Det ville jeg ikke lade mig gå på af. Han har helt sikkert ikke været rigtigt velforvaret.

I s-togene møder man så mange personligheder, at jeg efterhånden har fået et filter, der holder de mest irriterende ude.

Simpelthen fordi jeg ikke kan forholde mig til så mange mennesker med forskellig underlig -og nogle gange stødende- adfærd.

Jeg forstår godt at det var ubehageligt, men gør dig selv den tjeneste at sige 'nå' og slippe det

vel selv med svaret, nemlig at manden ikke er normal. Han har derfor heller ikke en normal opfattelse af verdenbilledet.

Nu mener jeg ikke, ikke normal som ikke rummelig, men ikke normal som i han har en diagnose.

ha ha ja jeg studerede i sin tid med en der, mente at børn skulle forbydes at køre med offentlig busser, fordi de larmede..

behøver jeg at sige.. at hans ansigtudtryk sagde alt da vores vejleder fortalte at grunden til vores gruppe skulle sidst til eksamen var pga. jeg var højgravid

så tag det ikke så tungt... han har nok haft en dårlig dag..

Væn den om i stedet og tænk stakkelt stakkels skæbne ikke at kunne glædes over små børn.....hvor må han have et fattigt liv.

Synes det hjælper mig meget når jeg møder ubehagelige mennesker, at have "ondt" af dem i stedet.

Altså jeg er nok en af dem der heller ikke sætter pris på andres børn i busser osv. Men kunne nu aldrig finde på at tale grimt til dem. Kan dog godt finde på at henvende mig til forældrene hvis børnene er upassende/generende og forældrene bare ser passivt til, men nok på en lidt mere dialogisk måde

Når det er sagt har der været en del opslag/artikler om forældre der beder andre rumme deres diagnose-børn, så hvad med at forældre også prøver at rumme andre i det her tilfælde. Du nævner selv manden muligvis har en diagnose, så med udgangspunkt i det, så lad være med at hænge dig i episoden.

Du kunne også på en dialogisk måde have henvendt dig lidt undskyldende til manden og beklaget hvis din datter havde været for højlydt, og i samme henvendelse påtale hvordan det påvirker dig og din datter når nogen taler grimt til jer. Så havde du måske forhindret at manden ville agere på samme måde en anden gang

Jeg har selv engang stået i et supermarked hvor en mand kommer og vil forbi. Jeg er igang med noget på min mobil, og kigger derfor ikke op, da jeg flytter mig for ham. Det får manden til at kalde mig "sure løg" da han passerer. Jeg tænker lige et minut så går jeg hen til manden og konfronterer ham med det han havde sagt. Han blev faktisk rigtig flov - hans kone stod ved siden af. Måske han en anden gang tænker sig lidt om, inden han taler så dårligt til en fremmed person. (Bare et eksempel)

Hverken upassende, generende (eller jo måske for ham) eller højrøstet, hun sad ved siden af mig og pludrede glad om at hun ville hjem og lege (hun snakker rigtig fint for sin alder) .. Jo selvfølgelig snakker en 15 måneders lidt højere end en voksen og hendes stemme er jo også lidt højere og mere gennemtrængende, men hun hverken råbte eller på anden måde lavede ballade..

Jeg er selv ikke vild med larmende børn og mine egne får ikke lov at råbe eller på anden måde genere andre i bus og tog..

Manden så ikke syg ud, lignede mere en direktør eller lignende fra et kontor, men ja man kan jo ikke altid se det og man opføre sig vel ikke sådan hvis man er helt normal..

Af samme grund valgte jeg ikke at sige noget, for hvis han nu var syg ved man jo ikke hvordan han reagere..

Hun er da ellers så sød

Uden at have overværet situationen, men bare sådan på baggrund af mine veninder med børn og dit sidste indlæg, er jeg altså nødt til at sige, at der måske er en my chance for, at du opfatter din datters velopdragne, glade opførsel anderledes end andre mennesker...

Sådan er det bare.

Måske det har været en blanding af lidt larmende (glad larmende, bevares...) lillepige og stresset, træt mand på vej hjem fra job? Det berettiger self. ikke til at tale grimt om din datter - for lige at slå det fast -, men træk da på skuldrene af det og nyd, at din mor-rolle filtrerer larm fra, så du kun ser en smilende, glad pige

Nu er jeg ikke en af de typer mødre der tror verden rotere om deres afkom og at alle skal finde dem lige så fantastiske som jeg, mine børn lære fra start at man opføre sig ordentligt når man er ude og tager hensyn til andre..

Hun kan have tendens til at råbe, derfor er jeg netop obs på dette, og havde kort forinden netop tænkt at hun var utroligt nem og dæmpet, så jeg ved hun ikke råbte eller var generede højlydt.. Som sagt er stemmen og lyden lidt højere hos en 15 måneders tumling end en voksen, men der var intet som en normal person kunne finde generende..

Bliver faktisk lidt ked af at det virker som om folk herinde antager at fordi vi snakker et barn har hun nok været til gene og så er det åbenbart forståelig adfærd.. Forstår heller ikke hvad jeg får dislikes for..

Manden sad ikke ved siden af os eller tæt på os, han sad helt nede i den modsatte ende af vognen..

Nu er jeg "lige" blevet mor igen, og har opdaget noget om mig selv, jeg er bestemt heller en der tror at verdens drejer sig om mine afkom, MEN nu er mine to første snart 14 og 10 år velopdraget børn ( imo) og jeg opdagede at jeg godt kunne blive irriteret på de der mødre hvis børn larmede ( i mine øjne) og det kunne godt være "glad" larm, for mig var det larm når jeg var træt på vej hjem, men nu jeg selv har en lille larmemaskine igen, så ser jeg det bestemt ikke som noget slemt, det er sq da uber nuttet når hun sidder der og pludre ( vildt højt pt pga hun testet sin stemme) HVEM kan dog ikke synes det er så lækkert at høre på... ja jeg synes så ikke det er lækkert at høre på da jeg "kun" havde store børn og de var ovre det stadie. jeg tror på at vi forældre kommer i en bobbel, ikke at verdens skal dreje sig om vores børn, men som Hak skriver vi bliver bare gode til at filterer.

men som du er inde på måske han bare er en unormal sur gammel mand, og dem findes der bare nogle af, lige som dem som ikke kan lide hvalpe der glade hopper op af folk og så videre.

Hun ser kær ud din guldklump

Jeg synes også manden opfører sig som en idiot. Han kunne da på en ordentlig måde have signaleret hvis han følte sig generet af jer...

Glem ham og kom videre

Forældre har (heldigvis) en tendens til at synes at deres børn ikke larmer, generer eller stresser omgivelserne og at det er en gave for andre at se og høre deres små glade pludrende unikummer. Jeg siger ikke du er, men blot min generelle opfattelse...

Jeg er ikke en af dem der er beæret over at lægge ører eller øjne til (fremmede) højlydte børn. Ikke at jeg ikke kan lide børn eller ikke kender til børn, men de siger mig ikke så meget. Det betyder dog ikke at jeg mener jeg er berettiget til at dæmpe på, kommentere til eller snerrer af larmende børn eller deres forældre i det offentlige rum... alle skal være her og jeg kan sagtens have forståelse for at børn selvfølgelig er børn.

God eftermiddag

Hvis manden sad i den anden ende af vognen og stadig kunne høre din datter, må der vel have været et vist støj-niveau

Jeg kunne ved gud ALDRIG drømme om at tale grimt til et lille barn uanset hvor meget det larmer. Det er et barn og sådan er børn, og sådan har jeg jo også selv været engang.

Når det er sagt, så kan jeg faktisk også selv få pip af højtlydende børn i bussen, når jeg er på vej hjem fra arbejde og er træt i hovedet - og så er jeg drønende lykkelig for at jeg ikke er mor og skal høre på det resten af dagen. Nogle dage er min lunte kortere end andre dage, men uanset hvad, så kunne det aldrig falde mig ind at tale grimt til barnet. Ja, jeg kan godt sidde og surmule for mig selv og tænke knap så pæne tanker, hvis der er et barn der skriger hysterisk på vej hjem i bussen... men jeg holder mund og jeg ser det egentlig som mit eget problem at jeg ikke kan rumme det. Jeg plejer enten at bide det i mig eller tage musik i ørerne og skrue op over tinitusgrænsen, hvis det er det der skal til for at overdøve larmen

Synes manden var vanvittigt uforskammet. Han kunne have nøjedes med at tænke hvad han sagde højt og det kan man jo ikke klandre ham for. Men børn er børn og sådan er det sgu. Om man kan rumme det eller ej

Men hvis manden nu har en diagnose bør vi vel være rummelige overfor ham? Eller gælder det kun diagnose-børn?

Hihi CarolineR...nu skaldu vist ikke hælde benzin på bålet

jeg vil mene uanset dianoser burde man ( med mindre man har slem verbalt tourrettes) tale pænt eller tie stille. og det gælder både børn og voksne.

Jeg hælder lige et skvæt mere på.. Er der ikke en børnevogn på sådan et tog?

Sikke en sur gammel mand!

Nej, børn er ikke den skønneste lyd i verden for mig, men jeg har det altså sådan lidt.. Sådan er det sgu at tage offentlig transport.

Skrigende børn, dér sætter jeg grænsen. Men at hun snakker lidt højt, jamen sådan er det at køre i tog nogle gange. Man kan jo bare sætte sig ind i en anden kupé.

Det gør jeg tit selv, hvis der er grædende børn eller larmende teenagere (hvor er jeg blevet gammel ).

Men kunne da aldrig drømme om at give en grim kommentar med på vejen, eller i det hele taget give en kommentar! Det er da for sygt.

Jeg sad engang i bussen, og der sad en mor og den sødeste pige på 5 år. Hun havde en kanin-bamse, som hun sad og hoppede med på skødet. Hun sagde ikke noget, larmede ikke, men sad og hoppede kaninen op og ned på sit eget skød.

Og så sidder der en gammel sur mand, og siger vredt "kan du så sidde stille"!

Moren bliver selvfølgelig helt forskrækket, og svarer "hun har da lov til at sidde og lege pænt!"

Hader sådan nogle mennesker. Det generede INGEN, men det gad han åbenbart ikke se på! Uforskammet, simpelthen. Stakkels pige blev helt paf, man kunne se hun prøvede ikke at græde (pga, forskrækkelsen).

Jeg er normalt ret sensitiv med lyde, men børn der bare snakker, det er altså ikke noget man skal skælde ud over! Så må man flytte sin sure mås eller tage musik i ørerne, det er det vi andre gør. Sådan er det at rejse med offentlig transport.

Man kunne også sætte sig ind i stillekupéen.

Godt skrevet Sophie - det er jo lidt lige som folk der flytter på landet og klager over at der lugter af gylle.

Jeg vil sige at uanset omstændighederne(Hvorvidt dit barn larmede eller ej), så skulle manden tale ordentligt til din datter og evt. henvende sig pænt til dig. Mange bliver tit paf i øjeblikket, men jeg synes du har ret til at sige fra en anden gang.

Selvfølgelig er det lidt en anden problemstilling, hvis han er meget psykisk syg. Det lyder det jo dog, ud fra din senere beskrivelse, som om at han ikke var.

Selv om nogen åbenbart stadig mener jeg er døv og derfor ikke kan høre at mit eget barn helt sikkert larmede helt forfærdeligt jeg gentager nok mig selv, men jeg kan godt høre hvis mine børn larmer, jeg bryder mig ikke selv om børn der råber (heller ikke når det er mine egne) og det var på ingen måde på et generede nivue hun talte..

CarolineR: Jamen jeg ved jo ikke om han kunne høre hende, jeg ved ikke hvad ved hende der generede ham, måske han bare syntes hun var grim.. Han nævnte intet om at hun larmede (så vidt jeg hørte).. Jeg nævner bare at hun ikke larmede fordi det ofte er folks første tanke omkring børn..

Og man skal selvfølgelig være rummelig over for alle, men derfor er det da stadig ubehageligt og ikke fair over for min datter..

Jens: Det er et s-tog så nej ingen børnevogne, men vogne beregnet til cykler og barnevogne, der må man jo forvente der er børn og der sad vi.. Kan man ikke med larm må man sætte sig ind i stille kupeen, der ville jeg aldrig tage et barn med ind..

Sophie: Enig for en måneds tid siden oplevede jeg at en mand begyndte at råbe i bussen af en dreng på 6-7 år fordi han satte sig på sædet foran ham "gå væk, gå væk, væk med dig din abe".. Drengen gjorde intet, ud over at være af afrikansk afstamning..

Hans mor der stod med en barnevogn fik ham til at sætte sig længere væk og drengen var tydeligt meget ked, det samme var moderen..

Der var manden dog tydeligt psykisk syg, men havde jeg ikke været højgravid + stod med min datter tror jeg ikke jeg havde kunne tie stille.. Sådan en burde jo ikke gå rundt uden ledsager..

Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke er den store fan af børn, og derfor forsøger jeg da også at undgå dem, men de gange børn har irriteret mig, om det så er i det offentlige eller private (vi har en børnehave som nabo), jamen så er min holdning som Andens, at så taler jeg til dem, som jeg ville tale til en voksen.

Sidst jeg snerrede af et barn, var her forleden, da jeg kommer gående med hunden ned af vores havegang, da en pige på 9-10 år lige pludselig kommer løbende ned af fortovet, stopper ved vores havelåge, går ind, tager i håndtaget og vil lukke den, ja der fik jeg lige udbrudt "hvad fanden laver du?" (ja, onde mig, men det er sgu da noget underligt noget, at gå ind i andres haver på den måde), det fik pigen til at løbe som blev hun jagtet. Senere så jeg hende gøre det præcis samme ved andre haver, men da hun så mig, gav jeg hende et blik, og hun smuttede igen.

Jeg synes børn er skønne - og især veltilpasse børnelyde er dejlige. Det lyder som om det er det, din datter er kommet med.

Som mor skal man lære en vigtig ting og det er at sige - Pyt!

Pyt! er rummeligt og accepterende og man kan gennem et pyt, lærer sine børn en positiv tilgang til mange ting.

Noget helt andet er - som jeg ikke kunne lade være med at trække på smilebåndet over, er at du sætter et foto ind af din kønne datter , - smurt ind i mad . Det har jeg aldrig forstået skulle være charmerende. Synes det er lidt ulækkert.

Jeg kan også godt finde på at sige noget til børn, hvis vi snakker lidt større børn og der enten ikke er forældre eller de intet gør.. Sidst jeg måtte sige noget er knapt 14 dage siden hvor vi havde "byfest" med gratis forlystelser..

Vi står i kø til et lille tog, men min mand opgiver da folk maser sig foran eller lader være at stå af.. Dem der styre forlystelsen gider ikke gøre noget..

Jeg synes ikke mine piger skal snydes da de så gerne vil, så jeg stiller mig i kø, stiller mig så vi står hvor lokomotivet stopper (da det er mest lukket og derfor bedst til den lille) da det stopper og børnene stiger ud og vi gå frem kommer der en dreng (ca 9-10 år) og en pige (ca 11 år) og prøver at mase sig ind foran, pigen skubber til min 3 årige.. Der må jeg indrømme at jeg lige hævede stemmen og bad dem smutte og så forklarede dem om kø kultur.. Så jeg mener bestemt ikke børn er hellige, men det skal være "fortjent" og i henhold til alder

Hun er nemlig rigtig "ulækker" på det billede.. Det var tænkt lidt som sjov, nu flere var helt sikre på at hun havde larmet osv

du kan da få et uden mad, med lillesøster

Jeg forstår heller ikke "gamle sure mænd". Muligvis en bitter mand, der ingen børn eller børnebørn har selv, eller på en eller anden måde har mistet kontakten med sine børn blevet skilt eller lign. ELLER måske bare "født" sur

Har prøvet det, da min den - nu store lømmel på næste 2 meter - var en lille purk. Vi var på Mallorca. Et ritigt børnehotel, han kommer glad gående med sit badedyr oven på hovedet, for ikke at støde ind i folk, og så kommer der en stor, sur, svensker og slår til badedyret, så min søn falder på halen, bliver forskrækket og græder.

Nøøøøøj, jeg blev arrig og ked af det og svenskeren og jeg kom op at skændes, samtidig med at tårene løb ned ad mine kinder, fordi jeg var blevet så fortørnet og synes det var møg-uretfærdigt.

Receptionen tog fat i svenskeren og bad ham om at opføre sig ordentligt.

Han var alene, sur over alle de børnefamilier. Virkede bitter og jeg synes jo bare at manden var ret fjollet, at have valgt et decideret familiehotel.

Og iøvrigt, så skal voksne mennesker, forældre eller ej, altså lige tænke over, at vores børn opholder sig i et inferno af en larm i istitutionerne og at man ikke bliver hørt, hvis man ikke taler lidt højt, så der er altså ikke noget at sige til, hvis børnene taler lidt højt på vej hjem eller et par timer efter de er kommet hjem.

Jeg kunne mærke det, da mine kom fra en stille skovbørnehave og så til skolen, hold da op hvor de talte højt når de kom hjem fra skole.

Det kunne jo også bare være en pædagog eller skolelære der ikke gider høre på det i sin fritid også...

Nu vil jeg altså lige understrege, at jeg altså ikke mener du er døv overfor dine egen børn eller noget Men folk opfatter jo "larm" meget forskelligt, ligesom der også er forskel på hvad folk mener er "irriterende" eller "stressende".

Jeg tror, at jeg ville være en af dem der inde i mit hoved tænkte " årh, kan du ikke tie stille barn", for jeg har sådan cirka nultolerance.. Men det er jo så også derfor jeg placerer mig i stillekupeen, og hvis det ikke er muligt så bider jeg det bare i mig. Altså, værre er det jo heller ikke, og det er da sådanset mit problem (og ikke et stakkels barns) at jeg synes det larmer. Og jeg er altså ikke børnhader eller noget, jeg synes bare ehller ikke børn er fantastiske heller Men det kan barnet jo ligesom ikke gøre for, altså bærer jeg bare over med det

Og jeg mener i øvrigt, at man uanset hvad skal tale pænt. Så når han opfører sig sådan, så synes jeg egentlig bare han opfører sig som en nar. Og man må sguda også bære lidt over med andre mennesker en gang imellem. Der skal altså være plads til alle.

Jamen hvis i sad i cykel/barnevogn-kupéen, er det da endnu mere skørt!

Man skal ikke have opholdt sig længe i København for at lære, at det er disse kupéer, der larmer mest. Her kommer folk (inklusive jeg selv) hele tiden ud og ind med cykler (det larmer i sig selv), og det er også her at folk med barnevogne (og dermed børn!) opholder sig. Nogle gange har jeg oplevet hele "flokke" af barnevogne, da der var en masse der lige var kommet hjem fra mødregruppe og sad og sludrede.

Sådan er de kupéer, og det synes jeg bestemt der skal være plads til. Det er cyklist/børneområde, så det larmer mere end de andre vogne. Så det er da endnu mere skørt, at ham manden blev så sur!

Nå. Jeg håber du bare kan sige "pyt", som en anden foreslår. Jeg har også generet nogen i et s-tog engang

Jeg havde været på ekskursion på studiet, vi var ude at se en kvægbesætning. Min store, dejlige dynejakke havde hængt i stalden, den havde jeg på hjem i s-toget. Og så havde jeg mine gummistøvler i en pose i hånden.

Jeg kan jo intet lugte, hvor har været i stalden hele dagen, men NØJ nogle blikke jeg fik da jeg satte mig på et sæde

Hende damen ved siden af mig begyndte at kigge under sine sko, snuse til sin taske, og derefter snuse til mig (ja! det gjorde hun!).

Da det ligesom gik op for mig, at jeg lugtede af kolort, måtte jeg pænt sige "ej undskyld, det er altså mig der stinker! Jeg har været i en stald hele dagen, det beklager jeg".

Alle var så søde og sagde det var da helt iorden, og så snakkede vi lidt om dyr og landbrug. Kunne se hende damen ved siden af mig nærmest blev lidt flov over, at havde været så "bogstavelig" og siddet og snust til alt omkring hende, for ligesom at sige "hey, du lugter!".

Tror man kan komme langt med at sige tingene som de er, hvis man ved, at man forstyrrer/generer (det ved jeg godt TS ikke gjorde i det her tilfælde).

Rosenholm: Ej det var da godt nok også en mærkelig adfærd.. Godt receptionen sagde noget..

Susbby: ja selvfølgelig har folk helt forskellige grænser.. Gik ud sådan fra gennemsnittet/normalen.. Men som du selv skriver, er man ekstra følsom sætter man sig i stille kupeen og ikke ved cykler/barnevogne..

Sophie: HA HA Kan lige se det for mig

Hey, Sophie - du fik mig til at tænke på dengang min klasse havde været på DAKA en hel dag. Så var vi nogen der havde en time hjem i toget bagefter.

Spørg lige om vi lugtede af kadaver eller lavendler.

En dame spurgte forsigtigt om vi havde været på fiskeauktion. Stakkels medpassagerer....

Jeg er også en gang blevet antastet af en vrissen gammel dame, da hun mente min søn larmede.

Min mand, min 2-årige søn og jeg var gået ind en stor genbrugsbutik. Da vi kommer ind hører jeg et barn vræle som en stukken gris. Det holder så op, måske gik barn mm ud af butikken...

Så går min søn glad rundt og siger "Nøøøjj, NØØØØJJJ" til alt muligt.

Så kommer et styk vrissen kone og kommenterer alt den lyd der er på vores søn. Min mand er heldigvis rap i replikken og giver hende ret ------- i at det er dejligt med al den livsglæde. Og at det i øvrigt ikke var ham der skreg kort forinden.

Det der gjorde situationen til en vi bare rystede på hovedet af, var at hun da heldigvis henvendte sig til os forældre og ikke et 2-årigt barn. Det havde simpelthen været for uværdigt.

I dag er min søn knap 8 år og så velopdragen og installeret med situationsfornemmelse, at det giver anledning til utilfredshed i familien - da den ældre generation forskelsbehandler ham i forhold til andre børn i familien. Han er simpelthen bare til at udholde i større doser end andre.

Hahaha, åh gud.. Hvis der er noget der er værre end at lugte af levende kø + dertilhørende møg, så må det være at lugte af død ko.. Og andre døde dyr

Nej hvor sjovt..

Jeg cykler heldigvis nu, så folk slipper for det værste medmindre de ikke gider overhale og ligger i læ bag mig, haha..

Jeg vil 100 gange hellere dele kupe med din dejlige pige om hun så havde skreget hele turen igennem, end den brogede skare af passagere jeg har haft den tvivlsomme fornøjelse af at være i selskab med, da jeg i sin tid dagligt tog med Kbh.s S-tog.

Som fx. flere højrystede drukkenbolte, en flok utilpassede 2 g'er der er ved at smadre den halve vogn, manden der ikke gider at acceptere at der ikke må ryges i vognen og bliver eddikesur fordi jeg påtaler det, bumsen der ikke har været i bad siden julen 82, og hvis odeur man kan fornæmme selv når man kommer hjem, den hjemløse der tikker om en 20'er til toget (som han befinder sig i) og slår mig i hovedet fordi jeg venligt afslår, eller Somalieren der har forfulgt mig siden Svanemøllen st. og kaster om sig med kærlighedserklæringer og tilbud om at give noget mad fra pølsevognen...

Jeg forstår godt at du blev såret over hans bemærkning, men set i lyset af at der findes så mange mærkværdige eksistenser i et S-tog, og at manden ud fra din beskrivelse højst sansynligt har været uligvægtigt, så tror jeg at du vil skåne dig selv ved ikke at tænke mere over episoden

Folk skal tale pænt og ordentligt, men faktum er at det gør de ikke.

Børn skal behandles særlig pænt og helst ikke såres, skræmmes og gerne skånes for de barske realiteter så længe vi kan, men faktum er at det ikke altid går.

Det som man ofte glemmer i sin harme er at der ALTID er en grund til at folk er som de er.

Heldigvis mumlede han mest i skæget, det kunne have været meget værre.

Hvis man er rigtig sej (og det kræver styrke og rummelighed) så trækker man vejret og reagerer med medfølelse (såsom at tænke han må have det skidt indeni) og giver slip på det.

Jo mere rummelighed vi alle viser jo mere vil rummelighed sprede sig.

Der er ingen undskyldning for at tale grimt til andre mennesker (og børn er også en slags mennesker )...

Jeg synes ikke der er nogle der siger at du er døv for dien egne børns larm/lyde (eller hvad vi nu skal kalde det), men bare nogle der påpeger at man kan opfatte det forskelligt...

Jeg kan personligt også blive træt af børnelyde, når jeg har været på arbejde (er ved at uddanne mig til pædagog), men hvis jeg vil have ro i toget, går jeg ind i stille kupeen...

Men jeg ved også at jeg selv larmer lidt, når jeg har børn med på tur... Om det er børn jeg passer privat eller i forbindelse med arbejde, så har du ret i at stemmerne er højere og det er der ikke så meget at gøre ved...

Derudover vil jeg mene at glad larm altid er bedre end gråd og skænderier...

Hvis det kan hjælpe dig at tænke at han har haft en dårlig dag og at du og din datter var en 'nem' måde at 'redde' dagen på for ham, og så komme videre, så gør det... Men jeg tror ikke du nogensinde får en forklaring på hans opførsel...