Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Inspiration til børnefødselsdag
Forfatter: 
Dato:  09-08-2014 12:34

Hej allesammen

 

Jeg har brug for lidt inspiration og gode råd til en børnefødselsdag.

 

Det er for min datter som er blevet 7 år, hun skal have pigerne fra klassen på besøg en hverdag fra ca. 14-17. (De er 11 piger)

 

Hvad skal man få tiden til at gå med?

Nogen sjove lege?

Tidsfordriv?

 

Gerne med "udspecificeret" beskrivelse af legen, f.eks. skatteleg, hvad skal posterne være?

 

Jeg er ret kreativt anlagt, men skal lige have ideen først nogen gange :)

 

Hjælp!!


Venlig hilsen Christina


Små fødder sætter dybe fodspor...

 

Alt muligt sælges, børnetøj 0-6 år, legetøj, hjemmelavede ting osv.

*Klik klik*

0
0
Svar på denne tråd
 
 Børnefødselsdag
Forfatter: 
Dato:  09-08-2014 13:38

Jamen snarlig tillykke. :)

 

Husk det er "kun" 3 timer.

Der går tid med at pakke gaver op og der går tid med at spise kage eller hvad du har i tankerne. Vi har altid et stort fad med grønsager i stave (gullerødder, augurk osv.) samt dip bl.a. ketchup som de elsker men også alm. hjemmelavet. Det er utroligt hvor mange grønsager børn kan sætte til livs.

 

Skal de være ude eller både og eller mest inde.. (vejr / tøj)

 

Hvis plan A er en skattejagt, så kunne plan B være en god film som de kunne sidde og hygge sig med at se. Den nyeste Barbie film er altid populær (og din datter har en film at se en anden god gang.) Der er ingen der siger at de absolut skal / har lyst til, at løbe rundt, men man ved jo aldrig.

 

En gang lavede vi skattejagt hvor ledetrådene var billeder. Billede 1 var noget som de vidste, hvor var og dér lå billede 2 som ledte dem videre til et andet sted (feks. et særligt træ, en sten, gyngen osv.) billede 3 osv. osv. Ofte bruger man særdeles lang tid på at planlægge sådan en skattejagt og det er "overstået" på 0 , 5

Vi bor heldigvis sådan at vi kan have posterne i haven, i læhegn og i den nærliggende skov. Bare så der kommer lidt "afstand" imellem og de ikke alle kan ses fra udgangspunktet.

 

Der kan feks. være en brik på hver post og man så slutter af med at lave puslsspillet. Eller der kan i sidste post være en pose snolder til hver.

 

Vi har også delt dem i hold og givet dem en stak bogstaver og de så skulle klistre dem på en snor i rigtig rækkefølge.

 

Nogle gange foretrækker de at sidde stille og roligt og lege med dukker, spil eller lign. Altså lidt "fri" tid hvor de selv er medbestemmende. Husk at din datters legetøj er VILDT spændende for de andre børn for det er ikke sikkert at de har noget lignende selv derhjemme. .

 

Min mand printer også altid nogle tegninger ud og stiller en kasse farver frem, og så er der fri adgang til at sætte sig og farvelægge eller tegne, hvis det er dét de har lyst til.

 

Måske er der musik som de kan danse til der er det store hit, (især hvis du har en disco-kugle) og især hvis der er noget udklædningstøj som de kan prøve.

 

Forældre kan blive helt forvirret af at have planlægningen iorden, men ofte syntes jeg at det er noget helt andet der fanger deres opmærksomhed og giver dem nogle hyggelige timer.

 

Puster du masser af balloner op og de får en med hjem hver, så vil de blive lykkelige, bare de er lidt som vores rollinger. . En ballon kan godt bruges som bordkort, hvis det er noget der er aktuelt. Vi har også haft ballon dans, men det syntes at være for 'larmende' for nogle så det er droppet. Det skal være sjovt for alle.

 

Dyrene har de som udgangspunkt IKKE adgang til, men sidst, hvor den store havde fødselsdag, gik vi en tur, hvor vi havde en hund og en pony med. (Vi bor meget øde.) Det er ikke alle børn der har dyr derhjemme og så er det noget særligt at komme med på sådan en tur. En af børnene mente bestemt, at han kunne løbe hunden træt, men vi har en hund som ALDRIG blivet træt! (= en træt dreng.. ) Og een gang brugte vi de sidste 10 min. på at de fik lov til at strigle den mindste "Loppe".

 

Held og lykke med festen. Jeg glæder mig til at få flere idé'til næste fest, som dog holdes i den lokale hal! Erfaringen siger os at det bliver sværere og sværere at aktivere dem i takt med at de bliver ældre.. Så nu prøver vi at flytte i hallen, men da det er sidste i dec, så er vi sjældent meget udenfor alligevel. Fødsesdagsbarnet har bestilt skattejagt i hallen så den udfordrig ser vi da frem til at kunne løse.


~ Anette

 

Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet!

 

You are the architect of your life..

 

INGEN er rig nok til at miste en ven!

 

Man skal ikke gå ned på former. ;-)

 

Frieser hoppe sælges.

7
0
Svar på denne tråd
 
 12345678
Forfatter: 
Dato:  09-08-2014 14:11
Hvad med stop-dans? :) Som nævnt ovenover, kan de klædes ud og så danse. Og vinderen vinder en pose slik eller lign. :)

Skattejagt lyder som en god idé :) Hvad med, at når børnene ankommer, så inde i stuen sidder en bamse Sammen med en masse slikposer.Og du kan fortælle dem om bamsen? F.eks "Dette er Benny Bamse. Og han elsker slik, så bare rolig, han passer på jeres slik!"
Så imens de laver noget andet, og ikke har øjnene på bamsen og slikket, (de pakker gaver op, eller danser..osv) så fjerner du bsmsen og slikket. Og nu er det så, at det er op til børnene at finde Benny Bamse og slikket. Denne del skal selvfølgelig planlægges. Du kan f.eks lægge et spor, som slik som bamsen har "tabt" da den stjal slikket. Så følger de efter slikket, og måske fører slikket til et brev? ;) Benny Bamse har stjålet slikket og skriver i brevet at de aldrig finder slikket. Og i brevet er der en ledetråd til næste "post". Og så videre indtil de finder slikket? :)

Held og lykke! ;)
4
0
Svar på denne tråd
 
 Prøv siden...
Forfatter: 
Dato:  09-08-2014 18:22
0
0
Svar på denne tråd
 
 sikke da
Forfatter: 
Dato:  09-08-2014 23:37

Waaaauw Anette - du er jo proff på dét område!! (y)

 

Og tak for lykønsningen - hun fyldte år den 1/8, så dén del er overstået, men på grund af sommerferie får hun først tøserne med hjem nu efter skolestart :)

 

Vi bor i almindelig villa med to vovser, så har ikke kæme udendørs arealer, en eventuel skattejagt ville betyde vi skulle uden for matriklen...

 

Ved heller ikke om jeg "gider" skattejagt, netop en masse planlægning som er overstået inden man får set sig om.

 

Min datter er desværre lidt dårlig til at være midtpunkt/værtinde og dele sit legetøj. Så jeg håber på at kunne får startet en god leg eller lignende op.

 

Det med at tegne er en god ide, kan sagtens printe en masse ud og stille farver frem (y)

 

Mht. menu havde jeg tænkt en kage + mini cupcakes og så en masse sunde snacks og dip (y)

 

Har overvejet et tema; Frost eller My little pony, men ved ikke helt hvordan det måske kunne føres videre end "bare" bordpynten...

 

Da hun holdte sin 6 års fødselsdag havde vi f.eks. dåsekast, men det er da (åbenbart) ikke noget for nutidens små mirakler, der var kun én der gad "blive ved" - 2 gad slet ikke prøve og de 3 4 andre (var en mindre gruppe dengang) gad kun prøve 2-3x. (n)

 

Ballondans dur heller ikke, da der netop altid er nogen som ikke kan lide larmen.

 

Film, syntes jeg måske er lidt skrøbeligt, hvis der er nogen som ikke "gider"...?

 

Min datter har en del udklædningstøj, men ikke 11 sæt alligevel - hvad tænker i dér?

 

TAK for gode input, modtager gerne en masse flere! (y)

:)

 


Venlig hilsen Christina


Små fødder sætter dybe fodspor...

 

Alt muligt sælges, børnetøj 0-6 år, legetøj, hjemmelavede ting osv.

*Klik klik*

0
0
Svar på denne tråd
 
 Proff.. Ej! Hold nu..
Forfatter: 
Dato:  13-08-2014 10:55

... . Med 3 børn så får man bare lidt erfaring.

 

Jeg tror alle forældre der kaster sig ud i at holde børnefødselsdag har siddet med den samme panik fornemmelse. .

 

Når jeg skriver husk der er kun 3 timer, så er det også fordi det kan være rart at minde sig selv om, at det er ikke en "voksen" fest som måske varer til langt ud på natten. . Desuden så er børn ofte nogle hårde kritikkere og de 'tænker højt'. Hvorfor dit eller hvad er dat hvorfor må vi ikke, eller hvorfor får vi ikke...! Man er virkelig PÅ i de timer (og tilsvarende "brugt" bagefter.. )

Vi har mange klassekammerater som ikke holder fødselsdags fest fordi det er for uoverskueligt. Nogle lejer hallen og flere slår sig sammen som regel 2 og 2 og deler udgifter og opgaver. Fordelen er jo masser af plads og ingen ekstra oprydning, opvask, rengøring osv.

 

I bund og grund drejer det sig vel om at sætte nogle "mål" inden festen. Hvad vi i gerne opnå, vise, se, lege osv. Nogle gange har børn bare brug for at være på "besøg", være sammen og se hvordan hinanden bor og hygge uden der står en voksen og "planlægger" alt for dem.

 

Uden det er planen så ser vi næsten altid børnene deler sig op i små grupper. Nogle er dybt betaget af undulaterne og står længe hos dem, nogle er ved at revne af stolthed over at klappe hunden, nogle leger med barbi dukker, nogle tegner på papir, nogle spiller wii osv. osv. (især børn med "diagnoser" kan finde meget glæde ved at sidde og 'putte' sig med et spil wii, selvom det kan virke asocialt. Jeg syntes det er bedre, at de er med til festen end slet ikke komme.)

Jeg syntes det kan være svært at få dem alle med på samme "opgave".

Der er altid nogle som vil og nogle som ikke vil.

 

Når de spiser så er der altid nogle som er færdige efter 2 min og andre som sidder længe og spiser.. nogle spiser hurtigt, nogle spiser lidt, nogle spiser meget og nogle spiser langsomt. Det er dog helt sikkert, at alle ikke sidder ved bordet samtidig ret længe.

 

Med dit kreative gen så ville jeg gøre lidt ekstra ud af borddækningen. Piger sætter pris på den slags (også selvom de måske ikke siger noget! )

 

Man kan sagtens have skattejagt i haven eller i huset, men netop den tid man selv bruger på det kontra den tid børnene bruger på det, så skal der vist en særlig god grund til at gå i gang..


~ Anette

 

Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet!

 

You are the architect of your life..

 

INGEN er rig nok til at miste en ven!

 

Man skal ikke gå ned på former. ;-)

 

Frieser hoppe sælges.

1
0
Svar på denne tråd
 
 hotdog
Forfatter: 
Dato:  13-08-2014 11:01

De der hotdog's kunne jeg h elt sikkert godt finde på at bage.

 

www.festen.dk/Boernefoedselsdag/ Opskrifter/sjov-mad-og-slik-til- boernefoedselsdage.php

 

Man kunne måske også leje en softice maskine..

 

eller spille bowling med sodavandsflasker. (evnt. med vand i)

 

Ok. jeg skal nok gå nu.


~ Anette

 

Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet!

 

You are the architect of your life..

 

INGEN er rig nok til at miste en ven!

 

Man skal ikke gå ned på former. ;-)

 

Frieser hoppe sælges.

2
0
Svar på denne tråd
 
 Underholdning
Forfatter: 
Dato:  13-08-2014 12:00

Madbanditten har et rigtig godt indlæg om pige børnefødselsdag med to indendørs stille underholdningsaktiviteter. Et kortspil om gaver (reglerne står forklaret i en kommentar længere ned) og tattoo shop ;-)

 

www.madbanditten.dk/2012/11/18/ glimt-fra-en-bornefodselsdag-uden- sukker/

 

Det ser ud til at have været en rigtig hyggelig og rolig børnefødselsdag og så må du bare springe over maddelen, hvis det bliver for frelst med den sukkerfrie børnefødselsdag (men mums det ser godt ud!)


Mvh. Charlotte


"Smil til verden, og verden vil smile til dig"

[Ella Wheeler Wilcox]

1
0
Svar på denne tråd
 
 Svar....
Forfatter: 
Dato:  13-08-2014 14:37

Her er et par ideer:

 

Lav en photobooth hvor de kan tage billeder sammen, og print et par billeder til hver med det samme som de kan tage med hjem (er super nemt hvis man lige forbereder det). Men sørg for at involvere dig så evt en eller to ikke får taget billeder fordi de ikke er "populære", hvis du forstår hvad jeg mener Du kan lægge lidt udklædning, hatte og andet så pigerne kan have sjov med at lave billeder. Det er også et sjovt minde at have når de bliver ældre. Orker du ikke at printe på dagen, kan du jo gøre det efterfølgende og Emma kan dele dem ud i skolen. (Eller hvis I har et polaroid kamera er det jo oplagt at bruge).

 

Hvad med at spille bingo? Køb nogle små præmier. Lav det evt med billeder af f.eks dyr i stedet for tal og så lav korte spil så det ikke bliver kedeligt. (Sørg måske for at der er trøstepræmier også).

 

Kan også huske vi har leget pakkeleg til min egen fødselsdag engang, det var et kæmpe hit. Der var self. så alle fik minimum en pakke, og det var bare små ting fra f.eks Tiger osv.

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 flyrejse?
Forfatter: 
Dato:  14-08-2014 13:21
Du ku evt lege fly- ferierejse med dem. Lad børnene tjekke ind ved ankomst, hvor de får boardingkort med "flystolenummer". Så går de ind i venteloungen og får en velkomstdrink. Derefter går de om bord dvs. Stolene er stillet op i f.eks. 2 eller 3 rækker (ingen borde) og så bliver flymaden serveret på små bakker. Evt. Vises der en lille film for de rejsende :-) hvor de rejser hen kan du jo selv bestemme og lave de efterfølgende aktiviteter iht til dette. Vi har prøvet det i sin tid - det var meget fornøjeligt.

Mvh. Lotte k
0
0
Svar på denne tråd
 
 skønt med skønt på
Forfatter: 
Dato:  14-08-2014 20:13

FANTASTISKE ideer i kommer med, og Anette du går ingen steder - kom hid!!! (Skal du noget den 19, kl. 14?)

 

Mht, menu tror jeg som sagt jeg har styr på det, bortset fra at dén med vaflerne da var genial og hurtig og alt i positive vendinger (y) Skal vist lige have hørt min mor om hun stadig har sit vaffeljern!!

 

Kortspillet med gaver lyder super hyggeligt, men forstår desværre ikke helt konceptet, måske nogen der kan forklare det for en dum?

 

Håber med dagen er en stille og rolig dag uden kede børn eller en datter der bliver ked fordi hun ikke vil dele eller lignende...

Så så meget "rolig legetig" som mulig, men med mulighed for at holde dem beskæftiget så de ikke vil lege med den samme ting.

 

Eks. har Emma en bordplade i stuen med sit Lego Friends, er lidt i tvivl om den skal væk eller blive stående på dagen... In mente at hun er lidt pernippen med SINE ting. Omvendt ville den jo indbyde til hurtig leg.

 

Det med billeder er også en rigtig god ide, har desværre ikke polaroid - ville ellers være fedt.

Men ja det ville give gode minder - man kunne lave det som en form for fotoshoot.

 

Måske jeg skulle lave et tema om modeller/mode/fotos - var da måske sjovt/anderledes?

 

God ide at Emma kan dele billederne ud senere - kan ikke printe hjemme, eller jo men ikke i så god kvalitet.

 

Tattoo-forretningen er også god, Emma ELSKER i hvert fald tattoos!

 

SKØNT med skønt på med alle de her input, 1000 tak!

Og gerne flere, alligevel - det ender jo med at jeg skal rykke dagen til om fredagen og så med overnatning -nå ej vel

 


Venlig hilsen Christina


Små fødder sætter dybe fodspor...

 

Alt muligt sælges, børnetøj 0-6 år, legetøj, hjemmelavede ting osv.

*Klik klik*

1
0
Svar på denne tråd
 
 Traaaaa
Forfatter: 
Dato:  14-08-2014 21:22

Mathilde.dk

massere af gode ideer :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 brister
Forfatter: 
Dato:  19-08-2014 13:14

Nu må det briste eller bære...

 

Har brugt formiddagen på at "pynte" og bage.

Så når tøserne bliver hentet omme lidt (kl. 14:00) kommer de hjem til det her.

 

Der skal være pakkeleg med spillekort og så er der fotoshoot, tattoo salon og tegnehjørne.

Og så er der jo den generelle leg med Emmas legesager på værelset :)

 

Billede

 

Billede

 

Billede

 

Billede

 

Billede

 

Billede

 

Billede

 

Menuen bliver vafler med diverse drys og flødeskum med hhv. lakridssmag og alm. med lidt vanille i. Desuden masser af frugt og grøntsagsstænger.

Der er miniflødeboller og så er der en gulerodskage og en chokoladekage.

 

Vender tilbage efter endt fest ;D

 


Venlig hilsen Christina


Små fødder sætter dybe fodspor...

 

Alt muligt sælges, børnetøj 0-6 år, legetøj, hjemmelavede ting osv.

*Klik klik*

3
0
Svar på denne tråd
 
 Svar....
Forfatter: 
Dato:  19-08-2014 13:24

Hvor ser det hyggeligt ud! Er sikker på det bliver en god fødselsdag

2
0
Svar på denne tråd
 
 Min mening
Forfatter: 
Dato:  19-08-2014 13:58

Jeg giver Coroline helt ret. Det ser bare fint og godt

 

Jeg glæder mig til at høre hvordan det har gået


VH Pernille

 

Only in math problems can you buy 60 cantaloupes and nobody asks what the hell is wrong with you.

 

Livet er for kort til at undgå Pernille

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  19-08-2014 14:26

Ej hvor ser det hyggeligt ud!

 

Jeg har først "fulgt med" i tråden fra i dag, og sikke mange gode idéer.

Jeg får helt lyst til at få børn nu, tænk så hyggeligt det må være (selvfølgelig minus det der stress med hvad man skal lave på fødselsdagen, haha :D ).

 

Vend endelig tilbage :)

 

Jeg synes der er bange gode tilbud. Jeg var et meget introvert barn, og ville have elsket at have sådan et tegne-hjørne, hvor jeg lige kunne "zone ud", og så være klar til at lege igen bagefter.

Dejligt at der er tænkt på det!


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

2
0
Svar på denne tråd
 
 dæleemn
Forfatter: 
Dato:  19-08-2014 18:39

Pyh, er dæleme godt brugt!

Men det var en SUPER hyggelig eftermiddag og tøserne hyggede sig og legede rigtig godt.

 

Slet ikke brug for skattejagt eller andet fancy (y)

 

Alle "aktiviteter" blev brugt, nogen mere end andre, men der var ikke noget som var spildt (y)

Der blev tegnet og tattooet - især sidstnævnte, havde købt 50 tattoos til 10 piger, der er 3-4 stykker tilbage ;)

 

Og udklædningen - der gik ikke 2sek fra de kom til de var i fuld gang med stativet! Stort hit, og der blev klipset det ene skøre billede efter det andet af flere af dem :)

 

Værelset blev naturligvis også indviet, også lillebrors - han har også rutchebane på sengen, den var jo også sjov.

 

Gavelegen var sådan lidt aah, jeg vinder aldrig så gider ikke...

Indtil de hørte reglerne og så der ikke var terninger - SÅ vågnede de op, og samtlige piger gik op i spillet med liv og sjæl (y)

 

Her er lidt stemningsbilleder fra dagen - vi overlevede! Og jeg er nu også klædt på til et job som mægler i Syrien :P

 

Billede

Lige ankommet for 2min siden!

 

Billede

Udvalget studeres af filmstjernen ;)

 

Billede

Der pakkes gaver op :)

 

Billede

 

Billede

En god høst :)

Billede

Fuld gang i Tattoo-salonen!

Billede

Emma i fin kjole ;)

Billede

3 skønne tøser, 2 i udklædning :)

Billede

Mere udklædning

Billede

Og lige lidt mere

Billede

Tattoo

Billede

Så er der mad - her gik de godt nok til og fra flere gange, men der blev spist op af vafler (og der var altså mange!)

Billede

Tror fødselaren er godt tilfreds med arrangementet?

Billede

så var der gaveleg

Billede

Nøøøj!

Billede

Gad vide om jeg vinder en...

Billede

Dén vil jeg gerne have ;)

Billede

 

Billede

Søreme om der ikke var en til hver, fantastisk heldigt!

Billede

Leg på Emmas værelse

Billede

Leg på lillebrors værelse

Billede

Tattoo

Billede

Emma og en veninde

Billede

Emma og bedste-veninden Josefine :)

Billede

Bordet INDEN det lev invaderet af 10 sulte, glade tøser

Billede

Gulerodskage med pynt

Billede

 

Billede

 

Billede

 

Det var en dejlig dag :)

 


Venlig hilsen Christina


Små fødder sætter dybe fodspor...

 

Alt muligt sælges, børnetøj 0-6 år, legetøj, hjemmelavede ting osv.

*Klik klik*

4
0
Svar på denne tråd
 
 Fødselsdag
Forfatter: 
Dato:  24-08-2014 12:36

Tak for opdatering.

 

Dejligt at det blev så vellykket. På billederne ser de også rigtig søde og glade ud.

 

Hyggeligt med fine navnekort og "rigtig" dug på bordet og både sundt og lækkert.

 

Der mangler kun et før (morgen) og efter billede af fødselsdagsbarnets mor. Yes; man bliver træt, men så har man også en dejlig oplevelse som man kan tænke tilbage på længe og snakke om og kikke billeder fra.

 

Det ser også ud til at hun fik mange fine gaver.

Kom til at tænke på at i vores "store" piges klasse blev der for et års tid siden indført at forældrene skulle købe en gave til barnet (så banet undgik et hav af blyanter, hårbånd osv. ...) og et af børnene skulle så give den til den der havde fødselsdag så barnet fik een "stor" gave i stedet for... af klassen...! Når alle forældre så selv kunne "bestemme" så skulle det være 10/4 og !

 

Virkeligheden var bare at børnene følte at de kom tomhændet og ikke rigtig gav noget (selvom de gerne måtte komme med en teging. ) Det var en demokratisk beslutning, men efter ganske få fødselsdage så måtte systemet opgives og de gik over til de små ca. 20.- gaver som ellers har været brugt. I vores søn's klasse er det muligt at komme en 20'ver i en kasse og der bliver købt en fælles gave, det fungere fint for det er frivilligt og fra gang til gang, at de kan melde til eller fra. (og gaven kan byttes!)

 

Selv køber jeg små "sjove" gaver når jeg lige finder dem på tilbud, så de får noget lidt anderledes, størrere eller "finere" og så er det rart at have sådan en skuffe, hvor man lige hurtigt kan finde en god gave, hvis nu man i sidste øjeblik kommer i tanke om at der er fødselsdag i klassen (og skuffen bliver også flittigt brugt til pakkekalender gaver ). Sidst den yngste var afsted så medbragte hun et par lange hvide "silke"handsker som lige var noget for en fødselsdags-prinsesse. :)

 

Nå, det var et sidespring. Godt at se at det gik så godt.


~ Anette

 

Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet!

 

You are the architect of your life..

 

INGEN er rig nok til at miste en ven!

 

Man skal ikke gå ned på former. ;-)

 

Frieser hoppe sælges.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Svar....
Forfatter: 
Dato:  24-08-2014 12:43

Hvor ser det hyggeligt ud! Godt festen blev en succes

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider