Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Gode sparetips
Forfatter: 
Dato:  24-09-2014 18:42

Der har tidligere været skrevet indlæg om dette emne, men tænker om det ikke er tid til en brush-up, da der sikkert er flere der som jeg, tænker det kunne være rart at spare lidt på enkle råd i dagligdagen :-) Så kom med alle jeres gode ideer.

 

Hvis jeg selv skal lægge ud, så kommer her lige det jeg kan huske:

 

Jeg tager altid selv en stofpose med til dagligdagsindkøb, så jeg ikke skal købe de efterhånden dyre plasticposer hver gang til 2-3 kroner.

 

Jeg forsøger at holde mig til, kun at købe ind en gang ugentligt og efter en indkøbsseddel lavet ud fra tilbudsreklamer, for at undgå impulsindkød.

 

Køber gerne nedsatte kødvarer, som er ved at gå på datoen - det ryger så i fryseren, hvis jeg ikke skal bruge det samme dag eller dagen efter.

 

Når jeg skal lave mad i ovnen bruger jeg ikke forvarme, men trækker i stedet lidt af ovntiden fra. Forsøger også gerne at få passet det med, at jeg kan lave flere ting i ovnen samtidig, så det varmen ikke kun går til en ret.

 

Får jævnligt tjekket op på forsikringer og mobilpakke - til tider er der andre selskaber der kan levere samme eller billigere produkt til billigere priser.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bummelum
Forfatter: 
Dato:  24-09-2014 19:18

Gå efter tilbudsvarer i de store butikker som Bilka osv, men køb det andet i en discount-butik. Bruger selv Lidl meget. De har f.eks rigtig smør som Lurpak til ca. 10-11 kr.



Venlig hilsen Cathrine



0
0
Svar på denne tråd
 
 Bummelum
Forfatter: 
Dato:  24-09-2014 19:19

Men det hedder noget andet end Lurpak ;)



Venlig hilsen Cathrine



0
0
Svar på denne tråd
 
 Bummelum
Forfatter: 
Dato:  24-09-2014 19:21

Køb en sparebruser.

 

Lad ingen aftensmadsrester gå til spilde. Tag dem med på madpakken.



Venlig hilsen Cathrine



1
0
Svar på denne tråd
 
 Køb ikke nyt
Forfatter: 
Dato:  24-09-2014 19:27

gå i storskrald :)

 

Gå i supermarkedes containere, hvis du ikke vil have fødevarer kan du sikkert finde en masse andet godt som shampoo og opvaskemiddel osv.

 

Køb et lille køleskab, så du ikke glemmer ting bagerst, men får spist alt.

 

Bag selv brød.

 

Køb genbrugstøj og sko.

 

Drop tv-pakken, stream det du vil se på nettet istedet.

 

Sælg hesten

 



Sorry
The lifestyle you orderd
is currently out of stock.
3
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  24-09-2014 19:41

Her er dem jeg selv bruger, nogle af dem er nævnt i forvejen:

 

- Jeg har én plastikpose, som jeg tager med i tasken til alle indkøb. Den har pt. holdt lidt over et halvt år. Det er vanvittigt spild at købe en ny pose hver gang, når de kan holde SÅ længe.

 

- Køb kun kød på tilbud og frys ned.

 

- Hav en seddel over, hvad du har i fryseren. Jeg kommer ofte til at købe for meget, fx en pose frosne grøntsager, når der allerede ligger 3 uåbnede i fryseren.

 

- Lad være med at være loyale overfor selskaber. Jeg har ingen kvaler ved at skifte abonnement fx, hvis jeg ser en billigere pris. Havde været hos Onfone i mange år, men skiftede uden at blinke til Oister, da de kørte en kampagne til samme pris men med meget mere tale og data. Det samme gælder internet, hvor jeg også er ved at skifte væk fra YouSee fordi jeg simpelthen er så trætte af deres konstante prisstigninger og nedlægninger af de hastigheder jeg bruger.

 

- Planlæg måltider i forvejen. Det er jeg selv sindssygt dårligt til, da jeg spiser hvad jeg har lyst til, og ikke hvad jeg troede jeg havde lyst til for 3 dage siden. Men stadig et godt råd.

 

- Lær at lappe cyklen selv

 

- Tag tebreve/kaffepulver med hjemmefra i em termokande, og hæld varmt vand fra kantinen i, når du har brug for et boost hen på eftermiddagen. På mit studie står der kander med varmt van fremme i kantinen, og vi er mange der selv medbringer tebreve og termokander og hælder på.

 

- Dette burde være en no-brainer, men lad være med at købe frokost. Det er stjernedyrt bare for en sandwich nu om dage. Lav selv madpakken


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Sparetip
Forfatter: 
Dato:  24-09-2014 23:09

jeg dur ikke til madplaner, kan simpelthen ikke overholde dem. så istedet så gør jeg det at med jævne mellemrum handler jeg stort ind af kød og dagen efter laver jeg 3-6 forskellige madretter. Lasagne/boller i karry/ forloren hare eller hvad fantasien nu tillader. Portionsanretter og fryser ned. Glemmer tit at tage mad op men på denne måde er der altid noget nemt at lave og hurtigt at tø op. Sparer mange penge på denne måde og har tit til en måned i fryseren på denne måde.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sparetips
Forfatter: 
Dato:  25-09-2014 10:17

Tag cyklen i stedet for bilen.

 

sluk alle ting, der står standby, inkl. din mobiloplader

 

køb ind fra udlandet, f.eks. England eller Tyskland, der er meget at spare på f.eks. Hunde, katte og hestefoder, kaffe, kosmetik, tøj, kaffemaskinen, ting til dyrene og meget meget mere. I snit omkring 30% inkl. forsendelsen.

 

jav altid nemme alternativer i fryseren. Det hjælper på dage hvor man ellers ville have købt tale away, fordi man bare er træt og sulten og ikke gider át lave mad.

 

Her er bruger vi heller ikke madplaner, men forsøger altid at tænke en sammenhæng ind de varer vi køber. Det sparer vi meget ved. Ligesom at vi altid fylder fryseren med tilbud på kød, frost grønt og hvad vi nu ellers ved at vi alligevel skal bruge.

 

Dyrk dine krydderurter selv. Køb frø og plant dem. Både inde og ude. Hold da op vi har mæsket os i krydderurter af alle slags i år og det har ikke kostet alverden. Frøene er i øvrigt købt hjem til fordelagtigt pris fra England. Vi bruger mange urter og købt i supermarkederne er det bare så dyrt, at vi ikke har været villige til at købe de mængder vi egentlig gerne ville bruge.

Nu hvor vi har haft urter i haven inde og ude siden januar (okay ude siden starten af maj) bruger vi af dem dagligt og de skyder jo igen og igen. Så udvalget er større og det er bare at tage den mængde man har lyst til.

 

Lav klimaforbedringer i din bolig. Så du kan spare på varme, vand og strøm.

 

Vask mindre, lad tøjet hænge og lufte efter brug og spar måske en vask væk på bukser og bluser.

 

Drop kabeltv.

 

Gå på biblioteket i stedet for at købe bøger. (Burde jeg bruge selv det råd).

 

kig på din og dine dyrs foderplan. Kan det gøres lige så godt til en lavere pris? Jeg ved jeg kunne spare meget på hestens foder og arbejder mig mod et skift, der indeholder kvalitet til en lavere pris. Hunden skifter til et andet kvalitetsfoder, hvor du for en lidt lavere pris end de nuværende får et par kg. ekstra pr. sæk.

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 sparetips!
Forfatter: 
Dato:  25-09-2014 13:57

sluk altid lyset efter dig.

 

køb en "økonomi shampoo" og Bodylotion.

 

køb vare på udsalg.

 

hav en eller flere kødfrie dage.

 

køb ind til 1 uge af gangen.

 

tag cyklen / gå på arbejde

 

strik selv, vanter, hue og halsterklæde hvis vinteroutfittet skal piftes op.

 

brug sparepærer i lamperne.

 

køb tøjet på udsalg.

 

lav kaffe / the hjemmefra istedet for at købe 2go.

 

lav madpakke

 

vask tøj 1 gang om ugen, og lad det tørre ude -hvis muligt.

 

drop fitness kortet, og begynd at løb ller gå lange ture med hunden og eller kæresten. ( det kræver rygrad her i vintermånederne, men når man først er afsted er det skønt!)

 

spar på varmen også om vinteren.

 


mvh

Eriksen

Margueritten og Västgötaspidsen

 

 

¤BLLSL¤

 

med Västgötaerne

August QQ

og

NILAS SEVERIN

 

North Star 23.4-1990 - 17.11- 2010 elsket og savnet * Jaz 8.1-2012 - 5.12-2012

for altid i mit hjerte

2
0
Svar på denne tråd
 
 Spare spare spare...
Forfatter: 
Dato:  26-09-2014 16:44

Nøjs, det lyder kedeligt ;-) det er mit liv for kort til... Sæt der stod penge på kontoen den dag man kradsede af :-D


Mvh Katharina

Si vis pacem, para bellum



3
1
Svar på denne tråd
 
 Svar....
Forfatter: 
Dato:  26-09-2014 16:55

Her er lige et par:

 

Madolie f.eks majsolie osv. kan bruges som øjenmakeup fjerner (lækkert tip hvis man er fattigstuderende og lige løber tør!).

 

Hvis din mascara er ved at være brugt kan du hælde en lille dråbe vand i (meget lidt) så får du det hele med op

 

Mange ting kan købes billigt på ebay. Jeg køber mange basis ting som hårnåle, voksstrimler osv. med stor besparelse derinde.

 

Finder du noget tøj online osv. du gerne vil købe så vent en dag og se om du stadig synes det er flot næste dag. Vær også realistisk når du shopper og overvej om det er noget tøj du virkelig får brugt.

 

Tjek dit mobilabb. bruger du virkelig alt den data, taletid osv. du betaler for. Ellers kan det betale sig at nedgradere.

 

Brug gratis (og lovlige) tjenester til film og serier. F.eks har DR et stort arkiv på nettet, ligesom Filmstriben.dk har masser af gode film (og mange nye)

 

Husk at melde dig ind i diverse kundeklubber, de gratis, så kan du opsamle point osv. når du handler. Det giver tit gavekort og andre goder.

 

Hold øje med gratis oplevelser o.l hvor du bor.

 

Hvis ud alligevel har købt noget lidt for dyrt dyrt og din kæreste opdager det så: Benægt, benægt, benægt

3
2
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  26-09-2014 19:17

Seriøst det bedste sparetip jeg kan give: Bliv vegetar!

Det sparer SÅ mange penge.

1,5 kg. kartofler til mellem 5-10 kr. 1 kg. havregryn til 8 kr. Laves den på vand og lidt sukker sparer du også mælken.

1 kg. tomater til 16 kroner, holder til pålæg på mit brød i over en uge. Er desuden også meget mere saftigt og frisk med lidt salt og peber på end kødpålæg ;-)

Et kålhoved koster i sæson max. 14 kr. for 1-2 kg! Ofte billigere.

Brød er også billigt hvis du bager det selv. Bag stort, frys noget ned. Altid tænk sæson! Det er der, det er billigt. Jordbær i december sparer man ingen penge på

Pesto, hummus, you name it. Alt kan nærmest erstatte kød på brødet.

Er det et for stort skridt, så indkorporer og erstat min. 50 % af kødet hvor det er muligt. F.eks. kan man sagtens erstatte halvdelen med revne gulerødder eller andre grøntsager i spaghetti med kødsovs, frikadeller, burgere mm.

 

Kød er så dyrt


Med venlig hilsen Cecilie :-)

2
0
Svar på denne tråd
 
 Hold øje med kontoen :-)
Forfatter: 
Dato:  27-09-2014 17:10

Det bedste råd herfra er at tjekke sin konto hele tiden - Vær kritisk for, hvad du har købt. Lav dit eget system, så du ved, HVAD du bruger dine penge på :-)

 

Jeg arbejder med privatøkonomi, og det er oftest alle "ingentings-køb", der løber op.. Man sparer og sparer på mad osv, men det giver bare ikke flere penge i sidste ende.. Hvor går det galt ? Alle "ingentingskøbene" ;-)

 

Jeg har mit system, så jeg får kigget på alle mine posteringer.

Jeg har et "kassesystem", med en konto til næsten alt :-)

Jeg har:

- Lønkonto (Med kort og kredit)

- Budget

- Husholdning (med kort og en min. saldo på 5.000 kr.)

- Fest

- Tøj

- Gaver

- Fuglekonto

- Ferie

- Faste variable (Tandlæge, fys, optiker, frisør osv)

- Opsparing

- Boligopsparing

 

Jeg flytter hver måned et fast beløb over på alle mine konti, så der bliver sparret op. Der står så 400 kr. tilbage på lønkontoen, som kan bruges på "lige gyldige indkøb", fx frokost.

 

Når så jeg fx er ude og købe tøj, bruger jeg kortet på lønkontoen og trækker af kreditten på den. Når jeg kommer hjem, tjekker jeg op på kontiene og flytter så fra tøj kontoen overpå lønkontoen, så det stemmer. Så opdager jeg, hvor mange penge jeg reelt set har brugt, og det er ofte mere, end man lige havde forestillet sig. På denne måde bliver jeg bevist om, HVAD jeg bruger mine penge på, og HVORFOR. Der er samtidig altid sparret op til frisær, tandlæge, gaver osv, hvorfor jeg aldrig oplever "dyre måneder", hvor der så skal spares.

 

Systmet skal laves, så det passer til den enkelte - Det vigtigste er klart overblikket - Og vær kritisk for, HVAD og HVORFOR man har købt ting :-)

 

Ud over det, så handler jeg på nemlig.com.. Så er man ikke ude og handle, når man er træt og sulten, og gerne vil hjem og undgår derfor alle de her impuls køb. Når man sidder og bestiller, kan der godt ryge lidt impuls ind alligevel, men dette kan man så nå at slette igen, inden man betaler - Det er ikke først, "når det kører ned af båndet" at man tænker, at man vist ikke behøvede det alligevel :-)


Mvh.Krohne


Hvis sandheden står i vejen for dig, er du på forkert vej

Man kan aldrig vide, hvad bier tænker

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider