Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Tørretumbler: Rustfast vs. galvaniseret
Forfatter: 
Dato:  14-09-2014 18:10

Hej HN

 

Håber lidt at finde nogen med erfaring/viden omkring tørretumblere.

Sagen er den at kæresten og jeg har kig på en tørretumbler fra Electrolux til 3500 i energiklasse A+. Da vi så stod og kiggede på den, kom der en sælger hen og sagde at vi ville blive ked af at have den, da den ikke havde en rustfast tromle, men kun var galvaniseret. Hun mente dermed at første gang man vaskede et par cowboybukser og lynlåsen snittede tromlen, så ville denne ruste og dermed skulle skiftes.

Sådan her ser den ud, men der står intet om materiale: www.elgiganten.dk/product/ hvidevarer/torretumbler/EDH3674PW3/ electrolux-torretumbler-edh3674pw3

 

Hun foreslog os istedet en Hotpoint til 3000 i energiklasse B med rustfast tromle. Kan bare ikke lide at den kun er energiklasse B, for så bliver den jo bare dyrere i længden, selvom det helt sikkert er en lækker maskine.

Den ser således ud: www.elgiganten.dk/product/ hvidevarer/torretumbler/TCF87B6PY1/ hotpoint-torretumbler-tcf87b6py1

 

Har søgt vidt og bredt for at finde ud af det med tromlen og har blandt andet lagt mærke til at mange industri tørretumblere er udstyret med en galvaniseret tromle og de holder vel ok? Kan heller ikke slippe af med tanken om sælgeren måske bare prøvede at finde os et produkt hun havde større avance på?

 

Nogen der ved noget om sådanne maskinerier? :P

 

På forhånd tusind tak!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hotpoint
Forfatter: 
Dato:  16-09-2014 10:31

Jeg tror at Elgiganten får en god avance på netop deres produkter for tiden.

Vi mødte en meget aggressiv sælger i aftes da vi skulle købe ny vaskemaskine. Min veninde købte for en måneds tid siden en hotpoint vaskemaskine i samme butik og da hun er sindssygt glad for den var vi ikke afvisende.

Vi udnyttede hans ivrighed for at sælge netop den model, så med lidt forhandling fik vi en ret god rabat på topmodellen, gratis levering, en masse gratis sæbe og rabat på afkalkningshalløj.

ok, min mand er selv sælger og ved hvordan man gør, men det betaler sig at være lidt fræk :-)

 

Mht rust i tørretumblere aner jeg det ikke da jeg ikke ejer en sådan og ikke har gjort det siden jeg boede hjemme for 100 år siden. Er godt tilfreds med at mit tøj slipper for det ekstra slid, uanset hvad er det en strømsluger af rang og jeg ELSKER at mine håndklæder river lidt på ryggen efter et varmt bad ;-)

 

god jagt

2
0
Svar på denne tråd
 
 Regn på forskellen
Forfatter: 
Dato:  16-09-2014 12:56

Gør dig selv den tjeneste at få udregnet forskellen på forbruget i kroner og ører, og prøv så at regne ud hvor lang tid maskinen skal køre for at tjene forskellen ind.

 

En sælger hos Skousen lavede den udregning, da vi købte opvaskemaskine, jeg mener det var A ct B. Den dyre model skulle køre over 10.000 gange for at tjene sig ind. Dvs kører den hver dag, så er det en ok forretning, kører den hveranden dag så går det max lige op, dog skal man tænk på at den vil være slidt hurtigere op.

1
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  16-09-2014 15:18

I praksis vil du aldrig komme til at opleve en galvaniseret tromle begynder at ruste på en husholdningsmaskine. Levetiden på galvanisering er typisk mellem 30 og 40 år for f.eks. vejskilte...
Mht. lynlåse, skruenøgler, iPhones og hvad man ellers putter i tørretumbleren så virker galvanisering "selvhelende" hvis der skulle ske det usandsynlige at et objekt ridser hele vejen igennem galvaniserngen.
Kort sagt så har du mødt en sælger der ikke aner et klap om det produkt hun forsøger at råd jer fra at købe.

Til gengæld bruger den "billige" tumbler nominelt ca. 300kWh mere om året end den "dyre", eller her hvor vi bor for 750Kr mere om året.
Det betyder at break even tiden for en "dyr" tumbler er ca. 4 år - efter den tid er merudgiften tjent hjem og den er billigere i drift end den "billige".
Vi plejer typisk at kunne holde liv i en tumbler 6-8 år her i huset og derfor vil det være en god forretning for os at købe den "dyre".

Så selv når lejer og motor er brændt af i modellen med galvaniseret tromle så er der stadig masser af levetid tilbage i den - jeg ville ikke være i tvivl om valget.

Ikke nok med at den "billige" er den dyreste i længden, den larmer præsis dobbelt så meget som den "dyre"!
(69dB for den "billige" - 66dB for den "dyre" ~ 3dB = en fordobling i lydtryk)


Hilsen

Jens

 

 

'Tænk det du vil, og gør det, du gør'
'Good fences makes good neighbors'

6
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  16-09-2014 15:23

PS: Det er klart at jo mere i bruger den jo hurtigere slides den OG OMVENDT. Dvs at den jo også holder meget længere hvis den står stille...

Den eneste betydning det har er jo så at den er længere om at tjene sig hjem i forhold til den billige. Men den vil stadig være billigst set over sin levetid hvis de ellers er af samme kvalitet - hvilket de så næppe er da pris og kvalitet oftest følges ad. :-)

Hvis i kun vil have tørretumbler som en bekvemmelighed der er i brug en gang imellem når det er fuldmåne så giver det måske mening at købe den billige, men hvis i bruger den flere gange om ugen ville jeg ikke være i tvivl, set i forhold til ovenstående.


Hilsen

Jens

 

 

'Tænk det du vil, og gør det, du gør'
'Good fences makes good neighbors'

4
0
Svar på denne tråd
 
 Tusind tak for alle de gode svar :D
Forfatter: 
Dato:  16-09-2014 15:52

Ja, tusind tak for alle de gode svar :D Hælder selv mest til electrolux'en og tror også det er den det bliver.

Tænkte nemlig også at det nok var pga at Elgiganten og Hotpoint måske har en god deal, for de fik også omvendt min søster til at vælge sådan en :P

 

Turde dog ikke købe electrolux'en, når hun nu stod og sagde at den ville gå istykker så hurtigt.

Vi regnede cirka ud at vi ville spare omkring 500 kr årligt hvis vi vaskede og tørrede hver dag, ved at vælge en A+ istedet for en B. Vi ville nok komme til at vaske omkring 3, gange om ugen med dertilhørende tørring. Så det tager selfølgelig lidt tid at tjene den dyre ind. Kan nok bare bedre lide princippet med at smide et større beløb og så at det er billigt efterfølgende :P

 

Men i hvert tilfælde skal i have tusind tak for gode, brugbare svar :D Er rimlig sikker på at jeg køber electrolux maskinen (den med den galvaniserede tromle).

2
0
Svar på denne tråd
 
 Vi har en
Forfatter: 
Dato:  16-09-2014 17:40

Electrolux, der ligner den du linker til. Den har vi haft fra omkring januar. Den fungerer rigtig fint og fremstår da som ny endnu. Dog gav vi vist kun omkring 3000 for vores inkl levering. Men den var også på tilbud i Elgiganten.

 

Ved end ikke hvor længe vi kan holde liv i sådan en fætter, det er vores første tørretumbler.

 

Jeg eg går ikke så meget op i mærket, mere specifikationerne på maskinen. A+ er et must og så er de altså udover det ret ens i mærkerne. Så der tager vi hvad der er på tilbud, når vi mangler en maskine.

 

Vores vaskemaskine er en bosh. Den udmærkede sig ved at leve op til de forskellige krav (8 kg tromle og energiklasse blandr andet) og være på tilbud da den gamle Miele vi overtog med huset afgik ved døden.

 

Føler mig ret overbevist om at der ikke er den helt store forskel på de der sædvanlige mellempris mærker. Selv Miele, der ellers koster en mindre formue virker ikke til at have bedre specifikationer end de maskiner vi har valgt at købe. Måske er de mere holdbare, men de koster så også det dobbelte. Så kan jeg godt leve med bare at købe en ny på halvvejen i stedet for. Hvis jeg hverken sparer på vand, strøm eller støj.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg siger også tak
Forfatter: 
Dato:  16-09-2014 20:19

 

for de gode svar, og vil nu helt undlade at investere i en tørretumbler

 

 

 

 

..og så håbe på der ikke er andre end mig der bruger de lokale vejskilte til at tørre tøj på


(OBS: Du har endnu ikke oprettet en signatur).

3
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  16-09-2014 22:25

Ikke for noget men..

www.wupti.com/produkter/hvidevarer/ toerretumblere/kondens/electrolux- edh3674pw3?cid=pc_911205000000

 

(læg mærke til modelnummeret - det er den samme maskine)


Hilsen

Jens

 

 

'Tænk det du vil, og gør det, du gør'
'Good fences makes good neighbors'

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider