Det er flot, du indrømmer din frygt, Maria, det er der mange, som ikke kan. Og man er nødt til at indrømme det for at kunne komme over det. Rigtigt mange ryttere er bange for noget i deres omgang med hesten eller har været det. Jeg tror, at frygten er helt naturlig. Og det bliver desværre værre, når man bliver ældre.
For at besvare dit sidste spørgsmål først: Ja, din pony kan mærke, at du er nervøs. Og er han dominerende, så vil han forsøge at overtage "lederskabet".
Hvordan arbejder man med sig selv og sin egen frygt? Den bedste løsning er at tage bittesmå skridt for at overkomme frygten.
Jeg læser det som at du bliver nervøs, når du skal håndtere din pony alene, enten ved jordarbejde eller på tur. Mit råd er: Drop at ride tur alene til at starte med. Start med at blive tryg sammen med din hest ved arbejde fra jorden. Hvis du har behov for det, kan du se nogle rigtigt gode enkle øvelser til arbejde fra jorden: www.youtube.com/user/Kaprioledk.
Mht. at din pony bliver uopdragen og begynder at nappe, når du er alene, så prøv at finde din vrede frem i stedet for din frygt og usikkerhed. Prøv at tænke: "Det skal han fandme ikke have lov til!" (altså at nappe dig). Hvis du kan finde din vrede, vil det udstråle af din kropsholdning, dine bevægelser og din fremtoning i det hele taget. Tænk på dine skuldre, tænk på hvordan du går, når du er sammen med ham. Vis ham, at det er dig der styrer. En god dominerende øvelse er at bakke hesten. Eller blot få den til at vige for dig. Dominerende heste "skubber" til dem, der ligger under dem i rangordenen. Du må aldrig bakke eller vige for ham, så tolker han det, som at han bestemmer. Der findes masser af gode bøger om dette. Og ellers vil du kunne drage stor fordel af at få en til at undervise dig i dit kropssprog og træning fra jorden.
I øvelserne skal du være ærlig over for dig selv. Mærk efter, om du føler dig nervøs. Alt, hvad du føler indeni har din pony allerede regnet ud. Lav nogle øvelser, hvor han er lydig. Når han har gjort dem rigtigt, så sæt ham ind. Gentag dagen efter. Gå bitte-bittesmå skridt fremad og husk at "fejre" succeserne (f.eks. "i dag var jeg overhovedet ikke nervøs på banen").
Når du er tryg ved at arbejde med ham på banen, så kan I f.eks. skridte en lille bitte tur ud. En god måde at starte på er at skridte af på en lille tur, når du har trænet på banen. Så er I begge varme og trætte. Når du er tryg ved at skridte af uden for banen, så kan du lave ½ træningsarbejde på banen og tage ½ ridetur. Osv., osv.
At overkomme sin frygt handler om at bevæge sig i en "sikker cirkel" det meste af tiden og kun lige "træde ud på kanten". Så gentager man "skridtet ud på kanten" igen og igen, til den del af "kanten" bliver "sikker at træde på". Og så kan man tage et nyt skridt ud på kanten.
Det kommer til at tage tid. Det skal du være klar på. Lad være med at presse dig selv for hårdt. Lad være med at være utålmodig. Kig tilbage af og til og tænk: "For en måned siden ville jeg ikke have turdet det her."