Mit bedste råd: Mærk efter: Gør han dig glad?? Gør jeres forhold dig glad?? Er der mange flere positive dage end negative??

Jeg vil egentlig sige det samme som Pernille.

Mærk efter indeni dig selv, er dette manden du elsker og vil resten af dit liv? gør han dig glad og tilfreds?

Med det sagt vil jeg så også sige, husk at selvom I måske bliver sammen og får børn, så ændrer han sig altså ikke lige pludselig og holder op med at være dominerende, så husk det med i dine tanker.

Vil du ikke fortsætte sammen med ham, så vil jeg tilføje, kom videre fra den bopæl, for jer begges skyld og for hans børns skyld, ellers bliver I fastlåst i den smerte det giver indtil du flytter og det er utrolig usundt for jer begge.

mvh

Mie

Kære du.

Lige nu skal det ikke handle om hans følelser, men om dine følelser, der har behov for et bedre liv. Det lyder som om at du har taget en svær beslutning, men også at det er den beslutning, der skal til, for at du kan få et bedre liv, uden ham.

Det er ikke sundt at være i et forhold, hvor den mand, der jo burde elske og støtte dig, i stedet kritiserer og skælder ud, endda foran børn, som bør skånes for den slags. Er det det, du vil byde dit eventuelle eget barn? Mange er tilbøjelige til at blive hængende i dårlige forhold, fordi det kræver stor styrke at sige fra, men det har du gjort. Hold fast i dine egne følelser.Du fortjener en mand, der behandler dig kærligt og respektfuldt, og som kan være en forbilledlig far for et barn.

Er der nogen venner eller familie, der kan tage dine katte i en periode, mens du får dig etableret i et nyt hjem?

fast i din beslutning. Det kan betyde at du slet ikke får nogen børn, men det er da dumt at få et barn med en som ikke er den rigtige.

Ud fra din tekst lyder du ikke til at være lykkelig sammen med ham.

Nu skriver jeg noget, jeg nok for høvl for, men jeg kender jo ikke alle omstændighederne.

Du beskriber dig selv som meget skrøbelig og som en person der er lidt af en pleaser. Du bor så smammen med en mand, som du føler nedgør dig - tilmed foran hans børn.

Og grunden til du ikke for længst har fået benene på nakken, er fordi du ikke kan finde et sted at være med dine katte?

Det lyder i mine øre ikke som noget specielt godt grundlag at få et barn på. Han bliver ikke sødere, du bliver ikke stærkere og hans børn får ihvertfald ikke mere respekt for fars kæreste ( nu med papsøster/bror) som finder sig i at tage en sviner foran dem.

At være mor kræver - undskyld udtrykket- balls of steel. og man fortjener at være en glad og stærk mor, med en omsorgsfuld og engageret far. Ikke en far som kun er indvilliget i at blive det, fordi hans dørmåtte af en kærste endelig siger fra.

End med sådan en spade. Ja undskyld, han lyder meget som min ex. Sikke en befrielse det var at gå fra ham. Jeg håber du blir lykkelig

Syns i kommer med nogle gode svar. Jeg er helt til rotterne. er helt forvirret.

Jeg må lige tænke lidt. for jeg kan ikke rigtig komme med et godt svar på jeres svar. jeg er ikke ude på at forsvare ham jeg vil gerne sige mere. men det bliver for rodet nu. tror jeg.

Jeg føler mig så egoistisk. at jeg stadig vælger ham fra og det er der jo en grund til, jeg syns ikke han er ja helt rigtig for mig, jeg elskeer ham han har et godt sind men når kommer til mig er det helt alt og når jeg prøver at agumentere for mig gør han det meget klart jeg er heeelt forkert på den og især med det psykiske. JEG er klar til at være mor. jeg er sikker på jeg kan vokse med opgave og helt klart med den rette støtte.

@!#$ noget l... jeg hader virkelig mig selv føler mig som en stort @!#$ der ødelægger andres liv. jeg finder ikke nogen af være glad med

Du burde aldrig have dårlig samvittighed for at ville leve dit liv.
Vicki, du må ud med ham, og så finde en der gør dig glad - så I kan være glade sammen . Det er jo dét der gør et partnerskab værd at have.

Jeg er alenemor til tvillinger på 4 år. Jeg har haft kærester, men ingen som jeg kunne se som far til mine børn. Når jeg hører, hvad andre har af bøvl og ballade med deres nuværende eller tidligere mænd, så trækker jeg vejret dybt og tænker, at godt nok har jeg barylerne hele tiden og altid - men med alle de problemer, som jeg har undgået ved at være alene-mor, så er jeg faktisk ret heldig.

Bare til inspiration

mvh. tina

for jeres råd.det har fået mig til at tænke i de rigtige baner.