Ja, som overskriften siger er jeg den heldige vinder af den kære børnesygdom. Jubii... Eller noget. Kan ikke helt finde ud af om jeg skal se det som en kompliment når nu jeg er 27 år gammel

Nå, men hvordan skal jeg lige forholde mig i forhold til omverdenen? Kan læse mig frem til at børn kan komme afsted i institution fordi alle andre højest sandsynlig er blevet smittet inden det brød ud. Men som voksen kommer man jo steder hvor folk jo ikke er smittet automatisk.

Så mit spørgsmål er om jeg skal bure mig inde og lide i stilhed for andres skyld, eller er det lidt ligemeget, og smitter det overhovedet når det er nået til stadiet med blærer på hænder og fødder?

Håber der er nogen der kan gøre mig lidt klogere Og hvor glæder jeg mig til at det er overstået så jeg kan bruge mine hænder ordentlig...

Hilsen Marianne