Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Fra livstruet hest til glansbillede
Forfatter: 
Dato:  07-09-2014 21:07
Indsat fra nyheden Fra livstruet hest til glansbillede:

Sikke en forvandling! Et af de værste tilfælde af hestevanrøgt, set hos The Horse Trust, er forvandlet til en smuk livskraftig hoppe, men vejen dertil har været lang og udfordret.

 

Huld på 0,5

En udsultet hoppe i stærk kritisk tilstand kom til velfærdsorganisationen, sammen med to andre heste som desværre døde kort tid efter. Hoppen, som senere blev opkaldt Polly, havde på daværende tidspunkt en huld-bedømmelse på blot 0,5, og befandt sig et knivsæg fra, at gå til de evige jagtmarker.

 

3 hopper i ringe forfatning

Polly, blev fundet af RSPCA den 28. februar i år sammen med de to andre nu afdøde hopper. De bar alle microships, og det s¨ud som om, de havde været asset tidligere, men befandt sig nu i en forfærdelig tilstand. Til trods for efterlysninger efter ejeren i lokalsamfundet, lykkedes det ikke at finde frem til hestenes rette ejer.

 

Eneste overlevende

Den ene hoppe kunne ikke stå på sine ben da den blev fundet, og måtte aflives. Den anden, som blev kaldt Penny, opgav efter en uge, da hendes tilstand fortsat blev ringere. Alene Polly, som oplyses, at være en meget kærlig hest, nægtede at give op og kæmpede for sit liv, med alt hun havde i sin underernærede udsultede krop, en dag ad gangen.

 

Lang sej kamp

Hver gang det så ud til at Polly klarede sig bedre, kom endnu et tilbageslag. Hun havde unormal temperatur, puls og respiration, og hun tog ikke på i vægt. Langsomt kom gennembruddet og hen over sommeren, tog hun langsomt på til de nuværende 466 kg. Hun vil dog formentlig kræve særlig pleje og omsorg resten af livet.

 

Nyder hver eneste dag

Jeanette Allen fra the Horse Trust udtaler: "Det forekommer så lang tid siden Polly ankom hos os. Hendes sag var grusomhed af den værste slags. Hendes tilstand var så forfærdelig, at vi aldrig var helt sikre på, om hun ville klare sig igennem. Hver god dag hun oplever nu er en bonus. Det er ikke slutningen af hendes behandling, men hun har fået en ny start på livet!"

 

De ansatte nyder nu resultatet af deres indsats. Deres arbejde og Pollys livsgejst, har båret frugt. Det har forvandlet den triste og ringe hest uden fremtid, til en iøjnefaldende smuk hest, der nyder hver eneste dag af sit nye liv!

 

Se Pollys forvandling fra livstruende afmagret og syg hest, til en iøjnefaldende smuk hoppe. Det er vanskeligt at se, at det er den samme hest.

 

Billede

 

Polly ved hendes ankomst til velfærdsorganisationen (forsidefoto: The Horse Trust)

 

 

Billede

 

Polly på sin første foldtur efter måneders intensiv pjele - og hvilken forvandling! (foto: The Horse Trust)

12
0
Svar på denne tråd
 
 Hold nu fast...
Forfatter: 
Dato:  18-09-2014 08:28

en smuk hest - helt utroligt at folk smider guld på gaden...


Til Salg: Pafi Fra Legind -kontakt for nærmere info 60827181

Kongur fra Litla-Moshvoli

Vikur fra Baverslund

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Vanrøgtens etiske dilemma
Forfatter: 
Dato:  18-09-2014 11:26

 

Ja, umiddelbart ser det jo rigtig flot ud - og det er da dejligt, at de har kunnet redde Pollys liv.

 

Nu siger jeg dog nok noget kontroversielt; hvorfor bruge så mange penge og kræfter på at redde de mange, stakkels udsultede heste? Var det mon ikke bedst, bare at aflive dem?

Jeg forstår selvfølgelig godt, at det er hårdt at aflive den og man står med drømmen om at give den et nyt liv... Men mange af de heste, som har været sådan rigtigt udsultede og vanrøgtede, som POlly har, får jo varige mén. Måske ikke psykisk, men ofte fysisk. En hestekrop, der har været så sultet, kan ikke bare gøres rask ved at blive fodret korrekt. Sult påvirker kroppen - og der står jo også at Polly skal have ekstra pleje resten af livet. Hun vil trods alt aldrig få et normalt liv og kan f.eks. ikke bare lige videresælges. Dem, som har reddet hendes liv, er forpligtet til at passe hende, til hun dør.

 

Det er ikke fordi, jeg foreslår at alle heste, som har været misrøgtede bliver slået ned - men nogle gange er det altså nok det bedste. Da især i England, som snart flyder over med heste. Det er virkelig en sørgelig situation og jeg forstår godt, at man ønsker at gøre noget.

 

Heidi

20
1
Svar på denne tråd
 
 Enig heidi
Forfatter: 
Dato:  18-09-2014 11:57

Og når jeg læser om det forløb Polly har været igennem, så synes jeg faktisk ikke det er ok, og jeg synes egentlig mishandlingen fortsætter, for hesten har det jo dårligt i lang tid efter den er blevet redet. Du kan jo ikke forklare den at det bliver bedre.


Sagde Sarah Gerding

BBH basisinstruktør


Underviser i det meste af Nordjylland og i Århus området. Tjek min hjemmeside eller facebook.

 

"Der er én ro, og den beror på, at du er tro, mod det du tror på"

10
1
Svar på denne tråd
 
 bum bum bum
Forfatter: 
Dato:  18-09-2014 21:36

Jeg synes det er fantastisk at hun er kommet sig. Det handler om viljen til at leve. Hvis dyret kæmper for sit liv og virker livsglad, trods alverdens komplikationer, så synes jeg det er okay at forsætte og kæmpe for dyret. Men hvis dyret generelt virker trist og opgivende, så bør det få lov at sove.

 

hvad er i øvrigt et normalt liv ?? Er det et normalt liv, når det ikke volder os besvær og ekstra udgifter?

 

 

Og hvad er et godt liv ? Er det når dyret er sund og rask fysisk ? Kan dyr der er sunde og raske ikke også forsømmes eller ønske et andet liv ? Er et liv hvor der skal tages særlige hensyn, men hvor den får omsorg og pleje og føler sig værdsat et dårligt liv ?

 

Jeg har flere dyr, som kommer fra internater og har haft en barsk baggrund. Det er sandt at misrøgtet dyr, ofte har livslange skavanker der skal tages hensyn til. Sådan er det også med 4 af mine dyr. De kræver helt klart ekstra udgifter og ekstra hensyn, men det er okay for MIG, og så længe de er glade og nyder livet, så får de da lov at leve. Jeg har til gengæld også måtte aflive 2 heste og som selv opgav og ikke kunne mere, de fik alle lov at sove. Selvom jeg faktisk godt kunne have gjort mere for dem, behandlingsmssigt, men det var tydeligt at det ikke var det, hestene ønskede.

7
2
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider