Jeg kom ind via kvote 1 i 2011. Havde lidt erhvervserfaring, men ikke meget. Uddannelsen foregå på Københavns uni og er opdelt i en bachelor (3 år) og en kandidat (2,5 år). Nu har jeg ikke læst andre studier end dette, så svært at sætte tal på hvor svært det er. Men ud fra hvad jeg selv synes, samt hvad jeg hører fra folk der læser andre ting, så er det nok i den svære ende der er rigtig meget læsning og rigtig meget undervisning, så det er et presset studie. Du skal være forberedt på at læse hver dag, og op til eksamen ikke bruge tid på særligt meget andet end eksamen heldigvis er det super fedt og rigtig spændende. Så hvis du brænder for det og er nogenlunde boglig, så skal du nok klare det. Hvis du seriøst overvejer at søge, så begynd at spare op allerede nu. Bøgerne er ret dyre og der er ikke tid til at sidde i deltidsjob i netto ved siden af

Jeg læser også veterinærmedicin, og kom ind på kvote 1 i 2012, så jeg er igang med mit 3. og sidste år på bacheloren. Nu har Sophie allerede svaret på det meste, så jeg vil bare give hende ret Jeg har heller ikke læst andet, men ud fra hvad jeg hører fra andre, så er det et meget tidskrævende studie, og man er i skole hver dag, og har ofte lange dage (i modsætning til mange andre uddannelser, hvor der ofte kun er undervisning nogle gange om ugen).

Mht. kvote 2, så bliver halvdelen af årganen optaget den vej. Og JA, man SKAL have erhverserfaring på den ene eller anden måde for at komme ind på kvote 2. Mange vælger at arbejde med svin, kvæg eller får i deres sabbatår for at få noget erhverserfaring.

Man vælger ikke som sådan "speciale". Vi har en differentiering på ca. et halvt år (2 blokke), hvor man kan vælge mellem mindre husdyr, produktionsdyr, heste, biomedicin eller fødevaresikkerhed. Så vi ender med at måtte/kunne stort set det samme allesammen når vi er færdige, bortset lige fra det halve år af uddannelsen, hvor vi har forskellige fokuspunkter. Og så skal man selvfølgelig skrive et afsluttende speciale, som man ligeledes har et halvt år til, og hvor man finder et emne der interesserer en - så der kan man jo også præge hvilke kompetencer man ender med

Håber det var svar på dine spørgsmål Held og lykke med projektet, det er et møg fedt og spændende studie! Og så foregår der rigtig meget socialt også, og vi har verdens bedste fredagsbar

Hvis du indstiller dig på, at det svarer til en 10'er på skalaen, kan du kun blive positivt overrasket

Jeg vil ikke anbefale dig at læse veterinærmedicin med mindre du virkelig brænder for det - for så kommer man ikke igennem

Enig med Skovgaard

Det er altså i den svære ende, så det skal ikke være sådan et "hovsa-valg", hvor du da egentlig synes det lyder meget hyggeligt med alle de der søde dyr. Sådan fungerer det ikke.

Du skal brænde for biovidenskab, biologi, hvordan kroppen fungerer, hvordan den påvirkes af sygdom og lægemidler, hvordan man rådgiver en hel besætning af kvæg og ikke bare arbejder på enkeltdyrsniveau. Hvordan fødevaresikkerhed fungerer, hvordan bakterier, vira og parasitter lever og vokser i maden, og hvordan dét kan gøre mennesker syge, samt hvordan man undgår at de kommer i fødevarer.

Du skal kunne tåle blod, indvolde, hjernemasse, abscesser med pus på størrelse med en håndbold, den slags ting

Man skal virkelig ikke vælge det her studie, bare fordi man synes dyr er vildt søde, forstå mig ret

Dyrlæge er et sindssygt bredt erhverv, det er under halvdelen der kommer ud og arbejder som helt almindelig praktiserende dyrlæge (omkring 40%, sidst jeg så tal på det). Der er lige så mange der arbejder med fødevaresikkerhed, i fødevarestyrelsen, på laboratorier og for medicinalvirksomheder, i lufthavnen osv.

Du skal være sikker på, at det er DET du vil, ellers vil jeg ikke anbefale det. Som de andre skriver er det et HÅRDT studie (eller det syntes jeg i hvert fald, at det var, da jeg læste... En gang imellem er det stadig helt uvirkeligt, at jeg faktisk gennemførte!).

Da jeg gik på studiet, blev der gennemført en større undersøgelse blandt de studerende med et, syntes jeg, ret chokerende resultat: Jeg mener, at omkring 90 % af de adspurgte (anonymt) svarede, at de havde taget en eller anden form for 'nervemedicin' (angstdæmpende eller lykkepiller) i løbet af studiet - på grund af studiet!

Flere af mine tidligere studiekammerater er gået ned med stress, efter de er kommet ud og blevet færdige...

Undersøgelser fra andre europæiske lande, har vist at dyrlæger er det fag med den højeste selvmordsrate... (DET kom bag på mig!). Man mener, at det skyldes det meget stressede job, adgang til midler man kan tage livet af sig selv med og viden om hvordan man bruger det!

Når det så er sagt, så er det et vanvittigt spændende studie, utroligt bredt og man lærer virkelig meget. Og det er også et spændende fag, men hårdere end man regner med. Jeg synes f.eks. at det er hårdt, at have en arbejdsdag, hvor jeg ca. hvert 20. minut skal se et nyt dyr og et nyt menneske, forholde mig til vedkommende, undersøge dyret, bruge min viden til at tage en beslutning om, hvad der nu skal ske og hvad jeg skal anbefale (og her bl.a. bedømme pågældende: hvor langt er de villige til at gå økonomisk, er de nogen der kan tåle sandheden råt for usødet, eller er man nødt til at være mere varsom, hvordan har vedkommende det bedst med ved en evt. aflivning? At man holder fysisk afstand osv, osv... Der er ikke noget rigtigt svar, for alle er forskellige både dyr og mennesker).

Når man endnu ikke er vildt erfaren, er det udmarvende, eller det synes jeg, at det har været! De første par uger på et nyt sted, er jeg så stresset og overgearet, så jeg ikke kan spise, hverken frokost eller aftensmad, så er nødt til at overleve på morgenmaden...

Jeg har faktisk i stille stunder overvejet om ikke veterinærsygeplejerske havde været et bedre valg for mig... Ikke fordi, at deres arbejde ikke er hårdt og vigtigt (har super meget respekt for dem, har lært virkelig meget af vet. sygeplejerskene!), men som dyrlæge står man i sidste ende altid med ansvaret.

Nå, længere smøre, held og lykke med det, hvad du nu end vælger.

Venlig hilsen Mitte

Skal man altid tage sig sammen og stile højt når det kommer til uddannelser.

Og lad mig så starte med at sige at følgende indlæg nok kommer til at falde en del for brystet. Men at det ikke er noget "jeg synes" men bygger på mange videnskabelige studier, som jeg gennem mit (lange ) studie har lært om.

Der er rigtig mange grunde til i sine tidlige år at stramme sig an og få taget længst mulig uddannelse. Groft sagt - jo længere uddannelse, jo bedre liv for dig og dine børn.

Lidt mere uddybet: med uddannelse vil din sociale status (klasse, altså fastsatte kasser man fx bruger når man forsker i det) stige. Det betyder mere end de fleste vil erkende.

Man ved, at børn af af folk med en lang uddannelse generelt klarer sig bedre og selv bliver bedre uddannet.

Folk med en lang uddannelse lever længere og har flere gode leveår (bliver senere syge osv).

Du får et job med større ansvar og indflydelse på egen arbejdsgang. Det er ting der måske også er med til at holde dig på arbejdsmarkedet længere og gør dig mere glad i dit job.

Du får naturligvis også en højere løn, men det handler ikke så meget om penge som om ressourcer i det hele taget.

Og en masse andet jeg har glemt

Jeg kender flere der har fået plads gennem kvote 2 efter en landmandsuddannelse. Vil du kunne tage på ca 2,5 år og du kan starte i morgen...

Der var engang jeg også gerne ville være dyrlæge. Så tog jeg i praktik. Og sluttede den ikke der, blev det sidste søm sat i kisten, da jeg indså, at jeg aldrig vil kunne leve med at kunne komme ud til dyr og i virkeligheden intet kunne gøre, fordi deres ejer er en idiot og dyrene ikke selv har indflydelse på deres situation. Det ville jeg simpelthen ikke bryde mig om at arbejde med. Så hellere masser af dyr i fritiden som jeg selv kan bestemme skal have et godt liv!

Til slut kan man jo sige, at alene det at finde praktikplads som VS er svært, så så kunne du lige så godt bruge tiden på at komme ind på VM-studiet.

Kan du klare det fagligt? Det behøver du ikke engang selv vurdere! Kan du komme ind, er det fordi de vurdere at du kan klare det. Og det kan du også. Tag ikke fejl af hvor meget interesse betyder for engagement og læring.

Jeg går på årgang med Sophie, som har svaret rigtig fint på det meste. Vil dog bare lige tilføje, at veterinærsygeplejerske ikke nødvendigvis er mindre svært at komme ind på eller gennemføre - praktikpladser hænger ikke på træerne, og man er meget involveret i det kliniske arbejde, hvis man ender i praksis - dette har jeg især ladet mig fortælle skulle gøre sig gældendei i Sverige

Noget andet, jeg føler er vigtigt at gøre obs på, er at man virkelig får sat sin evne til at prioritere sin tid på prøve - og det ikke kun i studiemæssigt øjemed; venner, familie, fritidsinteresser, motion, madlavning og så selvfølgelig lektier er noget, der til tider skal planlægges nøjsommere end man er vant til (det tog i hvert fald mig et stykke tid, efter et par friår ). Man er nødt til at effektivisere sin hverdag, når der er tryk på, og udnytte de frirum man har til dels at disponere sin læsning, og dels at huske at få slappet af og pleje sig selv lidt

Det er rigtigt, at det kan være svært at finde tid til et studiejob ved siden af - men det kan være nødvendigt, hvis man vil have at økonomien kører rundt, at der er råd til udstyr til studiet samt til at have et liv ved siden af. Jeg er en af dem der har tre jobs samt fast praktik ved siden af studiet bare for at kunne få tingene til at køre rundt - det er hårdt, ja, men det er altså sådan det er nødt til at være.

Endelig er der boligsøgning, hvis du ikke kommer fra Kbh. Jeg er selv født og opvokset i byen, og havde mine boligforhold på plads da jeg startede studie, så jeg har ikke haft problemer - men en del af de jeg kender, der er tilflyttet, og som ikke har haft valgt eller haft mulighed for at investere i bolig, har virkelig fået sit for med at få en nogenlunde stabil boligsituation - og det kan virkelig påvirke hele ens studie- og sociale liv. Så hav boligsiuationen på plads, inden du starter på studie - det gør en verden til forskel

Pøjpøj med det.