Jeg læser to "problemer":

Enten så mangler der rigtig rigtig meget grundridning i hesten. Kan du ikke styre hesten i galop uden springning går det først rigtig galt når ud begynder at springe. Jeg springer selv, træner dog også dressur ved sidne af, af den simple grund at det gør hesten mere styrbar på springbanen. Han reagerer på "frem og tilbage-knapperne" og reagerer ved det mindste tryk med benene.

Ellers har hesten simpelthen taget r'ven på dig. Forstået på den måde, han er hingst, han tester dig. Og du er desværre nok dumpet testen når du er blevet utryg ved at ride ham. Jeg rider selv hingst og man SKAL kunne sige fra, de er nogle snedige rad til tider og dominerer rytteren hvis de opdager de får lov.

Mit råd ville være at du skal finde en anden hest at ride. Du skriver selv du er utryg ved at ride ham. At du er springrytter, men ikke tør springe på ham og aldrig kommer til det. HVordan vil du så udvikle dig som springrytter, eller i det hele taget som rytter?

Hesten kan gå LA i dressur, så jeg tror ikke det er grundridningen

Hende den anden der har part på ham, var til springstævne i fredags på ham, og det gik ikke særlig godt..

Han begyndte at løbe med hende, og dreje (ligesom med mig), og så stoppede han også bare og gad ikke gå mere (dette gør han også med mig og han gider virkelig ikke gå igen)

Jeg skal på onsdag, ride for sidste gang på min rideskole, og der skal vi springe, og jeg glæder mig sygt meget. Jeg er en springrytter, hvis jeg rider for meget dressur, keder jeg mig hurtigt..

Jeg har overvejet længe at søge ny part, men jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til min mor, eller hende der ejer ham, jeg har part på..

Du er bange for at din mor ikke synes du er moden nok, men jeg vil sige at det i høj grad er modenhed at kende sine grænser og evner .

Sig du til din mor at du gerne vil have part på en hest der er mere velredet, fordi du sætter din sikkerhed i højsædet.

Til ejer kan du bare sige det som det er: du havde håbet at kunne springe, men føler dig for utryg ved ham, og derfor bliver nødt til at søge videre.

Så er jeg ked af at sige at jeg tror hesten har taget magten fra jer. Ja, den kan gå LA, men det er ikke ensbetydende med at grundridningen er ordentligt på plads, for den respekterer dig/jer jo tydeligvis ikke.

Ham jeg rider kan også sagtens gå en LA med mig, men det er ikke hvem som helst der kan få ham til at gå øvelserne, fordi han kræver en rytter han har respekt for. Han tester en, virker man svag overtager han med det samme. Lidt som den du rider.

Hingste er bare anderledes skruet sammen, fantastiske at arbejde med når man lærer dem at kende, men bliver man utryg skal man stoppe samarbejdet. Det kan gå hen og blive alt for farligt.

Må jeg spørge hvor gammel er du?

Jeg er 14 år

Jeg tænker lidt at jeg venter med at sige til min mor, at jeg ikke vil ride ham, og siger i stedet (på onsdag efter spring) at jeg meget hellere vil have en part hvor jeg kan springe, da det er det jeg går mest op i (eller noget i den stil.)

Altså.. Ejeren vil bare sige at jeg godt KAN springe på ham og at jeg bare skal lære ham at kende, så er jeg ikke utryg mere.. Så tror ikke jeg kan sige det på den måde..

... at du "kun" har part på hesten.

Det giver dig en del frihed, da du ikke er tvunget til at ride på hesten, men du kan frit finde noget andet.

Ud fra hvad du skriver, så lyder du som en rigtig fornuftig, ung teenager, der godt ved, at hun har nogen grænser =

Hesten er 19 år. Den har levet sin liv ret succesfuldt indtil videre (vil den selv mene. Den har jo overlevet alt indtil nu!), så opgaven med at få den til at skulle leve sit liv anderledes og blive redet på en anden måde er ikke en umulig opgave! Men for dig er det. Du kan ikke lære den at gå rolig galop og springe kontrolleret i løbet af få måneder og det kan jeg læse mellem linjerne, at det ved du også godt.

Jeg er enig med de andre, at grundridningen på hesten er ikke god nok. Kogt helt ned, så er der to signaler, der trænger til grundig opfriskning: stop og drej. Det kan trænes meget effektivt, men med tre forskellige ryttere, så er det bare det sværere.

Jeg synes i det her tilfælde, at du skal holde fast i din mavefornemmelse - nemlig, at her er en opgave, som du hverken kan løse eller magte. Du har nemlig allerede lært noget vigtigt: en ny grænse (og dem kan der være langt imellem hos piger på din alder).

Du skal finde dig en knaldsød hest, som kan give dig nogen dejlige rideture og holde din rideglæde ved lige i stedet.

Din mor vil også støtte dig, når du forklarer hende, at du ikke kan ride den pågældende hest. Du ønsker jo ikke at opsige parten fordi det regner, det er koldt, sadlen skal pudses, der er mudret osv.

God vind!

Mange tak for det svar, Camilla. Det satte gang i tankerne

Jeg tror at du har helt ret - jeg magter ikke den opgave, nej. Men jeg vil rigtig gerne ride ham, hvis bare han ikke havde været sådan. Jeg har også haft en dårlig oplevelse med ham på tur - nemlig at vi så nogle andre heste og han blev helt hingstet. Dette har gjort mig mere bange for at ride ham, i frygt for at han gør det igen, hvis der er en hoppe i ridehuset.

Jeg kan ikke ride ham ordentligt, jeg har ikke nok erfaring indenfor det område. Jeg skal have undervisning hver gang - ellers tør jeg slet ikke at ride galop, jeg er bange for at han stikker af med mig. Min ridelærer siger, at når man rider hingste skal det være sjovt for hingsten, ellers bliver man kastet af, og dette har jeg tænkt rigtig meget over..

Jeg vil rigtig gerne ride, uanset vejret, jeg føler mig fri når jeg rider. Jeg tænker overhovedet ikke på andet end at ride.

Problemet er så bare at der aldrig er nogen der søger part hvor jeg bor, enten skal man være skovtursrytter eller også skal man være over 18..

Det er SÅ fornuftigt at stoppe med at ride den hest Jeg har også redet hingst, og det skal man altså tage alvorligt - hvis drifterne får lov til at overtage, kan sådan en fyr godt glemme alt om søde ryttere - både dem der sidder på ryggen af den selv og på den hoppe, han kan lide.

Det får mine alarmklokker til at ringe, at hesten rides af to parter, som faktisk ikke har kontrol over den, og at den rides ude og til stævner - og især at ejeren slår det hen. Jeg synes, det lyder uansvarligt og farligt!!

Jeg håber, du finder en hest, som kan opfylde dine ønsker i stedet for - du lyder i hvert fald som en fornuftig pige, som mange hesteejere vil være glad for at have i sin stald

Og i øvrigt - som mor ville jeg være SÅ superglad for, hvis min unge sagde til mig, at hun ikke har styr på den hest, hun har part på og derfor gerne vil have en anden. Det handler ikke om modenhed, men om tryghed - intet vil gøre mig mere tryg, end at min datter selv kan finde ud af at sige fra over for en opgave, der er for stor og for farlig for hende! Og når din mor har en datter, der kan finde ud af netop det, mon det så ikke er noget, hun har været med til at lære dig, måske uden at du har lagt mærke til det?

mvh. tina

Jeg har nu besluttet mig - med en masse hjælp fra jer

Jeg har besluttet at finde en ny part, da jeg ikke har lysten til at ride ham, og jeg er en springrytter..

Dog skal jeg finde en måde at sige det til min mor..

Jeg skal i øvrigt ride min part i dag, men har lige fået en besked fra min underviser og hun kan ikke undervise mig.. Så jeg ved ikke om jeg magter at ride ham uden undervisning..

Ellers burde det være nok at sige, at du ikke magter at ride hesten, den er hingst og du føler ikke du har kontrol nok over situationen til at kunne springe den OG at det kan gå hen og blive farligt.

De fleste forældre vil gerne have at deres børn bliver voksne

Personligt ville jeg ikke lade mit barn håndtere en hingst (alene), men det er der sikkert delte meninger om

Så er det netop meget modent at kunne anerkende og indrømme når der er noget man ikke magter

Jennifer, har din mor forstand på heste? For strategien er måske lidt anderledes, hvis hun ikke har

Jeg kan huske, da jeg fik "min" første pony. Min fars kollega havde en super og erfaren springpony, som var B-pony, som han syntes, at min far skulle købe til mig. Men ridelæreren syntes, det var en meget bedre ide, at jeg fik halvpart på en hest, som rideskolen skulle låne. Den var tre år og skulle godt nok lige rides til først. Det valgte min far - ridelæreren vidste jo bedst, for han viste ingenting om heste. Grrrrrrr!! Det var da en sød pony, men hold da op, hvor var det et idiotisk valg - jeg var bare heldig, at hende der red den til, godt kunne lide ponyen og ikke kunne holde ud at se mig sidde og smadre alt hendes gode arbejde, så hun underviste mig faktisk hver gang jeg sad på ponyen.

Nå, men pointen er, at hvis din mor ikke ved noget om heste og derfor lytter mere til den uansvarlige ejer eller andre som hun tror er klogere end dig, så send hende lige forbi den her tråd, hvor hun forhåbentlig kan læse, at der findes gode velredne heste, og at hendes fornuftige datter har fortjent at ride på sådan en og få gode rideoplevelser i stedet for at kæmpe med det håbløse og uansvarlige projekt, du er i gang med nu.

Og jeg synes, at du skal lade være med at ride hesten, når du ikke får undervisning. I det hele taget synes jeg ikke, at du skal gøre noget, du ikke er tryg ved

mvh. tina

Min mor har redet da hun var yngre, men hun interessere sig ikke yderligere for heste. Altså da jeg var mindre skulle jeg have vest på lige meget hvad jeg red, nu hvis vi springer på min rideskole og jeg ikke har vest med, siger hun ikke noget til det (ved godt man skal have vest på hvis man er under 18, men springene er maks 60 cm - hvilket ikke gør den store forskel, det ved jeg skam..)

Min mor tager ikke med ud og ser mig ride, men hun vil gerne køre mig derud og vil også gerne se stævner

I øvrigt - jeg er 176 cm, kan jeg ride på en pony på 140 cm eller bliver jeg for høj?

Jeg er 177cm. og er "sat sammen på midten". Dvs. lige lang overkrop og underkrop. Jeg har haft en islænder på 138cm. og jeg var ærligt talt for høj (og lidt for tyk) til ham.

Min nuværende islænder er 145cm. og du kan tro at de ekstra centimeter gør en kæmpe forskel for hvordan det ser ud (og jeg har så også fået smidt nogen kilo).

Nu ved jeg ikke hvad din vægt er, men hvis du er en normalvægtig teenager, så er vægten næppe et problem for ponyen. Mit råd ville dog være, at du leder efter noget, der er omkring 145cm. eller en lille hest (hvis du følger dig mest tryg ved det). Højdemæssigt kan du sagtens ride hest, men husk på én ting: dine pony-år kommer aldrig igen.

Jeg er 176 cm høj og vejer 52 kg, så jeg er undervægtig, men arbejder på at blive normal vægtig

Det er bare sådan, at jeg har fundet en part som muligvis kunne have interesse, da jeg kan springe og komme alle ugens dage. Den er dog 140 cm høj..

Men som du selv siger, så har jeg kun 2 pony år endnu og derfor vil jeg gerne ride på en pony de sidste to år. Jeg kan sagtens lide at ride på heste men vil gerne lige have de sidste pony år med

Det er da en mærkelig underviser du har? Hingste skal rides som alle andre heste. Den eneste forskel er, at dem der har fundet ud af de er hingste, skal man være mere konsekvent overfor (hvilket ligeså vel egentlig kunne være en hoppe eller vallak).

Jeg må indrømme det lyder som en meget upædagogisk tilgang til undervisning.

Næste, så ville jeg aldrig, trods min alder og erfaring, ride for en ejer, der udviste sådan en ligegyldighed med andre folks sikkerhed.

Dernæst, tid bare med den vest. Jeg er 33 år, har redet hele livet, haft egen hest, arbejdet med heste osv og jeg rider med vest 9/10 gange. Hvorfor skulle jeg lade være? Jeg vil gerne være hel indtil jeg bliver gammel.

(Det var så et sidespring).

Men som du selv er kommet frem til, så skal du finde en anden hest.

Og jeg ville spille med åbne kort overfor din mor.

Som mor ville jeg være neget stolt hvis min datter selv kunne lave den konklusion.

Hvorfor er du bange for at sige det til din mor?

Jeg har ikke lyst til at sige det til min mor, fordi at jeg er bange for at hun synes jeg er uansvarlig og valgte den forkerte part til at starte med, og at jeg så ikke får en ny part..

Jeg har - i 3 år, holdt pause fra at ride, fordi den rideskole jeg gik på var for dårlig og min mor fik aldrig taget initiativet til at finde et nyt sted, det gjorde jeg, 3 år efter som 13 årig..

Din mor synes.

Måske du skal involvere hende mere?

Sige, jeg troede denne part var lige mig, men jeg er nervøs ved at være omkring den. Vil du evt hjælpe mig med at finde en ny?

Så du været ærlig og åbnet op for hjælp og så er det da meget svært at se noget dårligt i situationen?

Det er ikke uansvarligt at vælge den forkerte part. Det har jeg da også gjort - masser af gange. Også som voksen og erfaren. Men det ville være uansvarligt ikke at reagere på det, når du nu har fundet ud af det Især når det er en hest, du ikke er helt tryg ved.

Når din mor har redet før, så er hun jo ikke helt blank med heste. Så synes jeg, at du skal sige det som det er, at du ikke er tryg ved hesten, den render af med dig, du kan ikke springe på den, som er det, du helst vil, og du kan ikke ændre ordentligt på hestens ridning og opdragelse, når du bare er en ud af tre, der rider og håndterer den, og at du gerne vil have part på en hest, du er tryg ved og kan få nogle gode oplevelser med.

Jeg kan i øvrigt huske, da jeg var barn og gik på rideskole, der var der en pige, der havde en rød pony. Det var ikke rideskolens bedste stævnepony, men jeg kan huske, at hun sprang den i grime og uden sadel, hvorsomhelst og nårsomhelst. Pigen havde i øvrigt også rødt hår De to var bare SÅ perfekte sammen, og jeg var aldrig i tvivl om, at der var mange fantastiske ponyoplevelser for de to, selv om det måske ikke var dem, der hev flest rosetter hjem. Det er da sådan, ens ponyår skal være

mvh. tna

De vanskelige heste er altid dem man lære mest af...

Det du skal spørge dig selv om er om du er klar til at lære af ham her?
Hingste kræver en særlig mentalitet og modenhed at håndtere. At du er 14 år og i det hele taget rider en hingst syntes jeg er enormt godt gået, men noget tyder på at han ikke har den fornødne respekt til nogen af jer der har part på ham.

Jeg kan jo ikke sige om du er klar til at ride en hingst for alvor eller om det måske er bedst at vente et par år med det. Men det først må være at du taler alvorligt med din part om det er noget i skal gå sammen om at få løst.

Løsningen som jeg ser den er at få en rigtig berider ind over der kan hjælpe jer med noget grundridning og træning fra jorden. Glem alt om "HMS"-horsemanship her!

Fordi hesten er halvgammel betyder det ikke at den er for gammel til at lære, men det kræver nogen der kan og vil. Nøglen er kontrol og at starte 5 skridt tilbage og få den grundliggende respekt og ridning på plads. Det er sådan set lige meget om man er 14 eller 35 når man håndtere hingste, det hele ligger i psyken og en ligevægtig tilgang til tingene. Hingste er som du nok har opdaget sådan, at nogen dage skal man bare børste dem og så gå igen, andre dage er de til den perfekte tur. Kunsten er at vide det og arbejde for at der bliver flere gode end mindre gode dage så hver gang bliver en god oplevelse.

Uanset hvad du vælger så er der ikke nogen der vil se skævt til at du siger fra. Det er en ærlig sag og heller finde en du bliver glad for end at komme galt afsted med en du er utryg ved.