Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Dyrlæge – et risikabelt erhverv
Forfatter: 
Dato:  13-09-2014 18:09
Indsat fra nyheden Dyrlæge – et risikabelt erhverv:

Det er risikabelt at være dyrlæge, afslører en ny Britisk undersøgelse der har set på risici og skader bandt dyrlæger.

 

Udsat erhverv

At være dyrlæge er et af de mest udsatte erhverv og farligere end at være byggeriarbejder eller brandmand. Denne måske overraskende konklusion, er resultatet af en ny undersøgelse, den første af sin slags, der har set nærmere på risici og skader i erhvervet. Foruden at undersøge antallet ag skader, skal undersøgelsen se på, hvorledes man kan nedbringe skadesstatistikken og give dyrlæger sikrere arbejdsbetingelser.

 

Det har tidligere været hævdet, at dyrlæger, der arbejder meget med heste, ofte udsættes for skader, men det er ikke tidligere dokumenteret. Undersøgelsen der er gennemført ved det medicinske institut på universitetet i Glasgow i Storbritannien, med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt praktiserende dyrlæger. Så vidt vides, er der ikke gennemført tilsvarende undersøgelser i Danmark.

 

Tab af arbejdsevne

Det er ofte set, at dyrlæger har måtte opgive deres arbejde, eller har været sygemeldte på grund af arbejdsrelaterede skader med heste, mens der yderst sjældent rapporteres om dødsfald, men det har ikke ikke været dokumenteret for dyrlæger der specifikt arbejder med heste.

 

Den tidligere præsident for organisationen britiske sammenslutning for vetarinærer BEVA, Keith Chandler siger: "Vi har modtaget meldinger om dyrlægers skader i forbindelse med udførelsen af deres arbejde, hvoraf flere er alvorlige, og der er også rapporteret enkelte dødsfald i forbindelse med dyrlægernes omgang med deres store patienter. På denne baggrund, blev der iværksat en undersøgelse, der skulle forsøge at dokumentere tallene og samtidig udpege de risikofaktorer, som dyrlæger skal være bevidste om i deres erhverv".

 

Et arbejdsliv med skader

I alt 620 britiske hestedyrlæger udfyldte et spørgeskema omhandlende arbejdsrelaterede skader. Resultatet viste at en hestedyrlæge kan forvente at få mellem 7-8 arbejdsrelaterede skader i løbet af et 30-årigt arbejdsliv. Sammenlignet med andre erhverv, viser det, at dyrlæger der arbejder i hestepraksis i Storbritannien, får betydeligt flere skader end andre civile erhverv, såsom bygningsarbejdere og brandmænd.

 

Typer af skader

De adspurgte blev specifikt udspurgt om deres værste ulykke. De fleste ulykker de havde ude for var ulykker som, blå mærker, frakturer, rifter eller åbne sår, og det hyppigste sted for skader hos dyrlægerne var på benene ( 29 % ), efterfulgt af hovedet (23 % ). Den hyppigste årsag var spark fra bagben ( 49 % ), og kast med forben ( 11 % ), eller trykninger (7 % ).

 

Næsten en fjerdel af disse skader krævede hospitalsindlæggelse, og 7 % forårsagede tab af bevidsthed, hvilket ifølge Chandler er stærkt bekymrende.

 

Udsatte situationer

Skaderne opstår hyppigst ved bestemte procedurer, såsom ved brug af endoskopi, hvor dyrlæger kun er devist beskyttet, når de undersøger hesten, eller når de bandagerer heste, hvor dyrlægen ofte er sammenbøjet ved siden af patienten.

 

I alt 38 % af skaderne forekom når dyrlægen tilså en fritidshest, og hyppigt at det var hyppigere, at dyrlægens hjælper var hestens ejer, eller den der var vant til at passe hesten. Antallet af skader på hesteejeren blev derimod rapporteret, at være lav.

 

Ifølge BEVA, er resultatet fra undersøgelsen vigtig viden i relation til at indrette den måde dyrlæger trænes og uddannes på, således at de ved hvornår de skal passe på, med henbik på korrekt omgang med heste, så de kan minimere risikoen for skader. Dertil er det væsentligt for arbejdsgiver for dyrlæger og assistenter, at lære dem, hvordan de passer på sig selv, i deres arbejde, så de tager de nødvendige forholdsregler i forbindelse med undersøgelse eller behandling af heste.

 

BEVA ser nu konkret på, hvorledes man kan udarbejde retningslinjer for, hvorledes veterinærer og hjælpere kan undgå at blive skadet i forbindelse med undersøgelse eller behandling af heste.

 

Billede

 

Dyrlæger er udsatte for skader i deres erhverv

0
0
Svar på denne tråd
 
 skader for dyrlæger
Forfatter: 
Dato:  13-09-2014 18:27

Det er skræmmende og jeg tænker at tallet er ligeså højt for smede og andre behandlere:0(

 

Det er bare så vigtigt at heste er gjort håndterbare som udgangspunkt.


Foderplaner udarbejdes af uvildig hestekonsulent, cand agro

Boots tilpasses og sælges, flere mærker på lager

Hit aktiv stald i Herlev. Ledige staldpladser fra marts/april

6
0
Svar på denne tråd
 
 Selvfølgelig skal
Forfatter: 
Dato:  14-09-2014 11:09

vi gøre vores bedste for at sikre dyrlægens hverdag ved at opdrage vores heste, men jeg er nu ret sikker på, at de bliver mast/slået til jævnligt af køer og grise også. Jeg håber da, at de lærer om sikkerhed på studiet/af hinanden


What doesn't kill you, makes you stranger.

(nope, ingen stavefejl)

 

Udlandsdansker siden 2009.

Rejseblog: http://www.freewebs.com/sinehn/

0
0
Svar på denne tråd
 
 Er det ikke et fag?
Forfatter: 
Dato:  14-09-2014 12:01

Undervises der ikke i sikkerhed på dyrlægestudiet? Altså alle vi hestepiger er jo opdraget til at tænke hestens blindevinkler og reaktionsmønstre ind i vores omgang med hesten, men hvad med dem der kommer direkte fra gymnasiet med et godt hoved, men mindre praktisk erfaring?

 

I mit liv som bondepige har jeg set mange forsøg på sikker omgang med dyr. Dyrlægen har den ulempe ift. ejeren at dyret ikke kender ham/hende, og derfor ikke er lige så tryg i håndteringen som til hverdag. Så kan man komme langt med opdragelse, men helt ærligt, tror I mælke- eller svineproducenterne lige får trænet deres mange hundrede individer? Nu er koen flugtreaktioner ikke så hurtige og voldsomme som hestens, men de forekommer. Så findes der alle mulige måder at tackle/forebygge det på. En af min fars yndlingsdyrlæger er ham der stiller sig helt op ad koen, der skal stikkes/undersøges fordi så kan benet ikke få sving nok til at gøre skade hvis det skulle spjætte. Køerne står bare helt stille når han står op ad dem. Jeg ved ikke om kropskontakten beroliger eller distrahere fra ubehaget/forskrækkelsen.

 

Egentlig havde jeg også troet at landmanden, der bestiller dyrlægen, er forpligtet på at have sikkerhedsforanstaltninger omkring dyret. Hvis nu, eksempelvis, en tyr i løsdrift skal have ordnet et eller andet.


 

 

Medlem af Bullerklubben

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  14-09-2014 13:18

Jo, vi lærer om omgang med dyr og arbejdssikkerhed.

 

I foråret var vi ude på undervisningshospitalet i Taastrup, hvor vi arbejdede med klinikhestene og klinikkøerne. Her lærte vi både teori og med praktiske øvelser, hvordan man bedst omgås de store dyr.

Man fik lov at øve sig på flere forskellige dyr, så man kunne erkende deres forskellige temperamenter og hvordan de skulle håndteres.

 

Vi blev også instrueret i, at man fx bør stå helt tæt op af dyret, for så er det sværere at blive sparket. Det fik vi gentaget mange gange! Og så lærte vi om forskelle på heste og køer, bl.a. at køer kan sparke MEGET hårdt med forbenene, modsat heste hvor forbenene faktisk ikke er nær så "farlige" som bagbenene.

 

Underviserne snakkede også med os om, at vi ikke skal føle os på tværs, når vi på forhånd beder landmanden om at sætte den syge ko i fangegitter (det gitter der låser, når de stikker hovedet igennem).

Alt for tit kommer dyrlægen ud til en kæmpe gård, og har fået at vide at det er ko nummer xxxx der skal undersøges.

Og så kommer man ud til gården, alle køerne går løse i stalden og man kan måske ikke lige finde landmanden til at hjælpe med indfangning.

Sådan en situation koster også arbejdsskader, så man skal ikke føle sig for fin til at bede landmanden om at binde koen op eller sætte den i fangegitter på forhånd.

 

Som andre i tråden er inde på, så bliver de fleste heste opdraget godt, men det er ikke alle. Og derudover ved vi jo allesammen, at heste kan blive forskrækkede og pludselig sparke ud.

 

Jeg var til foredrag om hverdagen som kvægdyrlæge, og jeg syntes det lød som om de får endnu flere arbejdsskader end hestedyrlægerne, selvom begge afdelinger nok er "hårdt ramt".

Kvægdyrlægerne fik også slidskader, blandt andet i form af skulderproblemer. Når man skal drægtighedsbestemme en halv besætning på rigtig mange køer, så er det længe og mange gange man skal have arm og skulder op i nogle gange ubekvem højde, for at stikke armen ind i køerne.

Især et problem for kvinder, da de generelt er lavere end mænd, og derfor skal have arm og skulder endnu højere op ift. deres krop (sådan nogle holstein kvæg er altså høje!)

 

Så ja, der er en del skader inden for det fag, desværre. Selvom det er en akademisk uddannelse, så bygger den jo sådan set på praktisk arbejde.

 

Jeg synes vi lærer meget om sikkerhed og håndtering af dyrene, men jeg skal jo ikke kunne sige om de dyrlæger der er i arbejde lige nu, har haft samme fokus på det i uddannelsen. Men godt vi har det nu, ihvertfald.

 

Selvom det er et lidt farligt erhverv, så kan man jo bare ikke lade være med at blive det alligevel det har ihvertfald ikke afholdt mig so far.


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

3
0
Svar på denne tråd
 
 Skader
Forfatter: 
Dato:  17-09-2014 14:21

Som Paradise Lost skriver er de fleste heste jo vant til at være i hænder, men derfor kan de jo godt blive forskrækkede. Jeg havde en hoppe, der var den sødeste og nemmeste at håndtere, og aldrig kunne finde på at løfte ben mod et menneske, men ikke desto mindre fik hun smækket dyrlægen en ordentlig en over låret (heldivis på lårmusklen hvor der var noget til at tage fra). Hun skulle ledbedøves i hasen og om hun blev forskrækket, eller om det gjorde ondt ved jeg ikke, men reagere det gjorde hun i hvert tilfælde, så det kan altid ske, med selv den flinkeste hest.

 

Birgitte


0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider