Det er skræmmende og jeg tænker at tallet er ligeså højt for smede og andre behandlere:0(

Det er bare så vigtigt at heste er gjort håndterbare som udgangspunkt.

vi gøre vores bedste for at sikre dyrlægens hverdag ved at opdrage vores heste, men jeg er nu ret sikker på, at de bliver mast/slået til jævnligt af køer og grise også. Jeg håber da, at de lærer om sikkerhed på studiet/af hinanden

Undervises der ikke i sikkerhed på dyrlægestudiet? Altså alle vi hestepiger er jo opdraget til at tænke hestens blindevinkler og reaktionsmønstre ind i vores omgang med hesten, men hvad med dem der kommer direkte fra gymnasiet med et godt hoved, men mindre praktisk erfaring?

I mit liv som bondepige har jeg set mange forsøg på sikker omgang med dyr. Dyrlægen har den ulempe ift. ejeren at dyret ikke kender ham/hende, og derfor ikke er lige så tryg i håndteringen som til hverdag. Så kan man komme langt med opdragelse, men helt ærligt, tror I mælke- eller svineproducenterne lige får trænet deres mange hundrede individer? Nu er koen flugtreaktioner ikke så hurtige og voldsomme som hestens, men de forekommer. Så findes der alle mulige måder at tackle/forebygge det på. En af min fars yndlingsdyrlæger er ham der stiller sig helt op ad koen, der skal stikkes/undersøges fordi så kan benet ikke få sving nok til at gøre skade hvis det skulle spjætte. Køerne står bare helt stille når han står op ad dem. Jeg ved ikke om kropskontakten beroliger eller distrahere fra ubehaget/forskrækkelsen.

Egentlig havde jeg også troet at landmanden, der bestiller dyrlægen, er forpligtet på at have sikkerhedsforanstaltninger omkring dyret. Hvis nu, eksempelvis, en tyr i løsdrift skal have ordnet et eller andet.

Jo, vi lærer om omgang med dyr og arbejdssikkerhed.

I foråret var vi ude på undervisningshospitalet i Taastrup, hvor vi arbejdede med klinikhestene og klinikkøerne. Her lærte vi både teori og med praktiske øvelser, hvordan man bedst omgås de store dyr.

Man fik lov at øve sig på flere forskellige dyr, så man kunne erkende deres forskellige temperamenter og hvordan de skulle håndteres.

Vi blev også instrueret i, at man fx bør stå helt tæt op af dyret, for så er det sværere at blive sparket. Det fik vi gentaget mange gange! Og så lærte vi om forskelle på heste og køer, bl.a. at køer kan sparke MEGET hårdt med forbenene, modsat heste hvor forbenene faktisk ikke er nær så "farlige" som bagbenene.

Underviserne snakkede også med os om, at vi ikke skal føle os på tværs, når vi på forhånd beder landmanden om at sætte den syge ko i fangegitter (det gitter der låser, når de stikker hovedet igennem).

Alt for tit kommer dyrlægen ud til en kæmpe gård, og har fået at vide at det er ko nummer xxxx der skal undersøges.

Og så kommer man ud til gården, alle køerne går løse i stalden og man kan måske ikke lige finde landmanden til at hjælpe med indfangning.

Sådan en situation koster også arbejdsskader, så man skal ikke føle sig for fin til at bede landmanden om at binde koen op eller sætte den i fangegitter på forhånd.

Som andre i tråden er inde på, så bliver de fleste heste opdraget godt, men det er ikke alle. Og derudover ved vi jo allesammen, at heste kan blive forskrækkede og pludselig sparke ud.

Jeg var til foredrag om hverdagen som kvægdyrlæge, og jeg syntes det lød som om de får endnu flere arbejdsskader end hestedyrlægerne, selvom begge afdelinger nok er "hårdt ramt".

Kvægdyrlægerne fik også slidskader, blandt andet i form af skulderproblemer. Når man skal drægtighedsbestemme en halv besætning på rigtig mange køer, så er det længe og mange gange man skal have arm og skulder op i nogle gange ubekvem højde, for at stikke armen ind i køerne.

Især et problem for kvinder, da de generelt er lavere end mænd, og derfor skal have arm og skulder endnu højere op ift. deres krop (sådan nogle holstein kvæg er altså høje!)

Så ja, der er en del skader inden for det fag, desværre. Selvom det er en akademisk uddannelse, så bygger den jo sådan set på praktisk arbejde.

Jeg synes vi lærer meget om sikkerhed og håndtering af dyrene, men jeg skal jo ikke kunne sige om de dyrlæger der er i arbejde lige nu, har haft samme fokus på det i uddannelsen. Men godt vi har det nu, ihvertfald.

Selvom det er et lidt farligt erhverv, så kan man jo bare ikke lade være med at blive det alligevel det har ihvertfald ikke afholdt mig so far.

Som Paradise Lost skriver er de fleste heste jo vant til at være i hænder, men derfor kan de jo godt blive forskrækkede. Jeg havde en hoppe, der var den sødeste og nemmeste at håndtere, og aldrig kunne finde på at løfte ben mod et menneske, men ikke desto mindre fik hun smækket dyrlægen en ordentlig en over låret (heldivis på lårmusklen hvor der var noget til at tage fra). Hun skulle ledbedøves i hasen og om hun blev forskrækket, eller om det gjorde ondt ved jeg ikke, men reagere det gjorde hun i hvert tilfælde, så det kan altid ske, med selv den flinkeste hest.

Birgitte