23 tiden, fremfor at blive med overnatning.

mvh Charlotte

Spændende indlæg Charlotte

Jeg tror du har ret. Jeg tror godt man kan "lære" sig selv at kunne holde længere, før en opladning.

Det har jeg selv gjort. Jeg er 100% introvert, men jeg elsker at snakke med folk til fester, jeg er ikke (længere!) bange for arrangementer som store julefrokoster osv.

Det var jeg engang, men jeg tvang ligesom mig selv ud i ubehagelige situationer, og langsomt blev min tolerance større.

Jeg skal bare lade op bagefter, det er sådan set "det eneste".

Jeg kan da stadig godt blive nervøs inden et stort arrangement, hvor de fleste er nogle jeg ikke kender. Men jeg tager afsted alligevel, for jeg ved at jeg altid ender med at have det sjovt, og få snakket en masse med nye mennesker.

Man lærer små tricks selvbetjeningskasser er en dejlig mulighed for lige at zone lidt ud efter en lang dag på studiet - jeg vælger dog ikke specifikt butikker efter det, men hvis de har det, så benytter jeg det.

Og så er der det med lige at smutte på toilettet til en fest. Bare lige 5 minutter, lige hvile ørerne + hjernen, og så ud igen

Jeg var også det mærkelige barn, der elskede at sidde med en bog, og mine stakkels forældre troede jo det var fordi jeg ikke var glad for de andre børn

Og de kunne aldrig bruge den der straf med at sende mig ind på værelset. Det var super at blive sendt ind på værelset, der havde jeg alle mine bøger og ting, som jeg kunne sidde alene med i timevis!

faldt lige over dette indslag fra TV Øst, et portræt af en Introvert Borgmester.

www.tveast.dk/video/2014-09-22/hvem- er-du-21

Jeg har aldrig sådan testet mig selv på hvad jeg er, nok tidligere mere introvert end jeg er nu - husker hvordan jeg engang ikke kunne løfte telefonrøret og ringe til nogle jeg ikke viste hvem var, uden at jeg fik klump i halsen og ondt i maven - den øvelse mestrer jeg idag.

lige nu er jeg et roligt sted i mit liv, går ikke længere i byen og er ikke besiddelse af et shoppegen som bringer mig til gågaden ofte. Jeg nyder min dagligdag med masser af kunder på min arbejdsplads, i hverdagen er der ikke tid til andet end arb, passe stalden herhjemme, samvær med familien. Jeg ser frem til vores julefrokosttraditioner. Kan holde en tale i en større forsamling ( over 100 mennesker ). Tror jeg er en god blanding af introvert og ekstrovert.

www.tveast.dk/video/2014-09-22/hvem- er-du-21

hvis dette link heller ikke virker må det copy/pastes hvis nogle ønsker at se det..